P-analyse 2011 1
Indhold: 1. Baggrund for analysen 2. Analysens resultater 2.1 Stigende bilejerskab hos Frederiksbergs egne borgere 2.2 Højere parkeringsbelægning 2.2.1 Licenssalg 2.3 Priseniveauet på parkering på Frederiksberg er ikke (længere) højt nok til at udgøre et væsentligt incitament for at lade bilen blive hjemme 2.4 Prisstrukturen på parkering giver ikke noget incitament til større omsætning i anvendelsen af p-pladser 2.5 Prisniveauet for parkering på gadeniveau er for lavt til at skabe grundlag for finansiering af parkering i konstruktion 2.6 Med den nuværende stigningstakt i parkeringsbehovet er det ikke muligt at skaffe p-pladser nok på gadeplan 3. Skitse til parkeringsstrategi 3.1 Målsætninger 4. Mulige virkemidler 4.1 Udbygning af parkeringsmulighederne 4.1.1 Etablering af p-pladser på gadeniveau 4.1.2 Etablering af p-pladser i konstruktion 4.1.3 Udnyttelse af eksisterende private parkeringspladser til offentlig parkering 4.1.4 Parkeringsfond 4.2 Ændret prisstruktur, niveau og omfang i parkeringszonen 4.2.1 Timebetaling 4.2.2 Måneds- og dagslicens 4.2.3 Tidsrum for betaling 4.2.4 Område for betaling 4.2.5 Beboerlicens 4.2.6 Henstilling af containere, skurvogne, med videre på vejarealerne 4.2.7 Praksis for tildeling af reserverede p-pladser for personer med handicap 4.2.8 Licensfritagelse for el-biler 4.3 Forenkling og serviceforbedring 4.3.1 30 minutters parkering på sidevejene til Gl. Kongevej 4.3.2 Periodiske standsningsforbud på trafikvejene 4.4 Indførelse af betalingsparkering via mobiltelefon 5.4.1 Kontrol af mobiltelefonparkering på timebasis 4.5 Samlet oversigt over virkemidler 2
5. Økonomi 5.1 Anlæg, drift og indtjening 5.1 Forbehold omkring provenuberegningerne 5.2 Tilbageføring af merindtægter til parkeringsområdet 6. Private fællesveje Bilag 3
1. Baggrund for analysen I forbindelse med budget 2011 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Der gennemføres en analyse på parkeringsområdet hvor der sættes fokus på adfærdsregulerende initiativer vedr. parkering, muligheder for etablering af underjordisk parkering, knastparkering mv. fx via tilskud til P-fonden. I kommuneplanen er blandt andet anført: Bilparkering Der søges en tilpasning mellem udbuddet af parkeringspladser og efterspørgslen. Afsættet herfor er en analyse, som skal gennemføres på parkeringsområdet, hvor der sættes fokus på adfærdsregulerende initiativer vedr. parkering, muligheder for etablering af underjordisk parkering mv. - f.eks. via tilskud til parkeringsfonden. Hvis analysen viser, at udbuddet af parkeringspladser skal øges, tilstræbes parkering etableret i offentligt tilgængelige parkeringsanlæg. Hermed kan gaderummene også bruges til andre formål, der understøtter de forskellige strukturer. For at sikre en effektiv udnyttelse af det samlede parkeringsudbud på veje og i parkeringsanlæg kan den nuværende parkeringszone med tidsbegrænsning ændres til en betalingszone. 2. Analysens resultater Det er hovedreglen, at borgerne i stigende grad oplever problemer med at finde plads til deres bil på Frederiksberg det være sig ud for egen bolig eller omkring arbejds-, indkøbs- og oplevelsesfaciliteter. I 2-timers P-zonen er der i dag en væsentlig større parkeringsbelægning end i 2001, hvor der senest blev udført en parkeringsundersøgelse. Selv tidlig aften er der stort set ikke ledige p-pladser. For de beboere, der kommer sent hjem, er det kun undtagelsesvist muligt at finde en ledig p-plads i nærheden af boligen. Om aftenen, hvor parkeringsbelægningen er størst, er 25% af de parkerede biler på beboelsesvejene udenbys. Der er en række forskellige forhold, som er medvirkende til at skabe parkeringsproblemerne. Se punkterne 2.1-2.6. 4
2.1 Stigende bilejerskab hos Frederiksbergs egne borgere I Frederiksberg Kommunes parkeringsundersøgelse fra 2001 blev det anslået, at kommunen havde mellem 21.000 og 22.000 offentligt tilgængelige parkeringspladser, alt afhængigt af tidspunktet på dagen. Siden 2001 er der eksempelvis nedlagt p-pladser i forbindelse med etablering af cykelstier, og der er oprettet p-pladser navnlig ved ændring af kantstensparkering til skråparkering. Det skønnes umiddelbart, at der i dag er mellem 21.800 og 22.800 offentligt tilgængelige p-pladser på Frederiksberg afhængigt af, om det er inden for eller uden for de tidsrum, hvor der er periodisk standsningsforbud på trafikvejene. Antallet af private p-pladser kendes ikke. Tabel 1: Udvikling i bilejerskabet på Frederiksberg Januar 1997 Januar 2006 Januar 2007 Januar 2008 Januar 2009 Januar 2010 Januar 2011 Personbiler 19.840 22.178 22.533 22.915 22.707 22.761 22.818 Varebiler 2.133 2.645 2.841 2.876 2.603 2.554 2.458 I alt 21.973 24.823 25.374 25.791 25.310 25.315 25.276 Kilde: Danmarks Statistik Den 1. januar 2011 var der på Frederiksberg 60.393 husstande, 38.934 havde ingen bil, 21.459 havde bil, og heraf havde 2.334 husstande mere end 1 bil. Det er således kun ca. hver tredje familie på Frederiksberg, der ejer en bil. Bilejerskabet er vokset betydeligt hurtigere end antallet af p-pladser. Der en ubalance mellem udbud og efterspørgsel på p-pladser. Borgerne anskaffer 3-400 biler yderligere hvert år (bortset fra perioden fra 2009 til 2011, hvor udviklingen er stagneret). Ifølge Vejdirektoratets KommuneAtlas 2010 forventes tendensen til et stigende bilejerskab at fortsætte, og i de kommende år vil der komme endnu flere biler på vejene. Størstedelen af stigningen forventes at komme fra en voksende park af personbiler og varebiler, hvor bestanden af varebiler vil vokse hurtigere end bestanden af personbiler. Den største tilvækst forventes i de større byer. Hertil kommer, at antallet af indbyggere og børnefamilier på Frederiksberg er stigende, og gennemsnitsalderen er faldende. Endvidere går statens overvejelser i retning af, at gøre det billigere at anskaffe en bil og dyrere at bruge den. Begge dele vil formentlig medføre, at flere vil anskaffe en bil. Der er flere biler end offentligt tilgængelige parkeringsplader på Frederiksberg, og bilejerskabet stiger mere end antallet af nye p-pladser 5
