VietNam Dansk Vietnamesisk Forening Nr 4 4 kvt 2004 29. årgang 30 kr Vietnam - en oplevelse for livet
VietNam Redaktion: Peter Wulff Kåri (red) Ole Riis (ansv) Wilfred Gluud Morten Rasmussen Ingeborg Rasmussen Redaktionen er afsluttet 30. november 2004 Layout: www.nisjensen.dk Deadline nr. 1/2005: 8. februar 2005 Abonnement: 110 kr. årligt. Luftpost uden for Europa: 130 kr. Giro 229-18 00 Dansk Vietnamesisk Forening Nattergalevej 6, 1. sal 2400 København NV Kontortid: Tirs- og torsdag 13-17 Tlf: 38 86 07 01 (hele døgnet) E-mail: davifo@get2net.dk www.davifo.dk Foreningens formål er at befordre samarbejde og forståelse mellem Danmark og Vietnam og fremme venskabet mellem danskere og vietnamesere Kontingent (inkl. abonnement) til Dansk Vietnamesisk Forening: 195 kr. årligt. 140 kr. for unge under uddannelse og andre ubemidlede. Yderligere medlemmer i samme husstand: 55 kr. 600 kr. for organisationer. Foreningen modtager gerne større beløb Kontakt til DVF: Jørgen Prag (formand, 86 60 06 20), Ole Riis (38 71 16 80) Annoncepriser: 5 kr. pr. spalte-mm., bagsiden og side 3: +1 kr., fast indrykning: -1 kr. ISSN-nr.: 01 05 58 87 Tryk og repro: Lassen Offset A/S Oplag: 1.000 eksemplarer. Adresseændringer Til alle modtagere af»vietnam Ajour«! Husk venligst at give meddelelse til kontoret om adresseændring og også om ændring af e-mail adresse - enten skriftligt eller pr. e-mail davifo@get2net.dk eller pr. telefon 38 86 07 01. Indhold: På forhånd tak. Dansk Vietnamesisk Forening Vietnam - en oplevelse for livet... 3 Fra isolation til fællesskab... 6-7 Vietnam er på vej - mødet med Thorkild Høyer... 8 Ny vietnamesisk restaurant... 9 Referat ekstraordinær generalforsamling...10 Kort nyt...11 Shelterprojekt godkendt...12 Onkel Ho og de danske havemøbler...14 Danske politikere valfarter til Asien...15 Kort nyt...15 Efterårsfesten Têt Trung Thu...16 Nyt fra indsamlingsudvalget...16 Vietnam i Søndermølle...17 Historien om et bortført okseskind...18 Kærlighedsvinduet...20 Tour de SOS opgivet...23 Lê Thu og Thanh Tâms, hvis billeder kunne ses i Søndermølle (se side 18) Ny kasserer DVF er vil meget gerne finde en ny kasserer, da den nuværende ønsker at stoppe og ingen i bestyrelsen eller i deres bekendtskabskreds føler sig kvalificerede til at overtage posten. Den nye kasserer behøver ikke at have kendskab til Vietnam, men interesse for foreningsarbejde og gerne ulandsarbejde. Som kasserer forventer vi man bogfører ca. 250 årlige bilag (på kontoret eller hjemme), deltager i 5-6 bestyrelsesmøder årligt og orienterer bestyrelsen om økonomiens tilstand. Kontoret sørger i øjeblikket for alle løbende betalinger. Foruden en vanlig omsætning på lidt under 100.000 kr., modtager DVF ca. 50.000 kr. i tipsmidler. Der kan også blive tale om at deltage i regnskabet for vores forventede Shelter-projekt på ca. 650.000 kr. Vi har hidtil brugt det DOS-baserede PCPLUS, men ønsker at overgå til et nyt regnskabssystem under Windows. Interesserede bedes kontakte DVF på tlf. 38 86 07 01 eller davifo@get2net.dk. S I D E 2 VietNam 4 2 0 0 4
Vietnam - en oplevelse for livet FAKTA Hvorfor Vietnam? hvorfor ikke? Sådan lød samtalen for tre år siden da Tue og hans kollega Lars, som begge arbejder på Roskilde Pædagogseminarium, sad på deres internationale kontor. Deres mål var at lave et udviklings- og udvekslingsprojekt omkring psykisk udviklingshæmmede børn i Vietnam. Tue og Lars har været på tre forberedende besøg herude, de har holdt møder, foredrag og skrevet ansøgninger. Nu tre år senere er målet nået. Af Mette Bylow Sanderhage med familiens egne foto Vi bor i Hanoi (Tue 35, Mette 35, Sofie 11, Mathias 8) og er udsendt af Landsforeningen LEV, hvor Tue er ansat som projektleder. Derudover er i øjeblikket to studerende i praktik i de to partnerinstitutioner. Vi skal bo her i fem måneder. Vi bor lige uden for centrum i et hus på fire etager og har egen hushjælp. Tue arbejder med at oprette forældre selvhjælpsgrupper til udviklingshæmmede børn, og jeg er hjemme med børnene som på grund af den korte periode ikke går i skole herude, men bliver undervist af mig. Efter tre dage herude blev Mathias syg for første gang, og det skulle vise sig kun at være starten på et utal af sygedage, primært for børnene. Da vi havde rundet 80 dages ophold, havde 40 af dem været sygedage. Vi har været plaget af mistanke om denguefeber med deraf følgende blodprøver og 10 dages karantæne. Derudover diarre, opkast, øjenbetændelse, dehydrering og diverse vira med feber på over 40 grader. Det har været slidsomt midt i nye oplevelser og arbejde at skulle mobilisere overskud, energi og troen på, at det snart blev bedre. Dertil kom en reel bekymring over at børnene, som 4 2 0 0 4 VietNam S I D E 3
ellers sjældent er syge, reagerede så kraftigt på at komme til troperne. En drøm Udstationeringen havde i mange år været en drøm, som endelig var gået i opfyldelse, og tanken om at den ikke skulle fuldføres, var uoverskuelig og ikke til at bære for hverken Tue eller jeg. Derfor blev det optimismen og håbet om bedre tider, som bar os igennem de seje dage. Det er tre uger siden vi sidst har haft sygdom, og tankerne om den svære tid glider hurtigt i baggrunden. I stedet fylder alle oplevelserne. Landet er smukt. Ved Halong bugten, tre timers kørsel øst fra Hanoi, knejser et utal af klippeformationer sig op af vandet. Vi sejler forbi i vores træjunke med bordeauxfarvede sejl. Der er helt stille. Forbi den ene lille øde sandstrand efter den anden, forbi små fiskerbåde hvor hele familien er af sted på arbejde. Vi sejler forbi flydende byer. De små blikhuse flyder på pontoner af olietønder eller flamingo, og på den trange plads mellem vandet og huset balancerer børn og hunde mellem hinanden, mens mor og far arbejder. Og vi sejler forbi grotter, der fører ind i lukkede laguner omkranset af hvide kalkklipper i irgrønt havvand. Ekkoet af Møller der stadig drikker øller runger længe i det idylliske landskab. 10 timers rejse i nattog nord for Hanoi ligger Sa Pa. I et bjerglandskab i 1500 meters højde ligger rismarker som trappetrin ned af bjergskrænterne. Vi går ned i bunden af dalen, hvor S I D E 4 floden bruser sig ud gennem flere vandfald. Op langs skrænterne af bjerget løber børn på ca.10 år rundt i deres indigo farvede stammedragter med håndlavede broderier. Deres arbejde er at passe de store støvede vandbøfler som dovent går og æder græs. Indimellem kaster børnene sten på bøflerne, for at styre dem den rigtige vej. Indimellem kaster de sig selv op på ryggen af bøflerne og får et hvil. I Hanois gader fylder trafikken så meget, at vi må gå i gåsegang de fleste steder. Overalt er der motorcykler eller knallerter, som i én lang glidende bevægelse sammen med mennesker, busser og biler fletter sig ind og ud mellem hinanden. I Hanoi er der over en million motorcykler til de 3,5 millioner indbyggere. Larmen er tæt og der er intet ophold i den dyttende trafik. Alle benytter sig af tunnelsyn. Jeg har kun ansvar for det, som er lige foran mig. Derfor skal jeg ikke vente på et ophold i trafikken for at krydse gaden. Jeg begynder bare at gå over vejen, ser ligefrem, går i et ensartet, jævnt og forudsigeligt tempo, og lader de kørende vurdere hvordan de kommer uden om mig. I gaderne går kvinderne rundt med et åg på skulderen som nemt vejer mellem 30 og 40 kilo. De sælger frugt. You buy for me, siger de når vi får øjenkontakt. Nogle bærer på et helt gadekøkken. I den forreste kurv er der små plastik skamler, borde og service. I den bageste kurv er der gryder, mad og blus. På hvert gadehjørne sidder eller ligger mændene på deres knallerter og venter. Hello! motorbike?? Kalder de når vi går forbi og håber på at tjene penge som åben taxa. Lyden af en klokke blander sig i larmen og om hjørnet kommer endnu en ivrig cykelchauffør. You go one hour, siger han og vil vise mig hele den gamle bydel på en time VietNam fra en cykeltaxa. Det er 35 grader varmt, og luftfugtigheden midt på sommeren er 80 %. Luften bliver trykket og tæt på de små markeder rundt om i byen. Ned ad de snævre stier er der dårlig plads til en knallert, men vi må alligevel gøre os tynde i håbet om ikke at blive ramt af det brændende varme udstødningsrør, mens vi passerer. Indtrykkene på markedet er et sansemæssigt bombardement. Høns og ænder står helt tæt i små lave bure, de står for tur til at blive slagtet, en hel gris ligger på jorden klar til udskæring, små levende krabber i et stort fad, store frøer med bagbenene bundet sammen, levende fisk i zinkkar, store blæksprutter der bliver renset, en parteret hund, urter og grøntsager vokser sig udover kanten på boderne, og blomster der jævnligt bliver overrislet for at holde sig friske. På jorden bliver der stegt forårsruller og små duer over åben ild i kulsorte gryder med kogende olie, kun afskærmet af siderne fra en gammel papkasse. To vietnamesere sidder på hug og laver bårekranse til de bordeaux lakerede kister. De fylder en stor oval flamingo-plade med blomsterhoveder til de danner et smukt mønster. Jeg er fascineret af byen, landskabet og trafikken, men også mødet med vietnameseren rører mit hjerte. Præget af krig Vietnamesernes historie er præget af krige. Det er kun 25 år siden de sluttede deres sidste kampe med Kina i grænseområdet i Nordvietnam. Selv om de fleste vietnamesere i dag ser 4 2 0 0 4
