Gadehavegårds boligsociale helhedsplan 2014-2017

Gadehavegårds boligsociale helhedsplan 2014-2017 1

Indhold: 1. Forord 3 2. Resumé 3 3. Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde 4 4. Indsatserne 7 Vision og overordnede mål 8 5.1 Indsatsområde 1: Børn, unge og familier 11 5.2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv 25 5.3. Beboernetværk, deltagelse og demokrati 34 6. Organisering og evaluering 46 2

1. Forord Denne helhedsplan er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem DFB s afdeling Gadehavegårds afdelingsbestyrelse, boligselskabet Domea, Høje Taastrup kommune og det nuværende boligsociale sekretariat Mennesker Mødes i Gadehavegård. Undervejs har mange flere samarbejdspartnere, ansatte og beboere været involveret i udformningen af helhedsplanen via et Visionsseminar og fire workshops og i mange samtaler om, hvordan vi sammen kan gøre Gadehavegård til et bedre sted at bo. I helhedsplanen indgår tre indsatsområder; Børn, unge og familier, Uddannelse, beskæftigelse og erhverv og Beboernetværk, deltagelse og demokrati. Indsatsområdet Image og kommunikation er udgået som særligt indsatsområde, men alligevel skal der sættes ekstra fokus på dette område. Det vil vi gøre, ved at vi i alle helhedsplanens aktiviteter har fokus på Gadehavegårds image og fokus på at styrke den interne og eksterne kommunikation i afdelingen. Derudover sætter sekretariatet mindre projekter og kampagner i gang, som har som formål at styrke image og kommunikation. Der skal blandt andet laves en fælles hjemmeside med afdelingsbestyrelse og drift, der skal uddannes borgerjournalister blandt beboerne, og der skal laves mindre kampagner med viden om beboernes handlemuligheder i afdelingen. 2. Resumé Helhedsplanen for Gadehavegård fra 2014-2017 følger op på de erfaringer og resultater, som er opnået i den første helhedsplans fire år fra 2010 til 2013. Parterne i helhedsplanen er foruden Høje Taastrup kommune Boligafdelingen Gadehavegård i Danske Funktionærers boligselskab. Den nye helhedsplan dækker indsatsområderne: Børn, unge og familier, Uddannelse, beskæftigelse og erhverv og Beboernetværk, deltagelse og demokrati, og målet er at aktiviteterne tilsammen skal medvirke til at gøre Gadehavegård til et bedre sted at bo, et kvarter præget af tryghed, engagement og fællesskab. Den overordnede vision for området er skrevet i et samarbejde mellem ansatte, frivillige og beboere: Gadehavegård skal kendes som et bæredygtigt kvarter - et attraktivt sted at bo med gode, mangfoldige fællesskaber, engagerede beboere og et stærkt internt og eksternt samarbejde. Forandringerne skal løftes i et samarbejde mellem beboere, drift og lokale institutioner, og Gadehavegård skal være en boligafdeling i positiv udvikling. 3

Aktiviteterne i helhedsplanen har fokus på at børn og unge skal være mere aktive i deres fritid i foreningslivet og på arbejdsmarkedet via lommepenge- og fritidsjobs. De voksne beboere skal udfordres til at blive mere engagerede i deres børns fritids- og skoleliv, og være aktive i forhold til uddannelse, job og frivillighed i kvarteret. En del aktiviteter arbejder på, at beboerne skal løfte ansvaret for kvarterets sociale liv og interne og eksterne image. Der er mange gode samarbejdspartnere til helhedsplanens sekretariat; den lokale fritidsklub, folkeskole og bibliotek, frivilligcentret og mange andre kommunale samarbejdspartnere, afdelingsbestyrelsen og driften samt mange lokale foreninger og beboerklubber samt NGO er. Sekretariatet består af en projektleder samt fire projektmedarbejdere og nogle ungemedarbejdere. I et værested for unge udsatte ansætter kommunen to medarbejdere den ene betales med kommunens medfinansiering til helhedsplanen. Helhedsplanens styregruppen består af repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen, kommunen og boligorganisationen, og der nedsættes arbejdsgrupper for hvert af de tre indsatsområder. 3. Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde DFB s boligafdeling Gadehavegård ligger tæt ved Høje Taastrup Station og består af 987 lejemål fordelt på 19 blokke. Der bor 2056 1 mennesker i afdelingen. Bebyggelsen er omkranset af velholdte grønne plæner, og størstedelen af lejlighederne i stuen har egne haver. Afdelingen er bygget fra 1976 til 1981 og fremstår pæn men en smule nedslidt. Langs stien mod syd ligger der forskellige daginstitutioner og for enden af stien ligger den lokale folkeskole Gadehaveskolen, biblioteket, en fritids- og ungdomsklub samt en helt ny multibane. På den nordlige side ligger afdelingens tre store parkeringspladser, en genbrugsplads, en nedslidt skaterrampe og en multibane. Yderst i det nordøstlige hjørne ligger afdelingens beboerhus, som indeholder selskabslokaler, café, bestyrelsens kontor samt lokaler til aktiviteter. Øvrige fælleslokaler, som kan bruges af beboerne til aktiviteter, ligger i kældrene i forskellige dele af bebyggelsen. På trods af at bebyggelsen fremstår grøn og velholdt, så viser KÅS-tallene et andet billede, og Gadehavegård kom for første gang på listen over særligt udsatte boligområder d. 1. oktober 2012 2. Det har blandt andet betydet, at det er blevet sværere at tiltrække nye ressourcestærke beboere til afdelingen, ventelisten til Gadehavegård er i øjeblikket meget kort, og der er risiko for, at der kan opstå udlejnings-vanskeligheder. I forhold til kriterierne for listen over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013, så bor der i afdelingen 348 beboere pr. 10.000, som er dømt for kriminalitet, 55,5 % af beboerne 1 Tal fra 1. januar 2013: http://mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/liste_over_saerligt_udsatte_boligomraader_pr_1_okt_2013.pdf 2 http://mbbl.dk/publikationer/liste-over-saerligt-udsatte-boligomraader-pr-1-oktober-2012 4

har etnisk minoritetsbaggrund, og 41,3% af beboere mellem 18-64 år har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Børn og unge Børn og unge under 18 år udgør en forholdsvis stor andel af beboerne 3, og mange af disse vokser op hos enlige forsørgere 4 og/eller forældre, som står udenfor arbejdsmarkedet. Enlige forsørgere kan sagtens være ressourcestærke og bidrage til lokalsamfundet, men de har samtidig en tendens til at blive isolerede, da de løfter den daglige forældrebyrde selv. Enlige forsørgere har også generelt en dårligere økonomi, og det betyder blandt andet for en del børn og unge i kvarteret, at de ikke er så aktive i deres fritid som andre børn og unge. På trods af at andelen af børn med enlige forsørgere er faldet fra 35 % i 2008 til knap 31 % i 2012 er andelen stadig høj i Gadehavegård sammenlignet med resten af kommunen, hvor 18% af børnene bor sammen med en enlig forsørger. Tilknytning til arbejdsmarkedet Der er en relativt stor gruppe af beboere, som står mere eller mindre permanent udenfor arbejdsmarkedet; førtidspensionister, beboere med fysiske og psykiske lidelser og langtidsledige. Mange beboere har ingen eller kun en kort uddannelse, hvilket betyder øget sårbarhed i forhold til arbejdsløshed for den enkelte, samt børn der vokser op uden rollemodeller i forhold til uddannelse og job. 3 28% ifølge KÅS-tal for Gadehavegård, tabel 1, tal fra 2012. 4 30,7% af børn i kvarteret bor sammen med en enlig forsørger. 5

Beboersammensætningen Beboersammensætningen i Gadehavegård har ændret sig meget igennem de sidste 15 år, og over halvdelen af beboerne har i dag minoritetsbaggrund. De sproglige og kulturelle forskelle mellem naboerne i kvarteret betyder blandt andet, at en del beboere føler sig mere utrygge, da de har svært ved at forstå og komme i kontakt med deres naboer. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde med at understøtte kvarterets sociale aktiviteter som f.eks. beboerklubber og fælles arrangementer, hvor beboerne mødes omkring noget positivt. 120,0 Husstande fordelt på oprindelse 1. januar Husstande i alt 100,0 80,0 Husstande bestående af kun personer af dansk oprindelse 60,0 40,0 Husstande bestående af kun indvandrere/efterkommere 20,0 0,0 2008 2009 2010 2011 2012 Husstande med både personer af dansk oprindelse og indvandrere/efterkommere 6

Perspektiver for det boligsociale arbejde Den nuværende helhedsplan har nu i snart fire år arbejdet med at forbedre naboskabet og trygheden i området, og der er sat mange vigtige indsatser i gang. De ansatte i sekretariatet har mange gode kontakter blandt beboerne i området, og der er skabt et bredere beboerengagement, og mange nye frivillige har i perioden engageret sig og gjort en forskel for kvarteret. Der er samtidig skabt nye samarbejder med eksterne NGO er, således at kvarteret også får tilført eksterne frivilligressourcer og åbner sig for omverdenen. De aktiviteter, foreninger og udendørs projekter, som er startet op i perioden, er alle baseret helt eller delvist på frivillige kræfter, og den ressourcebaserede tilgang skal også være udgangspunktet for den nye helhedsplan. Gadehavegårds image og sociale liv skal løftes indefra i et samarbejde mellem det boligsociale sekretariat, beboerne og de mange lokale samarbejdspartnere. Der skal arbejdes tæt sammen med de kommunale indsatser for at løse de udfordringer med hærværk, nabokonflikter, kriminalitetstruede børn og unge og udsatte beboere, som afdelingen præges af. Der skal arbejdes med at nedbryde både interne fordomme og utryghed mellem beboerne, og med at nedbryde omverdenens triste billede af ghettoen Gadehavegård. Gadehavegård skal have et mere positivt image, og beboerne skal være stolte af deres kvarter eller sagt med formandens ord: Gadehavegård skal være Danmarks smukkeste ghetto. 4. Indsatserne Den kommende boligsociale helhedsplan sætter fokus på tre vigtige indsatsområder med særligt fokus på Børn, unge og familier. Fokus sættes på at styrke og forbedre vilkårene for børn og unge ved at arbejde med den samlede families trivsel og forældreinddragelse. Det ligger i tråd med de ovenstående tal og vores indgående kendskab til boligområdet som viser en overrepræsentation af børn og unge, hvoraf mange vokser op i en familie med en enlig forsørger, koblet med en underrepræsentation af børn og unge i det lokale forenings- og klubliv. Den nye helhedsplan sætter også fokus på et nyt indsatsområde Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, for at ændre ved et af de forhold; den stigende ledighed, som er medvirkende til at Gadehavegård i løbet af de sidste 15 år er blevet et mere ressourcesvagt sted, som i dag befinder sig på listen over særligt udsatte boligområder. I indsatsområdet Beboernetværk, deltagelse og demokrati skal der fortsat arbejdes med 7

