Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere af de nævnte projekter i planen kan få væsentligt betydning for miljøet. Da projekterne ikke er endelig projekteret er de enkelte projekter ikke blevet miljøvurderet. Der vil derfor skulle ske en ny miljøvurdering af hvert enkelt projekt når de endelig foreligger. Ligeledes skal det vurderes om der skal laves VVM på de enkelte projekter. I området som risikostyringsplanen dækker, er der adskillige fredninger og andre beskyttede områder også kaldet 3-områder. Risikostyringsplanen dækker hele Natura 2000-område nr. 94, Odense Fjord. Området er primært et marint udpeget område, men der er flere kystnære arealer tilknyttet, typisk strandenge og lignende. Etablering eller udvidelse af kystbeskyttelsesanlæg vil dermed med stor sandsynligvis berøre Natura 2000 området. Der vil for flere af de fysiske anlægsprojekter derfor med overvejende sandsynlighed medfører at der skal laves en miljøvurdering med tilhørende miljørapport. Lovgrundlag Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter om kystsikring til sikring mod oversvømmelse. Ydermere kan realisering af planen muligvis påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde. Dermed er planen underlagt bestemmelserne i Miljøvurderingsloven nr. 580 af 18. juni 2012, specifikt 3: Når en myndighed tilvejebringer følgende planer og programmer, eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering, da disse planer og programmer antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet: 1. Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4 (bilag 4, pkt. 10k: Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg) 2. Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt (Natura 2000-område nr. 94 Odense Fjord) Nærværende miljørapport er udarbejdet efter Miljøvurderingslovens 7, stk. 1 og 2, samt bilag 1 af de tre kommuner Kerteminde, Nordfyns og Odense.
Skitsering af risikostyringsplanen Odense, Nordfyns og Kerteminde kommuner skal på baggrund af Kystdirektoratets kortgrundlag og analysearbejde gøre rede for de forskellige risici og oversvømmelsesområder inden for det udpegede område. Derefter skal der opstilles en Risikostyringsplan for de afhjælpende foranstaltninger, som kommunerne på baggrund af analyser finder nødvendige. Risikostyringsplanen indeholder en vurdering af faren for oversvømmelser og en beskrivelse af oversvømmelsesskaden. Der er sat mål for håndtering af oversvømmelses-risici inden for de udpegede områder. Der er identificeret en række passende afværgetiltag og en prioritering af disse. Risikostyringsplanen for Odense Fjord er lavet i et fælles kommunalt samarbejde mellem Nordfyns, Odense og Kerteminde Kommuner. Miljøstatus og udvikling, hvis planen ikke gennemføres Status Status ifølge den af Staten opstillede model er at der vil ske omfattende oversvømmelser flere steder rundt langs Odense Fjord ved en såkaldt 20 år hændelse (betegnelsen for stormflod) under de nuværende klimatiske forhold. I Nordfyns Kommune skulle der ske væsentlig oversvømmelse ved Hasmark Strand, ind i Landvandskanalen syd for Gudskov, samt store dele af Lumby Inddæmmede Strand. I Odense Kommune skulle der ske oversvømmelse af størstedelen af Stige Inddæmmede Strand, Stigeområdet, langs kanalen, langt op i Odense Å og ved Skibhusene, samt store dele af Seden Strand. I Kerteminde Kommune vil store dele af kysten op mod Munkebo, Fedsodde, Dræby og en del af det vestlige Munkebo blive oversvømmet. Udvikling Såfremt Risikostyringsplanen (eller dele af den) ikke realiseres vil udviklingen af de klimatiske forhold betyde at borgere i lavtliggende kystnære områder i de tre kommuner på sigt vil opleve hyppigere oversvømmelser, og borgere som ikke oplever oversvømmelser i dag vil begynde at blive berørt af stormflodshændelser. Dette vil være en konsekvens dels af den generelle stigning i havvandstanden (anslået 0,3 m frem til 2050 og 0,7 til 1,2 m frem til 2100), samt en formodning om en intensivering i både styrke og hyppighed af stormhændelser. Uden yderligere sikring af visse områder vil private boliger, erhvervsområder og offentlige institutioner og infrastruktur blive uanvendelige med væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser på lokalt og regionalt niveau. Konsekvenserne er yderligere beskrevet i Risikostyringsplanen.
