Sundhed og Omsorg. Fag- og personprofil Social- og sundhedsassistent



Relaterede dokumenter
Forord Formål: Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Sundhed og Omsorg. Fag- og personprofil Social- og sundhedshjælper

Fagprofil - sygeplejerske.

SOSU-ernes kompetencer nu mere synlige

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Profil af ernæringsassistenten

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

assistent Om formål, temaer og mål

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Uddannelsesordning Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Social- og sundhedshjælperprofil

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

I tilknytning til lokalcentrene findes Aarhus Kommunes pleje og ældreboliger.

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

6. Social- og sundhedsassistent

Rehabilitering på ældreområdet

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N

Instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Strategi for Hjemmesygeplejen

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Inspirationsmateriale til undervisning

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Palliativ indsats i DK

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Projektbeskrivelse light

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Indhold. Dagtilbudspolitik

Social og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens

SUNDHEDSPOLITIK

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

DEMENSPOLITIK

Praktik 3 - Det sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedspolitik

Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg.

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Transkript:

Sundhed og Omsorg Fag- og personprofil Social- og sundhedsassistent

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er missionen: Sundhed og Omsorg for et bedre liv Arbejdet i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg bygger på værdierne Troværdighed, Respekt og Engagement. Alle ansatte arbejder for, at borgerne får mulighed for at klare sig selv længst muligt, og at borgerne, når der er brug for hjælp, får størst mulig indflydelse på hjælpen. Arbejdet udføres med høj kvalitet ved hjælp af medarbejdere med de rette kompetencer til de opgaver, der skal udføres. Mission og værdier understøttes af 4 ledetråde til et bedre liv i Strategien for Sundhed og Omsorg 2010 2014 : Vi holder borgerne væk - Al magt til borgerne Slip medarbejderne fri og Vi er sammen med borgerne. 2 Social- og sundhedsassistent

Indledning til fag- og personprofilen Denne pjece omfatter fag- og personprofilen for social- og sundhedsassistenter samt en beskrivelse af de kernebegreber, som profilen skal forstås ud fra. Baggrund Fag- og personprofilen er blevet til i samarbejde mellem Afdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) og Fag og Arbejde (FOA). Formål Profilerne : Beskriver de opgaver og ansvarsområder, som social- og sundhedsassistenten skal varetage i MSO Beskriver hvad social- og sundhedsassistenten bidrager med i et tværfagligt perspektiv i forhold til borgeren Synliggør arbejdet som social- og sundhedsassistent i rekrutteringsøjemed, som et job i Sundhed og Omsorg med attraktive udviklingsmuligheder Indgår som en del af Medarbejder Udviklingssamtalen (MUS) i MSO Profilens opbygning Profilen er udarbejdet efter skabelon for job- og personprofiler i MSO. Her bruges den for første gang til at beskrive ansvarsområder og opgaver i forhold til basisstillinger. For at tydeliggøre dette fokusskift kaldes profilerne derfor Fagog personprofiler. Profilbeskrivelsen er inspireret af de 5 overordnede kompetenceområder i bekendtgørelsen inden for Social- og Sundhedsuddannelserne. Det synliggør bredden af de opgaver og ansvarsområder, som social- og sundhedsassistenten arbejder inden for i forhold til Lov om Social Service og Sundhedsloven. Profilen udfoldes inden for det gældende serviceniveau i MSO og er udarbejdet inden for gældende lovgivninger på det sundheds-og socialfaglige område, MSO s ledelses- og værdigrundlag, de 4 ledetråde, relevante politikker samt strategier. I profilerne henvises i fodnoter til instrukser, vejledninger og andet materiale, der konkret definerer de kompetencer, som forskellige faggrupper har inden for pågældende opgaveområde. Profilen er således ikke en kompetenceeller delegationsbeskrivelse. Det er den enkelte medarbejders aktuelle kompetencer, der afgør hvilke konkrete indsatser, der skal til for at varetage opgaverne i profilen. Profilen kan derfor anvendes, uanset om det er en nyuddannet eller en erfaren medarbejder. Social- og sundhedsassistent 3