fremad, er alle familier præget af de forskellige krige de har udkæmpet for at opnå forening og selvstændighed. Mange har mistet familiemedlemmer under Indokinakrigen og Amerikanerkrigen. Alle vi møder har en historie at fortælle. I avisen var der et billede af en mor, der havde dækket op til sine ni sønner - skålene var tomme - de vendte ikke hjem fra krigen. Ydmyg På Ho Chi Minh mausoleet går jeg bag en gammel mand, hans ryg er krum, han er lille både af højde og drøjde. Vi går på en lang række i skyggen af en baldakin. Vi går to og to og vagterne står i deres hvide uniformer med hvide bomuldshandsker og sørger for at vi holder os inden for de optegnede linjer. Vi skal begge ind og se den udstoppede mand, som Sofie og Mathias kalder ham. For den vietnamesiske mand foran mig er Ho Chi Minh helten og lederen som bragte Vietnam til uafhængighed og genforening. Mens vi musestille i langsomt tempo går rundt om den åbne kiste hvor Ho Chi Minhs balsamerede lig ligger og hviler i det bløde varme lys, går mine tanker til den gamle mand foran mig. Hvilket liv har han levet, er det første gang han er her?. Har han været soldat? Eller officer? Har han boet i de kilometerlange tunneller under jorden? Har han familie? Jeg har levet hele mit liv i rigdom og fred, han har levet det meste af sit liv i krig, og i fattigdom. Jeg bliver stille, eftertænksom og ydmyg. Overalt bliver vi mødt af den vietnamesiske åbenhed, gæstfrihed og nysgerrighed. Eksemplerne er talrige: Vi spiser frokost på et gadekøkken og Mutter mellem madlavningen holder skarpt øje med hvad vi spiser. Hun tager Sofie let på skulderen og spørger på vietnamesisk, hvorfor hun ikke spiser sin tofu og nudler. Hun hælder nudler og dressing op i en skål til Mathias, mens hun fortæller ham, at han ikke kan leve af forårsruller alene. Derefter bliver hun stående og nikker kort over mod forårsrullerne, når han har spist nok nudler. Tonen og stemningen er varm og hjælpsom og selvom børnene ikke føler det som den store hjælp, accepterer de stiltiende situationen og de anderledes omgivelser. Fire skolepiger på 12 år sætter sig på hug i 45 min. for at kigge på Sofie og Mathias lave sandbilleder. Til sidst tager de mod til sig og spørger om vores navne, vores alder og hvor vi kommer fra. Inden de grinende løber videre, forærer den ene pige mig sin lille fine vifte. Vi sidder i parken. To unge fyre slentrer langsomt omkring os. Smågrinende, generte og tjattende kommer helt hen til os. De sætter sig på hug, og på deres sparsomme engelsk spørger de, hvor vi kommer fra og hvor gamle vi er. Da de har fået svar, rejser de sig og går videre. Vi besøger en pagode og 18 kvinder og mænd stiller sig i tæt ring om os. De griner højlydt mens de ivrigt taler til os på vietnamesisk. Vi er sammen med mine forældre og det er tydeligt for os, at vi må lave en familieudredning. For hver gang de forstår vores relationer nikker og griner de højlydt. To af kvinderne har farvet deres tænder sorte, og jeg skyder et billede, og tænker noget for noget. Sofie og Mathias synes det bliver 4 2 0 0 4 VietNam S I D E 5
for tæt, når de nusser deres hår og aer dem op og ned af armene. Mathias prøver at undslippe, men en af mændene er for hurtige og når lige at give Mathias et kys på kinden. De bliver til stadighed overraskede over, at det kan passe, at Tue er far til børnene, når han er så ung. Tue soler sig og jeg prøver forgæves at forklare at vi begge er 35, men der er ikke hul igennem. Vi bliver i Sa Pa omringet af den lokale bjergstammes H mong kvinder og børn, som vil sælge deres smykker og klædedragter til os. You buy for her, you buy for me, siger de til os: Det betyder, at man ikke får fred for deres insisterende pres for at få os til at købe deres varer. Hvis du kan købe af hende, kan du også købe af mig, er logikken, hvilket hurtigt gør vore indkøb uoverskuelige. En tur op ad gaden foregår med fem sælgere i hælene, men efter et døgn udvikler der sig også interesser for andet end at sælge. Børnene, helt ned til 3 år sælger armbånd og smykker, bliver mere nysgerrige efter at lege med Sofie og Mathias end efter at sælge. Sofie og Mathias synes for første gang det er sjovt og vælger selv at gå ned fra hotellet, til trods for at der ved indgangen står fem-otte børn parate til at hoppe op på ryggen af dem. De fleste oplevelser rører ved os. Indimellem er det super fedt og let fordøjeligt. Billederne af livet der leves herude, prenter sig på min nethinde. Parkerne og søerne er fyldt af elskende par, tæt omslynget enten på deres knallerter eller rundt om på bænkene. Moren der sidder bag på en knallert og ammer sit barn midt i myldretrafikken. Bygningsarbejderen der står på en tagryg i 15 meters højde og balancerer med store tagplader. Men der er også stille dage, hvor svære og tunge oplevelser fylder. Som når Tue kommer hjem fra arbejde og fortæller at forældrene må S I D E 6 holde deres udviklingshæmmede børn inde i huset, fordi de får bank af naboernes børn og forældre, når de leger udenfor. Udviklingshæmmede er stadig så tabubelagt et emne at der ikke er meget oplysning. Derfor er mange usikre og skræmte over disse anderledes børn. Forældrene åndede lettede op da de på en workshop i projektet fandt ud af, at deres børn kun var udviklingshæmmede ikke sindssyge. En anden dag kommer Tue hjem fra et besøg på et vietnamesisk børnehjem for 100 udviklingshæmmede børn. Børnehjemmet har under 2 kr. pr. barn pr. dag til at dække mad, tøj, undervisningsmaterialer, genoptræning samt hele driften af skolen. Der er forberedt til elektricitet men der er ikke råd til driften, så derfor ingen el. Selvom Vietnam i deres forfatning har indskrevet rettigheder for disse børn, så når de skrevne ord ikke ud i praksis. De børn Tue møder, er forladte, omsorgssvigtede og hele sceneriet minder ham om billederne fra de rumænske børnehjem. Da han kommer hjem, spørger jeg ham, hvordan turen er gået. Han er stille og hans første svar er, at han oven på sådan en oplevelse aldrig helt bliver den samme igen. Derefter konstaterer han, at dette også er en del af Vietnam. Men heldigvis giver projektet os flest positive oplevelser. Forældrene i projektet er ivrige og engagerede i arbejdet for at forbedre deres børns levevilkår. Personalet vil hele tiden lære mere og hiver i Tue for at få mere undervisning og mere tid til at diskutere og udvikle deres daglige praksis. Vietnam er kontrasternes land og hver dag tænker jeg på mit held i livet og på den chance vi som familie har fået ved at få alle disse oplevelser. Herude er der stadig så meget at gøre og endnu mere at lære. VietNam På et centralt gadehjørne i Hanois centrum er der i disse dage heftig aktivitet. En gruppe mænd er ved at sætte et nylavet skilt op over en indgang til et lille kontor. På skiltet står der, at kontoret huser Sao Mai (Morning Star) Centers forældre selvhjælps gruppe for psykisk udviklingshæmmede børn. Lokaliteten er omhyggeligt valgt, for det er så vigtigt at oplyse om, at børn, der er psykisk udviklingshæmmede er en del af Hanoi, og at de har de samme rettigheder som alle andre børn. Samtidig skal kontoret ligge tæt på, hvor forældrene bor og arbejder, så de kan besøge kontoret ofte. Alt er ved at blive gjort klar til den store åbning om nogle dage, hvor Hanois tv og alle store aviser er inviteret. Sao Mai er en af to partnere i LEV s nye bistandsprojekt i Vietnam. Her er forældrene fra to små specialbørnehaver/skoler fra Hanoi og en kommunal rehabiliteringskostskole fra en landprovins uden for Hanoi i gang med at danne selvhjælpsgrupper. Jeg er taget herud som udviklingsarbejder for at starte denne proces op. Samtidig laver jeg en del undervisning af personalet. De har brug for ny viden om de børn, de arbejder med, og deres indlæringsproblemer. Samtidig vil de gerne have nye metoder i det daglige arbejde, hvor leg, livsglæde og kreativitet bliver mere fremtrædende. Jeg har mine to børn Mathias (8 år) og Sofie (11) med. De deltager aktivt i arbejdet, og hver gang jeg besøger institutionerne, tager de med mig. Det er spændende for familien, og for børnene i institutionerne at være sammen med børn uden udviklingshæmning. I deres lokalmiljø er det for de fleste af dem en umulighed. Mange forældre fortæller historier om, hvordan deres børn får tæsk både af naboens børn og af de voksne naboer. Derfor er både barnet og deres familie meget indenfor og alene. Skam og overtro Familierne oplever derfor en stor ensomhed i dagligdagen, hvor det at få besøg eller at tage af sted på besøg hos andre er meget besværligt, fordi det at få et handicappet barn stadig er forbundet med stor skam og overtro. Det gør naboerne utrygge og mistroiske over for børnene. Og 4 2 0 0 4
Fra isolation til fællesskab Forældre danner selvhjælpsgrupper i landsforeningen LEV s nye bistandsprojekt i Vietnam. De får hermed nogle at dele bekymringer og glæder med, og samtidig vil de bruge kræfter på at udbrede kendskabet til deres udviklingshæmmede børn, så de slipper for at blive udsat for overgreb i deres lokalmiljø. Af Tue Sanderhage, cand. mag., udviklingsarbejder derfor synes både børn og personale, at det er så sjovt når Sofie og Mathias er med, for de er slet ikke bange, og de slår heller ikke. Forældrene må ofte arbejde meget hårdt. De kan ikke regne med, at deres barn vil forsørge dem, når de bliver gamle. Derfor må de spare op, mens tid er. For nogle betyder barnets udviklingshæmning også, at kun en forælder kan arbejde, hvilket kun gør arbejdsbyrden endnu tungere. Alligevel betragter familierne sig som heldige. Det er nemlig ikke mange udviklingshæmmede børn, der har mulighed for at få undervisning. Det store flertal er hensat til et liv i afhængighed, fordi regeringen ikke prioriterer handicapindsatsen særlig højt. Målet for både Sao Mai Centre og rehabiliteringsskolen i landsbyen Khaoi Chau uden for Hanoi er, at børnene skal blive så selvhjulpne som overhovedet muligt. For de fattige familier er det en nødvendighed, at børnene lærer at kunne bidrage til familiens indkomst eller at kunne hjælpe til i hjemmet. Sideløbende får børnene får også nogle basale skolekundskaber, tilpasset deres individuelle niveau. Og sidst men ikke mindst får de