at støtte og udvikle beboerklubber, aktiviteter og netværk, med henblik på at forebygge ensomhed, understøtte engagement og ejerskab til kvarteret samt nære det gode naboskab. Arbejdet med at forankre aktivitetsudvalget i afdelingen i samarbejde med afdelingsbestyrelsen skal afsluttes, og der skal arbejdes for at større arrangementer i afdelingen kan udføres alene af frivillige, hvorfor nogle beboere skal have styrket deres kompetencer via kurser i f.eks. fundraising og projektstyring. Den kommende helhedsplan skal også sætte øget fokus på de mest udsatte beboere til gavn for både den enkelte og for naboskabet i afdelingen generelt. Social-psykiatrien er allerede tilstede i Gadehavegård, og samarbejdet mellem dem og helhedsplanens sekretariat omkring de psykisk sårbare beboere skal styrkes. Samtidig skal der arbejdes med at udvikle nye metoder til at modtage og fastholde nye beboere i afdelingen. Vision og overordnede mål De nedenstående visioner er udarbejdet på baggrund af et visionsseminar, som blev afholdt i foråret 2013. Her deltog i alt ca. 70 personer, heraf var omkring 30 beboere og 40 var ansatte samarbejdspartnere fra både kommune, boligorganisation m. fl. I seminaret deltog også nogle politikere fra Høje Taastrup Byråd. Overordnet Vision Gadehavegård skal kendes som et bæredygtigt kvarter - et attraktivt sted at bo med gode, mangfoldige fællesskaber, engagerede beboere og et stærkt internt og eksternt samarbejde. Forandringerne skal løftes i et samarbejde mellem beboere, drift og lokale institutioner, og Gadehavegård skal være en boligafdeling i positiv udvikling. Børn, unge og familier: Gadehavegård skal være et trygt og inspirerende sted at vokse op, hvor børn og unge engageres i fællesskabet via lokale aktiviteter og foreningsliv. Et styrket tværfagligt samarbejde og fokus på forældreinddragelse og unges medindflydelse skal medvirke til et godt børn- og ungeliv i Gadehavegård. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv: Gadehavegård skal i samarbejde med den kommunale indsats være drivkraft til at hjælpe flest mulige beboere i uddannelse eller job, og der skal være fokus på både unge og voksne. Børn og unge skal vokse op i hjem med aktive voksne. Beboernetværk, inddragelse og demokrati: Kendskab, fællesskab og rummelighed skal styrke glæden ved at bo i Gadehavegård. Frivillighed og inddragelse i konkrete projekter i kvarteret skal øge beboernes 8

handlemuligheder og skabe øget ejerskab til boligområdet og de lokale institutioner, samt give de frivillige mulighed for at udfolde personlige kompetencer. Mål At flere forældre deltager aktivt og engagerer sig i deres børns skole- og fritidsliv. At flere børn får et aktivt fritidsliv. At færre unge er kriminalitetstruede. At flere unge 13-18årige får et fritidsjob. At flere voksne beboere i Gadehavegård kommer i uddannelse og job eller på anden vis kommer tættere på arbejdsmarkedet. At flere beboere engagerer sig i afdelingens sociale liv. At trygheden og kendskabet på tværs af etnisk baggrund, alder og andre skel øges så flere inkluderes i kvarterets fællesskaber At styrke de frivilliges kompetencer og netværk. Succeskriterier At mindst 50 forældre, som ikke tidligere har været aktive, deltager i deres børns skole- og fritidsliv: Dette måles ved en optælling af antallet af frivillige forældre i 2-3 lokale foreninger/institutioner samt ved optælling i egne aktiviteter. At flere børn og unge bliver aktive i deres fritid enten i foreninger, beboerklubber, fritidsjob, klub eller andet: Dette måles ved indsamling af viden om de deltagende børn og unges fritidsliv. De medarbejdere, som har den daglige kontakt med børn og unge i helhedsplanens aktiviteter, registrerer via et mindre spørgeskema, hvad de unge laver i deres fritid ved projektopstart og målingen gentages når den unge stopper i aktiviteten eller når aktiviteten stopper. 20% færre udgifter til hærværk i boligafdelingen: Dette måles ud fra afdelingens egen måling af udgifter til udbedringer efter hærværk. At 120 unge kommer i lommepenge- og/eller får et fritidsjob i helhedsplanens periode: Dette måles ved en årlig optælling. At 200 voksne tager imod tilbuddet om rådgivning, praktik eller anden hjælp til at komme videre i uddannelse eller job: Optælling via database/logbog. At 50% af de vejledte efterfølgende starter med frivilligt arbejde, uddannelse eller job: Optælling via database/logbog. At mindst 150 frivillige er engagerede og yder en indsats for Gadehavegårds sociale liv og aktiviteter/arrangementer: Helhedsplanens medarbejdere laver en optælling en gang årligt sidst på året. 9

At mindst 50 frivillige får opgraderet deres kompetencer via kurser og rådgivning: Dette måles ved løbende optælling af en medarbejder fra helhedsplanen. 10

5.1 Indsatsområde 1: Børn, unge og familier Problemkompleks Børn og unge under 18 år udgør en forholdsvis stor andel af beboerne 5, og mange af disse vokser op hos enlige forsørgere 6 og/eller forældre, som står udenfor arbejdsmarkedet. Både fra den nuværende helhedsplans og Gadehaveskolens erfaringer ved vi, at mange forældre i området har svært ved at leve op til deres forældreansvar, både når det gælder den basale omsorg med kost, søvn og nærvær, og når det gælder involvering i barnets liv og udvikling mht. skolegang og fritid. Mange børn og unge deltager ikke i fritidsaktiviteter enten på grund af manglende ressourcer eller kulturelle barrierer i familierne. 41% af Gadehaveskolens børn i 0.-3. klasse er ikke tilmeldt skolefritidsordningen, hvorfor en del i stedet opholder sig på stierne, i opgangene eller på det lokale bibliotek på Gadehaveskolen fra skoledagen slutter indtil om eftermiddagen. Kedsomhed, manglende voksenkontakt og mangel på gode rollemodeller giver problemer med normbrydende børn og unge, som laver kriminalitet og hærværk i kvarteret, og det skaber utryghed for de øvrige beboere. Der har i de seneste år været særlig meget ballade med en mindre gruppe af unge 13-16årige, som udøver hærværk og chikanerer de øvrige beboere. Der er i løbet af 2013 observeret, at enkelte unge har kontakt til kriminelle bander, og der er en stigende tendens til at de mest udsatte unge tiltrækkes af disse miljøer. Indsatser i kvarteret i 2013 Den nuværende helhedsplans indsats for børn, unge og familier består af mange gode aktiviteter, hvoraf flere er opstartet i samarbejde mellem boligafdeling, kommune og frivillige foreninger. Børnefamiliernes behov tilgodeses blandt andet af et ugentligt forældrenetværk i beboerhuset, af rådgivning fra bydelsmødrene, som er uddannet i 2012 og 2013 og af en madskole, som nu er forankret i SFO en på Gadehaveskolen. Derudover er Familiens Hus et samarbejdsprojekt mellem Mødrehjælpen og Høje Taastrup kommune i 2013 flyttet ind i området. For børn er der den kommunale fritids- og ungdomsklub Gadehaven, Idrætsforeningen HTI, helhedsplanens projekt Streetmasters, et cykelværksted og flere andre gratis aktiviteter på skolen samt en børneaktivtet for børn på 6. klassetrin, som arbejder med sundhed og motion. Der er gode legepladser i området, en multibane, en skaterrampe og en fodboldbane med mål. 5 28% ifølge KÅS-tal for Gadehavegård, tabel 1, tal fra 2012. 6 30,7% af børn i kvarteret bor sammen med en enlig forsørger. 11

I forhold til de unge i Gadehavegård har helhedsplanen i 2011 opstartet en pigeklub i samarbejde med en gruppe unge fra kvarteret samt NGO en Ungdommens Røde Kors. Derudover har Klub Gadehaven særlige tilbud til pigerne med et pigerum samt en aften om ugen, som kun er for piger. I 2012 åbnede afdelingsbestyrelsen i et tæt samarbejde med Høje Taastrup kommune et bemandet værested for boligområdets unge kriminalitetstruede mænd. Værestedet er en satellit af Klub Gadehaven, og målgruppen er de 17-26årige, samt en mindre gruppe 13-16årige, som på grund af normbrydende adfærd ikke kan indgå i det almindelige klubtilbud. Mål Vision: Gadehavegård skal være et trygt og inspirerende sted at vokse op, hvor børn og unge engageres i fællesskabet via lokale aktiviteter og foreningsliv. Et styrket tværfagligt samarbejde og fokus på forældreinddragelse og unges medindflydelse skal medvirke til et godt børn og ungeliv i Gadehavegård. Succeskriterier At mindst 50 forældre, som ikke tidligere har været aktive, deltager i deres børns skole- og fritidsliv: Dette måles ved en optælling af antallet af frivillige forældre i 2-3 lokale foreninger/institutioner samt ved optælling i egne aktiviteter. At flere børn og unge bliver aktive i deres fritid enten i foreninger, beboerklubber, fritidsjob, klub eller andet: Dette måles ved indsamling af viden om de deltagende børn og unges fritidsliv. De medarbejdere, som har den daglige kontakt med børn og unge i helhedsplanens aktiviteter, registrerer via et mindre spørgeskema, hvad de unge laver i deres fritid ved projektopstart og målingen gentages når den unge stopper i aktiviteten eller når aktiviteten stopper. 20% færre udgifter til hærværk i boligafdelingen: Dette måles ud fra afdelingens egen måling af udgifter til udbedringer efter hærværk. Aktiviteter 1. Forældreskab til debat Forældrecafé og fyraftensmøder 2. Familienetværk 3. Bydelsmødre 4. Streetmasters kulturagenter i Gadehavegård 5. Værested for udsatte unge 12

5.1.1 Aktivitet 1: Forældreskab til debat Forældrecafé og fyraftensmøder Problemkompleks Gadehavegård og dermed også den lokale Gadehaveskole har mange socialt udsatte familier, som står udenfor arbejdsmarkedet, er enlige forsørgere og/eller har kulturelle og sproglige udfordringer. Det udfordrer både skole, klubber og foreninger i kvarteret på flere fronter især i forhold til forældresamarbejdet. Med aktiviteten Forældreskab til debat er det målet at gå i dialog med forældrene og opbygge et stærkere forældresamarbejde omkring både skolegang og fritidsliv, med en forældregruppe, som ellers kan være svær at nå, fordi de sjældent involverer sig i deres børns skolegang og fritidsaktiviteter. Mange ressourcestærke familier fra kvarteret vælger andre skoler til deres børn, blandt andet fordi de kun kender de dårlige historier om skolen. Ved at afholde spændende fyraftensmøder for nuværende og kommende skoleforældre, så håber vi på, at kunne medvirke til at vende denne udvikling, og samtidig skærpe bevidstheden om skolen, som endnu et lokalt sted, hvor man kan mødes. Målgruppe Primært mødre til børn i indskolingen dvs. 0.- 3. klasse, samt mødre med børn på mellemtrinnet 4.-6. klasse. Der vil også være plads til fædre i forældreskolen, hvis der er nogen som har behov og mulighed for at deltage. Vi vurderer at denne målgruppe består af forældre til ca. 150 børn. En sekundær målgruppe er ansatte og frivillige i klubber og foreninger, som kan styrke deres kontakt til målgruppen via cafeen. Til de to årlige fyraftensmøder på biblioteket vil der være åbent for alle interesserede. Målgruppen består således af forældrene til de ca. 500 børn i den relevante aldersgruppe. Mål At styrke forældrenes viden om og handlemuligheder i forhold til deres barn skole- og fritidsliv for at sikre større deltagelse og engagement. At flere af de deltagende forældre bliver aktive på skolen eller i kvarteret. At styrke samarbejdet mellem skole, forældre og lokale samarbejdspartnere som f.eks. klubber og foreninger. Succeskriterier Der deltager i gennemsnit 5-10 forældre i forældrecafeen pr. gang Der afholdes ca. 25 forældrecaféer på det første år. At der på 2 årlige fyraftensmøder på skolen deltager mindst 25 forældre pr. gang. Indholdet og praksis for Forældrecafeen Forældrene skal tilbydes viden og inspiration, som styrker dem i at indgå i et ligeværdigt og positivt skole/hjemsamarbejde. Omdrejningspunktet er hvordan man bedst støtter op 13