2.2 Højere parkeringsbelægning I 2001 blev der gennemført en parkeringsundersøgelse på Frederiksberg. Belægningsgraden var størst om aftenen. Der var dog ingen områder, hvor belægningsgraden var højere end 90%, se figur 1 nedenfor. Figur 1: Belægningsgrad i 2001 på hverdage kl. 20-22 Kilde: Parkeringsundersøgelsen 2001 By- og Miljøområdet har siden 2006 systematisk foretaget parkeringstællinger på 12 veje inden for P-zonen. Vejene er anført med rødt i figur 2 neden for. Ved hver tælling er benyttelsen af ca. 1.000 p-pladser blevet talt formiddag, eftermiddag, aften og lørdag. Vejene er rene beboelsesveje, og de er valgt for at undgå veje med større institutioner og en beliggenhed i grænseområderne til Københavns Kommune, som kunne påvirke tællingerne på en uhensigtsmæssig måde. 6
Figur 2: Veje, hvor der er foretaget parkeringstællinger Tabel 2: Parkeringsfordeling i procent (Gennemsnit af tællinger fra 2006 til 2010) 1. 2. 3. 4. Licens Dagslicens Uden Ledige mærkat licens pladser 5. Containere, skurvogne, mv. 1-5 Samlet antal p- pladser Udenbys parkering i procent af antal benyttede p-pladser Hverdag kl. 10-12 59.0 3.8 10.8 23.2 3.2 100 32.61 Hverdag kl. 14-16 61.6 4.0 10.0 20.6 3.8 100 30.03 Hverdag kl. 19-21 77.8 1.8 13.8 3.6 3.0 100 24.36 Lørdag kl. 10-13 66.8 3.9 12.0 14.2 3.1 100 26.61 Af tællingerne ses, at mellem hver 4. og hver 5. p-plads er ledig i dagtimerne på hverdage. Om lørdagen er ca. hver 7. p-plads ledig, men tidlig hverdagsaften er kun 3-4% af p-pladserne ledige. Om aftenen er hver 4. af de parkerede biler udenbys. Det er uvist, om det eksempelvis er Frederiksbergs egne borgere, der kører hjem i en firmabil, gæster til borgerne på Frederiksberg, eller om det drejer sig om biler, hvor chaufførernes ærinde ligger i København. 7
Af tællingerne ses endvidere, at 3-4 procent af parkeringspladserne er optaget af skurvogne og containere mv. Den største belægningsgrad på Frederiksberg forekommer om aftenen (og om natten), og der er sket en kraftig stigning i belægningsgraden siden parkeringsundersøgelsen i 2001, se figur 1. Parkeringsbelægningen er steget markant i de senere år, og der er nu stort set ikke ledige parkeringspladser om aftenen og om natten. Hver fjerde parkerede bil om aftenen og natten er udenbys 2.2.1 Licenssalg Udviklingen i retning af et højere parkeringsbelægning kan også aflæses på salget af licens, som har været stigende de senere år. Tabel 3: Udviklingen i salget af licens, antal 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Beboerlicens 11.800 12.300 12.500 13.300 13.500 13.350 13.350 Erhvervslicens 215 260 300 410 420 400 275 Månedslicens 20.400 20.800 22.550 26.200 29.200 26.400 25.500 Dagslicens 61.500 65.000 72.000 109.000 215.000 160.000 195.000 Da 2-timers gratis parkeringen i perioden 1. september 2007 til 1. januar 2009 var nedsat til 1-times gratis parkering, steg salget af 1-dags licens til det 3-dobbelte (selv om prisen samtidig steg fra 25 kr. til 35 kr.). Stigningen i salget skyldtes formentlig, at bilisterne ikke kunne overkomme at stille på p-skiven hver time. Salget af 1-dags licens er faldet efter genindførsel af 2-timers P-zonen 1. januar 2009, dog ikke helt til niveauet fra før 1. september 2007. Salget af licens har i de senere år været stigende. 2-timers gratisparkering bevirker, at betalingsreglerne omgås 2.3 Priseniveauet på parkering på Frederiksberg er ikke (længere) højt nok til at udgøre et væsentligt incitament for at lade bilen blive hjemme P-zonen er indrettet på en måde (geografisk, tidsmæssigt og prismæssigt), så den ikke udgør et væsentligt incitament, for pendlerne til at mindske deres P-behov på Frederiksberg. Tværtimod er der blandt andet tegn på, at Frederiksberg er attraktiv som hub for bilister, som herfra benytter den kollektive trafik ind i det centrale København, ligesom nærområderne til Københavns Kommune oplever en stigende P-belastning. En stor del af det østlige Frederiksberg er omgivet af parkeringsrestriktioner i Københavns Kommune. 8
Figur 3: De nuværende betalingszoner i KøbenhavnKøbenhavn Priserne for parkering i København er meget højere end på Frederiksberg, se tabel 4. Tabel 4: Priser på parkering på Frederiksberg og i København Frederiksberg København, blå zone København, grøn zone København, rød zone 1 time 0 10 17 29 2 timer 0 20 34 58 2.5 timer 35 25 42.5 72.5 5 timer 35 50 85 145 8 timer, billetter 35 80 136 232 1 dag, periodekort 35 73 129 208 1 måned, pendler 200 Ca. 1.500 Ca. 2.700 Ca. 4.350 1 år, erhverv 1.200 2.730 2.730 2.730 1 år, beboer 150 690 690 690 København kræver betaling meget længere tid end Frederiksberg, se tabel 5. Tabel 5: Betalingen og dens tidsmæssige udstrækning på Frederiksberg og i København Frederiksberg København, blå zone København, grøn zone København, rød zone Hverdag 8-18 2 timers gratis 10 17 29 Hverdag 18-20 - dagslicens 35 kr. 10 10 10 Hverdag 20-23 0 10 10 10 Hverdag 23-08 0 3 3 3 Lørdag 8-15 2 timers gratis 10 17 29 - dagslicens 35 kr. Lørdag 15-17 0 10 17 29 9
Pendlere til Frederiksberg skal betale 200 kr. om måneden. Også når man sammenligner med priserne for den kollektive trafik er priserne for parkering så lave, at de kun i meget begrænset omfang motiverer udenbys borgere til at vælge kollektive transportmidler. Tabel 6: Udgifter ved parkering på Frederiksberg og ved kørsel med bus/metro Parkering på Frederiksberg kr. Bus/metro kr. 1 dag 35 2 billetter til 2 zoner 48 - - 2 billetter til 3 zoner 72 - - 2 klip på 10-turs kort til 2 zoner 28 - - 2 klip på 10-turs kort til 3 zoner 36 1 måned 200 Månedskort til 2 zoner 320 - - Månedskort til 3 zoner 450 Frederiksberg oplever et hårdt pres på parkeringsarealerne som følge af de skrappere betalingsregler i København. Priserne for parkering på Frederiksberg motiverer ikke pendlere og besøgende til at anvende kollektiv transport til arbejde og besøg på Frederiksberg 2.4 Prisstrukturen på parkering giver ikke noget incitament til større omsætning i anvendelsen af p-pladser Den nuværende prisstruktur på Frederiksberg, hvor parkering i 2 timer er gratis, og parkering i mere end 2 timer koster 35 kr., indeholder ikke noget incitament til at parkere i kort tid, og dermed skabe større omsætning i p-pladserne. Herudover opfordrer strukturen til omgåelse af betalingsreglerne ved at stille skiven hver 2. time. Det vil være mere hensigtsmæssigt med en struktur, hvor der betales fra første time, således at incitamentet til omgåelse af reglerne mindskes. Når prisen afspejler varigheden af parkeringen, skabes der desuden større omsætning i p-pladserne. Har man først købt en 1-dags licens (hvad mange forsøger at undgå ved at stille på p-skiven), er der intet incitament til at afslutte parkeringen 2.5 Prisniveauet for parkering på gadeniveau er for lavt til at skabe grundlag for finansiering af parkering i konstruktion En markant udbygning af p-pladser i konstruktion (p-huse eller p-kældre) er forbundet med høje omkostninger, og muligheden for brugerfinansiering vanskeliggøres af, at P- zonen i dag udgør et prisbilligt alternativ. Prisen for parkering er 150 kr. om året for beboere i P-zonen, 1.200 kr. årligt for virksomheder, 200 kr. om måneden for pendlere og 35 kr. om dagen for alle andre, der ønsker at parkere mere end 2 timer i P-zonen på Frederiksberg. 10
