Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock
Herregårde De danske herregårde har været vigtige institutioner i samfundet i mange hundrede år og er en central del af vores fælles kulturarv. Herregårdenes videre beståen er dog udfordret. Mange af herregårdenes bygninger har mistet deres funktion som følge af landbrugets udvikling og herregårdenes økonomi er under pres. Herregårdene er derfor nødt til at udvikle nye indtægtskilder og skabe ny brug af deres bygninger. 1 Herremændene har i århundreder siddet tungt på magt og jord i Danmark. Efter landboreformerne i 1800-tallet fik mange af fæstebønderne selveje, og herregårdenes status blev derfra mere og mere normaliseret. I dag betegner ordet herregård ikke nødvendigvis et stort landbrug, men i højere grad de prægtige bygninger, der er vidnesbyrd om datidens herskabelige livsstil, som hørte fåtallet til. Mange herregårdsbygninger står funktionstømte hen. De er rige på historie, men denne mistes hurtigt, hvis forfaldet tager over. Netop problematikken omkring de funktionstømte herregårdsbygninger er meget aktuel. Gl. Estrup har transformeret hovedbygningen til museum, men andre bygninger i det tidligere herregårdsmiljø har ikke fundet ny anvendelse og ligger derfor øde hen. Gl. Estrup vandmølle hører til blandt disse bygninger og har været funktionsløs siden 1926, hvor møllegården blev solgt fra Gl. Estrup herregård. Gl. Estrup herregård 1 Hvidbog - Fremtidens Herregård, 2009, s. 6 2
Vandmøller Også udnyttelsen af vandkraften har overalt i landet efterladt markante kulturspor. De gamle vandmøller er ofte værdifulde kulturmiljøer, fordi de rummer en vifte af kulturelementer, der samlet fortæller om møllernes historie. Dette er også tilfældet for Gl. Estrup Møllegård. 2 Vandmøller har været en del af den danske kultur i mere end tusind år. Oprindeligt var en vandmølle noget, som alle med de rette forhold kunne eje, men i takt med at møllerne voksede, steg omkostningerne dermed. Dette medførte, at det primært blev kongen, kirken og adlen, der ejede vandmøllerne og stod for opførelsen af nye. Fra slutningen af 1800-tallet begyndte man at anvende vandkraften til produktion af el. Efter dampmaskinens indtog midt i 1800-tallet fik vandmøllerne langsomt mindre og mindre betydning. Vandkraften blev erstattet af motorer, og de store valsemøller tog over for de mange små vind- og vandmøller. Mange af vandmøllerne rundt i landet er desværre forsvundet som følge af den industrielle udvikling og centralisering af produktionen. Ofte er sted- og gårdnavne det eneste, der vidner om, hvad der engang var. Nutidens industri og landbrug har ikke længere behov for de små vandmøller, men ved at bevare de tilbageværende møllebygninger bevares også fortællingen om vandmøllernes rolle i Danmarks historie. 2 Herregårde, Jordegods, Herlighed. Tanker fra Gammel Estrup, 2005, s. 16 Mølleværk. Foto fra Eriksholm vandmølle, Hjerl Hede 3
Gl. Estrup vandmølle Gl. Estrup herregård ejede i sin storheds tid indtil flere vandmøller. Den vestre mølle fra 1835 eksisterer endnu, men den er tømt for inventar, og den funktionsløse skal trues af forfaldet. Møllegården er nu i brug som gartneri, men selve vandmøllebygningen på ca. 210m2 har endnu ikke fundet ny anvendelse. Bygningen er hverken erklæret bevaringsværdig eller fredet. Hvis ikke møllebygningen bliver udnyttet i en ny funktion vil den med tiden forsvinde. Dette vil være en skam! Både for fortællingen om stedet, fortællingen om Gl. Estrup herregård og ikke mindst fortællingen om dansk kultur. Jeg tror på, den bedste måde at bevare kulturarven på er ved at lade bygningerne finde anvendelse og dermed igen komme til at leve i kraft af sin funktion. Jeg vurderer, at bygningen siden nedlæggelsen af mølleriet har gennemgået en så hårdhændet behandling, at den nu tåler en forholdsvis fri bearbejdning. Det manglende mølleinventar samt andre ændringer, som bygningen har været udsat for gennem tiden, har slettet en stor del af bygningens fortælling. Jeg vil i projektet forsøge at finde en balance mellem at formidle bygningens historie, gøre den mere aflæselig og forstærke dens tilbageværende spor, men samtidig få den til at opfylde kravene for den nye funktion. Gl. Estrup herregård Randersvej Alling Å Vandmøllebygning Gl. Estrup møllegård Luftfoto over området ved Gl. Estrup herregård og møllegården 4
