Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).



Relaterede dokumenter
Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre:

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

SÅRBARHED HVAD ER DET?

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

Jørlunde Østre Vandværk

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

KATRINEDAL VAND- VÆRK

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015

19. september Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune

BoringsNæreBeskyttelsesOmråder Orientering om status for BNBO projektet som afsluttes i 2016

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse

BoringsNæreBeskyttelsesOmråder

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger.

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

»Hvornår er det proportionalt at beskytte i BNBO? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

DAGSORDEN/REFERAT. Grundvandsrådet i Køge Kommune. Natur og Miljø

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt.

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

Forsyning Helsingør Vand A/S

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse.

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf Dato for besigtigelse: 26.

1. Status arealer ultimo 2006

Tved Vandværk. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Bilag 1 Solkær Vandværk

DK-model Opdatering

Vejledning til præsentation af partikelbaner i Geoscene3D og GIS

Mossøgård Vandværk Boringsnært Beskyttelsesområde (BNBO) April 2013 SKANDERBORG KOMMUNE

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Anvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan for Holbæk Kommune

Transkript:

Århus 1. juni 2012 Til alle kommuner Att.: Grundvand Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med kommunernes arbejde med at vurdere behovet og dernæst udlægge BNBO er der som bekendt etableret en tilskudspulje. Tilskud kan ydes til kommuner og sammenslutninger af kommuner. Der bliver gjort mange tanker om, hvorledes opgaven gribes an rundt omkring. Mange udfordringer er dog de samme et langt stykke hen ad vejen. Hos Rambøll og ConTerra har vi talt sammen med flere af Jer om, hvorvidt der kan udvikles værktøjer og metoder, som kan bruges af flere forvaltninger. Dette kan have nogle ressourcemæssige fordele og samtidig give fælles faglig fodslag på et område, hvor den juridiske rækkevidde ikke er helt klar. På den baggrund vil ConTerra og Rambøll invitere interesserede kommuner til et halvdags temamøde om metode og værktøjer for arbejdet med at vurdere behovet og fastlægge BNBO. Vi vil komme nærmere ind på mulighederne for at screene behovet for en beskyttelseszone, udpegning af BNBO, opgørelse af trusler fra anvendelse af pesticider og andre forhold samt erstatningsopgørelse m.v. Der fremsendes et mere detaljeret program for temadagen inden for nærmeste tid. Vi forestiller os, at der på mødet vil være ideer til videreudvikling af et fælles værktøj, og såfremt der måtte være opbakning, vil vi sammen kunne aftale at gå videre med det inden for tilskudspuljens rammer. Vi planlægger at afholde tre møder: Aarhus mandag d. 18. juni 2012 kl. 13:30-16:00. Olof Palmes Allé 22, 8200 Aarhus N Odense fredag d.15. juni 2012 kl. 13:30-16:00. Englandsgade 25, 5000 Odense C Ørestaden onsdag d. 13. juni 2012 kl. 13:30-16:00. Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tilmelding kan ske til Nikolaj Ludvigsen, ConTerra (ctnlu@conterra), eller Hanne Birch Madsen, Rambøll (habm@ramboll.dk). Tilmeldingsfristen er 8. juni 2012. Materialet må meget gerne sendes videre til kollegaer i jeres netværk. Vel mødt! Med venlig hilsen Nikolaj Ludvigsen ConTerra Hanne Birch Madsen Rambøll