Den nuværende betalingsordning med køb af 1-dags licens ved parkering i mere end 2 timer indebærer, at prisen vanskeligt kan hæves, da personer med behov for korttidsparkering derved kommer til at betale uforholdsmæssigt meget på ét bestemt tidspunkt. Betalingsstrukturen med 1-dags licens vanskeliggør en forhøjelse af prisen for parkering, og den motiverer ikke bilisterne til at afslutte parkeringerne hurtigst muligt 2.6 Med den nuværende stigningstakt i parkeringsbehovet er det ikke muligt at skaffe p-pladser nok på gadeplan Der har gennem de senere år været gjort en stor indsats for at skaffe flere p-pladser på gadeplan gennem bl.a. ensretning af veje og etablering af skråparkering og knaster. Mulighederne for etablering af yderligere p-pladser på gadeplan er imidlertid ved at være udtømte, og omkostningerne ved etableringen stiger i takt hermed. Der kan stort set ikke etableres yderligere parkering på gadeplan på Frederiksberg 3. Skitse til parkeringsstrategi Frederiksberg vil være Hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. En attraktiv by med gode boliger og mange dynamiske kontor- og serviceerhverv. Frederiksberg ønsker at markere sig som en levende handels- og kulturby med et alsidigt byliv, der også præges af pulsen fra byens mange uddannelses- og forskningsinstitutioner. En levende by med mange aktiviteter skaber trafik, og dermed behov for p-pladser både til byens egne borgere og dens gæster. Byens egne borgere skal kunne parkere deres bil nær deres bopæl og byens gæster skal kunne parkere, hvis det er nødvendigt at bruge bilen, for f.eks at købe ind i byens butikker eller møde på byens mange vidensarbejdspladser. Gennem de senere år er dette blevet stadig mere besværligt. Prisen for at parkere i København Kommune er blevet så høj, at det p-mæssigt langt billigere Frederiksberg i stigende grad er blevet parkeringsplads for København, ligesom det presser parkeringsmulighederne, at stadig flere Frederiksbergborgere anskaffer sig bil - selvom bilejerskabet stadig er lavt sammenlignet med andre kommuner. Parkeringsanalysen viser, at den nuværende parkeringsordning er blevet utidssvarende, og at parkeringsforholdene især i den østlige del af kommunen, men også i nærheden af metroen, er blevet uacceptabel for byens borgere. Der er stort set ingen ledige p-pladser om aftenen, når beboerne kommer hjem og skal stille bilen, og presset om dagen fra 11
pendlere med ærinde i Københavns Kommune er også meget mærkbar og besværliggør parkering i dagtimerne. For at sikre Frederiksbergs borgere rimelige parkeringsmuligheder er der derfor behov for en revision af parkeringsstrategien med en tilhørende ny parkeringsordning. 3.1 Målsætninger De overordnede målsætninger for en revideret parkeringsstrategi kunne være At Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem. At byens borgere og byens gæster forholdsvis nemt og billigt kan parkere, hvis det er nødvendigt at bruge bilen til arbejdsformål, indkøb eller kultur- og fritidsaktiviteter. At pendlere til de frederiksbergske arbejdspladser har rimelige muligheder for at parkere, hvis det er nødvendigt at køre i bil til arbejde, men at der samtidigt er et incitament til at bruge byens meget veludbyggede kollektive trafik. At bilister, der ikke har ærinde på Frederiksberg, ikke har incitamenter til at optage byens p-pladser på bekostning af byens borgere og gæster det skal simpelthen ikke være besværet værd. At der fortsat arbejdes på at skaffe flere parkeringspladser, dels ved at tilvejebringe et provenu, der gør det muligt at udbygge parkeringskapaciteten under jorden hvilket dog er blevet vanskeligere efter, at Folketinget har vedtaget lov nr. 592 af 14. juni 2011 dels ved udbygning af antallet af parkeringspladser i gadeniveau gennem etablering af skråparkering, knaster m.v. i det omfang det fortsat er muligt og endelig ved udnyttelse af eksisterende større sammenhængende privatejede parkeringsarealer til almindelig offentlig parkering på tidspunkter, hvor parkeringspladserne ikke anvendes til arbejdsformål, f.eks. i aften -og nattetimer og i weekenden. At parkeringsordningen forenkles, og at servicen forbedres for brugerne. Mulige virkemidler Den ubalance, som analysen viser mellem antallet af parkeringspladser og antallet af parkeringssøgende biler, kan i princippet afhjælpes på to måder: 1. Etablering af flere p-pladser Der kan tilvejebringes flere p-pladser, hvilket dog primært er muligt under jorden og/eller ved øget offentlig tilgængelighed til private p-anlæg. Mulighederne 12
for at tilvejebringe flere p-pladser kan imidlertid ikke alene klare udfordringerne, da der ikke kan tilvejebringes pladser nok, jf. afsnit 4.1. 2. Påvirkning af adfærd/efterspørgsel gennem regulering Der kan skabes en kraftigere (økonomisk) regulering gennem en ny parkeringsordning, som især rettes mod, at biler, der ikke hører hjemme eller har ærinde på Frederiksberg, ikke optager byens p-pladser, jf. afsnit 4.2. I de efterfølgende afsnit er der behandlet en række konkrete virkemidler, der kan anvendes til udmøntning af en ny parkeringsstrategi. Visse af de behandlede virkemidler vil kunne stå alene, men mange af virkemidlerne forudsætter eller vil blive styrket ved en samtidig gennemførelse med andre virkemidler. 