Hjernehindeblødning
Denne pjece er udarbejdet til dig, der har fået en hjernehindeblødning. Den skal give dig og dine pårørende den viden, I har brug for i forbindelse med din sygdom. Når du læser denne folder, er du højst sandsynligt allerede i gang med at blive behandlet. Folderen skal give dig et overblik over hvad der skal ske, og hvordan behandlingen kommer til at foregå. Neurokirurgisk Afdeling er din stamafdeling, men du vil muligvis også komme i kontakt med andre afdelinger, så du får den allerbedste behandling. Hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs, er du og dine pårørende altid velkommen til at spørge os. Venlig hilsen Neurokirurgisk Afdeling Hvad er hjernehindeblødning En hjernehindeblødning eller en subarachnoidal blødning (SAH) er en alvorlig tilstand. Blødningen skyldes i de fleste tilfælde, at en udposning på en af hjernens pulsårer brister. Det kaldes for et aneurisme. Når udposningen går i stykker, løber blodet ud mellem de bløde hinder, der omgiver hjerne og rygmarv. Her ligger også andre vigtige pulsårer, hvor blødningen kan medføre så svære sammentrækninger, at nogle dele af hjernen kan rammes af alvorlig iltmangel. Det kan betyde, at der kan komme lammelser, eller man kan blive bevidstløs. Det kan sædvanligvis være med til at præge sygdomsbilledet og muligheden for at blive rask. Tilstanden er alvorlig, og derfor bør det blødende aneurisme lukkes hurtigt. Ellers er der stor risiko for en ny blødning, og det kan betyde en alvorlig forværring af tilstanden. Det skal understreges, at lukningen af aneurismet alene beskytter mod en ny blødning. Man vil fortsat være alvorlig syg af det blod, der ligger omkring hjernen og dens blodårer. 2
Angiografi af hjernens blodkar med aneurisme Undersøgelser Ved mistanke om SAH foretager man altid en CT-skanning af hjernen. Hvis skanningen ikke med sikkerhed kan påvise en blødning, kan der foretages en såkaldt lumbalpunktur. Her tages lidt af den væske ud, der omgiver hjerne og rygmarv. Det sker ved hjælp af en tynd nål, der føres ind mellem to ryghvirvler i lænden. I nogle tilfælde kan der foretages en MR-skanning af hjernen. Når diagnosen SAH er sikker, skal der tages stilling til hvilken behandling, der vil være bedst. I den forbindelse er det nødvendigt med en detaljeret fremstilling af hjernens pulsårer, hvilket i de fleste tilfælde kan foretages med en CT-skanning, hvor der samtidig gives kontraststof i en blodåre. I en del tilfælde kan det være nødvendigt med en såkaldt angiografi. Undersøgelsen foretages ved hjælp af en tynd plastslange (kateter), der føres ind i en blodåre i lysken. Når kateteret er på plads i de pulsårer, der fører op til hjernen, sprøjter man røntgenkontrasten ind, samtidig med at der tages en serie røntgenbilleder. På den måde er det muligt at få meget præcise billeder af hjernens blodårer. Dette er vist på billedet herover. Denne undersøgelse kan enten foretages i lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse. Det afhænger af din tilstand, idet du skal kunne ligge helt stille under undersøgelsen. 3
Behandling Målet med behandlingen er, at få aneurismet helt aflukket. Der er i dag flere muligheder for behandling. Der er coilbehandling, der foretages på Århus Sygehus, Neuroradiologisk Afdeling, og der er kirurgisk behandling, der foretages her på Neurokirurgisk Afdeling i Aalborg. Coil Coilbehandling Såfremt der skal foretages coilbehandling, bliver du overflyttet til Neurokirurgisk Afdeling på Århus Sygehus, og coilbehandlingen foretages i Neuroradiologisk Afdeling. Aneurismet lukkes indefra med platinspiraler, se billedet. Spiralerne placeres i aneurismet gennem et ganske tyndt kateter, der er indført gennem lysken. På den måde undgår man en egentlig operation, hvor patientens kranium skal åbnes. Coilbehandling har vist sig at være den mest skånsomme behandling og vil derfor blive foreslået i de fleste tilfælde. En coilbehandling varer sædvanligvis 2-4 timer og foretages i fuld bedøvelse. I de fleste tilfælde kan behandlingen ske i direkte forlængelse af den tidligere omtalte angiografi. Under coilbehandlingen er der en lille risiko for, at der går hul på aneurismet, 4
Coilbehandlet aneurisme Angiografi med coilet aneurisme hvilket dog ikke har betydning for, om behandlingen kan gennemføres. Desuden er der risiko for, at der kan dannes blodpropper, som kan lukke blodforsyningen til en del af hjernen. I enkelte tilfælde kan disse komplikationer medføre blivende skader. Den samlede risiko ligger på 3-5 procent.