Miljøforhold i områder, der kan blive væsentligt berørt Da Risikostyringsplanen omfatter et stort område, er der flere udpegninger af beskyttede natur- og kulturområder (Natura 2000, Fredninger og Naturbeskyttelseslovens 3), samt områder med mulig eller kendt forurening (V1 eller V2-kortlægning), hvor tilstandsændringer kun vanskeligt eller kun i særdeles begrænset omfang kan ske. Relevante miljøproblemer med særligt fokus på international naturbeskyttelse Anlæg eller udvidelse af diger og andre kystbeskyttelsesanlæg vil med stor sandsynlighed finde sted i eller nær områder udpeget i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3, typisk som strandengsarealer (men også enge, moser, heder mv.). Disse områder må jf. loven ikke tilstandsændres, men der kan dispenseres såfremt tilstandsændringen er af positiv karakter. Naturbeskyttelseslovens 3 På nuværende tidspunkt er de forskellige anlægs størrelse og nøjagtige placering ikke fuldt ud kendte, og det kan dermed ikke afgøres hvor og om 3-arealer bliver påvirket. Der kan blot opsættes en målsætning om af der ved etablering af disse anlæg så vidt muligt søges at undgå placeringer i 3 udpegede naturområder. Hvor det ikke kan undgås, vil det sandsynligvis være mere acceptabelt med en så landværts placering som muligt, således at eks. strandengene kan bevare en så naturlig hydrologi som muligt. Eventuelle dispensationer fra 3 skal gives på enkelt sagsniveau og efter en konkret vurdering. Der kan ikke gives generelle udtalelser om muligheden for at kunne opnå dispensation eller ej. Fredninger Enebærodde, kysten ved Hofmansgave samt enkelte mindre øer er omfattet af fredning nr. 222, Hofmansgave. Jf. fredningsbestemmelserne må der ikke foretages terrænændringer, bortset fra arbejder der har forbindelse med kystsikring. Etablering af kystbeskyttelse i form af jorddiger med ler/sten-kerne vil dermed ikke stride mod fredningsbestemmelser, mens andre former for anlæg, eks. betonsikring el. lign. sandsynligvis ikke vil kunne etableres uden dispensation fra fredningen. Dette vil således blive relevant såfremt tankerne om sluse i selve Gabet ønskes realiseret. Odense Ådal er omfattet af fredning nr. 7954.03, Odense Ådal etape III. Jf. fredningsbestemmelserne må der ikke foretages terrænændringer, dog kan Fredningsnævnet tillade dette i forbindelse med naturpleje og naturgenopretning samt ved arkæologiske udgravninger. Etablering af kystbeskyttelse vil dermed kræve dispensation fra denne fredning. Der er i risikostyringsplanen dog ikke umiddelbart lagt op til etablering af fysisk anlæg nær Odense Å inden for fredningsgrænsen. Natura 2000-områder Risikostyringsplanen dækker hele Natura 2000-område nr. 94, Odense Fjord. Området er primært et marint udpeget område, men der er flere kystnære arealer tilknyttet, typisk strandenge og lignende. Etablering eller udvidelse af kystbeskyttelsesanlæg vil dermed med stor sandsynligvis berøre Natura 2000 området. Der vil for flere af de fysiske anlægsprojekter derfor skulle udarbejdes konsekvensvurderinger i henhold til Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 1. maj 2007).
