Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi for 5 kommuner - konkrete forslag til handling Favrskov, Mariagerfjord, Norddjurs, Randers og Syddjurs kommuner har sat sig for sammen at udarbejde en f lles uddannelsesstrategi med konkrete forslag til handling. Form let er at imłdeg den demografiske udviklings indflydelse p det lokale arbejdsmarked, at f et lłft af det generelle kompetenceniveau for borgerne i de 5 kommuner, og meget gerne at tiltr kke (nye) uddannelser og uddannelsesinstitutioner til omr det. Kommunerne har udvalgt fłlgende hovedomr der, der skal s ttes fokus p : Erhvervsuddannelser og mellemlange videreg ende uddannelser rettet mod den offentlige sektor Faglige uddannelser rettet mod den private sektor Overvejelser om at t nke nye uddannelser Behov for uddannede til den offentlige sektor Capacent har i maj 2009 udarbejdet undersłgelsen Randers Kommune Udbud og efterspłrgsel inden for den offentlige sektor. Undersłgelsen er opdelt i Randers og nabokommunerne (Norddjurs, Mariagerfjord, Favrskov og Syddjurs kommuner under et). Undersłgelsen ser p manglen p arbejdskraft i perioden frem til 2030. Det er vigtigt at v re opm rksom p, at undersłgelsen fra Capacent hviler p nogle foruds tninger om uddannelse, befolkningsudvikling mv. Sker der ndringer i foruds tningerne, kan det betyde ndringer i det billede undersłgelsen giver. Overordnet viser det, at der bliver mangel p l ger, sygeplejersker, p dagoger, l rere, socialr dgivere, social- og sundhedsassistenter og politiuddannede.
- 2 - For Randers bliver der antalsm ssigt is r mangel p l rere og social- og sundhedsassistenter, mens der antalsm ssigt i mindre grad ogs bliver mangel p l ger og politiuddannede, og l ngere ude i fremtiden ogs mangel p p dagoger. For nabokommunerne viser prognosen derudover mangel p sygeplejersker. Som indsatsomr de for de 5 kommuner er udvalgt fłlgende faggrupper: P dagog L rer Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Fagomr derne er udvalgt ud fra graden af ubalance mellem udbud og efterspłrgsel efter arbejdskraft, samt en vurdering af at alle uddannelser allerede i dag findes i eller i umiddelbar n rhed af de 5 kommuner. Tabel 1 viser (u)balancen mellem udbud og efterspłrgsel indenfor udvalgte fagomr der i fire udvalgte r: 2015 2020 2025 2030 L rer Udbud 2.697 2.438 2.349 2.276 Efterspłrgsel 3.492 3.480 3.544 3.665 (u)balance -795-1.042-1.195-1.389 P dagog Udbud 4.595 4.583 4.567 4.391 Efterspłrgsel 4.619 4.881 5.309 5.712 (u)balance -24-298 -742-1.321 Social- og sundhedsassistent Udbud 2.323 2.301 2.382 2.541 Efterspłrgsel 2.947 3.376 3.824 4.315 (u)balance -624-1.075-1.442-1.774 Sygeplejerske Udbud 2.526 2.668 2.770 2.786 Efterspłrgsel 2.516 2.708 2.924 3.169 (u)balance 10-40 -154-383 For alle fire omr der er der tale om en stigende ubalance af mangel p arbejdskraft fra 2015 og frem. Et negativt tal betyder, at der bliver mangel p arbejdskraft indenfor omr det. Initiativer indenfor de fire udvalgte omr der L reruddannelsen Słgningen til l reruddannelsen p landsplan har v ret faldende i en rr kke, men lavkonjekturen har gjort, at słgningen til uddannelsen har vendt p det seneste. N rmeste l reruddannelse er i rhus og Silkeborg. P l reruddannelsen falder erhvervsfrekvensen kraftigt, n r l rerne bliver i slutningen af 50erne. Det kunne derfor overvejes at łge incitamentet for l rerne til at blive l ngere p arbejdsmarkedet. Desuden forventes det, at der i de kommende cirka 10 r vil ske en lłbende reduktion i antallet af l rere, der st r til r dighed p arbejdsmarkedet. Dette skyldes is r en forholdsvis stor afgang fra arbejdsmarkedet i de kommende r, hvor mange l rere vil g p efterlłn eller pension.
