Fremtidens landbrug i Det biobaserede samfund. Indlæg ved møde på AU-Foulum 8. Oktober 2013 Erik Steen Kristensen

Relaterede dokumenter
Viden og teknologibehov i forlængelse af Natur- og Landbrugskommissionens rapport

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

BBI-JU: Bio-Based Industries Joint Undertaking. Kan og skal vi bruge BioValue i forhold til BBI?

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Novozymes forventninger til PPP for Bio- Based Industries

Ny viden fra Bio-Value

Udsendt: Samlet årsregnskab 2013 til grund for 1-sides regnskab til FI Faglig statusrapport 2013 og aktivitetsplan 2014

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Gastekniske dage Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014

Danmark i 2030 Et land i vækst og velstand drevet af cirkulær økonomi

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection

Vækst skaber nye fødevare

Piller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?

Afgrøder til bioethanol

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INTERDISCIPLINARY RESEARCH, INDUSTRIAL COOPERATION AND KNOWLEDGE EXCHANGE IN THE CIRCULAR BIOECONOMY

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Det bliver din generations ansvar!

Disposition. Hvordan har vi arbejdet? Strategisk energiplanlægning Bioøkonomi Arbejder vi med SMART-specialisation?

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Procuring sustainable refurbishment

85/15 Moving energy. forward. Charles Nielsen, Director R&D. Kystdirektoratet 28. november Fremtidens anvendelse af søterritortiet

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi

Velkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

100% VE i EU med eksempler Towards 100% Renewable Energy Supply within the EU, examples. Gunnar Boye Olesen

KIC Project on Raw Materials

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Seminar Membraner optimering & besparelser tid, vand og energi. 9. April 2014 kl KU, Auditorium A , Rolighedsvej 23, Frb C

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i Bio-Based Industries (BBI)

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling og Danmarks opfølgning

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

Europa-Huset

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet

Horizon2020 og kemikalierne Christian Holstein Specialkonsulent

Status på Bioøkonomi forprojekt i Region Midtjylland

The soil-plant systems and the carbon circle

IDA National energiplan Elsystemer

Baltic Development Forum

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

Introduktion til Innovationsfondens muligheder. MEA Chefkonsulent René Damkjer

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

The Arctic Dimension, Horizon 2020

Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København

Intelligent energi intelligente markedsmuligheder

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

Ressourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU

HVAD KAN ADMINISTRA- TIONEN HJÆLPE MED I FORH. TIL EU-ANSØGNINGER

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

Bioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.

Brug af biomasse til energiformål

Hvad betyder landbrugets rammevilkår for agro- og fødevareindustrien? Jesper Pagh, Vicekoncerndirektør DLG-husdyrernæring

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

Opslag til EUopSTART September 2015

Innovation indenfor sundhedsteknologi

CMP - fra infrastruktur til meget mere

Experiences of Region Zealand

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015

powered by IWA Theis Gadegaard

Transkript:

Fremtidens landbrug i Det biobaserede samfund Indlæg ved møde på AU-Foulum 8. Oktober 2013 Erik Steen Kristensen

Emner som vil blive belyst 1. Hvad er udfordringerne? 2. Hvad er det biobaserede samfund? 3. EU s strategi for biobaseret økonomi 4. Forskning og udvikling på AU 5. Barrierer for udbredelse af den biobaserede økonomi

Udfordringen for forsyningen med energi Hvordan får vi mere vedvarende energi?

Udfordringerne for landbruget (3rd SCAR Foresight Exercise, 2011) Increased demands for biomass have to be met.. Estimated 70% increase in food demand Increased demand for bio fuel Increased demand for industrial material Production scarcities Land, water, energy, N, P Systemic scarcities Climate change, Biodiversity Socio-economic and policy limitations Governance (local global scale), Agricultural knowledge systems, Consumption patterns, Policies

Vigtige danske udfordringer N&L-komm. anbefalinger til en mere målrettet og effektiv miljøregulering Emissionsbaseret regulering af husdyrproduktionen (anb. 14) Ny model for regulering af brugen af gødningerne på marken (anb. 11-16 samt 37 (ny teknologi) Omlægning af flere landbrugsarealer til ekstensiv drift, natur, græs eller flerårige afgrøder (anb. 13 samt 21 (nye afgrøder og dyrkningssystemer) og 36 (satsning på bæredygtig biomasse) Mindre belastning med sprøjtemidler (anb. 17 og 18) Anbefalinger fra Vækstteam for fødevarer: En fælles og dokumenterbar fortælling om bæredygtighed og ressourceeffektivitet (anb. 1) En bæredygtig udvidelse af råvaregrundlaget og nye anvendelser af bæredygtig biomasse skal styrke eksport og indtjening (anb. 2) En miljøregulering som ikke hæmmer investeringer og den grønne omstilling (anb. 4)

Hvad er det biobaserede samfund?

