Stednavne i Borris, Hoven og Ådum sogne Et vestjysk indlandsområde Peder Gammeltoft Afd. for Navneforskning Københavns Universitet Stednavne i Ringkøbing-Skjern
Hvad beskriver stednavne? verden omkring os Hvordan? Ved at beskrive stedets udseende stedets beliggenhed stedets anvendelse stedets ejerforhold hvad man har af ønsker til stedet Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Hvad slags stednavne har vi? Naturnavne Bebyggelsesnavne Hvad kan vi bruge stednavne til? Finde rundt Se tilbage i tid, og få viden om tidligere tiders natur og landskab samfundsforhold før i tiden Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Stednavne dannes som almindelige ord: ex. fodbold vs. Barslund generaliserende del (hovedled) specificerende del (beskriverled) den generaliserende del angiver lokalitetens karakter den specificerende del beskriver hvad der er specielt for lokaliteten frem for andre lokaliteter af samme type Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Stednavne dannes som almindelige ord: ex. fodbold vs. Barslund generaliserende del (hovedled) specificerende del (beskriverled) Men der er undtagelser! Ager, Tarp og Knyle indeholder kun hovedled, det samme med Røverstuer, der er et sammensat ord ligeledes Kronborg og Rosendal, opkaldt andetsteds fra Kiskolle Fald sammen, skal vel opfattes som *Kiskolle[hus] Hoven [Stedet] med gården eller [Stedet] med gudealter Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Stednavne kan analyseres og tolkes som vanlige ord Alle stednavne har mere eller mindre klar betydning Der tolkes ud fra ældst kendte navneform + evt. udtale Stednavnet sammenlignes med ord fra dannelsestiden og med andre lignende stednavne: Ahler (1616 Aaller) af subst. *alvar åbent, øde, ufrugtbart og træløst område Bolkvig (1844 Bolkviighuus) af subst. jysk bolk 'mellemvæg + vig bugt. Blæsbjerg (1871 Blæsbjerg) af vb. blæse + bjerg. Hoven (ca. 1325 Hofne) n-afledning af subst. hof gård; hedensk alter. Kiskolle (1911 Kistkol) fald omkuld, styrt sammen, af jysk kiste kaste, slå efter + jysk kolle omkuld. Tarp (1498 Tarp) subst. torp udflytterbebyggelse. Vinding (1629 Lille Winding) sikkert en ing-afledning til vb. vinde [Åen] der snor sig Ådum (ca. 1325 Oddum) subst. odde fremspringende bakkeparti + hem bebyggelse, landsby. Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Vore stednavne: Alle stednavne beskriver det særegne ved stedet på navngivningstidspunktet. Men da de fleste stednavne er mellem 300 og 2000 år gamle ser verden omkring vore stednavne ikke nødvendigvis ud nu som da! Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Vestjylland i dag Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Ringkøbing-Skjern ca. år 1800, ifl. digitaliseringen af Videnskabernes Selskabs kort Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Vestjylland i dag, ifl. Danmaks Digitale Højdemodel Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Borris, Hoven, Ådum godt 160 navne i Danmarks Stednavne Af disse kan ca. 130 koordinatsættes. Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Sognene: Dels naturlige grænser (åer), dels senere linialreguleringer i ved udskiftningen Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Terrænnet: Skjernå-deltaet. Flade dalsænkninger Markante højdedrag i nord og syd. Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Menneskene: Bosætter sig gerne ved overgange mellem højt og lavt terræn. Nærhed til både eng, dyrkbar jord og græsning vigtig Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Menneskene: Navngivning ændrer sig over tid! Abstrakt navngivning: Vinding: Her snoer det Natur og kultur som ét: Debelmose, bebyggelse Havsø, bebyggelse Gjaldbæk, bebyggelse Mennesket i fokus: Påbøl, Pais udfl.gård Stovstrup, Stufs udfl.beb. Strømmesbøl Strømirs udfl.gård Modsætninger: Himmerig, Himmere Høllet, Høllede, Helledi Romantikken: Abelonesminde, Kronborg, Rosendal. Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Hvor gamle er vore stednavne? Hér hjælper bebyggelsesnavnene os! Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
Stednavne i Ringkøbing-Skjern
Stednavne i Ringkøbing-Skjern
-inge/-unge: a) Alder:?0-ca. 800 b) Udbredelse: Hele Danmark. c) betydning og indhold: usikkert, muligvis stedet med. -ing/-ung afledning af ord, der beskriver: 1) terræn: Bramming (bram kant ); 2) fauna: Kattinge, Ketting (kat), Bjerninge (Bjørn), Hjerting (hjort); 3) flora: Bregninge (bregne). 4) adjektiver: Hviding (hvid); Vinding, 1629 Lille Winding: af vb. vinde vride, sno sno Brejning, ca. 1325 Bregningh: af subst. bregne + inge Hanning, ca. 1325 Herningh: subst. *hærn forhøjning + -unge Kyvling, 1310 22 Kyflingh: af subst. glda. kūv top + -linge Stavning, ca. 1325 Stafningh: subst. stavn + -unge Sædding, ca. 1325 Sithyngh: af vb. sidde? + -inge Terning, 1597 Terning: sikkert af subst. terne + -inge/-unge Stednavne i Ringkøbing-Skjern
andre afledninger: a) Alder:?0-ca. 800 b) Udbredelse: Hele Danmark. c) betydning og indhold: usikkert, muligvis stedet med. Ganer, 1508 Gane: rodafledning af subst. glda. gan gab, råb, skrig Hoven, ca. 1325 Hofne: subst. hof hedensk alter + n-afledning Røgind, 1636 Røgengaardt: af glda. *røk hob dynge + indafledning Stednavne i Ringkøbing-Skjern
-UM hēm: a) Alder: ca. 250-800. b) Udbredelse: Især Nørrejylland. c) Betydning: Måske hjemsted, gård, landsby eller bygd. d) Indhold: 1) Terrænets form 2) jordbundens beskaffenhed 3) fauna & flora 4) indhegninger 5) Kulturforhold Ådum, ca. 1325 Oddum: subst. od eller odde fremspring Rindum 1406 Rynnum: subst. glda. rænna, rende Tim, ca. 1325 Tyym: *Ti-hēm Gudens/Guden Tis bebyg. -um (dativ flertal) Alder: ca. 0-1250. Bjålum 1650 Stor Bjallum: glda. glda. *bialli højdedrag Stednavne i Ringkøbing-Skjern
sted: a) Alder: ca. 400-850. b) Udbredelse: Især Jylland, men også velrepræsenteret på Fyn og i det gl.danske Østdanmark. c) Betydning: især område velegnet til bebyggelse, dels senere: lille gård. d) Indhold: Personnavne: (Gunder-, Sigersted); Teofore: (Thisted, Torsted); adjektiver: Donsted (dunn mørk ); appellativer (Åsted, Agersted). Torsted, *ca. 1325 Thorsteth : gudenavnet Thor Stednavne i Ringkøbing-Skjern
Stednavne i Ringkøbing-Skjern