legekammerater frem for at gå alene derhjemme. Stort engagement Jeg har nu været sammen med forældrene på i alt fire kurser, som foregår cirka hver tredje weekend. Forældrene udviser et fantastisk engagement og en deltagelse ud over det sædvanlige. De oplever glæden ved at tale med andre i samme situation, de udveksler løsninger, telefonnumre 4 2 0 0 4 VietNam og ikke mindst en masse smil. I sidste weekend havde forældrene fra Hanoi stiftende generalforsamling. Der blev vedtaget et sæt vedtægter, nedsat en bestyrelse og aftalt satsningsområder for det kommende år. Under hele generalforsamlingen bølgede snakken frem og tilbage, nogle gange med vittigheder, andre gange med lange og seriøse indlæg til forslag til vedtægter og opstilling af kandidater. Ved generalforsamlingens afslutning rejste alle sig spontant op og klappede af sig selv og hinanden og udviklingsarbejderen måtte beherske sig for ikke at knibe en tåre. - I denne uge er det forældrene fra rehabiliteringsskolens tur. Mange møder I forløbet er vi meget fokuserede på at få et ordentligt og tillidsfuldt partnerskab med Sao Mai og rehabiliteringsskolen. Derfor har vi mange møder, formelle som uformelle. Vi tager hjem til hinanden og nyder en kop vietnamesisk te eller laver middag til hinanden. Det samme gælder for alle de organisationer, offentlige såvel som private, der skal tages i ed, for at gøre det muligt at få et projekt som dette op at stå. Vietnam er et land i en rivende udvikling og samarbejdet med udenlandske organisationer udbygges hele tiden. Alligevel er det hver dag en udfordring at forstå hinanden og forstå bureaukratiets kringlede veje. Først inden for de sidste år er det blevet muligt at oprette ikke-offentlige organisationer såsom en selvhjælpsgruppe, men det er stadig svært og langsommeligt at få de rette tilladelser. Netop derfor er det vigtigt at have gode venner, der ved hvordan systemet skal tackles og som er en del af den vietnamesiske kultur. Det giver mange glæder at være udviklingsarbejder, og der er endnu meget godt at gøre og nyt at lære. Det meste går godt, og det sværeste er næsten at få folk til at samles igen efter et gruppearbejde ved vore kurser. For snakken går og da jeg en gang spørger til, hvorfor det er så svært at vende tilbage til undervisningslokalet igen, siger de, at det emne, de har diskuteret, kunne de diskutere i dagevis! Landsforeningen LEV arbejder for udvikling for udviklingshæmmede. S I D E 7
Vietnam er på vej Det går langsomt, men sikkert. Udviklingen er spændende og dynamisk, fortalte advokat Thorkild Høyer på velbesøgt debatmøde. Han er lige kommet hjem efter tre år som rådgiver inden for retsvæsenet. Af Peter Wulff Kåri og Ingeborg Rasmussen Vietnameserne ved godt, at etpartisystemet ikke du r i længden. De debatterer det i stigende grad. Og de får lov til det af magthaverne, så længe debatten ikke udfordrer samme magthavere. Også de ved, at et enkelt parti ikke du r i længden. Advokat Thorkild Høyer har været i Vietnam som rådgiver i tre år. 26. oktober fortalte han om retsreformerne, den demokratiske udvikling og forholdet til menneskerettighederne på et særdeles velbesøgt møde arrangeret af DVF og Mellemfolkeligt Samvirke i Christianshavns Beboerhus i København. Thorkild Høyer slog fast, at der er sat gang i en proces. Det går langsomt, men det går fremad. Parlamentet er et godt eksempel: Vietnam er ved at udvikle et professionelt parlament. Det får mere og mere magt i forhold til parti, domstole og anklagemyndighed. Der er ikke mere tale om en forsamling med et gummistempel. Thorkild Høyer fortalte om udviklingen de seneste årtier. Udgangspunktet var et ødelagt land efter årtier med krig. De fra nord var en flok uskolede, uudannede bønder med partibogen i orden. De kørte økonomien i sænk. Reformerne kom efter nogle år. I dag er der vild gang i økonomien. Plus syv-otte procent hvert år. Doi moi er slået igennem. Dette land var forsynet med resterne af et fransk retssystem tilpasset sovjetiske traditioner. Resultatet var stærk kontrol, kun lidt frihed. Der var politisk kontrol og dominans. Systemet var korrupt af indlysende årsager: Dommerne var hverken særlig godt uddannet eller betalt. Vort hjemlige system med adskilt dømmende, lovgivende og udøvende magt var ukendt. Thorkild Høyer fortalte, at der har været masser af problemer undervejs. Men han understregede, at udviklin- S I D E 8 Thorkild Høyer og bestyrelsesmedlem Inger Vinter Johansen, der havde formidlet arrangementet. Foto: Ingeborg Rasmussen gen er voldsom og dynamisk. Det er forkert at tro, at der ikke kan være demokrati i en etpartistat. Der er meget mere demokrati i Vietnam end i nabolandet Cambodja med deres flerpartisystem. Vietnam er langtfra en enøjet etpartistat uden debat. Der blev sammenlignet med Danmark flere gange: Jens Kramer Mikkelsen gik direkte fra posten som overborgmester i København til direktørjobbet i Øresundsselskabet. Der var ingen annoncering. Det var en lukket proces. Det var ikke gået i vores projekt i Vietnam. Og: Det vietnamesiske system er dynamisk. Så er det mærkeligt at komme tilbage til Danmark, der lukker sig om sig selv og slet ikke er i stand til at opsamle den dynamik, der er i verden lige nu. VietNam Og: Det er svært at stå for oprettelsen af et menneskeretscenter i Vietnam, når man kommer fra et land, hvor politikerne hele tiden forsøger at lukke Det Danske Center for Menneskerettigheder. Mange spørgsmål Efter pausen var der rig lejlighed til at stille spørgsmål, og spørgelysten var stor. Nogle af Thorkild Høyers: Debat- ten er fri i de lukkede rum, dvs. i samtaler og diskussioner, hvor man har kendskab til hinanden, hvorimod man ikke skulle skrive kontroversielle ting i det åbne rum dvs. blade, bøger o.l. Frie fagforeninger i vor forstand findes ikke, men der havde været nogle succesfulde vilde strejker specielt i firmaer ejet af udenlandske ejere. Tilsyneladende accepteret af partiet. Man ønsker, at parlamentsposterne fortrinsvis bliver besat med folk med højere uddannelser, hvilket måske skal ses som en overgang fra det traditionelle konfucianske mandarinsystem. Den store arbejdsløshed søges modarbejdet med forbedrede uddannelser, hvor især svenskerne bidrager. På direkte forespørgsel mente Høyer ikke, at korruptionen var faldende eller under kontrol, og selvom der havde været nogle skuepladsprocesser var der grænser for hvad systemet ønskede af kritik. Som noget nyt fik tiltalte en forsvarer i en af de sidste større sager, men Høyer måtte ikke overvære retssagen. Thorkild Høyer har redigeret bogen Vietnam Fra kommandostyre mod retssamfund, der er udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke. Omtalt og anmeldt i VietNam Ajour nr. 4/2003 og nr. 1/2004. www.ms/dk/ udgivelser/vietnam 4 2 0 0 4
Foto: Wilfred Gluud Endnu en rigtig vietnamesisk restaurant På Frederiksberg har vi fået en restaurant med genuine, velsmagende og lækkert anrettede sydvietnamesiske retter uden det semikinesiske køkken, som man kan finde andetsteds. Restaurant Sáigón Quán på Godthåbsvej, der er et hyggeligt sted medrimelige priser, kan stærkt anbefales til alle, der ønsker en virkelig kulinarisk oplevelse. Værten, der har boet i Danmark i 30 år, har haft modet til at tro på et publikum, der ønsker den rene vare. Prisen for rigtige Vietnam-ruller, Gia Gio/Nem er 48 kr., og hovedretterne koster fra 68 til 118 kr. Blandt retterne finder man vietnamesiskespecialiteter som de sprøde fyldte Banh Xeo pandekager samt Pho- og Bun Bo Huê-suppe, og man kan også få vietnamesisk øl, 333 eller Sai Gon Beer. Man kan også hente retterne ud af huset til overkommelige priser. (MR) Sáigón Quán, Godthåbsvej 48, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 10 19 00. Åbent 15:00 til 22:30, Lukket tirsdag. 4 2 0 0 4 VietNam S I D E 9
Referat ekstraordinær generalforsamling i Dansk Vietnamesisk Forening 2. oktober 2004 Der blev vedtaget nye vedtægter, hvor den væsentligste ændring er, at generalforsamlingen flyttes til februar, fordi en ny ekstern revisor først skal godkende regnskabet. Derudover blev der tilføjet en række præciseringer omkring generalforsamling og bestyrelse samt nyt punkt om tegningsret og nyt afsnit om regnskab. Til dirigent valgtes Preben Byberg og som referent Ingeborg Rasmussen. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at den ekstraordinære generalforsamling var lovligt indvarslet ifølge vedtægterne, idet motiveret dagsorden og forslag til nye vedtægter var bragt i VietNam Ajour nr. 3/2004. Dagsorden var som forslået foreslået af bestyrelsen: 1. Forslag til ændrede Vedtægter for Dansk Vietnamesisk Forening. Motiveringen er en nødvendig opstramning og modernisering, fordi DVF nu modtager tipspenge og forvalter bistandsmidler, herunder udskydelse af tidspunktet for afholdelse af årlig ordinær generalforsamling fra i januar til inden udgangen af februar måned af hensyn til rettidig fremlæggelse af foreningens regnskab, revideret af interne og eksterne revisorer. 