4.1 Udbygning af parkeringsmulighederne 4.1.1 Etablering af p-pladser på gadeniveau På vejarealerne kan der stort set ikke anlægges flere p-pladser, navnlig ikke hvis det grønne Frederiksberg skal opretholdes. Skråparkering er etableret næsten alle steder, hvor dette er muligt. De muligheder der er tilbage, skal dog udnyttes. Parkeringsarealerne udbygges, hvor det er muligt 4.1.2 Etablering af p-pladser i konstruktion Der er i dag ca. 22-23.000 offentlige p-pladser i kommunen. Skal udbuddet af p-pladser øges, er det nødvendigt at etablere parkering i konstruktion. Dette er dog en meget dyr løsning i forhold til parkering i gadeniveau, idet udgifterne pr. etableret p-plads er 4-500.000 kr. Der er umiddelbart et potentiale på omkring 5-10 parkeringsanlæg i kommunen med plads til i gennemsnit 100 biler i hver - i alt ca. 1.000 pladser til en værdi af omkring ½ mia. kr. Derudover kan der etableres mindre lokale underjordiske automatiske parkeringsanlæg i boligområder. Hvert af disse kan formentlig indeholde i størrelsesordenen 50 pladser. Kommuneplanen indeholder mulighed for at etablere større underjordiske parkeringsanlæg følgende steder: Under Langelands Plads Ved Aksel Møllers Have Ved Smallegade Ved Thorvaldsensvej/LIFE Under Julius Thomsens Plads Bag Forum Ved Roskildevej/Zoologisk Have Herudover vil der eksempelvis kunne etableres p-pladser i konstruktion bag Rådhuspladsen. 13
Prisen for etablering af underjordiske parkeringsanlæg afhænger blandt andet af parkeringsanlæggets størrelse, form og forholdene på det sted, hvor anlægget skal etableres, herunder omfanget jordforurening med videre. Derudover har det stor betydning, hvornår anlægget af parkeringsanlægget udbydes, idet entreprenørerne kan være mere eller mindre sultne afhængig af omfanget af andre opgaver. Da Københavns Kommune udbød en række underjordiske automatiske parkeringsanlæg i 2006, endte prisen med at blive i størrelsesordenen 600.000 kr. pr. plads. Frederiksberg Kommune har i 2009 fået udarbejdet en række skitseforslag til anlæg af parkeringskældre ved Langelands Plads og Aksel Møllers Have. I den forbindelse blev der beregnet prisoverslag på mellem 412.000 kr. og 543.000 kr. pr. parkeringsplads afhængigt af placeringen og antallet af pladser i de forskellige løsningsforslag. På baggrund af ovennævnte vurderes det, at prisen på et underjordisk parkeringsanlæg med stor sandsynlighed vil ligge mellem 400.000 og 500.000 kr. pr. plads. Gennemsnitsprisen for en p-plads bliver påvirket af, om der samtidig anlægges p-pladser på terræn. Skattefinansiering af udgifterne til etablering af p-pladser i konstruktion er ikke en farbar vej. Finansieringen skal derfor enten foretages via kommunens parkeringsindtægter eller overlades til private investorer. I begge tilfælde er det nødvendigt, at priserne for parkering på gaden forhøjes. Lov nr. 592 af 14. juni 2011 har vanskeliggjort kommunens muligheder for at finansiere parkeringsanlæg. Det kræver i de første år enten et stort træk på kommunens kasse, eller at finansieringen kan foretages indenfor kommunens generelle låneramme. Etablering af parkeringsanlæg er dog økonomisk attraktivt på lang sigt. Der henvises til notat om ny lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af kommunale parkeringsindtægter. I forbindelse med etablering af parkeringsanlæg bør det overvejes, om der i tilknytning hertil tillige kan skabes vandbassiner til aflastning af kloaknettet. Parkering i konstruktion er en meget dyr parkeringsløsning - 4-500.000 kr. pr. p-plads - som ikke kan finansieres alene ved den nuværende lave pris på parkering på terræn 4.1.3 Udnyttelse af eksisterende private parkeringspladser til offentlig parkering Udnyttelse af eksisterende større privatejede parkeringsarealer kan på aftalevilkår søges anvendt til almindelig offentlig parkering på tidspunkter, hvor parkeringspladserne ikke anvendes til arbejdsformål, f.eks. i aften- og nattetimer og i weekenden. Der er forholdsvis få større privatejede parkeringsarealer på Frederiksberg LIFE er ét af dem. Her er der netop indgået en aftale, hvorefter arealerne uden for almindelig arbejdstid kan anvendes til offentlig parkering. For biler med en gyldig licensmærkat til P-zonen er 14
parkeringen gratis. For andre er parkering på hverdage tilladt mellem kl. 8.00 og kl. 23.00 mod betaling af 10 kr. i timen. Der kan søges indgået aftaler om aften-, nat- og weekendparkering for beboere på erhvervsarealer. Det må dog forventes, at der kan blive tale om at yde kompensation, eventuelt via renhold, vintervedligehold mv. 4.1.4 Parkeringsfond Kommunen kan med hjemmel i byggelovens 22 dispensere fra det krav, der er om anlæg af parkeringspladser på egen grund ved byggetilladelse eller ved tilladelse til ændret anvendelse. Fritagelse sker på betingelse af, at der foretages indbetaling til en kommunal parkeringsfond. Midlerne i parkeringsfonden skal anvendes af kommunen til anlæg af parkeringspladser inden for en afstand af 1 km fra den grund, dispensationen vedrører, og senest 5 år efter at dispensationen er givet. Hvis de anlagte parkeringspladser bliver offentligt tilgængelige, nedsættes bygherrens bidrag til halvdelen. For tiden er der til parkeringsfonden indbetalt bidrag svarende til anlæg af to parkeringspladser i konstruktion (parkeringskælder eller parkeringshus). Der er ikke afsat midler i budgettet til kommunens andel ved anlæg af offentligt tilgængelige parkeringspladser med tilskud fra parkeringsfonden. Esbjerg Kommune har i et enkelt tilfælde valgt at anlægge et parkeringsanlæg med 45 pladser, selv om der i parkeringsfonden kun var indbetalt penge til 38 parkeringspladser. Baggrunden for dette var, at det af anlægstekniske årsager var mere økonomisk at anlægge et parkeringsanlæg med 45 pladser end et med 38 pladser. De følgende 7 indbetalinger til parkeringsfonden er så efterfølgende blevet brugt til dette anlæg. Frederiksberg Kommune har ved beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20. april 2009 valgt at anvende midler indbetalt til parkeringsfonden i årene 2004 2008 til dækning af halvdelen af udgifterne ved etableringen af 28 parkeringspladser i parkeringskælderen under Frederiksberg Gymnasium. I øjeblikket er der så begrænsede midler i parkeringsfonden, at der ikke er mulighed for at etablere parkering i konstruktion 4.2 Ændret prisstruktur, niveau og omfang i parkeringszonen 4.2.1 Timebetaling Der kan indføres betaling på timebasis fra parkeringens begyndelse og med stigende priser de første timer. Dette vil motivere bilisterne til at afslutte parkeringen, så snart det er muligt. Priserne kunne fastsættes til 5 kr. for den første time, 10 kr. for den anden time og 15 kr. for hver af de følgende timer. Selv med priser på 5, 10 og 15 kr. pr. time vil parke- 15