Clip på aneurisme Kirurgisk Behandling Kirurgisk behandling vælges i de tilfælde, hvor coilbehandlingen ikke er mulig, eller hvis man af andre grunde finder, at operation er den bedste behandling. Ved operation åbnes kraniet på den side, hvor aneurismet findes. Aneurismet lukkes med en metalclips som vist på billedet. Operationen varer normalt 2-3 timer. Der er også risiko ved operationen, idet der kan forekomme blødning fra aneurismet og hævelse af hjernen, som kan påvirke behandlingsresultatet i negativ retning. Medicinsk behandling Hos en lille gruppe patienter er det ikke muligt at tilbyde hverken kirurgi eller coilbehandling. I stedet får disse patienter medicinsk behandling, som bl.a. skal modvirke karsammentrækninger og dermed iltmangel til hjernen. Intensiv behandling og observation Såfremt aneurismet skal aflukkes ved coilbehandling, bliver du flyttet til Neurointensiv Afdeling på Århus Sygehus, og oftest kan du tilbageflyttes til Aalborg Sygehus, Neuro- og Traumeintensiv Afdeling (NOTIA) dagen efter coilbehandlingen. Såfremt aneurismet aflukkes kirurgisk, bliver du også flyttet til NOTIA. Her bliver du overvåget, plejet og behandlet så længe, der er behov for den meget intensive opfølgning. Opholdet på NOTIA varierer fra få dage til nogle uger. 6
Komplikationer efter behandlingen Når aneurismet er lukket, vil det ikke bløde igen, men den blødning, der har fundet sted, kan fortsat kræve behandling. Trykket i hjernen kan blive så højt, at det kan være nødvendigt at lægge et dræn i det væskefyldte hulrum i hjernen. Endelig kan blødningen medføre krampelignende sammentrækninger i hjernens pulsårer, som bl.a. kan påvirke bevidstheden. Dette kan til dels behandles med medicin. Når der ikke længere er behov for intensiv overvågning og pleje, overflyttes du til en almindelig sengeafdeling, enten på Aalborg Sygehus, Neurokirurgisk Afdeling eller hvis du ikke kommer fra Aalborg på et sygehus i nærheden af din bopæl. I de tilfælde, hvor afdelingens læger skønner, at du vil have gavn af et intensivt genoptræningsforløb, kan det blive aktuelt at komme til enten Hammel Neurocenter eller Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, som er eksperter i denne del af behandlingen. Det er naturligvis noget, du og din familie får god mulighed for at snakke med os om, når det evt. bliver aktuelt. Kontrol efter coilbehandling Efter coilbehandling skal der foretages kontrolangiografi på Århus Sygehus for at sikre, at aneurismet fortsat er helt lukket. Det sker sædvanligvis efter 6, 12 og 36 måneder. I nogle tilfælde kan et aneurisme nemlig dannes igen. Sker det, kan man foretage en supplerende coilbehandling, så en ny blødning forhindres. Hvis der er foretaget operation, og aneurismet er lukket med clips, skal der almindeligvis ikke foretages kontrolangiografi. Samtale om forløbet Du og dine pårørende indkaldes til en samtale i Neurokirurgisk Ambulatorium efter 2-3 måneder. Vi vil gerne høre, hvordan det er gået, og hvilke problemer, der stadig kan være til stede. Her gennemgår en læge forløbet. Ved den lejlighed kan vi drøfte, hvornår og i hvilket omfang du har mulighed for at vende tilbage til normal tilværelse. 7
REGION MIDTJYLLAND Neurokirurgisk Afdeling K, Hobrovej 18-22, 7. sal, Aalborg Sygehus Syd, 9000 Aalborg E-mail: neurokir@rn.dk Telefon 99 32 27 82 Hjemmeside: www.aalborgsygehus.rn.dk Århus Sygehus Neuroradiologisk Afdeling Nørrebrogade 44 8000 Århus C Telefon 89 49 33 64 Hjemmeside: www.aarhussygehus.dk Foto/AV 080403-01al