omkring sit barn generelt med fokus på børns skolegang og fritidsliv, opdragelse, omsorg og forældreroller. Forældrene tilbydes samtidig et mødested med plads til dialog og erfaringsudveksling, som kan styrke netværket blandt familierne i Gadehavegård. Praksis: Gadehaveskolen udpeger en tovholder, der i samarbejde med en medarbejder fra helhedsplanen står for at planlægge, koordinere og udføre aktiviteten. Forældrecaféen afholdes ugentligt. Der reserveres lokale, indgås aftaler med relevante fagpersoner og tilbuddet annonceres både internt og eksternt i klasserne og i kvarteret. Vi forventer, at der skal bruges en del tid og kræfter på rekruttering til aktiviteten, da der aldrig har eksisteret et lignende tilbud på skolen og da målgruppen er svær at nå pga. personlige, sociale og kulturelle barrierer. Forældre-cafeen skal være et trygt og uformelt mødested for forældrene, og derfor forsøger vi at skabe en cafélignende stemning, hvor man kan mødes og snakke over en kop kaffe/the ved mindre borde. SFO, klub og andre lokale institutioner og foreninger inddrages omkring rekruttering og undervisning, blandt andet inddrages Børn og ungerådgivningscentret i undervisningen og der henvises til deres forebyggende forældrekurser. Sideløbende med Forældrecaféen afholdes der to årlige fyraftensmøder på bibliotek/skole med udefrakommende oplægsholdere. Oplæggene tager udgangspunkt i emner, som er blevet bragt op i forældre-cafeen, eller emner, som er aktuelle og vigtige for kvarteret. Møderne planlægges af helhedsplanen, skolen og biblioteket. Medarbejderressourcer En medarbejder fra helhedsplanen har ansvaret for i samarbejde med skolens tovholder at planlægge og afholde begge aktiviteter. Medarbejderen bruger i 2014 i gennemsnit ca. 8 timer om ugen på aktiviteterne. I 2015 ca. 4 timer pr. uge, og aktiviteterne skal senest være forankret på skolen og/eller biblioteket i 2016. Samarbejdsrelationer Gadehaveskolen deler tovholderfunktionen med helhedsplanen og skole/bibliotek lægger lokaler til aktiviteten og bidrager evt. til planlægning af fyraftensmøderne. Projekt Sundhed i Gadehavegård deltager i opstarten af aktiviteten. Lokale foreninger fx Bydelsmødrene, SFO, Klub Gadehaven og Børn og Ungerådgivningscentret er andre vigtige aktører, som vi ønsker at involvere på sigt bl.a. som oplægsholdere til arrangementerne. Forankring Forældrecaféen skal forankres på Gadehaveskolen, som en del af skolens faste tilbud til nye forældre i indskolingen evt. med hjælp fra skolebestyrelsen. Fyraftensmøderne skal overordnet set forankres hos biblioteket, der i samarbejde med skolen og evt. Bydelsmødrene planlægger og afvikler de to årlige arrangementer. 14

5.1.2 Aktivitet 2: Familienetværk Problemkompleks Vi har fra den nuværende helhedsplans Forældrenetværk kendskab til en gruppe sårbare familier i Gadehavegård med problematikker som fx arbejdsløshed, fattigdom, psykisk sårbarhed, usund livsstil, ensomhed og dårlige sociale kompetencer. En stor del af disse forældre er eneforsørgere. Vi har erfaret, at pågældende familier har behov for dels mere støtte til deres forældreskab og dels mere viden om børn og forældrerollen. En del af disse familier har et mangelfuldt netværk og har ingen eller ringe kontakt til bedsteforældre og anden familie. Når familien har det svært rammer det især børnene. En svær opvækst påvirker børns generelle velfærd og trivsel. Fx er udsatte børn ofte mindre aktive i fritiden, har færre sociale relationer, en dårligere sundhed og er ringere stillet i forhold til skole og uddannelse. Målgruppe Socialt udsatte børnefamilier i Gadehavegård, som er berørte af én eller flere af de ovenfor beskrevne forhold. Der er plads til max. 10 familier i netværket ad gangen, og tilbuddet henvender sig til alle børnefamilier med et behov, der har børn under 18 år. Vi estimerer ud fra vores erfaringer samt KÅS-tal fra 2012, at gruppen består af mindst 50 familier. Mål At modvirke og forebygge social udsathed blandt børnefamilierne i Gadehavegård gennem netværk, viden om forældreskab og kendskab til relevante tilbud i lokalområdet. At tilbyde en fast aktivitet, hvor forældrene kan mødes i uforpligtigende rammer og erfaringsudveksle og komme i dialog med hinanden samt relevante fagpersoner omkring udfordringer i deres eget liv og hverdag. At give familierne nogle positive fælles oplevelser, der kan styrke relationerne mellem forældre og børn og styrke deres sociale netværk. Succeskriterier At mindst 6-8 familier er fast tilknyttet netværket. At de enkelte familier deltager i mindst 50 % af netværkets aktiviteter. At tilbuddet benyttes af både fædre og mødre med både dansk baggrund og minoritetsbaggrund. 15

Indholdet og praksis for Familienetværket Familienetværket består af en gruppe familier (både børn og voksne), som mødes hver 14. dag i 2-3 timer i beboerhuse til fælles madlavning/spisning, kompetenceudvikling fx oplæg og workshops om familierelaterede emner og øvrige aktiviteter for og med børnene. Der vil være mulighed for, at børnene kan lege og lave kreative aktiviteter i et tilstødende lokale imens forældrene fx har besøg af en oplægsholder eller drøfter emner, som børnene ikke skal være en del af. Til Familienetværket skal der knyttes en gruppe frivillige, som står for den praktiske gennemførelse af netværksmøderne. Alt efter frivilliggruppens størrelse og sammensætning vil der være mulighed for at frivillige kan knyttes personligt til de familier, som har særligt behov for støtte i en bisidder/mentor-funktion eller som fritidsguide for børnene og fx være behjælpelig med følgeskab og transport. Der kan arrangeres sommerlejre, julehjælp og familieture i tilknytning til netværket. Det er ikke hensigten, at familierne i netværket tilknyttes aktiviteten på ubestemt tid. Aktiviteten har en løbende udskiftning af familier og er tænkt som et afgrænset forløb (typisk ca.1 års varighed), hvorefter familierne sluses ud igen og opfordres til- og støttes i selv at fortsætte med et mødes og holde deres relationer ved lige. Familienetværket skal ses som et supplement og ikke en erstatning for - de kommunale tilbud til familier. Tilbuddet benyttes på frivillig basis og familierne inviteres til aktiviteten af bl.a. sundhedsplejerskerne, skole, SFO, helhedsplan, Familiens Hus, Sundhed i Gadehavegård, daginstitutioner samt familieafdelingen i Høje-Taastrup kommune for at sikre, at vi når den relevante målgruppe bedst muligt. Røde Kors har overordnet ansvar for at: Rekruttere en aktivitetsleder og øvrige frivillige Tilbyde løbende støtte og kompetenceudvikling til aktivitetslederen, frivillige samt familierne Yde økonomisk støtte til aktiviteten Helhedsplanen har ansvar for at: Sikre at relevante personalegrupper er bekendte med tilbuddet til familierne Synliggøre tilbuddet overfor familierne i Gadehavegård Motivere og følges med familierne til de første netværksmøder Støtte op om aktivitetslederen/ de frivillige og fungere som kontaktperson Medarbejderressourcer En medarbejder fra sekretariatet bruger ca. 5 timer pr. uge på at planlægge, rekruttere og koordinere samarbejdet omkring aktiviteten i 2014 og 2015. Vedkommende skal ligeledes deltage i aktiviteten efter behov. I 2016 og 2017 bruges ca. 2 timer pr. uge. 16

Samarbejdsrelationer Aktiviteten tilbydes i et samarbejde med Røde Kors, som har gode erfaringer med at etablere og drive lokale Familienetværk. Projekt sundhed i Gadehavegård bidrager med medarbejderressourcer indtil juni 2014. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem helhedsplanen og Røde Kors, når de indledende opstartsmøder er afholdt og den frivillige aktivitetsleder er rekrutteret. Forankring Vi vurderer, at Familienetværket har gode chancer for at blive forankret lokalt, da vi samarbejder med den lokale Røde Kors afdeling om projektet og da frivillige fra start af er tænkt ind som drivkraft. Derudover arbejder projektet bevidst med inddragelse, ansvarsdeling og empowerment, hvilket på sigt skal ruste Familienetværkets brugere til selv eller delvist selv at køre en lignende netværksaktivitet videre som frivillige med støtte fra helhedsplanens Frivilligformidling. 17

5.1.4 Aktivitet 4: Bydelsmødre Problemkompleks Mange af Gadehavegårds børn vokser op i socialt udsatte familier, der er kendetegnet ved forældre, der er enlige forsørgere, har et begrænset netværk, mangler viden og kompetencer til at begå sig i det danske samfund, står udenfor arbejdsmarkedet, er sprogligt udfordrede og kæmper med fysiske og/eller psykiske problemstillinger, der gør det svært at overskue hverdagen og påtage sig et forældreansvar. Bydelsmødre er kvinder primært med etnisk minoritetsbaggrund, som frivilligt ønsker at hjælper andre kvinder i deres lokalområde med store og små udfordringer. Bydelsmødrene fungerer som rollemodeller for andre kvinder og kan noget særligt, fordi de selv har erfaring med, hvordan det er at være ny i Danmark. De taler selv både dansk og deres modersmål, så de kan nå ud til og skabe tillid til andre kvinder i lokalområdet som fx har sprogbarrierer, sociale problemer og lever meget isoleret. Målgruppe Den primære målgruppe er udsatte kvinder med behov for støtte - primært kvinder med minoritetsbaggrund, men også ressourcesvage etnisk danske kvinder. Vi estimerer ud fra KÅS-tallene samt vores kendskab til området, at der er mindst 75 kvinder i denne målgruppe. Den sekundære målgruppe er bydelsmødrene selv den nuværende gruppe er på 11 kvinder i alt, og dette tal skal ende på ca. 16-18 kvinder - som gennem uddannelsen styrkes i deres integration i det danske samfund, samt opnår stærkere selvtillid og et styrket lokalt netværk, som de kan udnytte som frivillige i området. Bydelsmødrene er samtidig stærke rollemodeller for andre kvinder i forhold til frivillighed og integration. Mål Bydelsmødrene skal bygge bro imellem lokale kvinder og lokalsamfundet ved at informere og introducere kvinderne til det danske samfund generelt herunder foreningslivet og kommunale tilbud. Aktiviteten har til formål at støtte udsatte kvinder til at opdage og anvende egne ressourcer. Det styrker ikke kun kvinderne, men også deres børn og familier. Succeskriterier Bydelsmødrene har besøgt mindst 5 relevante samarbejdspartnere for at synliggøre deres arbejde. Bydelsmødrene afholder selvstændigt mindst to møder som forening. Indholdet og praksis for Bydelsmødrene Bydelsmødrene skal lave en opsøgende indsats i nærområdet for at komme i dialog med kvinderne omkring emner, som de mangler viden om eller problemstillinger, som er svære 18

at tackle fx omkring kost, motion, seksualitet, børneopdragelse mv. De kan hjælpe med at tolke, oversætte breve og være bisiddere til møder i kommunen, daginstitutioner og skolen. Bydelsmødrene skal derudover arrangere forskellige aktiviteter i lokalområdet for de udsatte kvinder for at hjælpe dem med at styrke deres netværk. Koordinatorens opgaver: Fastholde og motivere bydelsmødrene til at udføre deres frivillige arbejde. Løse diverse organisatoriske og administrative opgaver Hjælpe med at synliggøre bydelsmødrenes aktiviteter til kvarteret. Etablere en ressourcegruppe. I 2015 uddannes og rekrutteres min. 5-7 nye bydelsmødre. Dette indebærer rekruttering samt planlægning og gennemførelse af det 14 uger lange uddannelsesforløb for nye bydelsmødre. Medarbejderressourcer Der afsættes 7 timer om ugen 2014. I 2015 forventes det, at der bruges ca. 10 timer pr. uge, da der skal uddannes nye bydelsmødre, og altså ikke alene støttes op omkring drift og forankring. I 2016 og 2017 bruges der ca. 5 timer pr. måned. Samarbejdsrelationer Den daglige leder af Gadehavebiblioteket har hidtil delt koordinatorfunktionen med en medarbejder fra helhedsplanen. Indtil sommeren 2014 afsætter biblioteket fortsat timer til koordinering, og vi håber, at biblioteket også efterfølgende kan afsætte timer til det koordinerende arbejde. Derudover stiller biblioteket lokaler til rådighed for bydelsmødrene i forbindelse med møder og øvrige aktiviteter. Projekt Sundhed i Gadehavegård vil i 2014 bidrage med hjælp til etablering af en ressourcegruppe med kommunale fagpersoner. Derudover tilknyttes nogle kommunale ressourcepersoner, som både kan bruges til gensidig henvisning, men som ligeledes kan kvalificere bydelsmødrenes arbejde og bruges til supervision. Sundhedsplejersken er vigtig, da hun kan hjælpe med at henvise kvinder til Bydelsmødrene. Derudover er det relevant, hvis hun ca. hver anden måned deltager i et foreningsmøde, hvor bydelsmødrene kan bruge hende som sparringspartner på aktuelle problemstillinger, de kommer i qua deres frivillige arbejde. Andre relevante fagpersoner er f.eks. en sagsbehandler fra kommunens familieafdeling. Forankring Bydelsmødrene i Høje-Taastrup er en nyetableret social forening, som officielt ledes af en bestyrelse bestående af udvalgte bydelsmødre. Reelt er det koordinatorerne som pt. varetager opgaven. I 2016 skal koordinatorfunktionen være overflødig og bestyrelsen + de øvrige frivillige klar til at overtager alle foreningens opgaver. Derfra fortsætter den nuværende koordinator udelukkende som foreningens kontaktperson i forhold til samarbejde i kvarteret. 19