1-1 BNBO-TOOL PROGRAM TIL BEREGNING AF BNBO I det følgende gives en kort beskrivelse af Rambølls software BNBO-Tool, der er udviklet til beregning af BNBO. Beregningen tager udgangspunkt i Miljøministeriets vejledning om beregning af BNBO /1/. Det specifikke formål er at få beregnet og dokumenteret de mest sandsynlige BNBO-arealer for de enkelte boringer og kildepladser på baggrund af eksisterende viden om geologi, hydrologi, arealanvendelse og oppumpede vandmængder. BNBO skal være så sikre, at de i sidste ende kan bruges over for lodsejere til påbud/forbud efter Miljøbeskyttelsesloven. Formålet med BNBO er at forebygge eventuelle fremtidige forureningstrusler og fremadrettet sikre en stabil og god drikkevandskvalitet. Det er derfor vigtigt, at BNBO-beregningen og afrapporteringen også kan bruges i kommunens fremtidige planlægning, så grundvandstruende aktiviteter ikke placeres inden for BNBO. Rambøll mener, at udpegningen af BNBO også er et vigtigt redskab for vandværkerne, der får et overblik over kildepladsens sårbarhed og forureningstrusler. Dermed kan BNBO-beregningen også bruges af vandværkerne til at sikre den fremtidige indvinding, grundvandsbeskyttelse og overvågning. Et beregnet BNBO er ikke statisk, men vil som følge af beregningsmetoden ændre sig ved ændringer i grundvandsspejlets gradient, grundvandets strømningsretning eller ved ændring i indvindingsmængden i boringen eller på kildepladsen. Ligeledes kan usikkerhed på bestemmelse af grundvandsmagasinets parametre som fx transmissivitet, lagtykkelse og effektiv porøsitet også påvirke afgrænsningen af BNBO. Ved beregningen vil Rambøll benytte eksisterende data og lægge særlig stor vægt på at beregne usikkerheder og følsomhed af BNBO-udpegningen ved forskellige kombinationer af realistiske parametre. Ud fra følsomhedsanalysen udpeges det mest sandsynlige BNBO, som kommunen kan benytte videre i grundvandsbeskyttelsen og i indsatsplanerne. Med udgangspunkt i dataindsamlingen der BNBO for hver kildeplads. Rambøll har udviklet BNBO-TOOL, som er en GIS applikation, og som iterativt løser den styrende ligning for det analytiske BNBO for en konstant oppumpning med en naturlig grundvandsstrøm. Anvendelsen af GIS er et centralt element i opgaveløsningen, og det udviklede BNBO-værktøj vil derfor lette arbejdsgangen og sikre fuld udnyttelse af digitale data. BNBO-TOOL kan indlæse parametre direkte fra databaser som eksempelvis GEUS's database Jupiter eller ved indlæsning direkte af brugeren, f.eks. via Excel. Der er desuden i BNBO-TOOL indbygget et modul til hjælp for gennemførsel af en usikkerhedsanalyse på BNBO. Usikkerhedsanalysen kan enten gennemføres via Monte Carlo simuleringer, hvor der gennemføres relativt mange beregninger af BNBO, men kan også gennemføres mere manuelt med egenstyring af parametervalget. Output fra det analytiske beregningsværktøj for BNBO er et skema med parametervalg, beregnede nøgletal, Figur 1, og et polygon enten i shape format (ArcGis) eller tab format (MapInfo) som afgrænser BNBO, Figur 2.

1-2 Anlægsoplysninger Vandværk Vanvittigt Vandværk Anlægsnr. 999 2079. 9999 Kildeplads Hellig Kilden Boringsoplysninger Lokalisering Filtersætning X(UTM) 563235 Y(UTM) 6239999 Kote (m) 99 Dybde (m) 150 Kote, top af filter(m) 10 Kote, bund af filter(m) -5 Filterlængde(m) 15 Filterlængdens procentdel af magasinets mægtighed 94 Magasinoplysninger Kote for grundvandsspejl (nyeste pejling) m 23 Kote for grundvandsspejl (gennemsnit) m 21 Tykkelse af umættet zone (nyeste pejling) m 76 Tykkelse af umættet zone (gennemsnit) m 78 Top af magasin (m) 12 Bund af magasin (m) -4 Tykkelse af magasin 16 Magasinets trykforhold (Spændt eller frit) Spændt Kornstørrelse Grus Effektiv porøsitet 0.2 Indvindingsoplysninger Tilladt indvinding 60000 Strømningstid / Kontrolfrekvens 365 Analytisk indvindingsopland Data Q, Tilladt indvinding 60000 T, Transmissivitet - boring 2.00E-04 T, Transmissivitet - opland 1.00E+04 I, Grundvandsgradient - boring 0.0005 I, Grundvandsgradient - opland 0.0003 N, Nettonedbør 250 Beregningsmetode (fex. AEM, Theis, Modflow) AEM Beregning Stagnationspunkt Oplandsbredde ved kildeplads Asymptotisk oplandsbredde Oplandsareal Oplandslængde Beregning af boringsnært beskyttelsesområde Radius (m) ikke cirkel Areal (m2) 18273 Areal (ha) 1.83 Figur 1. Eksempel på et præsentationsark, som kan udvides med GIS kort. Tallene er et ikke gennemregnet eksempel. Beregning af BNBO bygger på, at området afgrænses af strømningstiden i det mættede magasin, og der tages således ikke hensyn til transporttiden igennem den umættede zone, de sekundære magasiner og dæklag. Der antages stationære strømningsforhold, og der ses på middel porevandshastigheder, således at der ikke tages hensyn til dispersion, reaktioner såsom sorption og nedbrydning i beregningen af BNBO.