2. Eventuelt Der var 25/9 modtaget ændringsforslag fra Ingeborg Rasmussen og Wilfred Gluud, mest af redaktionel karakter, som fremgår af det nedenstående. Herefter gennemgik man ændringerne punkt for punkt: I 1 om Navn og formål blev tilføjet, at foreningen har bl.a. som opgave at organisere udviklingsbistand, fremme bilateral turisme og kulturudveksling samt at... I 4 om Generalforsamling blev tidspunktet for afholdelse ændret til inden udgangen af februar måned som konsekvens af, at DVF er blevet regnskabspligtig som NGO, der administrerer bistandsmidler, og for at en ekstern revisor kan nå at S I D E 1 0 godkende regnskabet inden generalforsamlingen. Punkt a. er strammet op til: Indkaldelse til generalforsamling sker i VietNam Ajour eller på anden skriftlig måde til foreningens medlemmer med mindst 3 ugers varsel. Bestyrelsens eventuelle forslag til vedtægtsændringer skal udsendes sammen med indkaldelsen. Og i punkt b. skal indsendte forslag være skriftligt. Nyt punkt c. siger: Referatet af generalforsamlingen godkendes af dirigenten. Punkt d. ændres fra... medlemmer, der har betalt kontingent til En stemmeberettiget kan kun stemme ved fremmøde. Punkt e. blev præciseret til Generalforsamlingen træffer beslutning ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer, der har betalt kontingent. Vedtægtsændringer kræver dog 2/3 flertal. Der blev tilføjet et punkt f: Skriftlig afstemning skal foretages når blot ét stemmeberettiget medlem forlanger det. I dagsorden for ordinær generalforsamling blev der ændret følgende: Punkt 3 om Beretning fra Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam fik tilføjet samt fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab. Punkt 4 om bistandsprojekter udvidet til Beretning og orientering om regnskab fra foreningens udviklingsbistandsprojekter og om indsamlede midler fremlægges. Fremlæggelse af planer for næste års aktiviteter. Punkt 5 om DVFs regnskab: Fremlæggelse og godkendelse af foreningens reviderede regnskab samt fastsættelse af medlemskontingenter. Under punkt 7 blev det vedtaget at næstformanden vælges af generalforsamlingen, i stedet for som hidtil af bestyrelsen. Efter en diskussion om tegningsret blev det foreslået og vedtaget at sekretær også skal vælges af generalforsamlingen. I punkt 8 blev det tilføjet, at der også vælges en ekstern registreret VietNam eller statsautoriseret revisor. I 5 om Ekstraordinær generalforsamling blev der vedtaget en ny sproglig formulering, som det fremgår i vedtægterne. Den skal nu afholdes tidligst 3 uger og senest 5 uger efter at være fremsat over for bestyrelsen og indkaldelse skal ske senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Der blev stillet foreslag om at det måtte være nok, at 1/5 af medlemmer ønskede en ekstraordinær generalforsamling, mod hidtil 1/3, hvilket forsamlingen vedtog. I 6 om Bestyrelse skal bestyrelsen nu mødes mindst 5 gange årligt (tidligere 4), hvilket allerede er praksis. Nyt stk. b: Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen. Hvis formand, næstformand, kasserer eller sekretær får varigt forfald, kan bestyrelsen konstituere disse poster. Bestyrelsen kan derudover konstitueres til ethvert tidspunkt. I punkt c. blev det præciseret, at der skal nedsættes udvalg på første møde efter den ordinære generalforsamling, samt at der Løbende nedsættes udvalg til varetagelse af foreningens aktiviteter, såsom kulturdagsudvalg, bistandsprojektudvalg samt ad hoc udvalg. Disse udvalg mødes efter behov. Bestyrelsen kan uden varsel ændre i udvalgenes sammensætning.. Som NGO skal man have et afsnit om tegningsret, og der blev vedtaget et nyt punkt d: Foreningen tegnes af formanden sammen med næstformanden, kassereren eller sekretæren. Der blev også vedtaget et nyt stk. e. om suppleanters rettigheder, se de nye vedtægter. Nyt afsnit om regnskab: Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Ligeledes følger kontingentopkrævning og opkrævning af abonnement kalenderåret. Bestyrelsen havde foreslået et nyt punkt b, som ikke blev vedtaget: Foreningens bestyrelsesmedlemmer modtager ikke løn, men bestyrelsen 4 2 0 0 4
Generalforsamling i DVF Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk Vietnamesisk Forening lørdag lørdag den den 26. 26. februar februar 2005 2005 kl. kl. 15.00 15.00 på på Rysensteen Rysensteen Gymnasium, Gymnasium, Tietgensgade Tietgensgade 74 74 (lige (lige ved ved Københavns Københavns Hovedbanegård) Hovedbanegård) Dagsorden ifølge lovene (som tilsendes på forlangende eller kan hentes på hjemmesiden). Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Bestyrelsens beretning samt planer for næste års aktiviteter. 3. Beretning fra Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam samt fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab. 4. Beretning og orientering om regnskab fra foreningens udviklings- bistandsprojekter og om indsamlede midler fremlægges. Fremlæggelse af planer for næste års aktiviteter. 5. Fremlæggelse og godkendelse af foreningens reviderede regnskab samt fastsættelse af medlemskontingenter. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg af a) formand, b) næstformand, c) kasserer og d) sekretær samt e) øvrige medlemmer af bestyrelsen på 7 til 15 medlemmer. Desuden vælges f) op til 4 suppleanter. 8. Valg af 2 interne revisorer og en suppleant for disse, samt en ekstern registreret eller statsautoriseret revisor. 9. Godkendelse af indsamlingsudvalg samt projektgrupper. 10. Eventuelt. I øvrigt er man meget velkommen til at sende os forslag hele året - til bladet, hjemmesiden, aktiviteter og offentlige møder mv. Vi hører meget gerne fra personer med interesse for Vietnam, der kunne tænke sig at deltage i bestyrelsesarbejdet eller at bidrage med enkeltstående foredrag/arrangementer eller at deltage i arbejdsgrupper o.l. Vi har brug for fornyelse og flere til at videreføre foreningens arbejde, både i bestyrelsesarbejdet og som aktive ved udvalg, administration m.v. kan beslutte at dække medlemmernes specifikke omkostninger i forbindelse med foreningsarbejde. Ved rene politisk-administrative udsendelser til foreningens projekter i Vietnam kan oppebæres diæter i henhold til Danidas takster. Efter kritik om, at forslaget var uklart og at bestyrelsen kan vedtage retningslinjer, blev det besluttet helt at udelade dette punkt. Under 9 om Foreningens opløsning, blev det vedtaget at tilføje: Foreningens midler tilfalder ved opløsning socialt- og/eller sundhedsmæssigt udviklingsarbejde i Vietnam. Der var ingen bemærkninger under eventuelt. Dirigenten takkede for god ro og orden. Vedtægterne kan ses på hjemmeside: www.davifo.dk eller rekvireres på e-mail: davifo@get2net.dk eller telefon 38 86 07 01. KORT NYT 3F åbner kontor i Vietnam SiD har besluttet at åbne et kontor i Hanoi i Vietnam for at støtte fagbevægelsen og udviklingen af faglige rettigheder i hele den sydøstasiatiske region. Det sker i erkendelse af at mange danske virksomheder flytter deres produktion til Asien. Vietnam er sammen med Kina det land der for øjeblikket tiltrækker flest danske virksomheder. Kontoret, der etableres hurtigst muligt, bliver i første omgang bemandet af en enkelt person. SiD har i forvejen kontakt til lokale fagforeninger, der organiserer landarbejdere, transportarbejdere og industriarbejdere. - Sidste år var der omkring 600 større strejker i Vietnam uden om fagforeningerne. Jeg er derfor sikker på, at en bedre faglig organisering og et stærkere samarbejde også vil være til fordel for virksomhederne, siger Sune Bøgh, international sekretær i SID. Han peger på, at mange fagforbund i området er i fuld gang med at omstille sig fra plan- til markedsøkonomi og har brug for støtte til at forhandle løn- og arbejdsforhold og inddrage medlemmerne i en demokratisk proces og gå i dialog med arbejdsgiverne. Det nye kontor oprettes i første omgang for en periode på to år. Prisen er 1,6 millioner kroner. (www.sid.dk) Asiens nye tiger Indførelsen af en socialistisk markedsøkonomi i Vietnam har blandt andet betydet: Årlige vækstrater på 7 procent siden begyndelsen af 1990 erne Et fald i fattigdommen fra 60 procent af befolkningen i 1993 til under 30 procent i dag En forøgelse af antallet af udenlandske virksomheder fra 108 i 1990 til knap 3.000 i dag En seksdobling af Danmarks samhandel med Vietnam fra 200 millioner kroner i 1993 til 1,2 milliarder kroner i dag Kilde: Udenrigsministeriet og Dansk Industri 4 2 0 0 4 VietNam S I D E 1 1
Shelter-projekt godkendt Betinget godkendelse fra Minipuljen til DVF s 3-årige projekt for rehabilitering af seksuelt misbrugte og udsatte piger i Ho Chi Minh Byen (Saigon). Tekst og foto: Ole Riis DVF har fået en betinget godkendelse af Minipuljen under Danida til at støtte shelteret for seksuelt misbrugte og udsatte piger i Little Rose Warm Shelter i Ho Chi Minh Byen. Projektgruppen i DVF er i den anledning for øjeblikket ved at formulere sig mere præcist omkring den indsats vi ønsker at gøre. Vi har en klar forventning om, at projektet starter op som planlagt 1. januar 2005. Rent praktisk mangler vi stadig at modtage godkendelsen på vores ansøgning til det vietnamesiske bistandsministerium PACCOM, Peoples Aid Coordinating Commitee. Men det burde kunne falde på plads inden nytår. Vi har fået bevilliget knap 1.000.000 kroner. Projektgruppen består for øjeblikket af tre personer i Danmark og en person i Vietnam. De tre danske personer er ud over forfatteren til denne artikel Van-Khanh Danh og Rikke Astrup, der begge er medlemmer af DVF s bestyrelse. Vores udsendte medarbejder er Trine Glue Doan, der er bosiddende i Vietnam, og som på vores vegne vil deltage i de lokale Project Management Group møder. i en rivende udvikling, da vi også har fået godkendte vores allianceansøgning til Danida for vores bistandsprojekt for fattige Khmerrkvinder i Mekong Deltaet. Projektet er et samarbejde mellem CARE, OVE og DVF, hvor vi skal stå for sundhedsindsatsen i projektet. Småt med arbejdskraft På grund af denne succes med vores arbejde på bistandsområdet er vi for øjeblikket lidt i bekneb for menneskelige ressourcer, hvis denne udvikling skal følges ordentligt til dørs. Derfor skal der lyde en stor opfordring til alle, der interesser sig for bistandsarbejde og kulturel udveksling, om at kontakte os. Vi kan tilbyde et spændende fritidsarbejde i en levende forening med masser af aktiviteter. Vi kan tilbyde gratis uddannelse i DANIDA-regi samt deltagelse i spændende netværksarbejde indenfor børne- og ungdomsarbejde og sundhedsarbejde inden for