5.1.5 Aktivitet 5: Streetmasters kulturagenter i Gadehavegård Problemkompleks Mange børn og unge i Gadehavegård deltager ikke i fritidsaktiviteter enten på grund af manglende ressourcer eller andre barrierer i familierne. De lokale foreninger for børn og unge fortæller, at kun meget få forældre engagerer sig i deres børns fritidsliv, og at det derfor er et problem at få aktiviteterne til at køre, da de er baserede på frivillige ressourcer. De fattigste af kvarterets familier har ikke råd til fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser i weekender og ferier, hvorfor en del børn er understimulerede og keder sig i deres fritid. Helhedsplanen har gode erfaringer med at engagere mange voksne og børn i frivillige aktiviteter, men forældrene er svære at få med. Målgruppe Den primære målgruppe for Streetmasters er piger og drenge fra 10-17 år med fokus på de børn, som af forskellige årsager ikke er tilmeldt den lokale fritids- og ungdomsklub og /eller andre fritidsaktiviteter. Der er ca. 270 10-17årige i kvarteret, heraf vurderer vi på baggrund af vores kendskab til kvarteret, at omkring halvdelen befinder sig i den beskrevne målgruppe. Sekundær målgruppe er de deltagende børns forældre. Mål Målet er, at flere børn og unge engagerer sig i at lave aktiviteter og events for andre børn og unge i Gadehavegård. De deltagende i streetmaster gruppen skal gennem projektet opnå bedre selvtillid og kompetencer, og de støttes i at udnytte deres fritid på en kreativ, lærende og sjov måde til gavn for alle kvarterets børn og unge. Deltagerne skal være gode rollemodeller, som via deres aktiviteter tager ansvar for deres kvarter og dermed bygger bro til kvarterets mange forskellige beboergrupper. Succeskriterier At streetmaster-gruppen arrangerer 3-4 events for børn og unge i kvarteret. At mindst 30-50 børn og unge deltager i Streetmasters events. At mindst 5 forældre engageres i arbejdet som frivillige medhjælpere for gruppen. Indhold og praksis for Streetmasters 8-12 børn, som skal fungere som den stabile kerne i Streetmasters, rekrutteres via medarbejderens netværk i kvarteret samt via skolen og klubben. Der laves samtaler med forældre og børn, og der underskrives en kontrakt for hver enkelt deltager. Eventmager-kursus for de unge om; planlægning og udførsel af events, om fundraising til aktiviteter; f.eks. hvordan man bruger sin boligafdeling eller kommune og om frivillighed med besøg på større event eller NGO på Sjælland f.eks. Ungdommens Røde kors eller en festival. 20

Afholdelse af 3-4 større arrangementer om året i kvarteret i samarbejde med lokale samarbejdspartnere, de unge overtager gradvist mere ansvar for planlægning og udførsel. Det ene arrangement afholdes som en del af Gadehavegårddagen i samarbejde med alle øvrige frivillige i kvarteret. Afholdelse af månedlig café/aktivitet med musik, hygge, foredrag, spil, udflugt eller andet i beboerhus, skole eller klub. Cafeen kan også fungere som projektværksted, hvor forskellige aktiviteter sættes i gang. Forældrene til de unge i streetmaster gruppen involveres gradvist i forskellige events, og der afholdes en årlig aften i beboerhuset eller klubben/skolen med fokus på børns fritidsliv, de frivillige foreninger og forældresamarbejdet. Der arbejdes mere målrettet med brobygning til klub og foreningsliv i forhold til de familier, hvor børnene endnu ikke er tilmeldt fritidsaktiviteter/klub. Medarbejderressourcer Den medarbejder, som står for Streetmasters i den nuværende helhedsplan skal i 2014 bruge gennemsnitligt 15 timer pr. uge på aktiviteten. Derudover ansættes en ung assistent til projektet i 5-7 timer pr. uge. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med Klub Gadehaven, Gadehaveskolen samt Høje Taastrup Idrætsforening (HTI) foreningsguiden og andre lokale samarbejdspartnere. Høje Taastrup Ungdomsskole står i samarbejde med koordinator for planlægning og udførsel af kursusaktiviteter et samarbejde som også skal medvirke til at flere børn og unge i Gadehavegård bruger tilbuddene i ungdomsskolen fremover. Derudover arbejdes der på at inddrage forældre som frivillige til diverse arrangementer. Forankring Både den lokale Gadehaveskole og klub Gadehaven er tætte samarbejdspartnere til aktiviteten, og det er planen at Streetmasters på sigt skal forankres som Kulturagenter på skole eller i klub. Det skal sideløbende sikres, at afdelingsbestyrelsen eller en eventuel brugerbestyrelse i beboerhuset i Gadehavegård bevarer et samarbejde med Streetmasters. På den måde kan gruppen være med til at sikre at børn og unge fortsat engageres i kvarterets sociale aktiviteter. 21

5.1.6 Aktivitet 6: Værested for udsatte unge Problemkompleks En gruppe unge 18-30årige mænd i Gadehavegård er hverken i uddannelse eller arbejde. De bor sammen med deres forældre og søskende i små lejligheder, som ikke levner plads til et voksenliv med venner. En gruppe 13-17årige drenge og piger i Gadehavegård er særligt udsatte. De kommer fra ressourcesvage familier, har faglige og sociale vanskeligheder, er psykisk sårbare og nogle har misbrugsproblemer. De klarer sig dårligt i skolen, går i specialklasse og har meget fravær, og de lever en gadeorienteret livsstil. Samtidig mangler de positive og velfungerende voksenrollemodeller, som de kan spejle sig i, hvorfor de er lette at lokke ind i kriminelle grupperinger, der tilbyder fællesskab med ældre unge/voksne, samt en mulighed for at opbygge en identitet. Flere unge fra begge aldersgrupper er kriminelle eller kriminalitetstruede, de hænger ud på stierne i Gadehavegård, hvor de skaber utryghed med tilråb til forbipasserende og normbrydende adfærd. Deres ophold på stier og i kældre resulterer indimellem i hærværk, som koster afdelingen dyrt. I 2012 var den skønnede udgift til udbedringer efter hærværk på ca. 500.000 kroner 7. For at hjælpe disse unge videre i livet åbnede afdelingen i samarbejde med kommunen i 2012 et bemandet værested U-turn. I den nye helhedsplan er der brug for at styrke denne indsats med øget fokus på det opsøgende relationsarbejde samt et tættere samarbejde på tværs af boligafdeling, helhedsplan og kommunens forskellige centre. Målgruppe Udsatte unge 18-30årige med en gadeorienteret livsstil bosiddende i Gadehavegård. Samt særligt udsatte 13-17årige drenge og piger, som pt. ikke kan rummes i de etablerede tilbud. Kommunen anslår, at den samlede målgruppe består af ca. 30 unge mænd fra Gadehavegård, og herudover er der en lille gruppe udsatte piger. Mål De unge skal hjælpes videre i uddannelse, foreningsliv og job, og de skal have hjælp til at overkomme de barrierer, som forhindrer dem i at komme videre i deres liv. At øge trygheden i kvarteret ved at mindske hærværk og normbrydende adfærd på gaden og ved at engagerer de unge i afdelingens sociale liv via deltagelse i aktiviteter og arrangementer. 7 Skønnet forbrug fra ejendomsleder Ole Nielsen. 22

Succeskriterier Der er mindst 20 faste brugere i værestedet (faste brugere er de unge, der kommer i værestedet mindst to gange om ugen. Opgøres via medarbejdernes ugentlige logbog) At 10 af de 18-30årige brugere i værestedet kommer i gang med uddannelse, job eller anden aktivitet f.eks. frivilligt arbejde. (opgøres via logbog) At 5 af de unge udsatte 13-17årige begynder i fritidsaktivitet, uddannelse eller job. (opgøres via logbog) Indholdet og praksis for Værestedet Der skal arbejdes på at få de unge væk fra gaden og videre til uddannelse, fritidstilbud og foreningsliv. Indsatsen skal være synlig i gadebilledet, og på den måde være medvirkende til at skabe en større tryghed for de øvrige beboere i kvarteret. De aktiviteter, som er i fokus i værestedet er f.eks. kost, motion, uddannelse og arbejde. Der skal være tilbud om regelmæssig træning, om rådgivning i forhold til at søge job, uddannelse og fritidsliv, og om de unges muligheder, rettigheder og pligter i forhold til det danske samfund generelt og kommunen mere specifikt. Metoden er en blanding af opsøgende relationsarbejde, individuel rådgivning og involvering. Det er vigtigt, at de unge selv er med til at planlægge og iværksætte værestedets aktiviteter, og det er også vigtigt, at der er plads til den individuelle støtte og rådgivning. Kommunen ansætter to medarbejdere til værestedet. Helhedsplanen deltager i ansættelsesprocessen. De unge inviteres til en eller flere aftener med hygge og mulighed for at udveksle ideer til værestedets aktiviteter. Værestedet åbnes og alle beboere, med særligt fokus på de unges forældre, inviteres til at deltage. Aktiviteter såsom træning, sport, fællesspisning mm. påbegyndes og medarbejderne rekrutterer sideløbende nye unge til værestedet. Der laves enkelte hyggelige udflugter og arrangementer i værestedet med det formål at tiltrække flere brugere. Der kan f.eks. laves aktiviteter i samarbejde med klub Gadehaven, med lokale foreninger f.eks. fodboldturnering med HTI og Streetmasters, café-aftener med indhold, hygge og ture til uddannelsessteder. Samtidig med relationsarbejdet tilbydes forskellige typer individuel vejledning til de enkelte unge, og der skabes kontakt til de relevante kommunale fagpersoner via en kontaktperson på rådhuset, som kan koordinere på tværs af fagcentrene. Der arbejdes løbende på at de unge brugere bliver aktive i foreningslivet. Medarbejderne i værestedet skal arbejde for et tæt forældresamarbejde i forhold til de familier, hvor det er muligt. Der kan evt. oprettes et fædrekorps i forbindelse med 23

værestedet, men der skal findes ekstra ressourcer til at løfte denne opgave. Medarbejderressourcer Der ansættes to medarbejdere til værestedet, der skal arbejde med relationsarbejde og inddragelse samt planlægning og udførsel af aktiviteter i værestedet. Medarbejderne ansættes i klub Gadehaven men deltager i fællesmøder og andre fælles aktiviteter i helhedsplanens sekretariat for at sikre et tæt samarbejde med afdelingen. Helhedsplanens øvrige medarbejdere støtter op omkring aktiviteter i værestedet. Samarbejdsrelationer Værestedet er en kommunal aktivitet. Afdelingen bidrager med aktivitetsmidler og stiller lokaler til rådighed, og den ene medarbejder finansieres via helhedsplanens midler. Kommunen har ansvaret for aktiviteten, herunder ledelsesansvaret for de ansatte medarbejdere. For at sikre et stærkt netværk omkring aktiviteten sammensættes en ressourcegruppe for værestedet. Ressourcegruppen mødes fast hver anden måned og efter behov og har to formål: 1. at sikre en tæt koordinering mellem samarbejdsparterne omkring værestedet. 2. at sikre, at de ansatte i værestedet opnår tilstrækkelig støtte fra diverse kommunale og lokale samarbejdspartnere i deres arbejde med de unge, således af fremdriften i projektet sikres. Ressourcegruppen skal som minimum bestå af: Begge ansatte i værestedet, lederen af Klub Gadehaven, helhedsplanens projektleder samt en til to repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen i Gadehavegård. Ressourcegruppen kan eventuelt samkøres med den lokale SSP-gruppe, som pt. består af repræsentanter fra Vestegnens politi, gadeplan, lokale skoler, klubben, helhedsplanen, projekt sundhed i Gadehavegård, UU Vestegnen, ungdomsskolen samt familieafdelingen i Høje Taastrup kommune. Det tilstræbes derudover at styrke et tæt samarbejde med den nye ungeenhed i Jobcenteret og lokale foreninger og kulturinstitutioner i området. Forankring Værestedet forankres i Høje-Taastrup Kommune, såfremt det skønnes at behovet stadig er til stede efter helhedsplanens udløb. 24