by: a) Alder: Meget stor aldersspredning og stadig aktivt som navneelement: ca. 700- b) Udbredelse: Hele Danmark c) Betydning: DK: landsby, gård, måske bygd. By afledt af roden til ordet bo, dvs. et bosted d) Indhold: 1) vikingetidskultur (Hørby (< hörgr), Hovby); 2) vikingetidens samfundsforhold (Karlby, Bønderby, Rinkeby, Huseby); 3) fauna (Dyreby); 4) natur (Søby, Viby); 5) Retningsangivende (Nørby, Sønderby). Højby, 1948 Højby: hed tidligere Borris Nørrehede. Kolby, 1338 Kalby: måske gen. flertal af subst. karl fri mand, kriger Lundsby, 1522 Lwndzby: af subst. lund lille skov Sønderby, 1532 Sønderby: adj. sønder mere sydligt Vesterby, 1521 Westerby: adj. vester mere vestligt Rynkeby, 1664 Rønncheby : gen. flertal af subst. *rink mand, kriger (Vedersø sogn) Stednavne i Ringkøbing-Skjern
torp: a) Alder: ca. 800-1500 b) Udbredelse: Hele Danmark + Sverige. c) Betydning: udflytterbebyggelse. d) Indhold: 1) personnavne 2) terræn 3) kulturforhold 3) samfundsforhold 4) Adjektiver Hjoptarp, 1336 Hyupæthorp: sikkert glda. hiup 'hyben' Odderup, 1497 Odherop: af mands(til)navnet, glda. Otær eller dyrebetegnelsen odder Sejrup, 1579 Seyrup: af mandsnavnet glda. Sighi Stovstrup, 1528 Stogstrup: af mandstilnavnet glda. Stuf Tarp, 1498 Tarp: Tøstrup, 1579 Tøstrup: af mandsnavnet glda. Tøsti, en jysk sideform til Tosti Vittarp 1579 Vibtarp: af dyrebetegnelsen vibe eller mandsnavnet gammeldansk Wipa Stednavne i Ringkøbing-Skjern
toft: a) Alder: ca. 750-1250 b) Udbredelse: Danmark, Sverige, Danelagen og Normandiet. c) Betydning: areal til bygninger og nyttehave. d) Indhold: 1) flora og fauna 2) terræn 3) kulturforhold 3) person- og stednavne 4) adjektiver Kringeltoft, 1651 Kringeltofft: subst. kringel kreds, krumning Skindertoft: erhvervsbetegnelsen Skinder 'garver, skindbereder' Stednavne i Ringkøbing-Skjern
Borris, Hoven og Ådum i middelalderen bøl(le) udflyttergård husted husmandssted gård ejendom på landet Stednavne Stednavne i Borris, Hoven i Ringkøbing-Skjern og Ådum sogne Ådum, 17. oktober 2012
bøl/bølle: a) Alder: ca. 1000-1500. b) Udbredelse: Udpræget syddansk udbreddelse (+ gruppe i Thy/Hanherred), c) Betydning: enkeltgård. Bøl afledt af roden til bōl, derfor betydningen enkeltgård. d) Indhold: 1) personnavne: 2) flora og fauna:; 3) adjektiver: Bindesbøl, 1534 Bindesbøll: glda. mandsn. *Bindi el. Benedikt Bjølbøl, 1579 Bølbøl: mandstiln. Bølle el. dyrebet. bøl 'tyr' Gundesbøl, 1522 Gwndersbøll: glda. mandsn. Gunnar Kodbøl, 1487 Koodebøøl: subst. kode 'ankel på en hest ; glda. *kwath 'smuds, slam, dynd, sump' el. glda. *kwatha 'harpiks' Påbøl, 1522 Pobill: glda. tilnavn. Pā påfugl Skodsbøl, 1534 Skorsbøl: subst. Skot fremspring Strømmesbøl, 1639 Stremesbøll: glda. mandsn. *Strømir Stednavne i Ringkøbing-Skjern
hussted: a) Alder: ca. 1400-. b) Udbredelse: hele Danmark, c) Betydning: enkeltstående bebyggelse med minimalt jordtilligende, husmandssted. d) Indhold: 1) person- og stednavne: Koldinghussted (1651 Kollinghusstedt el. Kringeltofft) stednavnet Kolding Pilgårds Hussted (1608 Pillegårds Hosted) stednavnet Pilgård Stednavne i Ringkøbing-Skjern