bistandssektoren. Og det er klart foreningens politik, at så mange som muligt inddrages i foreningens aktiviteter, efter lyst og tid. Jeg vil gerne fortælle lidt om vores tur til Vietnam i juni måned, hvor vi gennemgik et meget grundigt forhandlingsforløb med vores vietnamesiske partner og hvor vi fik udformet den endelige ansøgning til DANIDA s Minipulje. I første omgang mødte vi repræsentanter for Terres des Hommes, Lausanne, Rädda Barnen, Sverige og CARE. NGO-miljøet i Ho Chi Minh City var meget åbent og venligt, og man var meget parat til at dele oplysninger og erfaringer. Af både Rädda Barnen og TdH fik vi udleveret en meget grundig rapport om gadebørnssituationen, der var lavet så sent som i 2001. Den gav os en utrolig god indsigt i den problematik vi havde med at gøre. Vi undrede os lidt over, at alle internationale NGO ere i højere grad vil lave små kapacitetsopbyggende indsatser samt advocacyindsatser end at være med til og tage ansvar for en helhedsorienteret indsats omkring shelter. Alternativet til sheltrene for disse gadebørn er, at de bliver samlet op af myndighederne og ender i statsinstitutioner, som har en noget dårligere standard end NGO-sheltrene, og som i visse Møde med partner Inden vi kom så langt som til at få den betingede godkendelse, fik DVF som bekendt penge af Minipuljen til at foretage en såkaldt afsluttende projektformuleringsrejse i juni. Formålet med rejsen var, sammen med vores vietnamesiske partner Ho Chi Minh City Child Welfare Foundation (HCWF), at klargøre samarbejdet omkring projektet. Resultatet af disse forhandlinger, som strakte sig over 14 dage, blev til en række ændringer på væsentlige punkter. Minipuljen betalte for to projektmedarbejdere til denne tur. DVF s bestyrelse bevilgede rejsen for den tredje for at skabe et større ejerskab til projektet blandt foreningens medarbejdere. Som forening er vi jo inde Til venstre Vân-Khanh Dang og Rikke Alice Astrup fra den danske følgegruppe. Til højre Mdm. Dong, medlem af bestyrelsen for HCWF. S I D E 1 2 VietNam 4 2 0 0 4
tilfælde bedst kan sammenlignes med ungdomsfængsler. I forbindelse med South East Asia Games, der fandt sted i Vietnam sidste år, kørte myndighederne en stor kampagne for at få gadebørn og tiggere væk fra gadebilledet i det indre Ho Chi Minh By. Gadebørnsproblemet bliver dog heldigvis til stadighed mindre her i Vietnam, og forventes på grund af den økonomiske udvikling at være halveret inden 2012 og helt væk i 2020. Vietnam har modtaget ca. 15 millioner kroner fra EU til afhjælpning af gadebørnsproblemet. Disse penge, som ikke er et stort beløb i den sammenhæng, forventes dog efter hvad vi erfarer anvendt til opbygning af de administrative regeringsressourcer, der skal til for at forvalte indsatsen i regeringens gadebørnsstrategi. Vi var jo meget spændt på forhandlinger med HCWF, idet de tidligere kontakter havde været begrænset til et enkelt møde med ledelsen samt besigtigelse af et shelter for drenge og et shelter for piger, samt en hel del e-mailkorrespondance. Vi var oprindeligt noget i tvivl om HCWF s kapacitet, bl. a. på fundraisingområdet, som er vigtig af hensyn til den økonomiske bæredygtighed for foreningens projekter, men vi blev meget positivt overraskede over deres professionalisme også på dette område. Desuden oplevede vi en stor åbenhed og villighed til at fremkomme med oplysninger, samt en stor indsigt i international bistandsterminologi. HCWF har da også ca. 15 års erfaring i samarbejde med forskellige internationale NGO ere, herunder alle dem vi tidligere havde holdt møde med. Mødet med en af foreningens oprindelige initiativatagere, Madame Dungder, gjorde særlig indtryk Hun er i dag medlem af bestyrelsen, og har tidligere deltaget i fredsforhandlingerne på den nordvietnamesiske side i Paris. Det var hende, der fik ideen til Little Rose Warm Shelter for ca. 15 år siden, og hun talte med stor entusiasme om de mange problemer med prostitution og trafficking, som der er i Vietnam i dag. Vi oplevede hende lidt som en enmands-advocacy-hær, som uden blusen tog fat i lokale politiinspektører, der ikke gjorde noget effektivt ved forebyggelse og opfølgning på lokale trafficking problemer. Den oprindelige projektansøgning gjaldt for en 2-årig periode og omfattede både pigeshelteret, Little Rose Warm Shelter og drengeshelteret, Little Green Bamboo Warm Shelter. Da Minipuljen kun tillader projekter op til en million kroner, og da de bemærkninger, vi havde fået fra Minipuljen i anledning af vores første ansøgning, betød, at vi var nødt til at implementere flere og mere substanstielle kapacitetsopbyggende indsatser og advocacyindsatser, var vi nødt til at vælge det ene shelter fra. Da vi, både DVF og HCWF, kunne se, at vi bedre kunne lave mere langsigtede kapacitetsopbyggende indsatser i pigeshelteret, blev det valgt. I tilgangen til arbejdet med børnene er der en vis forskel på pige- og drengeshelteret. Drengene er fortrinsvis gadebørn, der er løbet hjemmefra på grund af sociale problemer i hjemmet. Mange af drengene kommer fra de omkringliggende provinser. Pigerne er stort set alle blevet seksuelt misbrugt i en eller anden sammenhæng. Det kan være i hjemmet, som prostitueret her i Ho Chi Minh Byen, eller som trafficket pige på et bordel i Cambodja. Mens vi var i Vietnam, hjalp vi HCWF med at skabe kontakt til den danske ambassade i Hanoi som har en del midler til at støtte lokale NGO ere direkte. Det er en pulje, der findes hos alle danske ambassader i de såkaldte programsamarbejdslande. Denne ansøgning går rigtig godt, og man er i gang med at forhandle nogle detaljer på plads mellem ambassaden og HCWF for øjeblikket, og vi har et stærkt håb om, at også dette projekt bliver en realitet 1. januar 2005. De indsatser, vi drøftede med HCWF, var følgende: Forebyggende HIV/AIDS træning af både medarbejdere og børn Særlig psykologisk uddannelse af en person på pigeshelteret Medarbejderne, herunder også de såkaldte streetworkers, deltager i psykologikurser Børn, medarbejdere og hovedkontorsansatte får engelskundervisning Advocacy i bred forstand, de nærmere aktiviteter ligger ikke helt fast enddnu Uddannelse i computerfærdigheder Fundraising Derudover drøftede vi en meget ny ide hvad angår fundraising, som også kommer til at stille krav til DVF og den måde vi skal udvikle os på over de næste tre år. At iværksætte og drive dette projekt er jo også kapacitetsopbyggende for DVF. En af de ting vi selv ikke har så meget erfaring med for øjeblikket er fundraising. Så derfor vil vi i tilknytning til dette projekt iværksætte fundraising- og netværksaktiviteter over for danske virksomheder, der er aktive i Vietnam. Målet er, at driften af sheltrene ved projektperiodens udløb i betydelig grad bliver finansieret af private virksomheder og personer, evt. med DVF som projektmanager, for at sikre kontinuiteten. De ekstra penge der kommer ind, mens projektet bliver finansieret af DANIDA, tænkes brugt til ekstra indsatser på området. En sideeffekt ved denne form for samarbejde med private virksomheder er, at der kan etableres jobtræ- ningsaftaler med virksomhederne, så Little Rose Warm Shelter får flere og bedre kontakter for driften af deres praktiske uddannelse end de har i dag, og vi således styrker indsatsen for social integration. Samtidig må man ikke underkende værdien af netværksarbejdet for DVF og for vores partner i forhold til den private sektor. Kopi af Minipuljeansøgning mailes gerne til interesserede, således at man kan få en dybere indsigt i projektet. Henv. oriis@post2.tele.dk 4 2 0 0 4 VietNam S I D E 1 3
og arbejd som den store onkel Ho«.»Lev Et stort rødt banner i kantinen på den statsejede kaffefabrik Vinacafe opfordrer de ansatte til at ære den afdøde leder af Vietnams kommunistiske parti med en ekstra indsats. 25 år efter sin død indtager Ho Chi Minh stadig en stor plads i det vietnamesiske samfund. Udsmykningen på Vinacafe er ikke noget særsyn i Vietnam. Det er statsejede virksomheder til gengæld ved at blive. Hvor der i begyndelsen af 1990 erne var over 11.000 statsejede virksomheder, er der færre end 5.000 i dag. Og hvor der i 1990 var 110 private virksomheder, nærmer tallet sig i dag 100.000. En tredjedel er udenlandske. Cirka 50 er danske, og Scancom er en af dem. Virksomheden er ukendt for de fleste, men tusindvis af danskere har benyttet Scancoms produkter. Med varemærket Jutlandia er virksomheden hovedleverandør af havemøbler til butikskæden Jysk. Virksomheden sidder på 40 procent af det skandinaviske marked og er i dag verdens største producent af havemøbler. Forklaringen ligger ligefor.»vi var blandt de første, der satsede på træmøbler i tropisk træ. Det betød, at vi før mange andre fik øje på produktionsmulighederne i Vietnam«, siger Poul Erik Brønsholm. Scancom begyndte at købe møbler i Vietnam i 1995 og etablerede egen Onkel Ho og de danske havemøbler 22.500 vietnamesere og maskiner fra en nedlagt dansk møbelfabrik har gjort danske Scancom til verdens største havemøbelproducent. Vietnams regering undrer sig over, at få danske virksomheder udnytter muligheden. Af Stig Ørskov, Politiken fabrik for to år siden. Med 2.500 ansatte beskæftiget med at fremstille havemøbler i alle afskygninger er Scancom den største danske arbejdsgiver i landet. Og så er der ikke medregnet de 20.000, som er beskæftiget hos 45 vietnamesiske underleverandører. 