5.2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Problemkompleks Gadehavegård har en relativt stor gruppe af beboere, som står mere eller mindre permanent udenfor arbejdsmarkedet; førtidspensionister, beboere med fysiske og psykiske lidelser og kontanthjælpsmodtagere. Og antallet af ledige er desværre stigende. Mange beboere har ingen eller kun en kort uddannelse, hvilket betyder en øget sårbarhed i forhold til arbejdsløshed for den enkelte. Den lave beskæftigelses- og uddannelsesgrad har negativ betydning for beboersammensætningen i området. En del børn og unge vokser op uden rollemodeller i forhold til uddannelse og job, og deres forældre har ikke ressourcer til at hjælpe dem i forhold til jobsøgning og mht. det netværk, som de unge kan bruge for at finde fritidsjob. Det betyder, at de har sværere end andre unge ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og for nogle af dem betyder det også, at de har en øget risiko for at blive involveret i kriminalitet. En undersøgelse lavet af Foreningen Nydansker i 2013 8 viser at unge, som har haft et fritidsjob klarer sig bedre end andre unge i forhold til uddannelse og senere beskæftigelse, og at særligt socialt udsatte unge og unge med minoritetsbaggrund kan bryde den sociale arv via tidlig kontakt med arbejdsmarkedet. Mål At flere unge 13-18årige får et fritidsjob. At flere voksne beboere i Gadehavegård kommer i uddannelse og job eller på anden vis kommer tættere på arbejdsmarkedet. Vision: Gadehavegård skal i samarbejde med den kommunale indsats være drivkraft til at hjælpe flest mulige beboere i uddannelse eller job, og der skal være fokus på både unge og voksne. Børn og unge skal vokse op i hjem med aktive voksne. Succeskriterier At 120 unge kommer i lommepenge- og/eller får et fritidsjob i helhedsplanens periode: Dette måles ved registrering i en database/logbog. At 200 voksne tager imod tilbuddet om rådgivning, praktik eller anden hjælp til at komme videre i uddannelse eller job: Dette måles ved registrering i en database/logbog. At 50% af de vejledte efterfølgende starter med frivilligt arbejde, uddannelse eller job: Dette måles ved registrering i en database/logbog. 8 http://www.foreningen-nydansker.dk/site/nyhed/2013-09-18/fritidsjob-er-en-fremtidsinvestering-unge 25

Aktiviteter 1. Lommepenge-projekt for 13-15årige 2. Fritidsjobindsats for 15-18årige 3. Vejledning og jobskabelse for voksne 26

5.2.1 Aktivitet 1: Lommepenge-projekt for 13-15årige Problemkompleks Mange børn og unge i GHG kommer fra familier med ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. En del forældre har ikke kompetencer eller netværk til at hjælpe deres børn med at få et fritidsjob. En gruppe børn er særligt udsatte, og deltagelse i lommepengeprojektet kan øge deres selvtillid og selvværd og virke kriminalitetsforebyggende. Målgruppe Alle 13-15årige unge i GHG, der findes ca. 100 børn i denne aldersgruppe. Sekundær målgruppe er de 16-17årige som har særlige behov for støtte til at finde og fastholdes i et fritidsjob. Mål At sikre at unge i GHG opnår en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet, som kan støtte deres skolegang, selvtillid og integration. At deltagerne i lommepengeprojektet får et fast fritidsjob efter 3-6 måneder i lommepengeprojektet. Delmål: At de øvrige beboere i kvarteret oplever de unge som positive og aktive unge, der gør en forskel i afdelingen. Succeskriterier At 15 unge fra GHG er fast tilknyttet lommepengeprojektet. At mindst 5 unge får et fritidsjob efter deltagelse i lommepengeprojektet. Indholdet og praksis for Lommepengeprojektet Oprettelse af lommepengejob i afdelingen og i lokalområdet f.eks.: uddeling af flyers/opslag fra helhedsplanen, af beboerbladet Gadespejlet og nyhedsbrevet GHG Nyt for afdelingsbestyrelsen samt af diverse info fra ejendomskontoret, praktiske opgaver for ejendomsfunktionærerne, piccoline-funktion i Pavillonen, småjobs i cafeen, aktivitetsmedarbejder i klub, SFO eller børnehaver, opgaver på biblioteket samt praktiske opgaver i afdelingen. Den enkelte unge har jobbet i 3 mdr. med løn fra helhedsplanen, og derefter tager arbejdspladsen stilling til, om der kan oprettes et fritidsjob eller den unge hjælpes videre i et fritidsjob på en anden arbejdsplads. Denne periode kan i særlige tilfælde om nødvendigt forlænges. Det cykelværksted, som er oprettet på Gadehaveskolen i den nuværende helhedsplan inddrages i lommepengeprojektet, og det er aftalt med skolen, at der skal opstartes et fælles cykelbibliotek, hvor de unge på sigt skal stå for vedligeholdelse og udlån af cykler. 27

Tovholder følger op på den enkelte unge for at sikre, at der sker en positiv udvikling i bestridelsen af jobbet samt sikre, at den unge får en udtalelse med fra ansættelsesperioden. Lønudbetalingen sker fra helhedsplanen, og der arbejdes med at de unge får oprettet NemKonto og kender deres skatteforhold/frikort, og med generelt at gøre dem parate til at varetage et rigtigt fritidsjob. Der afholdes introkurser med både unge og deres forældre omkring at have arbejde og det praktiske vedr. aflønning og skat. Lønnen i lommepengeprojektet fastsættes på et niveau, som sikrer at de unge er motiverede for at komme videre til et fritidsjob. Medarbejderressourcer En medarbejder 20 timer ugentligt. Projektlederen varetager administrationen omkring de unges løn og ansættelsesforhold. Samarbejdsrelationer Driften og afdelingsbestyrelsen i Gadehavegård, lokale institutioner i området, biblioteket samt lokale virksomheder bidrager til projektet ved at oprette lommepengejobs. Forankring Medarbejderen arbejder for at ordningen bliver en succes, som samarbejdspartnerne vil finansiere som fritidsjob efter endt lommepengeperiode. 28

5.2.2 Aktivitet 2: Fritidsjobindsats for 15-18årige Problemkompleks En del unge i GHG ved ikke, hvordan de skal finde et job eller skrive ansøgning eller CV. Mange har ikke forældre, som kan støtte dem i dette, da der f.eks. er sproglige, uddannelsesmæssige eller sociale barrierer. I en del familier er der ringe eller ingen kontakt til arbejdsmarkedet og forældrenes netværk på lokale virksomheder/ arbejdspladser er dermed skrøbeligt eller ikke-eksisterende. Det betyder, at de unges mulighed for at få job gennem netværk er begrænset. Målgruppe Unge 15-18årige, som er parate til at påtage sig et fritidsjob, samt 13-15årige, som har gennemgået et lommepengeforløb. Der er ca. 180 unge 13-18årige i Gadehavegård. Mål At flere unge 15-18årige i Gadehavegård kommer i fritidsjob. Succeskriterier 20 unge har modtaget vejledning omkring fritidsjobs 10 unge har fået fritidsjob. 5-7 unge fastholder fritidsjobbet efter 3 mdr. ansættelse. Indholdet og praksis for Fritidsjobformidlingen Individuelle samtaler med unge 13-18årige, der afklarer ønsker til og forudsætninger for at varetage et fritidsjob, afvejer støttebehovet og understøtter skrivning af jobansøgning. Afsøgning af netværk i forhold til at finde jobåbninger. Virksomhedsaftaler omkring fritidsjobs, opfølgning med virksomhed og ung indenfor 3 måneder efter ansættelsen. Der laves løbende introkurser for de unge og deres forældre for at give information om, hvilke krav arbejdsgiverne stiller til de unge, og hvad de unge får ud af at have et fritidsjob. Dette skal understøtte forældrenes viden om og opbakning til de unges fritidsjob. Der kan laves et mindre introkursus målrettet de 13-16årige sammen med fritidsjobprojektet i Tåstrupgårds helhedsplan i samarbejde med ungdomsskolen i Høje Taastrup. Gruppeforløb med pigerne i Gadehavegårds pigeklub, unge i Klub Gadehaven og unge i værestedet i Gadehavegård Medarbejderressourcer En medarbejder fra helhedsplanen varetager aktiviteten med 10 timer ugentligt. Der samarbejdes med helhedsplanens lommepengeprojekt. 29

Samarbejdsrelationer Lokale virksomheder, Taastrupgårds boligsociale helhedsplans fritidsjob-indsats, UU- Vestegnen samt ungdomsskolen. Lokale klubber og foreninger for unge. Forankring Det skal undersøges om ungdomsklub, skole samt jobcenter kan indgå i en fælles lokal forankring omkring et fortsat tilbud til jobsøgende 13-18årige. Ungdomsskolen i Høje Taastrup har tidligere lavet mindre kurser for denne aldersgruppe omkring at skrive ansøgninger/cv, gå til jobsamtale og bruge deres netværk for at finde jobåbninger. I pigeklubben i Gadehavegård understøtter de frivillige fra Ungdommens Røde Kors pt. brugerne individuelt i forhold til jobsøgning. 30

5.2.3 Aktivitet 3: Vejledning og jobskabelse for voksne Problemkompleks En del voksne ledige beboere i Gadehavegård har mange forskellige barrierer i forhold til at komme på arbejdsmarkedet eller ind i uddannelsessystemet. En mindre gruppe ledige i kvarteret er ikke tilknyttet jobcentret, de bliver forsørget af deres familier og modtager derfor ingen rådgivning pt. Nogle beboere mangler kontakt til relevante aktører i det kommunale system eller hjælpeorganisationer, der kan støtte dem i at overkomme barriererne og opbygge motivation og overskud til at få et job eller komme i uddannelse. Helhedsplanens erfaring fra arbejdet med at opbygge et Jobnetværk i 2013 i Gadehavegård har vist, at det er meget få beboere, der vælger at gøre brug af et frivilligt gruppetilbud i deres jobsøgning. Det er bl.a. frygten for at møde sin nabo i netværket, der afholder beboerne fra at komme. Høje Taastrup Jobcenter oplever også, at meget få borgere gør brug af jobcentrets frivillige netværkstilbud. Erfaringen fra Tingbjergs helhedsplan 2012-2016 er, at der derimod er stor søgning og behov for individuel rådgivning og brobygning til kommunen / NGO er, i forhold til at hjælpe beboerne med at blive klar til uddannelse eller job. Der er et uudnyttet potentiale i forhold til praktik-, elevplads- og jobskabelse i de eksterne virksomheder, der bruges i tilknytning til driften af Gadehavegård. Her vil helhedsplanen understøtte en bevægelse hen imod, at der øremærkes stillinger og skabes elev- og praktikpladser til Gadehavegårds beboere i disse virksomheder. Målgruppe Primær målgruppe: Voksne, ledige beboere fra 16 år, som er motiverede til at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Der er ca. 450 personer i målgruppen. Sekundær målgruppe: Firmaer som varetager opgaver omkring driften af Gadehavegård Mål At flere beboere i Gadehavegård kommer i uddannelse og/eller job. At flere voksne beboere i Gadehavegård bliver klar til at udnytte jobcenterets og uddannelsessystemets muligheder. At flere beboere tager kurser, praktikker og indgår i frivilligt arbejde, som skridt på vejen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. At der oprettes flere praktikker, elevpladser og reelle jobs i og omkring Gadehavegård 31

