- 1 - Udf rdiget af: Ole Andersen Vedrłrende: Spłrgsm l fra Det Radikale Venstre i Randers vedr. aktivering af ledige

Transkript

1 - 1 - Notat Forvaltning: Social- og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. august 2010 Udf rdiget af: Ole Andersen Vedrłrende: Spłrgsm l fra Det Radikale Venstre i Randers vedr. aktivering af ledige Notatet sendes/sendt til: Byr det fra Borgmesteren til Det Radikale Venstre ved Mogens Nyholm, der har stillet spłrgsm l vedr. aktivering af de arbejdslłse i Randers Kommune. Det Radikale Venstre i Randers Kommune har łnsket konkrete svar p en lang r kke spłrgsm l vedr. aktivering af arbejdslłse i Randers Kommune. ene łnskes p dette byr dsmłde. Det Radikale Venstre har stillet i alt 12 spłrgsm l. Der er til dette notat vedlagt tre bilag, der bidrager til besvarelsen af nogle af spłrgsm lene. Det fłrste spłrgsm l lyder som fłlger: 1) A) Hvilke typer aktiveringstilbud gives de unge under 30 r? B) Hvilke typer aktiveringstilbud gives personer over 30 r? - I svar gives en kort beskrivelse af alle aktiveringstilbuddenes indhold og varighed. til spłrgsm l 1 Ifłlge Lov om Aktiv Besk ftigelsespolitik kan kommunen give en lang r kke forskellige tilbud om aktivering. Det drejer sig om tilbud om vejledning og opkvalificering, tilbud om praktik i virksomheder, tilbud om lłntilskud i virksomheder samt stłtteordninger i form af mentor. Randers Kommune skelner ikke s meget til, om den ledige er over eller under 30 r, n r tilbud afgives. I stedet forsłger man at give tilbuddene ud fra en definition af den lediges behov.

2 - 2 - Det vil v re meget omfattende at beskrive alle aktiveringstilbuds indhold og varighed. Der er tale om langt over 1000 tilbud. Konkret kan det oplyses, at der udarbejdes en lovpligtig job plan for alle, der beskriver indhold og varighed Spłrgsm l 2 I spłrgsm l 2 łnskes det oplyst, hvorledes fordelingen p aktiveringstilbud er for ledige over og under 30 r. For besvarelsen af dette henvises til bilag 1, der beskriver antal ledige i aktivering fordelt p de enkelte tilbudstyper samt, om de er kontanthj lpsmodtagere eller forsikrede ledige samt, om de er over eller under 30 r. Spłrgsm l 3) Spłrgsm l 3 lyder Hvilke virksomheder udbyder aktiveringstilbud i Randers Kommune? Konkret kan oplyses, at en lang r kke private og offentlige arbejdspladser har ledige i praktik og jobtr ning med lłntilskud. Randers Kommune har desuden en god tradition for at samarbejde med andre aktłrer, n r det drejer sig om tilbud og vejledning og opkvalificering. Der er her tale om s forskellige aktłrer som FOA, Dansk Metal, Institut for Karriereudvikling, Tekstilv rkstedet m.v. Som bilag 2 er vedlagt en oversigt over de andre aktłrer, der har aftale med Randers Kommune. Spłrgsm l 4) Der łnskes en kort beskrivelse af de enkelte aktłrers konkrete tilbud indhold og varighed. Randers Kommune har som n vnt en lang tradition for at anvende andre aktłrer i besk ftigelsesindsatsen. Et vigtigt element i samarbejdet er, at anden aktłr har metodefrihed men ogs kan opsiges med 8 ugers varsel, hvis de ikke leverer varen. Som bilag 3 er vedlagt et eksempel p en standard kontrakt Spłrgsm l 5) Der spłrges om, hvilke virksomheder/udbydere der har de bedste resultater mht. at f de arbejdslłse i ordin r besk ftigelse? - konkrete resultater hos de arbejdslłse under 30 r - konkrete resultater hos de arbejdslłse over 30 r