500 kr. i månedsløn Udenlandske virksomheder og investorer strømmer til det kommunistiske land, lokket af markedsreformer og månedslønninger på 500 kroner. Poul Erik Brønsholm tvivler på, at Scancom havde fået samme succes, hvis virksomheden havde haft fabrikker i Danmark.»Vores store fordel var, at vi ikke havde produktion i Danmark. Mange virksomheder har forsøgt at redde produktionen i Danmark med det resultat, at de ikke har haft overskuddet og den finansielle styrke til at satse i Asien«, siger han. Rundturen på fabrikken viser, at Scancom har nydt godt af nedturen i den danske møbelindustri. Mange af maskinerne har en fortid i en af de danske virksomheder, der ikke overlevede den internationale konkurrence. Med en fordobling af salget på to år ser Scancom-direktøren lyst på fremtiden. Men han advarer andre danske virksomheder imod at tro, at det er nemt at etablere produktion i Vietnam.»Mange undervurderer de problemer, der kan opstå, når man etable- rer produktion i Asien. Det gjorde vi også«, understreger Poul Erik Brønsholm med henvisning til et un- derskud i 2002, hvor Scancom havde massive startvanskeligheder. Dyrere end i Kina Formanden for Det Europæiske Handelskammer i Vietnam, Preben Hjortlund, der har arbejdet i landet i 14 år, råder danske firmaer til at se sig godt for.»der er store muligheder i Vietnam, men man skal ikke lade sig forblinde af de lave lønninger. Umiddelbart ser det billigt ud, men mange ting er meget dyrere end i et land som Kina. For eksempel telekommunikation og transport. Dertil kommer, at infrastrukturen trænger til forbedringer, og at der ofte er nedbrud på elnettet«, siger Preben Hjortlund. I Vietnams agentur for udenlandske investeringer undrer vicegeneraldirektør Nguyen Anh Tuan sig til gengæld over, at danske virksomheder er så forsigtige i Vietnam. På trods af Danidas ihærdige indsats med at parre danske og vietnamesiske virksomheder har dansk erhvervsliv kun investeret 730 millioner kroner i Vietnam. Til sammenligning har svensk erhvervsliv satset knapt 3 milliarder kroner, og de samlede udenlandske investeringer er på vej mod 300 milliarder kroner.»det ser ud til, at danske virksomheder ikke er klar over mulighederne. Men jeg har noteret mig, at danske erhvervsfolk virker positivt overraskede, når de ved selvsyn konstaterer, hvor Vietnam er i dag«, siger Nguyen Anh Tuan. (Fra Politiken 7. oktober 2004) S I D E 1 4 VietNam 4 2 0 0 4
Danske politikere valfarter til Asien Truer udflytningen af job den danske velfærd? Det vil politikere undersøge ved at rejse til Kina og Vietnam. Dansk Folkeparti kritiserer Danidas støtte til outsourcing Efter en årrække, hvor byer som Shanghai, Beijing, Ho Chi Minh City og Hanoi har været blandt de mest yndede rejsemål hos danske erhvervsbosser, følger en stribe danske politikere nu efter. I morgen tager 13 medlemmer af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg på 10 dages studietur til Kina og Vietnam for at studere fænomenet outsourcing på tæt hånd.»vi har syntes, at vi ville have et førstehånds indtryk af: Hvad sker der egentligt?«, siger Jens Vibjerg (V), der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget. Ifølge en undersøgelse fra Rambøll Management er 375.000 danske job truet af de forandringer, som drives af globaliseringen. Mange arbejdspladser forventes at flytte til Kina og Vietnam. Etableret i Kina Flere danske virksomheder har allerede etableret sig med produktion i Kina. Blandt andet Danfoss, NovoZymes, Danisco og Grundfos, som alle får besøg af politikerne. I Vietnam skal de blandt andet besøge en række lokale virksomheder, som samarbejder med danske virksomheder med støtte fra Danidas privatsektorprogram. Over de seneste år har Danida støttet 50 partnerskaber med i alt 25 millioner kroner, blandt andet Vietnams statsejede skibsværftsgruppe, Vinashin, som netop har aftalt et udvidet samarbejde med danske Aalborg Industries og er på vej med en aftale med MAN B&W Diesel. Af Stig Ørskov, Politiken Ifølge Danida har privatsektorprogrammet siden etableringen i 1993 skabt over 10.000 arbejdspladser i udviklingslandene. Men arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti mener, at det er problematisk, at Danida via programmet hjælper danske virksomheder til at finde lokale partnere i udviklingslandene, som kan overtage dansk produktion.»det er efter min mening forkert, at Danida aktivt hjælper danske firmaer til en etablering i for eksempel Vietnam for støttekroner. Dermed betaler staten danske arbejdspladsers udflytning. Det er et problem. Støttekroner bør gå til at hjælpe lokale virksomheder i Vietnam til at komme i gang«, siger Bent Bøgsted. Misforståelse Udenrigsminister Per Stig Møller (K) kalder det en misforståelse, at danske virksomheders outsourcing koster arbejdspladser i Danmark.»Outsourcing er med til at redde danske arbejdspladser, fordi danske virksomheder bliver mere konkurrencedygtige. Privatsektorprogrammet skaber arbejdspladser i Vietnam, men det skaber også arbejdspladser i Danmark«, siger Per Stig Møller. Udenrigsministeren anser programmet for at være et godt redskab for danske virksomheder, som overvejer at udnytte den stærke økonomiske vækst i Vietnam. Og når det gælder Vietnam, mener han ikke, at der er grund til at tøve af frygt for, at det kommunistiske styre opgiver reformprocessen og vender tilbage til tidligere tiders planøkonomi.»danske virksomheder kan godt virke lidt skræmte, når det gælder udviklingslande. Men jeg tror ikke, at der er grund til at frygte, at Vietnam vil vende om og forlade vejen mod en markedsøkonomi. Man har sat gang i en proces, som ikke kan stoppes«, siger Per Stig Møller. (Fra Politiken 8. oktober 2004) 4 2 0 0 4 VietNam Adoption fra Vietnam i gang igen I slutningen af august kom der så endelig gang i adoptionerne igen. I hvert fald fik flere familier, både hos Danadopt og hos AC Børnehjælp børn i forslag. Trods en meget lang og kompliceret papirgang, er de første kommende forældre nu også begyndt at rejse ud og hente deres børn. Der er dog stadig forholdsvis lange ventetider på udrejse og ingen fast praksis for hvor lang tid man skal forvente at opholde sig i Vietnam. Men begge formidlende organisationer er i fuld gang med at oparbejde nye rutiner efter det lange moratorium. Der er dog ikke rigtig kommet gang i formidlingen af børn fra Danadopts kontakt i Hoa Binh, idet de lokale myndigheder trækker sagen lidt i langdrag. (OR) Fattigdomsbekæmpelse KORT NYT U-landssstyrelsen har givet klar bane for en bevilling på 342 mio. kr. i perioden 2004-2008. Pengene skal bistå Vietnam med reformer og fattigdomsbekæmpelse. De 342 mio kr. skal indgå i Verdensbankens fattigdomskreditter, der forberedes i samarbejde med en række donorer. Pengene skal støtte den vietnamesiske regerings gennemførelse af fattigdomsstrategien, som blev vedtaget i 2002. Hovedformålet er at reducere den andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen. Kreditterne omfatter støtte til den fortsatte overgang til en socialistisk markedsøkonomi, til aktiviteter der modvirker skævvridninger som følge af økonomisk vækst, og til den videre udvikling af en effektiv regeringsførelse og moderne administration. Kreditterne vil sammen med mulig støtte til de målrettede programmer bidrage til at mindske ulighederne i adgang til uddannelse og sundhed mellem velstående og fattige befolkningsgrupper. De vil styrke adgang til jord og støtte basal infrastruktur i højlandet. (u.landsnyt.dk/um.dk) S I D E 1 5
Efterårsfesten Têt Trung Thu Midtefterårsfesten - Têt Trung Thu - som efterhånden er blevet en fast tradition i Dansk Vietnamesisk Forening, blev i år afholdt den 2. oktober på Marielyst Skole i Søborg, hvor skolens store kantine var stillet til rådighed, en dejlig sal, der vendte ud mod en stor græsplæne, som der netop var behov for. Den egnede sig fortrinligt til det nye indslag: En Tai Chi Chuan-opvisning ved instruktørassistent Ulrikka H. Sabroe og hendes ledsager Allan Nielsen. Den fandt sted, mens det endnu var tilstrækkelig lyst. Forinden var der underholdning for børnene med fremstilling af vietnamesiske papirlamper med efterføl- på Marielyst Skole i Søborg Tekst og fotos af Ingeborg Rasmussen gende uddeling af præmier til dem, der efter dommerkomiteens skøn kunne fremvise de smukkeste resultater, alt under dæmpet vietnamesisk musik v/ foreningens webmaster Wilfred Gluud. Derefter drageoptog og live vietnamesisk musik spillet af Tran Huong Lien. Så var det spisetid, og man kunne tage for sig af de lækre vietnamesiske retter, som Restaurant Saigon i Valby, der havde indtaget kantinekøkkenet, serverede. Et lotteri til fordel for Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam indbragte 710 kr. I alt deltog 35 voksne og 13 børn. Nyt fra indsamlingsudvalget Af Preben Byberg Som omtalt i sidste nummer af VietNam Ajour var vi ved at afslutte indsamlingen af en større mængde udstyr fra Rigshospitalet og firmaet H. Lundbeck. Der er siden kun blevet tilføjet ca. 100 kg. Specielt vaske- og afspændingsmidler til hospitalets desinfice- rende opvaskemaskiner, midler som det ikke er muligt at købe lokalt. Vi har derfor lukket denne forsendelse og har fået udarbejdet en detaljeret beskrivelse som Grosserer Societetet efterfølgende har attesteret. Lørdag 13. november havde un- dertegnede og DVF s formand Jørgen Prag møde med den vietnamesiske ambassade hvor papirerne blev afleveret og forklaret. Vi blev stillet i udsigt at den nødvendige importtilladelse nok ville være klar inden for en god uges tid. Herefter mangler vi så at søge Danidas transport og renoverings bevilling om dækning af forsendelses udgifterne, som dog normalt går rimeligt hurtigt, og vi skulle gerne have containeren af sted inden jul. Børneopdragelse, familiedannelse og uønskede børn - set med vietnamesiske briller Tema-eftermiddag med oplæg af og dialog med Vân-Khanh Dang, pædagog og tolk (født i Vietnam) og Camilla Merrild, antroplog. Tid: 19. februar 2005 kl.14.00-16.30 Sted: Brobjergskolen, Frederiksallé 20 i Århus, lokale 104 (lærerværelset) Entre: 30 kr. for medlemmer af Vietnam Landegruppen. 50 kr. for andre (indmeldelse kan foregå på mødet). Tilmelding: inden 15. februar til Katrine Nordland, tlf.: 3257 6686 eller katrinenordland@vietnamadoption.dk Man KAN også blot møde op. S I D E 1 6 VietNam 4 2 0 0 4