ring i 3 timer stadig være billigere end de 35 kr., det koster i dag. Disse priser bør derfor ikke kunne afskrække kunder til Frederiksbergs erhvervsdrivende og besøgende til Frederiksbergs kulturinstitutioner mv. Betalingen kan indføres på alle veje i den nuværende P-zone, dog således, at der i Z et ikke kan parkeres med licens i tidsrummet mellem kl. 9 og kl. 19 (hverdage) og 9-17 (lørdage), og at 30 minutters parkeringen bibeholdes. Betaling på timebasis fra parkeringens begyndelse og med stigende priser de første timer, vil motivere bilisterne til at afslutte parkeringen, f.eks. 5 kr. for den første time, 10 kr. for den anden time og 15 kr. for hver af de følgende timer 4.2.2 Måneds- og dagslicens I stedet for en fast månedslicens (til 200 kr.) kan der indføres en fleksibel dagsbetaling på 50-60 kr. pr. dag. En forhøjelse af prisen for pendlere vil motivere dem til at benytte andre transportmidler end bilen. Til gengæld kan kravet om at der skal købes parkering for en hel måned lempes, således at der kan købes for de dage, der er behov for 4.2.3 Tidsrum for betaling Beboere i P-zonen, der kommer hjem efter kl. 18, har meget vanskeligt ved at finde en ledig p-plads i nærheden af deres bolig. Betalingszonen i København gælder hele døgnet på hverdage, om lørdagen dog kun til kl. 17.00, og om søndagen slet ikke. P-zonen på Frederiksberg gælder fra kl. 8.00 til kl. 20.00 på hverdage, og om lørdagen fra kl. 8.00 til kl. 15.00 - som følge af 2 timers gratis parkering reelt fra kl. 10.00 til kl. 18.00 på hverdage og fra kl. 10.00 til kl. 13.00 om lørdagen. Betalingen kan udstrækkes om aftenen fra kl. 20 til kl. 22 eller 23 og om lørdagen fra kl. 15 til kl. 17 for at reducere udenbys parkering i de tidsrum, hvor Frederiksbergs egne borgere selv har mest brug for parkeringspladserne. Højere priser for parkering har til formål at forbedre parkeringsforholdene for byens borgere. Der vil dog også være gener for beboerne ved en (højere) betaling, idet gæster til beboerne afkræves betaling. Da prisen for de første tre timer fortsat er lempelig (30 kr.), vurderes denne gene at kunne opvejes af den øgede tilgængelighed til ledige p- pladser, som reguleringen vil give. P-zonens tidsmæssige udstrækning på Frederiksberg er langt mindre end i betalingszonen i København. Det skaber et pres mod Frederiksberg, der kan imødegås ved at udvide betalingsrestriktionerne til kl. 22.00 på hverdage og til kl. 16
17.00 om lørdagen 4.2.4 Område for betaling Frederiksberg vil ikke frit kunne etablere parkeringsrestriktioner i hele kommunen. Der ligger en begrænsning i vejlovens 107, stk. 2, hvorefter vejbestyrelsen i samråd med politiet kan bestemme, at der på steder, hvor en begrænsning af adgangen til at parkere motorkøretøjer er ønskelig, opkræves en parkeringsafgift, der kan sættes i forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjerne holdes parkeret. Udtrykket på steder tolkes af Transportministeriet, som en (mindre) del af kommunen. Ved en udtalelse af 8. marts 2006 fra Statsamtet København godkendte tilsynet med kommunerne udstrækningen af Frederiksberg Kommunes nuværende parkeringszone. Ifølge Juridisk Sekretariats notat af 17. december 2008, der vedlægges som bilag, kan parkeringszonen dog udvides, hvis der foreligger de fornødne saglige grunde herfor, selv om udfaldet af en eventuel tilsynssag ikke kan forudses med sikkerhed. Forskellen på priserne for parkering i København og på Frederiksberg giver et pres på parkering i hele Frederiksberg Kommune, men naturligvis mest i grænseområderne til København og i områderne omkring metrostationerne. I den nordøstlige og den sydvestlige del af Frederiksberg Kommune skønnes der pt. ikke at være behov for at indføre betalingsparkering. Derimod er der behov for, at beboerne langs metrolinjen får forbedret deres parkeringsforhold. En udvidelse af P-zonen kunne afgrænses af Finsensvej, Nyelandsvej, Dalgas Boulvard, Bernhard Bangs Allé og C.F. Richs Vej, se figur 5 neden for. 17
Pauls ens Johannes V. Jensens Alle Lærk es k ellet Eges k ellet Tjørnes k ellet Ahorns k ellet Poppels k ellet Piles k ellet As k es k ellet Lindes k ellet Bøges k ellet Birk es k ellet Platans k ellet Ros k ildev ej Betty Nansens Alle Helge Rodes Alle Vej General Gås ebæks vej Borgmester Fischers Vej Ros k ildev ej Az aleav ej Frederiks vej Pelargoniev ej Az aleav ej Aurik elv ej Nyelands Plads Poul Mullers Vej Langelands Plads Solbjerg Plads Frederiksberg Runddel Vej Sankt Markus Plads Danas Plads Figur 4: Udvidet P-zone/betalingszone langs metrolinjen mod vest Hillerødgade Lundtoftegade Ternevej M ariendals vej Ternevej Fuglebakk evej Borups Alle Duevej M unkensv ej Nordre Fasanv ej Bispeengen Ågade Godthåbsv ænget Vagtelvej Sols ortv ej Egernv ej Egernv ej Dross elv ej Zahrtm anns Plads Fuglebakk evej Kristian Duevej Fuglebo Dronning Olgas Vej Priorv ej Nitiv ej M ariendals vej Ane Katrines Vej Ågade Peter A.D. Graus J ørgens ens Vej Mørk Hansens Vej Vej Ved G rænsen Sk ellet Henning M atz ens Vej Buen Christian Nis Lorenz ens Vej Sønderjyllands Alle Ved G rænsen O.V. Kjettinges Alle J ens J es sens Vej Vej Gus tav J ohanns ens Vej J unggreens vej M ariely stv ej Einer-Jensens Vænge Flintholm Alle C.F. C.N. Peters ens Vej Richs N. Jes persens Vej Hoffmeyersv ej M ariely stv ej Rådmand Steins Alle Bendz vej J.C.Sc hiødtes Vej Golds chm idtsv ej Troels-Lunds Vej Camilla Niels ens Vej Philip Sc hous Vej Fins ens vej Glahns Alle Sofus Francks Vænge Julius Valentiners Vej Bernhard Bangs Ale Solbjerg Have Peter Bangs Vej H. Schneekloths Vej P.G. Ramm s Alle Hattensens Alle Carl Feilbergs Vej Borgm ester Godsk es ens Plads Laurids Dalgas Boulev ard M oltkesv ej Grøndalsv ej Frøbels Alle Ewalds ens vej Emil Slom anns Vej Brødrene Reebergs Vej Joakim Larsens Vej Bahns ons Vej C.F. R ic hs Vej N.Dalhoffs Vej Lauritz Sørens ens Vej Stægers Alle Bings Alle J yllands vej M agnoliav ej Dalgas Boulev ard Femte Juni Plads Storchsv ej Tesdorpfsv ej J yllands vej Spurv esk jul Rostrupsv ej Kongens vej Orla Lehmanns Vej Nordre Fasanv ej Solv ej Virginiav