3 - 3 - Jobcenteret samarbejder med en r kke udbydere (Anden Aktłr) omkring gennemfłrelsen af aktivering af ledige borgere. Anden Aktłr gennemfłrer indsatser over for borgerne efter kapitel 10 i Lov om Aktiv Besk ftigelsesindsats. Samarbejdet med Anden Aktłr omkring de arbejdsmarkedsparate ledige borgere er indg et i indev rende r og er derfor s nyt, at det endnu ikke har v ret at gennemfłre en resultatopfłlgning, der kan afgłre hvilke aktłrer, der opn r de bedste resultater. Samarbejdet med Anden Aktłr omkring de indsatsklare ledige kontanthj lpsmodtagere har p g et i flere r og resultatopgłrelsen fra som har v ret forelagt i byr det - viser, at Institut for Karriereudvikling (IKU) og Fagligvejledning Kronjylland (FVK) har opn et de bedste resultater. Henholdsvis 38 % og 25 % af de ledige borgere ved disse aktłrer er blevet selvforsłrgende. Da den enkelte Anden Aktłr frem til 1, januar.2010 har haft borgere b de under og over 30 r er der ikke udarbejdet en resultatopgłrelse, der sondrer mellem resultaterne for hhv. over og under 30 r. Spłrgsm l 6 og 7) Spłrgsm let g r p, hvor mange og hvilke typer samtaler bliver de arbejdslłse visiteret til Samtaler i alt i de fłrste 6 m neder Samtaler i alt i det fłrste ledigheds r Samt hvordan sikres det, at der tages hensyn til de lediges łnskes, n r aktiveringstilbud fasts ttes. Omr det er meget lovreguleret. Som udgangspunkt skal den enkelte ledige til samtale med Jobcentret minimum hver 3. m ned. Det kan dog v re oftere men ikke sj ldnere. Form let med samtalerne er, at fłlge op p jobsłgning, at udarbejde job plan samt at diskutere mulige aktiveringstilbud. Man har alts minimum 4 samtaler i fłrste ledigheds r med Jobcentret, men sidelłbende er der samtaler med ens A-kasse. Der forsłges taget hensyn til den lediges egne łnsker, men der er ogs centralt fastsatte krav om rettidighed i aktiveringen og łkonomiske begr nsninger samt behov p arbejdsmarkedet der bevirker, at der ikke altid er fuldst ndig overensstemmelse mellem det tilbudte og det efterspurgte. Spłrgsm l 8 Der spłrges: Hvordan evalueres aktiveringstilbuddene blandt de arbejdslłse, og hvilke instanser foretager evalueringsarbejdet? Evalueringen af aktiveringstilbuddene hos Anden Aktłr best r af fłlgende elementer: Lłbende tilsyn varetaget af en ansvarlig sagsbehandler i jobcenteret. Tilsynet tager afs t i den daglige kommunikation omkring borgerne i tilbuddet.

4 - 4 - M nedlige resultatopgłrelser hvor borgernes status og tilbuddets resultater opgłres i forhold til job, uddannelse, virksomhedspraktik, lłntilskud, timetal mv. Kvartalsvise tilsynsmłder som varetages af den ansvarlige omr deleder i Jobcenteret og den ansvarlige sagsbehandler. Her gennemg s dels tilbuddets aktiviteter og metodiske tilgang til indsatsen samt de administrative arbejdsgange i tilbuddet Lłbende benchmarking af resultaterne i de forskellige tilbud Spłrgsm l 9 Der spłrges: Hvilke resultater har tilfredshedsundersłgelserne blandt de arbejdslłse personer vist i rene 2006, 2007, 2008, 2009 og frem til dags dato i svaret łnskes ogs oplyst de arbejdslłses tilfredshed med de enkelte udbyderes aktiveringstilbud Der er ikke gennemfłrt tilfredshedsundersłgelse men der er sket lłbende evaluering, som Anfłrt ovenfor. Spłrgsm l 10 Der spłrges om hvad Arbejdsmarkedsforvaltningen/Jobcentret głr for at de ledige f r arbejdsmarkedsrelevante tilbud, som reelt opkvalificerer de lediges kvalifikationer til arbejdsmarkedet Som tidligere n vnt benyttes en bred vifte af aktive tilbud herunder ogs uddannelse for at opkvalificere de ledige. Spłrgsm l 11 Der spłrges om der inden for de seneste 4 r har v ret udbudt aktiveringstilbud, hvor de ledige reelt overlades til sig selv under hele tilbuddets varighed? Forvaltningen oplyser, at det ikke har v ret tilf ldet Spłrgsm l 12 Der spłrges om, hvad Arbejdsmarkedsforvaltningen/Jobcentret głr for at undg meningslłs aktivering b de blandt de arbejdslłse og kontanthj lpsmodtagere? Jobcentret arbejder lłbende med at udvikle de tilbud, som man har til de ledige. Der er etableret en meget bred vifte af tilbud, og det er ikke forvaltningens vurdering, at der afgi-

5 - 5 - ves s kaldt meningslłse tilbud. Det udelukker dog ikke, at nogle ledige opfatter det, at de skal deltage i et aktivt tilbud som meningslłst