- 3 - Hvis l rermanglen lłses ved udelukkende at uddanne og ans tte unge l rere, vil grunden til en fremtidig ubalance, som svarer til den der ses i łjeblikket, v re lagt. Hvis l rermanglen lłses ved blandt andet at f uddannet eller omskolet ledige i 30 40 rs alderen, vil der komme en mere j vn aldersfordeling i l rerstaben. Derved kan kommende balanceproblemer p grund af en stor aldersbetinget afgang kunne forebygges. P l reruddannelsen er der indledt et samarbejde med VIA University College (herefter: VIA) om uddannelse af meritl rere i Randers. Meritl reruddannelsen retter sig mod personer over 25 r, der allerede har taget en anden uddannelse. Uddannelsen best r af to linjefag, tre p dagogiske fag og praktik. Hvis man fra tidligere uddannelser har kvalifikationer, der svarer til en del af merituddannelsen, kan man f merit for det p g ldende omr de. Meritl reruddannelsen er udbudt under Lov om ben Uddannelse, og det betyder betaling for de fag, man v lger. Det er ikke muligt at f SU, men i s rlige tilf lde kan man słge om Statens Voksenuddannelsesstłtte (SVU). VIA har i dag meritl reruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og rhus. Siden efter ret 2010 har der v ret drłftelser mellem VIA og Randers Kommune om de konkrete forhold vedrłrende oprettelse af meritl reruddannelsen. I den nuv rende lovgivning har der vist sig begr nsninger i forhold til den geografiske placering af meritl reruddannelsen i Randers. Der er taget kontakt til Undervisningsministeriet om lłsning af den konkrete problemstilling. Med baggrund i optagelsesantallet og de studerende bop l skłnnes det realistisk, at der vil kunne oprettes et hold med 30 meritl rerstuderende. Det foruds tter dog, at de 30 studerende v lger nogle af de fag, der planl gges udbudt (dansk, natur/teknik, p dagogik, psykologi og almen didaktik). P dagog- og sygeplejerskeuddannelsen P p dagog- og sygeplejerskeuddannelsen anbefales det at igangs tte en dialog med VIA om optag af flere studerende p de to uddannelser i Randers. Det foruds tter hłjst sandsynligt, at dimensioneringen p uddannelserne skal ndres. Ligesom det foruds tter, at blandt andet kommunerne og regionen ogs kan stille flere praktikpladser til r dighed under uddannelsen. P dagogerne benytter sig i hłj grad af mulighederne for tidlig pension eller efterlłn. For at mindske efterspłrgslen kunne det derfor v re en mulighed at kommunerne overvejede, hvilke incitamenter der skal til, for at p dagogerne bliver l ngere tid p arbejdsmarkedet. I fłlge undersłgelsen er det omegnskommunerne, der st r med den stłrste udfordring, idet der her er et miks af en aldrende p dagogarbejdsstyrke og et stigende błrnetal. P sygeplejerskeuddannelsen vil der fremadrettet p udbudssiden v re et sigende antal sygeplejersker i Randers. Stigningen skyldes, at der uddannes mange sygeplejersker i Randers, samtidig med der er en positiv nettotilflytning. Der forventes en moderat forłgelse af behovene for sygeplejersker de kommende r. Der er stort set ligev gt frem til 2020. Social- og sundhedsassistentuddannelsen P social- og sundhedsassistentuddannelsen anbefales det at indlede en dialog med Randers Social- og Sundhedsskole om mulighederne for at łge optaget p uddannelsen. Ogs her vil det foruds tte en łget dimensionering og behov for flere praktiskpladser i kommunerne og regionen. Endvidere anbefales det, at kommunerne har fokus p nedslidningseffekten i faget,
- 4 - da tal viser, at erhvervsdeltagelsen falder kraftigt allerede fłr 60- rs alderen. Den fremtidige udvikling i antallet af (plejekr vende) ldre er afgłrende for efterspłrgslen. Endvidere bliver en del social- og sundhedsassistenter ansat p sociale institutioner og i sundhedsv senet. Arbejdsmarkedet vil i de kommende r blive pr get af et stigende antal kortuddannede ledige, der ikke vil have udsigt til besk ftigelse i de brancher, hvor de traditionelt arbejder. Det vil derfor v re en oplagt mulighed, at opkvalificere og uddanne de ledige der er motiveret for det, til at arbejde inden for nogle af de omr der, hvor der er rekrutteringsproblemer. Det vil typisk kunne v re SoSu- og p dagogomr derne. En af mulighederne for at sikre denne opkvalificering er ved forlłb, der kombinerer ans ttelse/vikararbejde med uddannelse. Det er i denne tilgang til opgaven en foruds tning, at de ledige er fyldt 25 r og ikke har en kompetencegivende uddannelse eller at en eventuel uddannelse er for ldet. Fremgangsm den er: De ledige skal sikres to rs relevant erhvervserfaring inden for det omr de, som de senere skal uddannes inden for. De to r kan sikres gennem f.eks. vikararbejde i forbindelse med jobrotationsprojekter, vikararbejde i almindelighed eller p anden m de. Med to rs relevant erfaring kan den ledige komme p grundl ggende voksenuddannelse(gvu), hvor