ej Solbjergv ej Storm Peters ens Vej M althe Bruuns Vej Dalgas Boulev ard Ved Lindevangen Wilk ens vej Frihedsv ej Spiræavej Folkets Ale C.T. Barfoeds Vej H.V. Nyholm s Vej Ligheds vej Blyts vej J as minvej Grøndalsv ej Oscar Ellingers Vej Segelck es vej La Cours Vej Dalgas Hav e Fins ens vej Kongens Tværvej Regenburgsvej Broders kabs vej Normas vej M agnoliav ej C.F. R ic hs Vej Em anuel Ols ens Vej Beringsv ej Em il Chr.H ansens Vej V.E. G am - borgs Vej M athilde Fibigers Vej Fru Gyllembourgs Vej Lindev angs Alle Ev ers vej Kronprins ens vej Stock fleths vej Edvard Glæsels Vej Stock fleths vej Dronningensv ej Arv eprins ens vej M athildev ej Søndre Fasanvej Godthåbsv ej Stæhr Johansens Vej Søndre Fasanvej Tesdorpfsv ej Ny elands vej Seedorffs Vænge Kilev ej Lyøv ej Nordre Fasanv ej Guldborgv ej Thurøv ej P. Andersens Vej Howitzv ej J ernbanestien Howitzv ej Sm allegade Frederiks berg Bredegade Frederik Vi's Alle Allegade J ac oby s Alle Sc hlegels Alle Brønds teds Alle Sagas vej Dr. Priemes Vej Rahbeks Ale Raths ack sv ej As muss ens Alle Halls Ale Hortens iavej Frydendals vej M ariendals vej Prins Con Grundtv igs vej Edis ons vej As gårdsv ej Ceresv ej Hollænderv ej M aglek ildevej Vesterbrogade Am ic is vej Hospitals vej Rosk ildevej Sy lows Alle Pile Alle Bakkegårds Ale s tantins Vej Hostrups Have Grundtv igs Sidev ej Henrik Steffens Vej Franc - k es vej Ny vej Frederiks berg Alle Kochsv ej Henrik Ibsens Vej Steen Blichers Vej Guldborgv ej Fals ters vej Nandrupsv ej Sprogøvej Lollandsv ej Bentz ons vej Ved Andebak ken Kong Georgs Vej Holger Danskes Vej Æøvej Bentz ons vej Langelands vej Solbjergv ej Ak sel M ølers Have Folk varsv ej Dronning Olgas Vej Kong Georgs Vej Holger Danskes Vej Godthåbsv ej Adils vej Rolfs vej Roarsv ej Helgesv ej Sinds hv ilevej Falkoner Ale Falk onervænget Hostrupsv ej Sankt Nikolaj Vej Christian Richardts Christian Winthers Vej Falk onergårdsv ej Dr. Abildgaards Ale Ac ac iav ej Platanvej L.I. Brandes Alle N.J.Fjords Alle Thorv aldsensv ej Bianc o Lunos Alle M advigs Alle CaritEtlars Vej Bülows vej Martensens Ale Roligheds vej Helenevej Lindev ej Gam mel Kongevej Paludan MU lers Vej M ynstersv ej Engtoftev ej Carl Bernhards Vej Bulows vej Åboulev ard Ingemanns vej Thorv aldsensv ej Bomhofs Have Am aliev ej Kastanievej Uraniavej Alham bravej Hauchsv ej J.M.Thieles Vej Erik M env eds Vej Fuglevangs vej Harsdorffs vej Tårnborgv ej Brorsonsgade Ingemanns vej Bile Brahes Vej Sankt Thomas Alle Sv anemosegårds vej Rosenørns Ale Johnstrups Ale Adolph Steens Alle Steenwink els vej Forchham mersv ej Sankt Knuds Vej Forhåbningsholms Ale Steenstrups Alle Worsaaes vej Sc hønbergsgade Tulins gade Åboulev ard Sankt Markus Alle Niels Ebbesens Vej Sankt Knuds Vej Værnedam sv ej Svend Trøsts Vej Kronprins ess e Sofies Vej Sv anholms vej H.C. Ørs teds Vej Haves elsk abetsv ej Kingosgade Boyesgade Lyk kesholm s Alle Danas vej Carl Plougs Vej Bogøv ej Langelands vej Bjark esv ej Rolfs Plads Ny elands vej Ak sel M ølers Have Yrs av ej Vodroffs Tværgade Jakob Dannefærds Vej Julius Thomsens Gade Julius Thomsens Plads Vodroffslund Prins ess e M aries Alle Rosenørns Ale Vodroffsv ej M artins vej Suom isv ej Filippavej Danas vej Norsv ej Sv easv ej Vodroffsv ej Sv ineryggen Kamm as vej Kirstinedals vej Bag Sønderm ark en Valby Langgade P-zonen kan udvides geografisk, men formentlig ikke ubegrænset. Det mest påtrængende behov for at udvide zonen er et bælte mod vest langs metrolinjen 4.2.5 Beboerlicens Der tages som udgangspunkt, at beboerlicensen skal være absolut rimelig. Prisen for beboerlicens på Frederiksberg er aktuelt 150 kr., hvilket er under 50 øre om dagen. Der er dog p-pladser, der optages af biler med beboerlicens, som reelt ikke bruges, men blot henstår. Den 1. januar 2010 blev prisen for en beboerlicens i København forhøjet fra 195 kr. til 690 kr. om året. I hele 2010 blev der i København formentlig af den grund solgt 10% færre beboerlicenser end i 2009. Der er måske tale om biler, der kun meget sjældent kører, eller at bil nr. 2 bliver afhændet. Prisforhøjelsen er formentlig lige den udløsende faktor, der bevirker, at en gruppe af borgere vælger cykel, delebil eller taxa som transportmiddel til stor gavn for naboerne. I P-zonen er der 14.000 offentlige p-pladser, og der blev i 2010 solgt 13.350 beboerlicenser. En forhøjelse af prisen for beboerlicens til 690 kr. om året må derfor antages at kunne frigøre ca. 1.300 p-pladser i P-zonen. Det er vanskeligt, at vurdere effekten ved en mindre prisforhøjelse, men en pris for beboerlicens på eksempelvis 3-400 kr. om året vil næppe frigøre et forholdsmæssigt mindre antal p-pladser. 18
En prisforhøjelse på beboerlicens kan skabe bedre parkeringsmuligheder 4.2.6 Henstilling af containere, skurvogne, med videre på vejarealerne I dag er 3-4 % af p-pladserne optaget af containere/skurvogne/lifte, se tabel 2. Den kapitaliserede værdi heraf svarer til knap 250 mio. kr. i P-zonen alene, hvis et tilsvarende antal p-pladser skulle etableres i konstruktion. Det koster 35 kr. om dagen at have en container, skurvogn eller lift med videre placeret på vejarealerne. Denne pris er meget lav sammenlignet med den meget højere pris for selve containeren og medfører formodentlig et betydeligt merforbrug. Højere priser må antages at reducere de tidsrum, hvor containere/skurvogne/lifte er hensat på vejene. I Københavns Kommune koster det 137 kr. om dagen i rød zone og 69 kr. om dagen i grøn og blå zone at have en container/skurvogn/lift med videre stående på vejarealerne. Der kræves betaling for alle ugens 7 dage. En pris på ca. 50 kr. pr. dag alle ugens 7 dage, vil kunne begrænse de tidsrum, hvor henstilling af containere, skurvogne, med videre er hensat på vejene 4.2.7 Praksis for tildeling af reserverede p-pladser for personer med handicap Efter færdselslovens 92, stk. 3, kan vejbestyrelsen og vejmyndigheden træffe bestemmelse om, at en parkeringsplads skal reserveres til et eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af en person med handicap, når særlig tungtvejende hensyn taler herfor. Reserverede p-pladser til bestemte køretøjer for en person med handicap kan ikke anvendes af andre køretøjer (heller ikke andre personer med handicap), når de ikke benyttes af indehaveren af pladsen. I dag er ca. 240 p-pladser reserveret til bestemte køretøjer for en person med handicap. Det er formentlig ikke alle, der opfylder kravene til erhvervelse af et parkeringskort (invalidekort), som tillige opfylder færdselslovens krav til en reserveret p-plads. Praksis for tildeling af reserverede p-pladser for personer med handicap kan søges skærpet i samarbejde med invalideorganisationerne 4.2.8 Licensfritagelse for el-biler I indstilling nr. 430 til By- og Miljøudvalget om el-ladestationer til el-biler på offentlige arealer af 22. november 2010 er anført: El-biler er licensfritaget i parkeringszonen. By- og Miljøområdet vurderer, at dette fortsat er en hensigtsmæssig måde at fremme anskaffelsen af el-biler, så længe antallet af el-biler er begrænset. 19