4 Social- og sundhedsassistent

Fagprofil Ansættelsesområde Social- og sundhedsassistenten er ansat i Århus Kommune, indtil videre med ansættelse i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Reference Social- og sundhedsassistenten refererer til nærmeste leder og har informationspligt overfor denne om forhold, der har eller skønnes at få betydning for opgaveløsningen og det daglige samarbejde. Social- og sundhedsassistenten deltager hvert år i en medarbejderudviklingssamtale (MUS) med nærmeste leder. Opgaver og ansvarsområder Social- og sundhedsassistenten løser opgaver inden for eget kompetenceområde og med inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Pleje og praktisk hjælp varetager indkøb og rengøring hos borger, når indsatsen har et aktiverende og pædagogisk sigte varetager borgers personlig pleje vurderer løbende om den givne indsats svarer til borgers aktuelle behov og handler på ændringer i disse Sygepleje identificerer og vurderer borgers behov for sygepleje i samarbejde med andre autoriserede sundhedspersoner, iværksætter handlinger samt dokumenterer og evaluerer resultater vurderer, handler på og dokumenterer ændringer i borgers sundheds- og sygdomsmæssige tilstand varetager medicinhåndtering, observation og dokumentation af virkning og bivirkninger strukturerer og håndterer den social- og sundhedsfaglige indsats hos borgere med psykiatriske- og/eller misbrugsproblemer Genoptræning og vedligeholdende træning deltager i og understøtter genoptræning med borger efter sygdomsperiode deltager i og understøtter vedligeholdende træning med borger Social- og sundhedsassistent 5

Koordination, vejledning og undervisning Relateret til borger fungerer som kontaktperson for borger, pårørende/nærmeste sociale netværk inddrager socialfaglige og sundhedsfaglige samarbejdspartnere er ansvarlig for at sikre borger et sammenhængende forløb på tværs af sektorgrænser Relateret til teamfunktion underviser og vejleder social- og sundhedshjælpere og medhjælpere i teamet introducerer, vejleder og underviser nyansatte, studerende og elever planlægger og koordinerer eget arbejde med teamets øvrige opgaver er ansvarlig i implementering af ændringer og udvikling på arbejdspladsen er ansvarlig for videndeling, et udviklende samarbejde og godt arbejdsmiljø i teamet giver plads til og inddrager aktivt teammedlemmers kompetencer Relateret til dokumentation dokumenterer selvstændigt observationer, mål, handlinger og evaluerer resultater i omsorgsjournalen hjælper og vejleder social- og sundhedshjælpere, medhjælpere og vikarer med dokumentation anvender selvstændigt relevante IT-systemer på arbejdspladsen Sundhedsfremme udvikler, iværksætter og evaluerer sociale og kreative aktiviteter med en enkelt borger og grupper af borgere inddrager borgers erindringer i det nuværende hverdagsliv (Reminiscens) integrerer sundhedsfremmende aktiviteter i den daglige pleje og omsorg hos borger er opmærksom på om borgers oplevelse af mestring i hverdagslivet er så høj som muligt og handler ud fra dette Forebyggelse oplyser og vejleder borger om sygdomsforebyggelse inddrager sygdomsforebyggende aktivitet i forbindelse med daglig pleje og omsorg hos borger 6 Social- og sundhedsassistent

identificerer fysiske, psykiske og sociale risikofaktorer hos den enkelte borger og i dennes hjem identificerer væsentlige ændringer i borgers funktionsevne og handler på dette anvender selvstændigt hjælpemidler hensigtsmæssigt hos borger og af hensyn til eget arbejdsmiljø Personprofil Uddannelse Stillingen kræver uddannelse og autorisation som social- og sundhedsassistent. Der er mulighed for at uddanne og specialisere sig inden for faglige og ledelsesmæssige områder samt deltage i fagligt relevante udviklings- og forskningsprojekter lokalt og nationalt. Personlige egenskaber skelner mellem personlig og professionel adfærd i dialogen med borgere, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere bevarer nærvær og overblik i pressede situationer optræder situationsbestemt er villig til at påtage sig ansvar og er bevidst om at anvende egne kompetencer er opsøgende i forhold til at udvikle sig fagligt omsætter ny viden til praksis reflekterer over samt analyserer på egen praksis og handler på dette Erfaring Profilen anvendes både når medarbejderen er nyuddannet og erfaren. Det er den enkeltes erfaring og kompetencer, der er afgørende for, hvilke konkrete indsatser der skal til med henblik på at kunne varetage de beskrevne opgaver i profilen. Social- og sundhedsassistent 7