den ledige p VEU-ydelse kan uddanne sig til social- og sundhedshj lper eller hvis det er inden for det p dagogiske omr de, kan det v re PAU (p dagogisk assistentuddannelse). Generelt er der for tiden igangsat en del jobrotationsforlłb. Her sker en kompetenceudvikling af de nuv rende medarbejdere, samtidig med at ledige f r relevant erhvervserfaring indenfor fagomr det. Som eksempel kan n vnes et jobrotationsprojekt for sygeplejersker i Randers Kommune, hvor 120 sygeplejersker bliver kompetenceudviklet, mens 20 ledige sygeplejersker skal i jobrotation. De fagl rte uddannelser rettet mod den private sektor Besk ftigelsesregionen har set n rmere p arbejdsmarkedet i Favrskov, Mariagerfjord, Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner. Tal fra Besk ftigelsesregionen viser, at over 12.000 ufagl rte i de 5 kommuner, svarende til 30,7 % af alle de ufagl rte, er 50 r eller derover. I de kommende r forventes der et stort fald i antallet af ufagl rte arbejdspladser. Indenfor de erhvervsfaglige uddannelser (fx handels- og kontor, bygge- og anl g og social og sundhed) er andelen af 50- rige og derover hłj. Her topper finansuddannelsen med 52 % (svarende til n sten 3.500 personer) p 50 r og derover, mens der er 1.800 murere (svarende til 44 % af alle murere) der er 50 r eller derover. Besk ftigelsesregionens tal viser, at der i de seneste 10 r og i de kommende 10 r vil v re en generel lavere efterspłrgsel efter kortuddannede og hłjere efterspłrgsel efter fagl rte og videreg ende uddannelser. I de 5 kommuner vil der v re efterspłrgsel efter fagl rte indenfor handels- og kontor (detailhandel, engroshandel, kontor generelt, finans og IT), jern og metal (fx smed, maskinarbejder, mekaniker, elektronik og plast), og social- og sundhed (fx social- og sundhedshj lper, social- og sundhedsassistent, tandklinikassistent). Analysen fra Besk ftigelsesregionen kommer dog ikke n rmere ind p, indenfor hvilke konkrete erhvervsfaglige uddannelser rettet mod den private sektor der vil blive efterspłrgsel efter
arbejdskraft de kommende r. - 5 -
- 6 - Overvejelser om at t nke nye uddannelser Ud over at have fokus p de uddannelser, vi kender i dag, błr det overvejes at nyt nke (opfinde) nye uddannelser, der kan udbydes i en af de 5 kommuner. Det kan overvejes at g i dialog med en relevant uddannelsesinstitution (fx Tradium) om at nyt nke en uddannelse, der giver p dagogiske, sociale og praktiske kompetencer, som kan anvendes i skoler, daginstitutioner og sociale institutioner (fx dłgninstitutioner og handicapinstitutioner). Her t nkes p en uddannelse til p dagogmedhj lper-pedel, hvor den studerende p teknisk skole kan f en uddannelse der best r af: Nogle praktiske h ndv rkerfag, der b de głr den f rdiguddannede i stand til at varetage forskellige praktiske ting i institutionen (fx tłmrer-, maler-, VVS- og elarbejde), og som samtidig głr den f rdiguddannede i stand til at planl gge og udfłre aktiviteter sammen med błrnene/brugerne i fx et v rksted eller i naturen Nogle fag fra p dagoguddannelsen fx p dagogik, kultur, kommunikation, individ, institution og samfund, der głr den f rdiguddannede i stand til at hj lpe andre mennesker med at udvikle sig og samtidig yde omsorg, samtidig opn r den f rdiguddannede faglig indsigt og forst else for forskellige menneskers levevilk r og udviklingsmuligheder. Unge og ledighed Besk ftigelsesregion Midtjyllands seneste tal for ledighedsudviklingen i ungegruppen (unge under 30 r) fra november 2010 viser, at ungeledigheden i Regionen som helhed er 3,3% hłjere i november 2010 end i november 2009. Ungeledigheden i hele Region Midtjylland og i udvalgte kommuner (antal bruttoledige fuldtidspersoner, november 2010): Region Favrskov Norddjurs Randers Syddjurs Midtjylland i alt November 2010 15.359 355 492 1.363 425 November 2009 14.863 344 473 1.326 364 Udvikling fra 2009 til 2010 496 11 19 37 61 Procentvise udvikling 3,3% 3,2% 4,0% 2,8% 16,8% Note: Besk ftigelsesregionen har ikke tilg ngelige tal for Mariagerfjord Kommune I november 2010 har Randers Produktionshłjskole og Randers Kommune spurgt i alt 149 produktionshłjskolelever om deres forestillinger om job og uddannelsesmuligheder. Halvdelen af eleverne oplyser, at de tidligere er begyndt p en uddannelse, som de ikke har afsluttet. rsagen til afbrydelsen af uddannelsen har prim rt v ret manglende interesse, kunne ikke f en l replads, ville ikke uddannes til det alligevel og personlige problemer. P spłrgsm let om, hvad de unge kunne t nke sig at arbejde med i fremtiden, er det hyppigste svar ved ikke. Is r de helt unge mellem 15 og 18 r svarer dette. Mindst 3/5 af de adspurgte unge har et łnske om en uddannelse. De unge mener selv, at de stłrste hindringer for at f en uddannelse er faglige, personlige og łkonomi.