Vedligeholdelseskursus for Quang For at sikre korrekt vedligeholdelse og reparation af alt det tekniske udstyr, som i tidens løb er blevet sendt til børnehospitalet, søger vi til stadighed at opgradere og udvide hospitalets vedligeholdelsesværksted. Værkstedets leder, svagstrømsingeniør Vo Nhat Quang deltog i 1998 i et otte måneders hospitalsudstyrs kursus på Den Jyske Håndværker Skole og med praktik på flere midtjyske sygehuse, dette kursus havde dog fokus på de mere mekaniske håndværksprægede vedligeholds opgaver og i mindre grad på det mere avancerede elektroniske hospitalsudstyr som der ikke fandtes meget af på hospitalet på dette tidspunkt. Siden har det imidlertid vist sig at der i de senere år, i takt med den økonomiske udvikling i Vietnam, er kommet et stadigt stigende antal af dyrt sofistikeret udstyr som også skal passes. Det blev derfor besluttet at Quang skulle komme til Danmark endnu engang, og efter flere ansøgninger indvilgede Danida Fellowship Centre at betale alle de praktiske udgifter i forbindelse med et seks måneders kursus i indeværende år. De havde desværre ikke midler til at betale kursusafgifter, så DVF skulle derfor sørge for at diverse institutioner og firmaer ville undervise ham gratis. Det lykkedes at få sat et program sammen, hvor især Rigshospitalet og Viborg Sygehus ydede en stor indsats ved at lade Quang være i praktik i deres medicotekniske afdelinger. Derefter kom han rundt i serviceafdelingerne i de firmaer, som gennem tiderne har leveret udstyr til børnehospitalet, i alt otte forskellige steder. (PB) Lê Thu og Thanh Tâms dybt originale og stærkt vietnamesiske kunstudstilling fortsatte sin færd til Viborg. 36 billeder undslap københavnernes købelyst og blev ophængt i naturskønne omgivelser i Søndermøllen lige ved Nørreåens indløb i Søndersø. Viborg kommune støttede projektet med 1000 kr. og mere end hundrede besøgende kom til ferniseringen, hvor der også var populære vietnamesiske ruller, øl og vin. Den vietnamesiske charge d affaires svigtede udstillingen i sidste øjeblik, men udstillingen fik en god presse og foreningen fik besøg af medlemmer fra fjerne jyske kroge. Udstillingen var arrangeret af DVF og mest af Kunstforeningen Pakhuset bestående af Svend Carsten og Margit Seiersen samt Rikke Sieverts Vietnam i Søndermølle Fernisering 9. oktober 2004 på Søndermølle i Viborg, hvor udstillingen var åben den 9.-10. og 23.-24. oktober Af Jørgen Prag Foto: Ingeborg Rasmussen og Helle Nyborg, der alle havde lagt et stort arbejde i annoncering, pres- semeddelelser og ophængning. Alle var enige om, at det var den hidtil bedste ophængning især for Lê Thus malerier, der kræver lidt afstand for at man fanger billedernes essens. I skrivende stund er der i Jylland solgt 11 af Tâms lakbilleder, der i mange tilfælde går lige ind. Der har dog også været dyb interesse for Thus billeder, der dels er lidt dyrere og mere krævende både for betragteren og de hjemlige omgivelser. Vi har dog så godt som sikkert solgt det første af hendes billeder inden længe og udstillingen er nu nede på 25 billeder. De fleste hænger lige i øjeblikket på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Viborg Sygehus, men venter på et godt tilbud fra et firma, en institution eller lignende. Foreningen har ikke råd til flere annonceringer, huslejer, transport m.m. for regulære ferniseringer, så udstillingen må fremover bære sig selv og gå fra institution til institution uden nævneværdige udgifter. Vi vil meget gerne høre fra evt. interesserede firmaer m.v. Man kan få et indtryk af billederne via foreningens hjemmeside www.davifo.dk Svend Carsten, Margit Seiersen, Rikke Siverts og Jørgen Prag 4 2 0 0 4 VietNam S I D E 1 7
Historien om et bortført okseskind Skindet fra et af verdens mest sjældne pattedyr blev i 1993 smuglet ud af Vietnam og overdraget til Zoologisk Museum - der ikke har leveret det tilbage. Det er dobbeltmoralsk, når Danmark arbejder for at beskytte truede dyr, mener kritikere I et rum med konstant temperatur og luftfugtighed på Zoologisk Museum i København ligger en lystæt kasse med et mørkebrunt okseskind med hvide pletter. Skindet er fra et af verdens mest sjældne pattedyr. Men alligevel er museumsfolkene ikke meget for at tale om det.»det er jo en lidt pinlig sag«, erkender Jon Fjeldså, professor på Zoologisk Museum. Skindet er smuglet ud af oprindelseslandet Vietnam - uden tilladelse og uden at betale afgift. Og selv om museet ikke har fået lov til at beholde det af vietnameserne, har man tænkt sig at gøre det alligevel.»dobbeltmoralsk«og»imperialistisk«, mener kritikere om museumsfolkenes optræden i sagen om den mest spektakulære opdagelse, danske zoologer de seneste årtier har været involveret i. En sag, der stiller det officielle Danmark i et uheldigt lys i arbejdet for at beskytte truede dyr og forhindre handel med dem. Historien om okseskindet begyndte i maj 1992. En vietnamesisk ekspedition trodsede voldsom nedbør, fedtede, stejle bjergsider og meget tæt, ufremkommelig og iglebefængt regnskov i det uhyre sparsomt udforskede Vu Quang-reservat i Truong Son-området på grænsen mellem Vietnam og Laos. Hos en indfødt jæger stødte man på tre lange, lige, antilopeagtige horn, der fik ekspeditionens eksperter til at gispe af forbløffelse. Der var på dette tidspunkt ikke opdaget store pattedyr på kloden i mere end et halvt århundrede, men hornene tydede på, at Vu Quang-reservatet gemte en ny okseart. En af deltagerne, chefen for Asian Bureau of Conservation, den britiske S I D E 1 8 Af Michael Rothenborg, Politiken zoolog John MacKinnon, publicerede en kortfattet meddelelse om opdagelsen. Den blev læst af alverdens zoologer, biologer - og eventyrere. Til sidste kategori hørte danskeren Freddy Wulff, der siden 1970 erne havde virket som farverig rejseskribent, først for mandebladet Ugens Rapport, siden for diverse danske og udenlandske magasiner. Skind smuglet ud Wulff øjnede straks den helt store historie og tog i december 1992 til Vu Quang for at lede efter dyret, som de lokale kalder en skovged. Den er nemlig relativt lille: 90 cm høj og 100 kg. Det lykkedes Freddy Wulff at tage billeder af kranier med horn og få fat på et lille stykke skind, som han kort efter præsenterede for den danske genetikforsker Peter Arctander på Københavns Universitets DNA-laboratorium. Arctander tænkte:»hvad fanden er det for et dyr?«, droppede sin weekend og indkaldte et par studenter til en maraton-dna-analyse. Mandag morgen stod de med en verdenssensation: Vu Quang-oksen var ikke bare en ny art, men en helt ny slægt. Det var ikke set med store pattedyr siden fundet af okapien i Congo i 1901. Den danske genetikforsker kontaktede John MacKinnon, der jo oprindelig stod for opdagelsen, og deres fælles viden blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature i marts 1993. I mellemtiden havde Freddy Wulff været i Vu Quang-reservatet endnu engang. Denne gang lykkedes det ham at købe et helt skind og tre sæt horn af de lokale og tage det med ud af Vietnam i sin kuffert. VietNam Wulff beholdt det ene sæt horn og tilbød de to andre - og skindet - til Zoologisk Museum i København. Museet sagde jublende ja tak, selv om Wulffs beretning ifølge de ansvarlige chefer»var svær at få hoved og hale på«.»wulff hævdede selv, at han havde fået en tilladelse fra de vietnamesiske myndigheder. Men det var en embedsmand fra Turistministeriet - ikke Skovbrugsministeriet - der havde udstedt den. Og han havde snuppet den tilbage, efter han havde fulgt Wulff gennem tolden. Det tydede jo på noget suspekt«, erkender Jon Fjeldså fra museet i dag. Derfor skrev museet til de vietnamesiske myndigheder, at man godt var klar over, at skindet var ført ud af landet uden de rigtige tilladelser. Men at det efter museets mening var ønskværdigt, at der var eksemplarer af skindet uden for Vietnam.»Vi bad om lov til at registrere det som et langtidslån. Men vi fik aldrig svar«, forklarer Jon Fjeldså. Okse mere truet Udsmuglingen og konsekvenserne af den blev afsløret af miljøjournalist og forfatter Kjeld Hansen i Politiken i maj 1994. Til avisen fortalte Dr. Vu Van Dung fra Vietnams Skovbrugsministerium, at man følte sig snigløbet af Freddy Wulff:»Vi havde sagt på forhånd, at han ikke måtte købe noget, men han gjorde det alligevel. Det har givet os meget store problemer«. Ved at købe skindet og de tre horn, havde den danske eventyrer lært de lokale jægere, at der var penge i døde Vu Quang-okser. Hidtil havde de stort set kun brugt dyret til mad og medicin, men nu var der flere eksempler på, at turister i 4 2 0 0 4