1-3 Figur 2. Et eksempel på et optegnet BNBO uden usikkerhedsbånd på figuren. Tallene er et ikke gennemregnet eksempel. Ligningen for BNBO udvikles under en række simple antagelser, herunder at grundvandsmagasinet er isotopt, homogent med hensyn til de hydrauliske parametre og har en uendelig horisontal udbredelse. Magasinet er nedadafgrænset af et impermeabelt lag, og filtersætningen er i hele magasintykkelsen. Det er derfor vigtigt at vurdere resultatet af beregningen af BNBO og forsøge at inddrage nogle af usikkerhederne i optegningen af BNBO for hver indvindingsboring. Kurven, som beskriver BNBO, er bestemt af følgende ligning, se eksempelvis ref /2/ e ( x t) cos( y) x sin( y) y (1.1) Hvor x 2 I T x 2 I T y 2 I T, y og t Q Q n H Q e 2 t I er gradient, T er transmissivitet, Q er ydelsen, H er magasintykkelsen, t er tiden og n e er den effektive porøsitet Ligning 1.1 er en transcendental ligning som ikke kan løse direkte, men kun iterativ. Dette udføres i BNBO TOOL

1-4 Samlet har Rambølls koncept for BNBO-beregning fokus på: Brug af eksisterende data Følsomhedsanalyse af parametre i BNBO-beregningen, så det mest sandsynlige BNBO-område. Samtidig vises usikkerheden på beregningen og hvilke konsekvenser eventuelle fremtidige ændringer i indvinding eller nye data kan få på BNBO-afgrænsningen. Aflevering af GIS-data og datagrundlag, så kommunen kan vurdere ændringer i BNBOområder, hvis der sker ændringer i fx indvindingsmængder. /1/ Miljøstyrelsen, 2007, Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr, 2 2007. /2/ Jacobsen, E., Andricevic, R., and Joseph Morrice (2002) Probabilistic Capture Zone Delineation based on an Analytic Solution Ground Water, 40(1) p85-95 Kontakter: Flemming Damgaard Christensen, fdc@ramboll.dk, 51616714. Annette Raben, anr@ramboll.dk, 51618327. Bodil Højland Lorentzen, bdl@ramboll.dk, 51617638.

Fare for pesticidforurening og lodsejerinfo i BNBO Behovet for indgreb overfor en forurening eller en fare for forurening i BNBO skal være begrundet og nødvedigheden veldokumenteret. I forhold itl at vurdere faren for pesticidforurening er det bl.a. spild og uheld fra regelret anvendelse som bør vurderes. Denne vurdering sker bl.a. på baggrund af en vurdering af den nuværende arealanvendelse. Skov og naturarealer sprøjtes normalt ikke. Desuden kan dele af landbrugsarealet være under økologisk drift og vil først udgøre en trussel ved en omlægning. De dyrkede landbrugsområder indenfor BNBO udgør de områder som i første omgang skal vurderes nærmere. Arealanvendelse ha Dyrket areal 7,7 Skov 2,1 Bebyggelse og veje 0,3 Øvrige åbne arealer/natur 1,7 BNBO areal total: 11,8 Dyrkningsdata 2010 Afgrøde Økologi Markareal BNBO areal Vinterhvede Nej 4,8 ha 0,4 ha Id Bedriftstype Bedriftsstørrelse Areal i BNBO DE/ha Økolog 1 Planteavl 298,9 3,0 - nej 2 Planteavl 26,0 2,6 - nej 3 Planteavl 79,7 0,4 0,09 nej 4 Kvægbrug 107,0 0,5 0,84 ja 7 Planteavl 32,4 >0,1 - nej 6 Planteavl 6,3 1,1 - nej De konkrete forureningstrusler fra pesticidanvendelse vurderes konkret fra alle arealer i forhold til de lokale geologi ske forhold m.v. Yderligere identificeres andre potentielle forureningstrusler i forbindelse med pesticidanvendelse i området som fx vaskepladser. Det samlede overblik over ejer- og dyrkningsforhold på mark- og ejendomsniveau giver grundlaget for at beregne kompensationsstørrelsen i de tilfælde hvor en regulering af pesticidanvendelsen måtte være nødvendig. Samlet leveres veldokumenterede anbefalinger over nødvendigheden af indsatser overfor pesticider i hvert enkelt BNBO, samt omkostningsniveuet ved indsatsernes gennemførsel. Vaskeplads