Transformation Ud fra møllebygningens beskedne størrelse og attraktive placering i landskabet har jeg valgt at transformere den nuværende tomme bygning til en bolig. Stuehuset er i forvejen ombygget til to boliger, og en tredje vil fungere fint i samspil hermed. Desuden finder jeg arbejdet med boligfunktionen interessant, idet det er noget, som vi alle har en relation til og forestilling om, hvordan skal være. For at kunne tænke boligbegrebet alternativt i relation til bygningens specifikke fortælling og dermed skabe den rette atmosfære i boligen, vil jeg forestille mig en konkret beboer til stedet. Min vision med projektet er at genskabe den tætte kontakt mellem bygningen og åen. Derfor skal min beboer være en, der bruger naturen og har et nært forhold til vandløbene. Jeg vil i projektet understrege datidens nære relation mellem møllebygningen og vandet, men jeg vil også styrke den engang så tætte forbindelse til herregården. Derfor vil en del af mit projektarbejde også omhandle landskabet og den nære kontekst omkring vandmøllen. En transformation af selve møllebygningen rummer en del udfordringer. Lysindtaget skal behandles, og på 1.salen skal der arbejdes med den lave loftshøjde. Jeg vil bearbejde husets markante skævheder, og en yderligere sammenstyrtning skal forhindres. Derudover er bygningen på nuværende tidspunkt meget fugtig og ikke isoleret. Vandmøller ligger naturligt i fugtige omgivelser, og de har aldrig været tænkt som opvarmede. Samtidig ser jeg det indvendigt synlige bindingsværk som en kvalitet for bygningen, og jeg vil derfor helst undgå at skjule denne bag isolering. Derfor bliver det en udfordring at finde en passende løsning til isolering og opvarmning som samtidig lever op til den moderne beboers krav. Ydermere er der i årenes løb foretaget nogle reparationer i og på bygningen, som hverken er konstruktivt eller æstetisk holdbare. Disse reparationer vil jeg forsøge at finde bedre løsninger til. Foto af synligt bindingsværk på 1.etage 5
Redegørelse for niende semester Mit afgangsprojekt tager udgangspunkt i opmåling, dokumentation og bygningsarkæologisk rapport udført på mit niende semester i efteråret 2013. 3 Jeg har under udarbejdelsen af rapporten brugt mange timer på stedet, og efterfølgende har jeg via studier af kildemateriale fået en god forståelse for bygningens historie og udvikling. Som en del af rapporten vurderede vi bygningen arkitektonisk samt dens tekniske tilstand. Endvidere har jeg tilegnet mig stor viden om, hvordan datidens vandmøller fungerede og dermed fået et indblik i, hvad bygningen engang har indeholdt. Jeg har ladet mig inspirere af stedet og fået øjnene op for de problemstillinger, som jeg vil arbejde med. Mit gode kendskab til bygningen og området giver mig et godt grundlag for skitsering af vandmøllens fremtidige anvendelse. Produkt Jeg forventer aflevering bestående af plancher og modeller - evt. suppleret med et slideshow til fremlæggelsen. Jeg vil i min proces forsøge at skitsere både i tegning og model. 3 Samarbejde med Line Stephansen, Mette Grisell og Anders Meyer Stueplan 1:75 Opmålt 9.semester. 6
CV kandidatforløb 10. semester: Afgang. F14 Transformation af Gl. Estrup vandmølle Studio Transformation & Architectural Heritage 9. semester: Gl. Estrup vandmølle E13 Bygningsarkæologisk rapport Studio Transformation & Architectural Heritage 8. semester: F13 7. semester: E12 Løvel Kulturhus Transformation af Løvel Mejeri Studio Perspectives on Transformation Praktik KPF Arkitekter i Viborg CV bachelorforløb 6. semester: F12 5. semester: E11 Banebrydende boligbuer Boliger under S-Bahn Bögen i Berlin GRØNTsagen Infill i Mejlgade Århus Foto fra nord 7