området var blevet tilbudt skind og horn som sjældne souvenirer. Det havde gjort dyret endnu mere udryddelsestruet end tidligere, konkluderede både vietnameserne og zoolog John MacKinnon.»Nu er vi tvunget til at gøre en meget stor indsats med oplysning af bjergboerne for at stoppe jagten og den illegale handel«, fortalte Vu Van Dung, der også var med på den oprindelige ekspedition. Han fastslog også, at Freddy Wulff var uønsket i Vietnam, fordi han havde»foretaget en ulovlig udsmugling af et af verdens sjældneste dyr«. Freddy Wulff afviste året efter beskyldningerne over for en Ritzaujournalist. Den danske eventyrer argumenterede dels med, at vietnameserne»ville have ædt skindet som flæskesvær, hvis jeg ikke havde købt det«. Dels at oksen på det tidspunkt ikke var beskrevet og derfor ikke var på Washington-konventionens liste over truede arter - en undskyldning, som Zoologisk Museum også bruger i dag. I dag retter hovedkritikken i sagen om Vu Quang-oksen sig mod museet. Kjeld Hansen mener, at der er tale om»en slags hæleri«og»den hvide mands moderne imperialisme«- en opfattelse, som også de vietnamesiske videnskabsmænd og zoologen John MacKinnon har givet udtryk for. Det er dog ikke lykkedes at få en aktuel kommentar fra Vietnam til sagen. WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Kim Carstensen siger, at det er»for tyndt«, at museet ikke har bragt tingene i orden, og ifølge programkoordinator i Care Danmark Christian Kruse signalerer museets handlemåde, at der i vores del af verden kan være et marked for truede dyr og planter. Hvert år giver Danmark flere hundrede millioner kroner i udviklingsbistand til Vietnam. Professor Jon Fjeldså fra Zoologisk Museum er selv inde på, at det kan være en af grundene til, at den danske ambassade i Hanoi ifølge museet uofficielt har fået at vide, at langtidslånet af skindet er i orden.»man kan jo sige, at vietnameserne har fået noget til gengæld i og med, at Danmark blandt andet har støttet en forskningsstation dernede. Alt i alt betragter vi sagen som afsluttet med stiltiende accept fra vietnameserne«, siger Fjeldså, der afviser, at man kan tale om imperialisme. Han henviser til, at de første eksemplarer, som vietnameserne selv ville gemme for eftertiden, blev ædt af rotter eller på anden måde gik til. For eksempel falmede pigmenterne, fordi skindene blev udsat for lys og luft. Dog har vietnameserne siden fået mere styr på opbevaringen, erkender professoren.»men hvis nu alle skindene forsvandt derude - og selve dyret også blev udryddet - ville det være meget trist for videnskaben, hvis der ikke var eksemplarer uden for Vietnam. Derfor er det godt, at der i hvert fald er ét - det hos os«. (Fra Politiken 29. august 2004) Kommentar fra Zoologisk Museum Zoologisk Museum har følgende kommentarer til Politikens artikel om okseskindet: 1. Zoologisk Museum (i første omgang nuværende professor Peter Arctander, Biologisk Institut, Københavns Universitet) modtog skindet plus et sæt horn som gave fra en privatperson (Freddy Wulff ), på betingelse at vi sikrede at materialet blev bevaret for eftertiden ved Zoologisk Museum. Kort efter modtagelsen informerede Museet de relevante vietnamesiske myndigheder om sagen, men det har aldrig modtaget noget ønske/krav om udlevering af materialet (hvilket kan være forståeligt nok, jfr pkt. 7 nedenfor), og kan derfor heller ikke på nogen måde siges at have nægtet at udlevere det; Museet har imidlertid heller aldrig indført dette materiale i sit tilvækstkatalog. 2. Wulff har oplyst om sin indsamling af materialet, at en person fra den relevante myndighed (skovministeriet) deltog i feltarbejdet (som tolk). Intet krav blev stillet derfra om at der skulle gives eksporttilladelse. 3. Wulff har ligeledes oplyst, at det var udenrigsministeriet i Vietnam, som hjalp ham med at få skindet ud af landet. Man var meget interesseret i positiv omtale og historier, som kunne skabe turismeindtægter. Wulff fik ikke nogen skriftlig eksporttilladelse, men en guvernørs sekretær fulgte ham gennem tolden og sikrede altså at han fik materialet med ud af landet. 4. Arten var naturligvis ikke dengang på CITES lister (da den ikke var formelt beskrevet). Ingen internationale eller danske regler blev overtrådt ved import til Danmark. (Hvis importen havde været illegal ville materialet i øvrigt iflg. gældende praksis, af Skov- og Naturstyrelsen være blevet deponeret på Zoologisk Museum). 5. Zoologisk Museum medvirkede, allerede inden arten formelt var beskrevet, aktivt til at den blev behandlet af CITES med henblik på at arten hurtigst muligt kunne optages på CITES Liste 1, for at forhindre at arten blev genstand for storvildtjagt og handel. 6. Zoologer ved Københavns Universitet (specielt nuværende professor Peter Arctander, Biologisk Institut) har gjort hvad der kunne gøres for at henlede international opmærksomhed på Vu Quang-områdets biologiske værdier og sikre midler til en biologisk station og til forskning i området. Vietnamesiske forskere blev i fuldt omfang inddraget i publicering af Vu Quang-oksen. 7. Vu Quang-okseskindet i København var det første og hidtil eneste som kom uden for Vietnams grænser, men det er slet ikke noget unikum (og det er heller ikke typematerialet af arten i den zoologiske videnskabelige navngivnings forstand; dette materiale forblev i landet). Eftersom myndighederne snart konfiskerede flere eksemplarer fra de lokale jægere (og også levende eksemplarer kunne holdes til observation i fangenskab), havde vietnamesiske biologer hurtigt adgang til et betydeligt mere omfattende materiale af arten i Vietnam selv; i dette lys bliver det udeblevne krav til ZM om tilbagelevering fuldt forståeligt. Det af ZM fremsatte forslag om at materialet opbevares i Kbh som et langtidslån fra Vietnamesiske myndigheder er i øvrigt en almindelig praksis: Fra et forskningsmæssigt synspunkt er det af åbenlys værdi, at der findes vel-kurateret materiale af en given art ved institutioner (der som ZM har globale komparative samlinger og aktive internationale forskningsnetværk) også uden for artens geografiske forekomstområde. 4 2 0 0 4 VietNam S I D E 1 9
Kærlighedens Vindue, Vietnams pendant til Tværs, er det mest aflyttede ungdomsprogram i Vietnam. Her gives gode råd om sex og prævention til de mange, dårligt informerede unge, der er på vej i den fødedygtige alder. Deres adfærd er afgørende for, hvor mange fødsler og aborter, Vietnam får i de kommende år Af Frede Vestergaard, Weekendavisen Det ugentlige radioprogram Kærlighedens Vindue med titusinder af unge lyttere er netop som sædvanlig søndag formiddag afviklet på Vietnams mest lyttede radiokanal Voice of Vietnam. I et studie i det ellers søndagstomme radiohus i det centrale Hanoi i sin tid en gave fra Sovjetunionen begynder lyttere nu at ringe ind med spørgsmål til det, som sammen med studieværternes svar, skal blive næste uges udsendelse lidt efter samme princip som Tværs i Danmarks Radio. I studiet sidder en kvindelig Dr. Vu Min Phuong:»Måske har du fået en betændelse i en æggestok. Det er alvorligt, forstår du. Du havde sex, før du blev gift, så derfor kunne du ikke få dit barn. Derfor fik du en abort og nu har du en eller anden infektion. Er du blevet undersøgt på en privat lægeklinik?«lytter:»ja.«lægen:»du skal få en grundig undersøgelse på et distriktshospital, fordi infektionen kan påvirke din mulighed for at få børn senere. Der kan de afgøre, om det kan klares med antibiotika, eller om du skal opereres.«fordi hun ikke vil kunne lide, at han har løjet. Psykologen Nguyen Thi Mui siger, at det ikke er så alvorligt at lyve om sin alder.»hvis hun elsker dig meget, vil hun tilgive dig. Hun vil forstå, at du løj, fordi du elsker hende meget,«siger psykologen. Næste lytter er en 18-årig dreng, der har fortalt en klassekammerat, at han er forelsket i hende, men hun har fortalt det videre til en række andre i klassen og nu er han flov over situationen. Psykologen svarer, at pigen måske har reageret sådan, fordi hun selv har været genert. Kærlighedsvinduet læge og en kvindelig psykolog til at besvare lytternes spørgsmål. I et lidt slidt regirum uden for selve studiet står vi en håndfuld journalister fra Finland, Italien og Danmark og lytter med, bistået af en tolk. I de ene side af rummet sidder fire medarbejdere fra radioen og tager imod de opringninger, der kommer i kølvandet på den netop afviklede udsendelse. De skriver spørgsmålene ned, som produceren så vælger imellem. I den anden side fylder tre ældre, ungarske studiebåndmaskiner godt op. Men de bliver ikke brugt. Optagelsen af programmet sker med den nye digitale teknik. Første spørgsmål kommer fra en 23-årig kvinde fra Bac Can provinsen nær grænsen til Kina. Spørgerne får lov at være anonyme i udsendelsen. Tolken oversætter løbende:»jeg er ikke gift. Vi har været kærester i et år. Vi har været sammen, og jeg fik en back-street abort. Nu siger lægen, at jeg har fået en infektion i livmoderen. Noget skal måske fjernes ved en operation.«s I D E 2 0 Lytter:»Jeg har et spørgsmål mere: Min kæreste vil ikke tale med mig nu. Heller ikke når jeg ringer til ham. Han er kølig over for mig.«lægen:»har du talt med din mor?«lytter:»kun med min søster og min tante. Jeg tør ikke tale med min mor.«lægen:»du har nogle problemer. Hvis du tager langt væk (fra dit lokale hospital, red.), f.eks. til Hanoi, for at få en lægeundersøgelse, har du brug for støtte fra familien. Din mor kan måske hjælpe dig. Hvad angår din ven, skal du prøve at tale med ham, men du skal ikke prøve at tvinge ham.«løj om alderen Næste lytter er en ung mand, der er blevet forelsket i en pige på 22 år, som han har kendt i seks måneder. Han har oprindelig sagt til pigen, at han er to år ældre end hende, men faktisk er han to år yngre. Nu er han bange for, at hun vil bryde forbindelsen, hvis han fortæller sandheden, VietNam Den næste er en pige på 18 år, som i to år har været kæreste med en ung mand, der er seks år ældre. Hans forældre er imod forbindelsen, efter at de har været hos en astrolog, og hans søstre er også imod. Det samme er hendes forældre. Dels på grund af aldersforskellen, dels fordi hans forældre er fattige. Psykologen siger, at der er unge par, der ikke tager sig af, hvad astrologer siger, og opfordrer hende til at tage den med ro, og tænke på, at det er hende selv og ikke forældrene, der skal bestemme. 85 opringninger Efter lidt over en time slutter optagelsen af programmet, der skal klippes ned til 45 minutter. Lederen af ungdomsafdelingen, Ta Hai, fortæller, at der denne søndag har været 85 opringninger mod normalt omkring 50. Heraf har 58 opringninger på den ene eller anden måde handlet om venskab, forelskelse og kærestesorger, mens 27 mere direkte har handlet om seksualitet 4 2 0 0 4