gård: a) Alder: ca. 1200-. b) Udbredelse: hele Danmark, c) Betydning: landejendom. d) Indhold: 1) person- og stednavne: 2) flora og fauna:; 3) terrænformationer: 4) adjektiver: Ahlergårde, 1616 Aaller: stednavnet Ahler, af gammeldansk *alvar 'åbent, øde, ufrugtbart og træløst område' Anneksgård, 1683 Houen Anex Præstegaard: anneks 'sidebygning eller tilbygning til en større ejendom' Bavnegård: bavn 'vedstabel, bål' Bundsgård, 1638 Bundzgard: muligvis slægtsnavnet Bund el. glda. *bund 'bundt, knippe' Heldgårde: gammeldansk hælla 'skrænt' Hulgård: hul 'fordybning, åbning' Lindviggård: stednavnet Lindvig, af lind + vig 'bugt, slyng på åløb' Tarbjerggård: stednavnet Tarbjerg, muligvis af jysk tar 'tørt' + bjerg 'højdedrag' Vadsgård: vad 'overgangssted igennem en å, bæk, o.l.' Stednavne i Ringkøbing-Skjern
og så nogle af de andre: Barslund: bast 'plantefibre til snore, måtter, fletværk' + lund 'lille træbevoksning, mindre skov' Bommeskjold: sikkert beslægtet med bomre 'drøne' eller bommer 'drønende lyd' + skjold 'forhøjning' Borris: borg 'højdedrag + ris 'kratskov, småskov', ås 'højdedrag' el. sø 'vanddrag' Dyrvig: dyrebetegnelsen dyr '(kron)hjort' + vig 'bugt, slyng på åløb' Florig: flod 'terræn der periodevis oversvømmes' + vig 'bugt, slyng på åløb' Gilhøj: måske gilde 'sammenslutning af personer; festlig sammenkomst' + høj 'forhøjning, gravhøj' Gjaldbæk: gjalde 'give kraftig lyd fra sig' + bæk 'mindre vandløb' Gyris: gyde 'smal indhegnet vej; smal vandrende' + ris 'kratskov, småskov' Helsager: hel 'døden, dødsriget' / gammeldansk hælla 'skråning' + ager 'dyrket areal' Hungeris: hunger 'sult', i stednavne ofte om 'dårlig, ringe jord' + ris 'kratskov, småskov' Hvelplund: dyrebetegnelsen glda. hwælp 'hvalp, unge' + lund 'lille træbevoksning, mindre skov' Knaplund: knap 'forhøjning, høj' + lund 'lille træbevoksning, mindre skov' Lakkenborg: glda. lak 'fejl, ringe, ubetydelig' + borg 'mindre, dårlig bebyggelse' (nedsættende) Møgelmose: møgel 'stor' + mose 'sumpet område' Okslund: dyrebetegnelsen okse + lund 'lille træbevoksning, mindre skov' Pajbjerg: dyrebetegnelsen padde + bjerg 'højdedrag' Puglund: dyrebetegnelsen pugge 'tudse' + lund 'lille træbevoksning, mindre skov' Rabæk: dyrebetegnelsen rå 'rådyr' el. rå 'stang, grænsepæl; grænse, skel' + bæk 'mindre vandløb' Skodsvad: skår 'sprække; sænkning med stejle sider' + vad 'overgangssted igennem en å, bæk, o.l.' Slikdal: muligvis slik i betydningen 'mudder, slam, klæg' + dal 'sænkning i terrænet' Snappenborg: snappe 'rive til sig; stjæle' + borg 'mindre, dårlig bebyggelse' (nedsættende) Stednavne i Ringkøbing-Skjern
Stednavne i Ringkøbing-Skjern
Og navnetyperne set i et tidsperspektiv Stednavne i Ringkøbing-Skjern
Bøger om stednavne: Danmarks Stednavne, bd. 17. Kbh. 1976-1984. Bent Jørgensen: Danske stednavne. Kbh. 2008. (Bent Jørgensen: Stednavneordbog. Kbh. 1994) Kr. Hald: Vore stednavne, 2. udg. Kbh. 1965. Stednavne på internettet: http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/default.aspx http:// digdag.dk (fra 25. oktober) Stednavne i Ringkøbing-Skjern
Stednavne i Borris, Hoven og Ådum sogne Tak for jeres opmærksomhed! Peder Gammeltoft gammelt@hum.ku.dk Afd. for Navneforskning Københavns Universitet Stednavne i Ringkøbing-Skjern