Formål og produkter Industrielle råvarer Kemiske byggesten Materialer Handelsgødning Fødevarer Mælk Kød (kvæg, svin, fjerkræ) Grønsager og frugt Cerealier (brød, pasta m.m.) Energi Flydende brændsler Gas Fast brændsel Hvad er det biobaserede samfund? Biomasseforsyning Korn, helsæd, majs, roer græsser Halm, træ o. lign. Pil, poppel, elefantgræs Husdyrgødning og organisk affald Makroalger Bioraffinering Fraktionering Forgasning Hydrotermal Fermentering Samfund Økonomi og rammebetingelser Logistik LCA-analyser og miljøforhold Forståelse og holdninger Indsatsområder og processer

Eksempel Maabjerg Energy Concept

Det er vigtigt at udtage det mest værdifulde først

EU Politik i forhold til landbrug Environmental regulation, EU directives for: Water, in order to reduce leaching of Nitrogen and Phosphor Pesticides, in order to reduces use of pesticides Nature, in order to protect original nature and rare species Soil, in order to reduce degradation Subsidies 420 billion DKK, 40% of the budget in EU is used for subsidizing agric In Denmark 8 billions DKK annually are used for subsidies Economy In EU around 22 million jobs, approx 9% of workforce DK s Export of agri-food products approx. 50 billion annually,25% of total export Low productivity and bad economy in the primary sector

EU strategy for smart and green Growth: A Biobased Economy for Europe 1. Challenges -Ensuring food security -Reducing dependence on non renewable resources -Mitigating and adapting to climate change -Creating and maintaining European competiveness 2. Action Plan - Investment in research, innovation and skills JPI, Era-nets, Horizon2020 as well as national and private investment - Reinforced policy interaction and stakeholder engagement Bioeconomy Panal and Bioeconomy Observatory - Enhancement of markets and competitiveness in bioeconomy Knowledges-base for sustainable intensification of primary production Integrated and diversified biorefineries. Procurements and labels Science-based promotion of a sustainable lifestyle Source: A bioeconomy for Europe, EU-Commission, 2012 Strategy released in February, Conference 26-27 marts

BRIDGE, Public-Private Partnership, 2014-2020 3,8 mia (1 fra EU H2020+2,8 fra private firmaer) Fem værdikæder 1. From lignocellulosic feed stock to advanced biofuels, biobased chemicals and biomaterials 2. The next generation forest-based value chains 3. The next generation agro-based value chains 4. Emergence of new value chains from (organic) waste 5. The integrated energy, pulp and chemicals biorefineries Source: Bio-Based Industries PPP DRAFT Work Prgramme 2014, 14 August 2014

BIO VALUE Totalbudgettet for BIO VALUE er 160 mio. DKK over en periode på 5 år. Knap 80 mio. DKK kommer fra Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for teknologi og Innovation. Officiel start 1. juli 2013 Opstartsmøde afholdt 20 21 juni 2013 Kick off workshop 10 11 oktober 2013

IO-VALUE BIO-VALUE beskæftiger sig med hele værdikæden fra bæredygtig biomasseproduktion, over separering og konvertering, til nye produkter Målsætningen er at sikre, at Danmark bliver verdensførende med hensyn til bæredygtige bioraffineringsteknologier og løsninger rettet mod fremtidens biobaserede samfund

Partnerkredsen bag BIO-VALUE Viden og kompetencer som er nødvendige i hele værdikæden fra bæredygtig biomasseproduktion, over separering og konvertering, til færdige produkter Universiteter KU, AU, DTU, AAU GTS og Innovationsnetværk Agrotech, INBIOM, BIOPEOPLE Virksomheder Arla Foods, DLG (Vitalys,Kongskilde, Sejet), Novozymes, Haldor Topsøe, Rockwool, Hamlet Protein, KMC, Videncenteret for Landbrug Øvrige SMV er; Borregaard (Norge)

Nøgleaktører for biobaseret F&U ved AU DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Institut for Molekylærbiologi og Genetik Udvikling af plantesorter/arter og molekylærbiologiske teknikker Institut for Agroøkologi Udvikling af planteproduktionssystemer og recirkulering af næringsstoffer Institut for Ingeniørvidenskab Teknologi til dyrkning, transport, forbehandling og bioraffinering Institut for Kemi Kemisk behandling af biomasse (bl.a. HTL) Institut for Husdyrvidenskab Omdannelse af biomasse til højværdiprodukter Institut for Fødevarer Produktion af fødevarer på basis af biomasse 16

Nyt anlæg på AU-Foulum Omsætning af biomasse baseret på biogas og hydrotermisk teknik Mælk N, P, K, Mg Biogas Husdyr Kød Fødevarer Foder /proteiner Biodiesel Jord Biomasse Forbehandling Hydrotermisk teknik Bio olier Mineraler Gas Industri? Gødning? Materialer? N, P, K, Mg

Etablering af Biocluster Foulum Et erhvervsklyngesamarbejde mellem virksomheder, innovationsmiljøer og forskning som skal give vækstmuligheder inden for den biobaserede økonomi Samarbejde mellem Region Midtjylland, Landbrug & Fødevarer, Viborg Kommune, Viborg Erhvervsråd, Agro Business Park og Aarhus Universitet. 18

BioCluster Foulum Biomasseproduktion nye sorter/afgrøder målrettet fremtidens behov Miljøvenlige afgrøder og produktionssystemer Genanvendelse af næringsstoffer som gødning let høst- og bjærgningsudstyr (autostyret etc.) Forbehandling afvanding og pelletering anvendelse af pressevand og næringsstoffer transport-logistik lagring Bioraffinering Udvinding af protein og andre højværdiprodukter Bioolie, HTL-teknik Biogas Opgradering af bio-råolier mv. Håndtering af bi-produkter 19

Copenhagen Economis, Maj 2013: Regulering af landbrug og energi