Kernebegreber anvendt i profilerne Der findes forskellige definitioner på begreberne tværfaglighed, rehabilitering, træning, sundhedsfremme, forebyggelse samt sygepleje. Nedenstående definitioner skal derfor betragtes som fælles platform til at forstå det samme ved de begreber, som indgår i profilerne. Definitionerne tager afsæt i, hvordan de bruges i MSO nu samt nationale definitioner, hvor det er muligt. Tværfaglighed I MSO findes ikke på nuværende tidspunkt en fælles definition på tværfaglighed, men i praksis arbejdes ud fra, at tværfaglighed er en helhedsorienteret tilgang til borgeren. Fagpersoner skal i fællesskab analysere, vurdere og handle udfra borgers mål og opfattelse, behov og problemer, når vedkommende har brug for en indsats inden for MSO s rammer. Tværfaglighed kan medvirke til at sikre fagligt differentierede synsvinkler. Medarbejderne er således hinandens forudsætninger ved at rette deres specifikke faglige blik mod problemløsning og fælles mål sammen med borger. Rehabilitering Tværfaglige indsats hos borger Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammen-hængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcenteret, 2004 Social- og sundhedsassistent Den tværfaglige tankegang udfoldes desuden i faglige netværk på tværs i organisationen. Sundhedsfremme er en Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, 2005 8 Social- og sundhedsassistent

Forebyggelse er en Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forebygge opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden. Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, 2005 Sammenfattende kan siges, at rehabiliteringsbegrebet i en bred forståelse omfatter borgers hele livssituation og beslutninger. Sundhedsstyrelsen anvender en mere snæver patientrettet definition på rehabilitering. I MSO tages afsæt i det brede rehabiliteringsbegreb og er sammen med MSO`s værdier og de 4 ledetråde, en bagvedliggende måde at tænke på i forhold til de opgaver, som social- og sundhedsassistenten udfører. I profilerne beskrives sundhedsfremmende og forebyggende opgaver hver for sig for at nuancere forskelle i opgaver og faglige metoder. I praksis vil sundhedsfremmende og forebyggende opgaver ofte tage hinanden i hånden, da den samlede indsats over for borger har elementer af begge dele. Genoptræning og vedligeholdende træning I profilerne indgår begreberne genoptræning og vedligeholdende træning, der refererer til opgaver inden for Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86 og 86.2. Sygepleje Begrebet Sygepleje dækker et bredt spektrum af opgaver, der kan varetages af flere forskellige faggrupper. I profilerne beskrives sygeplejeopgaver inden for Sundhedslovens rammer og Profil for hjemmesygeplejen i Århus Kommune. Heri defineres grundlæggende sygeplejeopgaver som stabile, forudsigelige og hos borgere med et stabilt og forudsigeligt plejeforløb. Forløbet ændrer sig langsomt og som forventet. Komplekse sygeplejeopgaver er bl.a., når en borger har flere sygeplejefaglige problemområder, der griber ind i hinanden - eller ved et uforudsigeligt, ustabilt plejeforløb, der er kompliceret af flere sygdomsdiagnoser hos samme borger. Social- og sundhedsassistent 9