Succeskriterier At der gennemføres min. 100 vejledningssamtaler i det første år. At 50% af de vejledte følger en frivillig handleplan eller starter i uddannelse eller job At der i samarbejde med afdelingen og driften oprettes 5 praktik-, elevpladser og jobåbninger, som beboere får førsteret til, i Gadehavegård eller i firmaer som arbejder i området. Indholdet og praksis for vejledningen Frivilligt tilbud om job- og uddannelsesvejledning: - støtte i forhold til at oprette jobagenter på jobdatabaser på nettet, afsøge og udvide netværk for at finde jobåbninger, skrive CV og ansøgninger. - opbakning og støtte til at brugerne tager imod kurser og praktikker i jobcenterregi. - vejledning om mulighederne for at deltage i frivilligt arbejde for at kompetenceopbygge samt opbygge CV og selvtillid - afklarende samtaler omkring væsentligste barrierer for at komme på arbejdsmarkedet/ind i uddannelsessystemet og plan for handlemuligheder - støtte til at komme i kontakt med rette instans i kommunalt regi eller hos lokale NGO er, hvor beboeren kan søge relevant støtte til at overkomme barrierer. Praktisk afsættes der en dag til vejledningssamtaler i beboerhuset. Der lægges vægt på at beboerne kan droppe ind med korte forespørgsler, og der fastsættes et tidspunkt for en samtale. Den boligsociale uddannelses- og jobvejleders funktion er først og fremmest at lytte efter, hvordan den enkelte beboer forestiller sig, at vejlederen kan støtte op om at beboeren nærmer sig uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Hvis der er særlige barrierer, skal vejlederen fungere som brobygger til etablerede tilbud (fx på uddannelsesinstitutioner, i jobcentret, A-kasser, psykologisk eller økonomisk rådgivning) og sammen med beboeren aftale, hvad der skal tages fat på ud fra et helhedsorienteret syn på beboerens situation. Vejlederen kan ved samtykke fra beboerens side deltage i dialogen med det sted, hvor beboeren er i beskæftigelsestilbud med fokus på at gøre beboeren i stand til at bruge tilbuddet på bedst mulig måde. Praktik-, elevplads- og jobskabelse Opdyrkning af praktikpladser, elevpladser og job i Gadehavegårds beboerhus, i driften generelt og hos de virksomheder, som leverer ydelser til Gadehavegård. Øremærkning af åbninger til beboere i Gadehavegård. Aftaler med virksomhederne og beskrivelse af arbejdsgange omkring besættelse af pladserne i samarbejde med jobcenteret eller uddannelsesinstitutioner. Støtte op om kontakten til jobcenteret, så der kan sættes turbo på praktikaftaler etc. 32

Medarbejderressourcer En medarbejder fra helhedsplanen bruger 12 timer ugentligt på aktiviteten i 2014. 15 timer ugentligt i 2015-2017. Samarbejdsrelationer Jobcenteret i Taastrup, U&U vejledning, Familiens Hus/job og uddannelsesvejledning, Den sociale Retshjælp, Gældsrådgivning etc. Driften i Gadehavegård kan bane vejen til samarbejdet med de virksomheder, som de bruger til opgaver i Gadehavegård. Forankring Der ligger evt. en forankringsmulighed hos Jobcenter Høje Taastrup i form af vejledning i Gadehavegård. Driften i Gadehavegård skal på sigt varetage funktionen med at oprette praktikker etc. samt lave aftaler med de virksomheder, som Gadehavegård køber ydelser af om at tage et socialt ansvar i forbindelse med ledige, kvalificerede beboere. Socialt Iværksætteri: Der vil være mulighed for søge fondsmidler til at arbejde med socialt iværksætteri i kvarteret. 33

5.3. Beboernetværk, deltagelse og demokrati Problemkompleks I løbet af de seneste ca. 15 år har Gadehavegårds beboersammensætning ændret sig markant, og i dag har over halvdelen af beboerne etnisk minoritetsbaggrund. For en del af de især ældre, etnisk danske beboere betyder det en øget utryghed, at man ikke kender og forstår sine naboers kultur og sprog. Og fordomme trives på begge sider, blandt andet fordi beboerne lever meget opdelte og ikke benytter sig af de samme sociale og kulturelle tilbud i området. F.eks. kommer der meget få beboere med minoritetsbaggrund i beboercafeen. Samtidig er der flyttet flere udsatte beboere til området; psykisk sårbare, beboere med problemer som misbrug og arbejdsløshed og enlige forsørgere med et lille økonomisk råderum. Denne udvikling betyder, at der i dag generelt er færre sociale ressourcer i kvarteret end tidligere, da en del beboere ikke har overskud til at deltage i aktiviteter og engagere sig i afdelingen. En del beboere, som har forskellige former for psykiske og fysiske lidelser samt misbrug er ensomme, enkelte skaber utryghed for de øvrige beboere, og enkelte er udsætningstruede. Derudover er der et uvist antal nabokonflikter, som er svære at løse, da afdelingen ikke tidligere har haft ressourcer til konfliktmægling. Løsningen på disse bliver enten, at den ene af parterne vælger at flytte væk fra kvarteret, eller også fortsætter konflikten i årevis, og medfører utryghed og utilfredshed for beboerne i opgangen. 9 Beboerdemokratiet i Gadehavegård har, blandt andet på grund af den ændrede beboersammensætning, gennemlevet store politiske konflikter i de sidste tre år. Konflikterne har især handlet om kulturforskelle mellem beboerne, og de har samtidig tydeliggjort behovet for at flere beboere forstår deres handlemuligheder og deltager i afdelingens fællesskaber og i beboerdemokratiet. De mange frivillige beboerklubber og aktiviteter er en del af løsningen på nogle af disse problemer, fordi det frivillige samarbejde mellem beboerne skaber øget tryghed, kendskab og netværk på tværs af grupperinger. Samtidig er frivilligheden en fremtidssikring af afdelingens sociale liv, da afdelingen ikke har midler til at køre sine sociale aktiviteter med lønnet arbejdskraft. 9 Vi kender til en del historier om nabokonflikter fra driften, fra vores Baselineundersøgelse marts 2012 og fra vores daglige kontakt med beboerne i kvarteret. 34

Netværksfremmende aktiviteter i 2013 Der findes mange gode aktiviteter og beboerklubber i Gadehavegård her ved udgangen af den nuværende helhedsplan i 2013. Der er f.eks. en social sportsklub, en motionsforening med træningsfaciliteter, en filmklub for børn, en pigeklub, en bankoklub og flere musikgrupper. Centralt for kvarterets sociale liv er beboerhuset, som rummer Cafe Gadehjørnet, som fire dage om ugen har åbent fra kl. 14 til 20. I cafeen kan man købe et billigt måltid mad, og man kan mødes med sine naboer. Beboerhuset huser mange andre aktiviteter såsom en formiddagscafe, en bankoklub og en lille gruppe ældre kvinder, som mødes hver mandag. Huset og dets aktiviteter bruges især af etniske danskere over 45 år, og maden i cafeen er da også målrettet denne gruppes ønsker. Vision: Kendskab, fællesskab og rummelighed skal styrke glæden ved at bo i Gadehavegård. Frivillighed og inddragelse i konkrete projekter i kvarteret skal øge beboernes handlemuligheder og skabe øget ejerskab til boligområdet og de lokale institutioner, samt give de frivillige mulighed for at udfolde personlige kompetencer. Mål At flere beboere engagerer sig i afdelingens sociale liv. At trygheden og kendskabet på tværs af etnisk baggrund, alder og andre skel øges så flere inkluderes i kvarterets fællesskaber At styrke de frivilliges kompetencer og netværk. Succeskriterier At mindst 150 frivillige er engagerede og yder en indsats for Gadehavegårds sociale liv og aktiviteter/arrangementer. (Opgørelse laves en gang årligt sidst på året) At mindst 50 frivillige får opgraderet deres kompetencer via kurser og rådgivning (optælling foretages løbende via logbog) Aktiviteter 1. Frivilligformidling og netværk 2. Gadehavegård på plakaten Beboerambassadører. 3. Konfliktløsning Tal med din nabo. 4. Samarbejde med socialpsykiatrien 5. Nethood Digitalisering for alle. 35

5.3.1 Aktivitet 1: Frivilligformidling og netværk Problemkompleks Gadehavegård er et kvarter, der udfordres på flere måder bl.a. af den høje fraflytningsfrekvens, hvor tendensen er, at det er de ressourcestærke der flytter ud af området. Kvarterets samlede ressourcekapital er derfor begrænset. Det gør det ekstra vigtigt dels at støtte op om de beboere, der har overskud til at involvere sig i frivilligt arbejde, og dels at forsøge at få flere involveret i det frivillige arbejde i kvarteret. Hvis Gadehavegård skal være et levende, inspirerende og mere trygt sted at bo, er kvarteret afhængig af frivillige initiativer, der på forskellig vis tager hånd om stedets udfordringer. Gode eksempler på tiltag, som er sat i gang af den nuværende helhedsplan i samarbejde med NGO er og lokale samarbejdspartnere er f.eks. Natteravnene, pigeklubben og Bydelsmødre, projekter, som bidrager til en positiv udvikling med fokus på fællesskab og netværk. Målgruppe Nuværende lokale foreninger, grupper eller enkeltpersoner, som allerede laver frivilligt arbejde i Gadehavegård, samt beboere og andre, som kan motiveres til at blive frivillige i kvarteret. Den primære målgruppe omfatter derfor alle voksne i Gadehavegård, dvs. ca. 1500 beboere. Den sekundære målgruppe er borgere udenfor Gadehavegård, som kan motiveres til at arbejde frivilligt i afdelingen. Ved udgangen af nuværende helhedsplan vurderer vi, at der er mere end 100 frivillige i Gadehavegård. Mål At styrke og udvikle det frivillige arbejde i Gadehavegård for på den måde at aktivere beboernes ressourcer At understøtte beboernes ideer/initiativer, som kan medvirke til at løfte områdets sociale kapital. Succeskriterier At mindst 10 frivillige fra GHG deltager på Frivilligcentrets kurser At mindst 12 nye voksne frivillige yder en indsats for det sociale liv i boligområdet. Indholdet og praksis for Frivilligformidlingen Frivilligformidlingens opgave er, at fortælle beboerne om muligheden for at lave frivilligt arbejde i Gadehavegård og motivere flere til at blive frivillige. Derudover skal Frivilligformidlingen formidle kontakten mellem beboere og allerede eksisterende initiativer og hjælpe med at iværksætte nye frivillige initiativer og netværksaktiviteter i kvarteret. 36