Hvis el-biler på et senere tidspunkt bliver så udbredte, at de udgør en væsentlig andel af bilparken, skal dette tages op til revision, idet el-biler principielt bidrager til trængsel på linje med benzin og diesel biler. Licensfritagelsen for el-biler bør dog ophæves allerede nu. Transportministeriet har for nylig oplyst, at der i lov om offentlige vejle, 107, stk. 2, ikke er hjemmel til at tage miljømæssige hensyn. Licensfritagelse for el-biler bør ophæves 4.3 Forenkling og serviceforbedring I forbindelse med en ny parkeringsordning bør det samtidig overvejes at ændre 30 minutters parkeringen på sidevejene til Gl. Kongevej og de periodiske standsningsforbud på trafikvejene. 4.3.1 30 minutters parkering på sidevejene til Gl. Kongevej På nogle af sidevejene til Gl. Kongevej er der på en kortere strækning opsat skilte med 30 minutters parkeringsbegrænsning. Disse skilte blev opsat som kompensation for de (kunde)p-pladser, som forretningerne mistede i forbindelse med anlæggelse af cykelstier på Gl. Kongevej. Da skiltningen imidlertid ikke omfatter køretøjer med beboerlicens, er disse p-pladser også i dagtimerne som regel optaget af beboernes køretøjer. Skiltningen tilgodeser derfor ikke forretningerne på Gl. Kongevej - tværtimod. Forslaget vil gavne forretningerne på Gl. Kongevej uden at genere beboerne i de tidsrum, hvor de har størst brug for p-pladserne, nemlig i aften- og nattetimerne. På sidevejene til Gl. Kongevej, opsættes skilte med 30 minutters parkering i tidsrummet mellem kl. 9.00 og kl. 19.00 på hverdage og mellem kl. 9.00 og 17.00 på lørdage - uden undtagelse for køretøjer med beboerlicens 4.3.2 Periodiske standsningsforbud på trafikvejene På trafikvejene er der visse steder indført periodiske standsningsforbud i myldretiderne mellem kl. 7.00 og kl. 9.00 og mellem kl. 15.00 og kl. 17.00. Skiltningen har til formål at forbedre fremkommeligheden og at reducere trængselen i de tidsrum på dagen, hvor færdslen er mest intensiv. Der er imidlertid sket en udvikling i bilisternes adfærd, så den sene myldretid ikke er overstået kl. 17.00, og standsningsforbuddet bør derfor udvides til kl. 18.00. Denne ændring er allerede foretaget i København. 20
Dette skønnes ikke at få negativ betydning for beboernes parkeringsmuligheder, idet mange beboere kommer sent hjem. De vil kunne parkere efter kl. 18.00 (eller efter kl. 19.00, hvis der tillige er 30 minutters parkering til kl. 19.00), og til næste dag kl. 7.00. De periodiske standsningsforbud på trafikvejene ændres fra kl. 15-17 til kl. 15-18 4.4 Indførelse af betalingsparkering via mobiltelefon Det vil være muligt at etablere en betalingsordning time for time uden betalingsautomater. Mobiltelefonløsningen benyttes allerede i dag på Frederiksberg ved køb af 1-dags licens via firmaet Easypark. Easypark tilbyder også bilisterne køb af parkeringstilladelse via mobiltelefon, selv om de ikke er abonnenter hos firmaet. Der henvises herved til indstilling nr. 23 til By- og Miljøudvalget af 17. januar 2011 om ny praksis for pålæggelse af p-afgifter på biler, der ikke har licens i forruden. Der er opsat informationsmateriale om denne service på P-info standerne. Figur 5: Easypark mærkat på P-info standerne Fremadrettet vil der kunne købes parkeringsbillet og parkeringskort via sms for en pris på ca. 3 kr. pr. transaktion. Easypark kan afregne med Frederiksberg Kommune eller med de enkelte brugere. På parkeringsområdet er der tradition for, at brugerne selv betaler for køb af parkeringstilladelse. På transportområdet er det traditionen, at billetter koster det samme for brugerne, uanset hvordan de køber dem. Brugerne opnår flere fordele ved brug af mobilkøb, som kunne tale for, at de selv bærer omkostningerne ved købet. I første omgang den behagelighed, at gyldig parkeringsbillet kan købes uden først at skulle opsøge en forhandler af fortrykte parkeringsbilletter. Desuden vil det være muligt at afbryde parkeringen - det vil for eksempel sige, at en bilist, der har købt parkeringstid i 4 timer, idet den pågældende forventer at skulle deltage i et 21
møde i 4 timer, men hvor mødet bliver aflyst, vil kunne afbryde parkeringen på et hvilket som helst tidspunkt og sparre penge derved. Bilisten modtager en sms 15 min. før parkeringstiden udløber, og parkeringen kan forlænges ved en sms til Easypark. Dette kan eventuelt foregå fra et mødelokale hvor mødet er trukket ud. Kontaktes Easypark inden udløb af den tidligere bestilte parkeringstid, vil forlængelse af parkeringstiden være gebyrfri. For at borgerne kan orientere sig om betalingsreglerne, skal der opsættes ca. 400 ekstra P-info standere i betalingszonen. Der vil herefter i gennemsnit være maksimalt 50 meter til en sådan informationsstander, hvilket svarer til den typiske tæthed af betalingsautomater i København. Der skal foretages ændringer i kommunens licenssystem, og der skal desuden nedtages P-zonetavler og opsættes nye zonetavler ved betalingszonens grænse. Folketingets Ombudsmand har i anden sammenhæng udtalt, at når en myndighed kræver benyttelse af en teknologi, som ikke alle borgere kan forventes at kunne anvende (mobiltelefon), skal borgerne desuden tilbydes en mere traditionel løsning, og det kunne være 5 billetautomater, som placeres strategisk i kommunens betalingszone. Den hurtigste, billigste (både i anlæg og drift), mest brugervenlige og mest fremtidssikrede betalingsform ved parkering er via mobiltelefon 4.4.1 Kontrol af mobiltelefonparkering på timebasis Frederiksberg Parkering kan allerede i dag kontrollere, om der er købt licens via mobiltelefon. Dette foregår på gaden med håndholdte terminaler. Nummerpladen scannes med håndterminalen, og der afsendes en forespørgsel, og maksimalt 5 sekunder senere modtager p-vagten (både fra Easypark og fra kommunens eget licenssystem) svar på, om bilen har gyldig licens. Betalingszonen vil desuden kunne indrettes således, at der kan foretages kontrol med betalingsforholdene i zonen, selv om der er sne og frost på bilernes ruder og på zoneskiltene. Det forudsætter, at gratisparkeringen (ved brug af p-skive) afskaffes, at zoneskiltene udstyres med solceller eller anden energi, der kan få sne og slud til at smelte fra skiltene, at de 5 betalingsautomater kræver indtastning af registreringsnummer ved køb af billet, og at automaterne, licenssystemet og p-vagternes terminaler kan kommunikere med hinanden. 22