Afslutning Når kompleksiteten øges i borgers behov for en sundheds-og socialfaglig indsats, øges også kravet til nødvendige kompetencer for at varetage disse opgaver. Det er derfor vigtigt, at teamet omkring borgeren vedvarende og tværfagligt identificerer borgers sundheds-og socialfaglige problemer, mål og handlinger og dernæst afgør, hvem der er kompetent til at løse opgaven. Det er et ledelsesmæssigt ansvar, at personale der udfører sundheds-og socialfaglige opgaver, har teoretisk viden og praktisk kunnen til at udføre opgaven forsvarligt hos borger. Det er en kontinuerlig proces, idet personalesammensætning, kompleksitet i opgaver og borgers sundhedstilstand hurtigt kan ændres. I hverdagen stiller denne foranderlighed krav til både den enkelte medarbejders situationsbestemte selvledelse og ansvarlighed og til det overordnede ledelsesmæssige ansvar. Styregruppe Sundheds og omsorgschef Kirstine Markvorsen, MSO (formand) Formand for FOA Århus Kirsten Normann Udviklingskonsulent og projektleder Sussi Egelund Schmidt, Sundheds- og omsorgsstaben Sektorformand i FOA Jette Ohlsen Områdechef Hanne Juul-Madsen Områdechef Marianne Resbo Fællestillidsrepræsentant Britta Lund Sørensen Fællestillidsrepræsentant Jytte Dylmer Arbejdsgruppe Social - og sundhedsass. Inger Marie Nielsen, tillidsrepræsentant på Lokalcenter Vest Social - og sundhedsass. Tove Bak Lassen fra Lokalcenter Sydvest Social-og sundhedsass. Annie Schacht, formand i social- og sundhedsassistentklubben Leder af plejen i Frit Valg Aase Grundal, Lokalcentrene Syd Teamleder Conny F. Christiansen, Lokalcentrene Nord Udviklingskonsulent og ergoterapeut Line Foldsgaard Petersen, Sundhedsog Omsorgsstaben 10 Social- og sundhedsassistent

Referencer 1. Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, juni 2005, www.ssst.dk 2. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcenteret, 2004, www. marselisborgcenteret.dk 3. Social- og sundhedsassistent en profil i bevægelse rapport fra Arbejdsliv, Teknologisk Institut, juni 2007 4. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. BEK nr. 163 af 07/03/2008 www.retsinformation.dk 5. Kompetenceudvikling i praksis af Christian H. Brosulat og Andres Thorup, Jyllandspostens Erhvervsbogklub, 2004 6. Læring på jobbet. Udarbejdet for KL og KTO af Henrik Holt Larsen m.fl., sept. 2002 7. For meget forlangt?, Rapport for ældreområdet, DSR/FOA nov. 2001 8. Lokal undervisningsplan, Social-og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2, SOSU-skolen, Århus, jan. 2009 9. Tværfagligt samarbejde implikationer for klinisk praksis af Bente Hoeck og Mette Stylvig, print fra 8.jan. 2010, www.vfhj.dk 10. Serviceloven - LBKG 2009-10-01nr.941 www.retsinformation.dk 11. Sundhedsloven - LBKG 2008-02-07nr. 95 www.retsinformation.dk I fag- og personprofilen er desuden henvist til følgende materiale udarbejdet i MSO. Det indgår som en del af den fælles reference-ramme som alle sundhedsog socialfaglige medarbejdere i MSO arbejder udfra. Vejledning til Medarbejder UdviklingsSamtale (MUS), MSO`s intranet portal under Personaleudvikling => Værktøj Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune, 2008 Teamledelse og Teamorganisering, udgivelsesår ukendt Ledelsesgrundlag, udgivelsesår ukendt Sundhedsfaglige instrukser udarbejdet i MSO Sundhed og Omsorgs Omsorgspolitik Omsorg for et bedre liv, 2009 2009 Virksomhedsplan Luft under vingerne 2008-09, Århus kommune Århus Kommunes sundhedspolitik 2008-09 Vi vil give Århus et KRAM Ledetråde til et bedre liv Strategi for Sundhed og Omsorg, 2010-2014 Sundhedsaftalerne i Region Midtjylland - Det somatiske område. Social- og sundhedsassistent 11

Forsideillustrationen er lavet af Jens Kristian Bredholt, www.jensbredholt.dk Sundhed og Omsorg, juni 2010 Revideres ultimo 2011