Metoden er en kombination af kampagner omkring frivillighed, f.eks. små film på facebook, youtube etc., artikler i Gadespejlet og andre former for formidling, samt mere målrettet rekruttering med fokus på bestemte målgrupper. Frivilligformidlingen skal involvere Gadehavegårds frivillige i den nationale frivillighedsdag i slutningen af september, samt generelt styrke de eksisterende samarbejder med nationale NGO er og være med til at udvikle og opstarte flere fælles projekter med støtte fra NGO er. Der skal afholdes et årligt takke-arrangement for alle frivillige i Gadehavegård i samarbejde med Beboerambassadørerne, og der skal udvikles en frivilligpolitik for helhedsplanen, som kan overlevere til afdelingen. Formålet med disse aktiviteter er både at sætte fokus på de frivilliges indsats, og at give flere beboere lyst til at bidrage. De nye netværksskabende aktiviteter, som helhedsplanen er med til at starte op, skal så vidt muligt forankres i afdelingen, og det er i mange tilfælde de frivillige, som skal overtage ansvaret. Derfor skal de frivilliges kompetencer styrkes via kurser i den nye helhedsplan, og det skal sikres at viden omkring afholdelse af arrangementer overleveres ved f.eks. at udarbejde en manual til Gadehavegårddagen og andre arrangementer. Frivilligformidlingen skal i samarbejde med Frivilligcenter Høje-Taastrup tilbyde kurser til de frivillige, og der skal udvikles nye kurser, som klæder de frivillige på til projektledelse, f.eks. fundraising, budget og regnskab, projektledelse mv. Medarbejderressourcer En medarbejder afsætter 8 timer om ugen til aktiviteten i 2014. I 2015 stiger timetallet til 10 og i 2016 og 2017 15 timer pr. uge, da vi forventer, at nogle af de øvrige aktiviteter i helhedsplanen afføder nye frivillige og netværkstiltag. Samarbejdsrelationer Frivilligcentret i Høje-Taastrup kommune, Afdelingsbestyrelsen samt interne og eksterne frivillige foreninger og organisationer, som vil samarbejde omkring det frivillige liv. Forankring Via et øget fokus på kurser og uddannelse af de frivillige, arbejder vi hen imod at klæde de frivillige på til i vid udstrækning at blive foreningsparate og dermed selvorganiserede. På sigt ønsker vi, at flere lokale foreninger bliver meldt ind i Frivilligcentret og fremover modtager støtte og vejledning derfra. Frivilligcenterets samarbejder med helhedsplanen om blandt andet hvervning af nye frivillige og om kompetenceudvikling og relevante kurser til de frivillige, som både kan afvikles lokalt og på centret. Det nuværende Aktivitetsudvalg 10 som fra 2014 overgår til at være Beboerambassadører skal forankres i afdelingen i et tæt samarbejde med afdelingsbestyrelsen. 10 Aktivitetsudvalget er en skiftende gruppe beboere, som i de sidste 3 år har været medarrangører af flere store fællesarrangementer i afdelingen. 37

5.3.2: Aktivitet 2: Gadehavegård på plakaten - Beboerambassadører Problemkompleks Gadehavegård lider i dag både internt blandt beboerne og eksternt af et dårlig image, og er især kendt som en ghetto, der kæmper med sociale problemer og kriminelle unge. Internt betyder dette, at nogle beboere er flove over eller kede af at bo i afdelingen, og en del af især de ældre beboere er utrygge på grund af de mange negative historier i medierne samt alle de negative rygter, sande såvel som usande, som altid er i omløb. Ventelisterne til en bolig i afdelingen er i 2013 meget kort, og boligadministrationen oplever at potentielle nye beboere, som har fået tilbudt en bolig i afdelingen takker nej, fordi de har hørt negative historier, eller fordi de ved, at afdelingen er på den såkaldte ghettoliste. På trods af det dårlige image, har kvarteret mange positive ting at byde på, bl.a. cafeen, nærheden til skole, institutioner og bibliotek, mange aktiviteter, som man kan engagere sig i, fine grønne omgivelser og mange engagerede beboere. Der er også mange unge, som klarer sig godt, og er i gang med en uddannelse, og der er også gode eksempler på venskaber blandt beboerne på tværs af kulturelle og andre forskelligheder. De gode historier om Gadehavegård skal fortælles både internt i afdelingen og udadtil til omverdenen, og der skal være flere fælles arrangementer, hvor man kan møde sine naboer på tværs af skel og nedbryde fordomme. Målgruppe Den primære målgruppe (afsendere/aktive) er 10-20 frivillige beboere, som ønsker at gøre en forskel for kvarteret ved at styrke det interne og eksterne image gennem formidling og aktiviteter. Den sekundære målgruppe (modtagere/deltagere) er alle beboere i afdelingen med fokus på nye beboere samt Gadehavegårds naboer i andre bebyggelser og kvarterer. Mål At fortælle den positive historie om Gadehavegård både internt til beboerne og eksternt til kvarterets naboer. At styrke naboskabet i kvarteret på tværs af diverse skel ved at afholde sociale arrangementer, hvor beboerne kan mødes om noget positivt. Succeskriterier Der afholdes 4 arrangementer i samarbejde med Beboerhusets café, hvor mindst 50 beboere af blandet etnisk oprindelse deltager. Der kommer mindst 60 spisende gæster i cafeen pr. uge. En bredt sammensat beboerredaktion udgiver 3 beboerblade og/eller anden formidling om Gadehavegård. 38

Indholdet og praksis for Beboerambassadører Der skal rekrutteres en gruppe på 10-20 beboerambassadører som kan være forgængere i forhold til at skabe og formidle de positive historier om Gadehavegård både indadtil og udadtil. Gruppen skal sammensættes så bredt som muligt af voksne og unge beboere, og der arbejdes med at opdele gruppen i to undergrupper: 1. Aktivitetsudvalget, som skal arrangere de traditionelle fester og arrangementer i kvarteret. Det findes allerede, og udvalget skal suppleres op med flere aktive beboere og styrkes med kurser og rådgivning. 2. En formidlings-gruppe, som skal formidle de gode historier via f.eks. beboerbladet Gadespejlet, facebook mm. Beboerambassadørernes opgaver bliver at arbejde med at skabe mere positiv opmærksomhed omkring Gadehavegård som attraktivt boligområde ved afholdelse af diverse events, at fremme netværket mellem beboerne ved bl.a. at byde velkommen til nye beboere, og at formidle de positive historier via de interne medier som Gadespejlet og f.eks. facebook og de eksterne medier som f.eks. lokalpressen. Centralt bliver samarbejdet med Gadehavegårds café Gadehjørnet, som kan rumme både sociale og kulturelle events, og hvor beboerne også har mulighed for at mødes over et billigt måltid mad. Beboerambassadørerne skal uddannes med forskellige kurser i f.eks. fundraising, projektledelse og formidling. I samarbejde med Domea og afdelingens bestyrelse udvikler gruppen nye måder at præsentere nye beboere for kvarteret og dets muligheder. Der kan f.eks. afholdes informationsmøder med spisning for nye beboere i cafeen, hvor både drift, helhedsplan og frivillige beboere er tilstede. Større events, hvor omverdenen inviteres indenfor kan f.eks. være; den årlige Gadehavegårddag med loppemarked, musik og aktiviteter, koncerter og foredrag i cafeen, guidede ture i området eller et motionsløb. Der skal udarbejdes en mere præcis projektbeskrivelse ved den nye helhedsplans opstart. Medarbejderressourcer Der skal i alt bruges ca. 10 timer pr. uge på de to udvalg. Projektlederen varetager i samarbejde med en medarbejder sammensætningen og udviklingen af formidlingsgruppen samt samarbejdet med afdelingsbestyrelsen omkring beboerbladet mv. En projektmedarbejder varetager samarbejdet med Aktivitetsudvalget omkring forskellige events. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes tæt med afdelingsbestyrelsen omkring beboerambassadørerne. Gadehavegårds beboercafé rummer mange muligheder for at styrke det positive møde 39

mellem forskellige beboergrupper og dermed øge tryghed, kendskab og netværk mellem beboerne, hvorfor cafeens bestyrer er endnu en vigtig samarbejdspartner. Domea samt afdelingens drift er også vigtige samarbejdspartnere især omkring formidling, pressekontakt og nye beboere. Forankring De to grupper af beboerambassadører skal på sigt klædes på til at kunne agerer uden bistand fra sekretariatets medarbejdere. De erfarne frivillige fra afdelingens aktivitetsudvalg, som allerede varetager en del fester og arrangementer i kvarteret, skal være en del af denne forankring. 40

5.3.3 Aktivitet 3: Konfliktmægling i nabokonflikter Problemkompleks Konflikter mellem naboer fører til utrygge og utilfredse beboere og fraflytninger fra Gadehavegård. Center for Konfliktløsning beskriver, hvordan danskerne sjældent får talt med deres naboer om irritationskilder og utilfredshed i tide, hvilket fører til optrapning af nabokonflikter, der går i hårknude. Centeret refererer desuden til undersøgelser der viser, at hver fjerde dansker der bor i etagebyggeri, føler sig generet af støj fra naboer. Beboerne i Gadehavegård har mulighed for at klage til boligselskabet, men i dag tilbydes der ikke et alternativ til den skriftlige klage, som bliver behandlet administrativt og som sjældent løsner op for konflikterne. I nuværende helhedsplan hører vi jævnligt om beboeres konflikter. Disse konflikter har ofte stor indflydelse på, hvem der deltager i arrangementer og vi ønsker i denne helhedsplan at adressere konflikterne i det omfang beboerne frivilligt vil deltage i konfliktløsning. Målgruppe Alle beboere i Gadehavegård. Ejendomskontoret anslår, at der er ca. 30 40 naboklager i Gadehavegård om året. Mål At flere nabokonflikter løses gennem dialog. At skabe bedre naboskaber og netværk i Gadehavegård. Succeskriterier At mindst 10 beboere tager imod tilbuddet om en individuel samtale. At mindst 5 beboere oplever at komme i dialog med deres nabo på baggrund af samtalen. At mindst 3 beboere oplever at konfliktniveauet er sænket/eller at konflikten ophører efter indsatsen. Indhold og praksis for Konfliktmægling i nabokonflikter Konfliktløsning mellem beboere i samarbejde med ejendomskontoret. Samarbejdet går i praksis ud på at ejendomskontoret og helhedsplanens sekretariat kan tilbyde klagende beboere et møde med den ansvarlige medarbejder fra helhedsplanens sekretariat. Mødet drejer sig om, hvordan beboeren kommer videre i den konkrete konflikt hvordan man får genoptaget kontakten og møder naboen med tydelighed og et åbent sind. Metoden lægger sig op af Center for Konfliktløsning s tilgang. At der i en konflikt skal tages hensyn til både sagen og relationen, og at beboeren støttes i at blive klar på egen oplevelse af fakta, de følelser der er på spil og det behov der ikke bliver dækket. Medarbejderen støtter beboeren i at finde frem til nye handlemuligheder, der kan betyde, at beboeren vil etablere eller genoptage dialogen med naboen og dermed skabe løsninger, der er holdbare for 41

begge parter. Hvis den klagende beboer ikke tør tage kontakt til naboen på egen hånd tilbydes en mægling, hvor medarbejderen er til stede. Medarbejderressourcer En medarbejder fra helhedsplanen bruger 3 timer pr. uge fra 2015. I 2014 påbegyndes tilbuddet om mæglingen, når der er ressourcer og behov. Ejendomskontoret bidrager med rekruttering til og evt. deltagelse i mæglingsmøderne. Samarbejdsrelationer Ejendomskontoret, Domea samt afdelingsbestyrelsen. Forankring Det skal undersøges om det er muligt at uddanne en medarbejder i driften til at kunne varetage konfliktmægling efter helhedsplanens ophør. 42