I 2011 ville et sådant system have givet en merindtægt på mindst 1 mio. kr. Frederiksberg Parkering vil uden vanskeligheder kunne kontrollere mobiltelefonparkering. Der vil desuden kunne udføres parkeringskontrol i betalingszonen uanset sne og frost, hvis der tager højde herfor ved anlæg 4.5 Samlet oversigt over virkemidler Et resumé af de virkemidler, der er behandlet i de foregående afsnit, kan se således ud: Hvor det er muligt uden at være til gene, udføres der fortsat knaster og skråparkering på gadeniveau Der kan etableres ca. 1.000 p-pladser i konstruktion over en kortere årrække Der indføres timebetaling ved brug af mobiltelefon i den nuværende P-zone, udvidet mod vest langs metrolinjen. Der opsættes endvidere 5 betalingsautomater på udvalgte steder i kommunen Betalingen udgør 5 kr. for første time, 10 kr. for anden time og 15 kr. for de efterfølgende timer. Timebetalingen indtræder fra det tidspunkt, hvor parkeringen påbegyndes. Brugerne betaler omkostningerne ved køb af parkeringstilladelse Betaling kræves fra kl. 8 til kl. 22 på hverdage og fra kl. 8 til kl. 17 på lørdage I Z-et opkræves både timebetaling og skiltes med en tidsbegrænsning på ½ time mellem kl. 9 og kl. 19 på hverdage og mellem kl. 9 og kl. 17 på lørdage. Tilsvarende opsættes skilte med ½ times parkering på sidevejene til Gl. Kongevej i tidsrummet mellem kl. 9 og kl. 19 på hverdage og mellem kl. 9 og 17 på lørdage I stedet for pendlerlicens (månedslicens) indføres et periodekort, der kan udstedes ned til 1 dags varighed á 50 kr. pr. dag. (Ved parkering i mere end 4 timer og 20 minutter kan det bedst betale sig at købe et periodekort frem for timebilletter) I p-kælderen indføres timebetaling (5, 10 og 15 kr.) og parkeringskort (50 kr. ved parkering en hel dag) svarende til betalingen på vejene. Priserne for månedskort, natkort og fast plads reguleres til 23
henholdsvis 1.050 kr., 700 kr. og 1.500 kr. Prisen på beboerlicens kan hæves, eventuelt op til 690 kr. årligt Prisen på erhvervslicens bibeholdes på 1.200 kr. årligt Licensfritagelsen ophæves for el-biler Priserne for opstilling af containere, skurvogne, mv. fastsættes til 50 kr. om dagen i 7 dage om ugen Der tildeles kun faste invalidepladser, når særlig tungtvejende hensyn taler herfor Der søges etableret aften-, nat- og weekendparkering for beboere på private arealer De periodiske standsningsforbud på trafikvejene ændres fra kl. 15-17 til kl. 15-18 Alle priser reguleres den 1. april efter satsreguleringsprocenten pr. 1. januar En parkeringsordning som den skitserede forventes at kunne træde i kraft 6 måneder efter, at der er truffet beslutning herom Andre muligheder Der kan indføres skrappere licensregler, som vanskeliggør licenskøb til beboernes firmabiler Udstedelse af beboerlicens kan begrænses til 1 bil pr. familie/husstand eller prisen for beboerlicens til bil nr. 2, 3 osv. kan hæves til prisen for et periodekort. Den 1. januar 2010 var der på Frederiksberg 2.334 familier med mere end 1 bil Prisen på erhvervslicens kan forhøjes. 1.200 kr. årligt, som kan fradrages skattemæssigt, er en lav pris 5. Økonomi 5.1 Anlæg, drift og indtjening En parkeringsordning med betalingsautomater vil koste ca. 40 mio. kr. i anlæg og 5 mio. kr. årligt i drift. 24
En parkeringsordning med betaling via mobiltelefon er betydelig billigere både i anlæg og drift. Tabel 7: Pris for anlæg og drift af mobiltelefonparkering på timebasis Anlæg 400 P-info standere 5.000.000 kr. 800.000 kr. 5 betalingsautomater 400.000 kr.* 75.000 kr. Kontroludstyr 300.000 kr. 175.000 kr. Ændring af licenssystemet 300.000 kr. 200.000 kr. Andre driftsomkostninger 700.000 kr. Skilte 500.000 kr.* 50.000 kr. Information 1.000.000 kr. I alt 7.500.000 kr. 2.000.000 kr. *Betalingsautomater, der kan kommunikere med licenssystemet og p-vagternes terminaler samt skilte med solceller, vil formentlig koste en del mere. Der er ikke medregnet udgifter ved en udvidelse af zonen. Drift Den samlede pris for etablering af en parkeringsordning med betaling via mobiltelefon anslås til ca. 7.5 mio. kr. De årlige driftsudgifter anslås til ca. 2 mio. kr. Tabel 8: Nuværende indtægter fra 1-dags-, beboer- og måneds- og erhvervslicens Pris Forventet salg i Provenu 2011 1-dags licens 35 kr. 195.000 6.825.000 kr. Beboerlicens 150 kr. 13.350 2.002.500 kr. Månedslicens 200 kr. 25.500 5.100.000 kr. Erhvervslicens 1.200 kr. 300 360.000 kr. Udgifter -3.400.000 kr. Samlet provenu 10.887.500 kr. Udgangspunktet for kalkulationerne er, hvor mange parkeringspladser, der forventes benyttet til korttidsparkering. Ifølge parkeringsundersøgelsen fra 2001 findes der i den nuværende P-zone 14.000 parkeringspladser. Der er i Københavns brokvarterer kalkuleret med, at 12 % af pladserne i gennemsnit bliver benyttet til korttidsparkering, hvilket efterfølgende har vist sig korrekt. På Frederiksberg anslås det derfor, at 1.680 parkeringspladser (14.000 x 12 %) i gennemsnit vil blive benyttet af biler, der foretager korttidsparkering. Der kalkuleres med betaling mellem kl. 8.00-22.00 (14 timer) på hverdage og kl. 8.00-17.00 (9 timer) på lørdage. På årsbasis er der 252 hverdage og 52 lørdage. Antallet af betalingstimer udgør herefter ((1.680 x 14 x 252) + (1.680 x 9 x 52)) = 6.713.280 timer. Tabel 9: Længden af parkeringerne i brokvartererne i København. Billettens gyldighed Antal transaktioner i blå zone % - fordeling 00:00-00:29 219.281 9,70% 00:30-00:59 347.893 15,40% 1 time 25,10% 01:00-01:29 463.510 20,50% 25