5.3.4 Aktivitet 4: Styrket samarbejde med socialpsykiatrien Problemkompleks Gadehavegård har ifølge Social- og Handicapcenteret en overrepræsentation af psykisk sårbare beboere, der benytter sig af centerets tilbud. Det er også i dag forbundet med tabu at have en psykisk lidelse og samtidig med, at en stor del af beboerne med psykisk sårbarhed føler sig isolerede i Gadehavegård, er der også en tendens til at naboerne ikke føler, at de kan / skal kunne rumme denne gruppe beboere. Tanken bag projektet er, at mere information samt mødet med de psykisk sårbare i afdelingens aktiviteter vil gøre gruppen af beboere med psykisk sårbarhed til en mere naturlig del af hverdagen i lokalområdet, hvilket kan medvirke til at nedbryde fordomme og fremme social inklusion. Mål At beboere, som deltager som frivillige eller brugere i aktiviteter i afdelingen, opnår mere viden om og dermed mere tryghed i forhold til kontakten med psykisk sårbare naboer. At øge antallet af psykisk sårbare, der gør brug af Gadehavegårds foreningsliv og aktiviteter. Målgruppe Psykisk sårbare beboere, som er parate til at indgå i fællesskaber i kvarteret. Sekundær målgruppe er alle beboere i Gadehavegård, som har kontakt med psykisk sårbare naboer i deres kvarter med særligt fokus på foreningsaktive frivillige beboere. Pr. 1/7 2013 er der 35 beboere i Gadehavegård, som er tilknyttet socialpsykiatrien. Heraf er de 4 tilknyttet Ungeteamet (18-35 år). 7 modtager støtte i egen bolig, 10 modtager støtte i aktivitets- og træningscenter og 14 er tilknyttet værestedet på Gasværket. Herudover er der 15 beboere i Gadehavegård, som er tilknyttet Socialpædagogisk enhed dvs. som er tilknyttet området for mennesker med udviklingshæmning. I alt er 50 beboere i Gadehavegård tilknyttet en eller anden form for støtte i Social- og handicapcenteret. Der kan være tale om flere, idet socialpsykiatrien har et tilbud, man kan komme anonymt i. Succeskriterier At mindst 30 beboere deltager i aktiviteter, som er iværksat for at fremme viden og dialog om psykisk sårbarhed mellem beboere. At 5 for Social og handicapcenteret kendte beboere med psykisk sårbarhed har deltaget i aktiviteter i Gadehavegård Indhold og praksis for styrket samarbejde med socialpsykiatrien Sekretariatets medarbejder arrangerer i samarbejde med medarbejdere fra social psykiatrien oplæg om psykisk sårbarhed efter samme skabelon, som vi har brugt i 43

efteråret 2013. Psykisk sårbare beboere støttes i at deltage i klubber og arrangementer i kvarteret via deres kontaktperson eller medarbejder på værestedet Gasværket. Medarbejderressourcer En medarbejder fra helhedsplanen bruger 2 timer pr. uge til aktiviteten. Derudover deltager medarbejdere fra Socialpsykiatrien i Høje Taastrup kommune i projektet. Samarbejdsrelationer Socialpsykiatrien i Høje Taastrup kommune sundheds- og omsorgscenter, klubber og foreninger i området samt evt. større NGO er som f.eks. SIND. I 2014 deltager Sundhed i Gadehavegård i samarbejdet. Forankring Det skal undersøges om en NGO som f.eks. SIND fremover kan samarbejde med cafeen/afdelingen og kommunen omkring fortsat information til beboerne omkring psykisk sårbarhed. Såfremt der er ressourcer til det, skal kommunens opsøgende psykiatriske team fortsat støtte deres brugere i at deltage i aktiviteter i afdelingen. 44

5.3.5 Aktivitet 3: Nethood IT for alle Problemkompleks Mange af Gadehavegårds beboere mangler IT kundskaber og adgang til internet og computer, og da kommunen digitaliseres fra 2015 er det et stort problem. Undersøgelser viser at det kun er ca. 20% af beboerne i Høje Taastrup kommune, som er parate til den kommende digitalisering. Ca. 200 ældre beboere vurderes at have problemer med IT. Målgruppe Alle voksne især ældre beboere og beboere med dårlige sprogkundskaber og lavt uddannelsesniveau, som mangler IT-kundskaber og har behov for vejledning i forbindelse med især den kommunale digitalisering. Mål At støtte beboere, som ikke er parate til at indgå i den digitaliserede kommune med ny viden og vejledning i forhold til konkrete IT-problemer. Succeskriterier At mindst 5 beboere pr. uge benytter sig af IT-cafeen. At de frivillige fastholdes, og at der findes nye frivillige når det er nødvendigt. Indholdet og praksis for Nethood It-cafeens frivillige skal understøttes og tilbydes kurser i frivilligcentret. Det tekniske udstyr skal vedligeholdes med hjælp fra sekretariatets IT-supporter. Samarbejdet mellem IT-cafeen og beboerhuset/afdelingsbestyrelsen skal sikres, og tilbuddet skal formidles til alle beboere i kvarteret. Medarbejderressourcer En medarbejder bruger 1 time pr. uge på aktiviteten. Samarbejdsrelationer Biblioteket, beboerhuset og afdelingsbestyrelsen. Forankring It cafeen køres af frivillige, og den skal videreføres af afdelingen i samarbejde med frivilligcentret, afdelingsbestyrelsen og biblioteket. 45

6. Organisering og evaluering 6.1 Organisation Sekretariat og projektlederens rolle Et lokalt projektsekretariat varetager det daglige arbejde med udførslen af de boligsociale indsatser. Sekretariatet ledes af en projektleder, som varetager daglig drift og ansættelse og ledelse af medarbejdere. Projektlederen deltager i Gadehavegårds samarbejdsudvalg sammen med afdelingsbestyrelsen, driften og boligselskabet, og derudover deltager projektleder eller medarbejdere jævnligt i afdelingsbestyrelsens møder. Boligselskabet DFB ved Domea varetager de administrative opgaver i forbindelse med sekretariatets arbejde. Fokus på kommunikation Projektlederen varetager arbejdet med at igangsætte mindre indsatser omkring styrkelse af afdelingens image og kommunikation. Der skal laves en ny fælles hjemmeside med driften og afdelingsbestyrelsen, der skal uddannes borgerjournalister til formidling af de mange gode tiltag i kvarteret, og både ansatte og beboerdemokrater skal klædes bedre på i forhold til håndtering af pressen. Der kan derudover laves mindre kampagner omkring deltagelse og handlemuligheder i beboerdemokratiet. Projektlederen er tovholder på disse indsatser, men opgaverne udføres af eksterne konsulenter. Styregruppen Ansvaret for helhedsplanens fremdrift placeres i en styregruppe med repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen, boligorganisationen og Høje Taastrup kommune. Helhedsplanen skal være en del af et årligt styringsdialogmøde mellem kommunen og boligorganisationen. Det er målet at der skal være en arbejdsgruppe for hvert indsatsområde. I forhold til indsatsområdet Børn, unge og familier, så kan nedenstående kvarterpartnerskab/ssp gruppe fungerer som arbejdsgruppe. For Beboernetværk, deltagelse og demokrati kan det nuværende samarbejdsudvalg, som består af drift, boligorganisation, bestyrelse, helhedsplan og cafebestyrer danne grundlag for en arbejdsgruppe. Denne kan evt. suppleres af frivilligcentrets medarbejder, og møderne kan afholdes som indledning til SUmøderne, der i forvejen afholdes hver anden måned. I forhold til det sidste indsatsområde Beskæftigelse, uddannelse og erhverv skal der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af helhedsplanens medarbejder samt 1-3 af de vigtigste samarbejdspartnere. 46

Kvarterpartnerskab Gadehavegård Helhedsplanen deltager i den lokale SSP-gruppe. Den nuværende helhedsplan har i samarbejde med den lokale fritids- og ungdomsklub opstartet et såkaldt Kvarterpartnerskab, som er en koordinerende gruppe bestående af lokale institutioner og foreninger som arbejder med børn og unge i kvarteret samt boligselskabets drift og administration. Samarbejdet omkring denne tværgående gruppe skal styrkes i den nye helhedsplan, og møderne skal afholdes som indledning til SSP-møderne, for at sikre at flere møder op. Desuden kan de lokale daginstitutioner og SFO er inviteres ind i samarbejdet, da de ikke tidligere har deltaget. 6.2 Evaluering Opstarts-måling I helhedsplanens opstart foretager sekretariatets medarbejdere i fællesskab en opsøgende indsats til beboerne i afdelingen. Udformningen af denne indsats skal aftales blandt medarbejderne i sekretariatet på baggrund af de tidligere erfaringer med blandt andet Baseline-undersøgelse. Fokus i den opsøgende indsats vil være på at formidle at den nye helhedsplan nu er gået i gang, og at indsamle relevant viden om målgrupper og rekruttere til aktiviteter. Årlig evaluering Medarbejderne i sekretariatet udfører i samarbejde med projektlederen evalueringer af aktiviteter, og laver opfølgning på indikatorer samt tilbagemelding til Landsbyggefonden. Projektlederen skriver årligt et mindre evalueringsnotat til styregruppen, ud fra de indsendte resultater til Landsbyggefonden. Evalueringen skal kortfattet analysere og vurdere de opnåede resultater i relation til de angivne succeskriterier for aktiviteterne. Der foretages tre årlige evalueringer, som er klar ultimo januar 2015, 2016 og den afsluttende evalueringsrapport december 2017. Udover dette gøres status over fremdriften i aktiviteterne på aktivitetsniveau op til hvert styregruppemøde, ved hjælp af den årligt opdaterede milepælsplan. Afsluttende evaluering(er) Ved helhedsplanens afslutning laves en større evalueringsrapport, der vurderer om de overordnede mål og succeskriterier for indsatsområderne er opnået, samt hvilke sideeffekter og andre resultater, der er opnået. Denne evaluering foretages af projektlederen og er primært en målopfyldelses-evaluering. For at kunne gå i dybden med de opnåede resultater, samt metoder og proces, foretages der yderligere 2-3 indsatsspecifikke evalueringer. Det bliver dels på nogle projekter, hvor der har været en indsats i gang i en længere periode, og dels på nogle af de nye satsninger i helhedsplanen, f.eks. projekterne i det nye indsatsområde Uddannelse, 47

beskæftigelse og erhverv. Der hyres ekstern evaluator til at foretage de indsatsspecifikke evalueringer ved opstart af projektet, så evaluator er med undervejs. Vi vælger, at evaluere indsatserne tættere på, frem for at foretage en beboerundersøgelse før og efter, da en indsatsspecifik evaluering giver en langt bedre idé om sammenhæng mellem indsats og resultat. I første kvartal af 2014 laves en førmåling på nedenstående data, som indgår i den årlige evaluering. Det er dog ikke alle data, hvor der skal foretages førmålinger. Følgende data indgår i den årlige evaluering, enkelte data indgår kun i den afsluttende evaluering: Antal forældre, der deltager i forældreaktiviteter på skolen (forældrecaféen, familienetværket og fyraftensmøder på skole/bibliotek). Antal forældre, der er frivillige i Høje Taastrup Idrætsforening(HTI), ungdomsklubben m.fl.. Afdelingens hærværkskonto. Antal børn/unge, der er aktive i HTI, i udvalgte beboerklubber og større beboeraktiviteter. Antal børn/unge der har deltaget i Streetmasters aktiviteter Antal forældre, der støtter op om og engagerer sig i Streetmasters aktiviteter. Antal brugere i værestedet for unge og status over brugernes job- og uddannelsessituation og foreningsdeltagelse. Antal børn og unge i Gadehavegård i alt Antal unge, der har fået hjælp til at få fritidsjob eller erfaring fra lommepengejob. Antal voksne, der får hjælp og vejledning til at finde job, praktik eller uddannelse. Antal voksne, der har fået et mere aktivt liv med job, uddannelse eller foreningsliv. Antal frivillige i Gadehavegård sociale aktiviteter, klubber m.m. Antal beboere, der har modtaget kompetenceudviklende tilbud ift. frivilligt arbejde. Antal spisende gæster i Beboercaféen Gadehjørnet Antal beboere som har taget imod tilbuddet om konfliktrådgivning. Antal beboere, som har oplevet, at de er kommet i dialog med deres nabo på baggrund af samtalen. Antal beboere, som har oplevet at konfliktniveauet er sænket/eller at konflikten ophører efter indsatsen. Formidling Resultaterne af den afsluttende evaluering, samt de indsatsspecifikke evalueringer skal formidles til både beboere og samarbejdspartnere. Formålet er både at indsamle viden om områdets problemer og styrker, samt at skabe kendskab til og rekruttere til helhedsplanens indsatser. Helhedsplanens resultater skal formidles til samarbejdspartnere og beboere på et seminar i sidste halvdel af 2017. 48