Da anlæggene på nuværende tidspunkt ikke er fuldt beskrevne, hverken i udformning eller placering, kan der for nærværende ikke gennemføres egentlige konsekvensvurderinger, men mere opsættes retningslinjer for hvor og hvordan anlæggene skal søges etableret for at imødekomme konflikter med Natura 2000- udpegningen. Overordnet set vurderes det at de foreslåede anlæg i sig selv ikke vil kompromittere Natura 2000-områdets integritet. Undtaget herfra er dog muligvis etablering af sluse i Gabet. Denne vil kunne forstyrre vandstrømme i området som helhed, særligt når slusen vil være lukket for at hindre ekstreme vandstande. Dette vil dog kun forekomme i særlige tilfælde, og set i det store perspektiv vil den lukkede sluse sandsynligvis ikke medføre egentlige ændringer i fjorden. Ud over selve sluseporten vil slusen dog bestå af nogle anlæg som porten kan støde op i mod for at lukke hullet så tæt som muligt. Det kan på nuværende tidspunkt ikke afvises at disse støtteanordninger vil ændre på vandgennemstrømningen i Gabet og dermed i fjorden. Det konkluderes at der er en risiko for at etableringen af sluse i Gabet kan medføre ændringer i sedimentationsmønstrene i fjorden, og at dette kan have påvirkninger på eksempelvis lavvandede områder, sandbanker og lignende. Der skal, såfremt slusens ønskes realiseret, lægges størst mulig vægt på afklaring af disse forhold, således at slusen ikke kommer i strid med Habitatbekendtgørelsens bestemmelser om naturbeskyttelse. På nuværende tidspunkt er de øvrige kystbeskyttelsesanlægs størrelse og nøjagtige placering ikke fuldt ud kendte, og det kan dermed ikke afgøres hvor og om habitat-arealer eller arter bliver påvirket. Der kan blot opsættes en målsætning om af der ved etablering af disse anlæg så vidt muligt søges at undgå placeringer i såkaldt habitatnaturområder. Hvor det ikke kan undgås, vil det sandsynligvis være mere acceptabelt med en så landværts placering som muligt, således at eks. strandengene kan bevare en så naturlig hydrologi som muligt. Jordforurening Visse steder langs fjorden er der konstateret eller mistanke om jordforurening. Dette skal iagttages ved detailprojektering af samtlige anlægstiltag. Visse steder kunne det overvejes om dige- eller sluseanlæg med fordel kunne placeres netop hvor disse forureninger ligger, idet der samtidig med udgravning til etableringen, så kunne foretages oprydning/oprensning af den forurenede jord. Jordforureningen bør i øvrigt holdes på landsiden af diverse anlæg, idet der på sigt vil komme kraftigere og hyppigere belastning på vandsiden med forøget risiko for udsivning eller udledning med deraf følgende miljøpåvirkning. Inddragelse af internationale miljøbeskyttelsesmål Det vurderes at de enkelte tiltag med stor sandsynlighed i sig selv ikke vil påvirke internationale miljøbeskyttelsesmål, særligt Natura 2000 udpegningen. Med overholdelse af de ovenfor opstillede retningslinjer kan denne sandsynlighed yderligere reduceres. Tiltaget med sluseporte i Gabet bør dog vurderes separat, idet påvirkningen er mere sandsynlig og kraftigere. På nuværende tidspunkt kan internationale mål ikke inddrages yderligere.
Planens sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet Realisering af Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 vil mindske sandsynligheden for oversvømmelse og dermed ødelæggelse af væsentlige menneskellige værdier i form af privat beboelse, private industrierhvervsområder, landbrugsområder, samt offentlig infrastruktur og institutioner. Der vil være en væsentlig positiv påvirkning på det samfundsøkonomiske område i en langtidssikkerhed for et større landområde. Det kan ikke afvises at der naturmæssigt set kan være påvirkninger af negativ karakter. Med de opstillede retningslinjer vurderes det dog at påvirkninger vil være tålelige sammenholdt med den positive samfundspåvirkning. Hvis anlæggene etableres vil natur i langt de fleste tilfælde på sigt kunne indfinde sig igen. Der vil muligvis ikke være tale om præcis den samme natur på samme sted, men muligvis nye eller andre arter, typer eller samfund, som ikke kan betegnes som ringere eller bedre end de nuværende. Anlæggene forventes ikke at ville medføre tilførsel af næringsstoffer eller miljøfremmede stoffer, der typisk anses for naturforringende. Afværgeforanstaltninger De beskrevne retningslinjer for minimering af miljøpåvirkningerne vurderes i først omgang som tilstrækkelige afværgeforanstaltninger. Der kan dog i forbindelse med de egentlige anlægsprojekter indgå yderligere foranstaltninger, så der ses yderligere miljøpåvirkninger. Behandlede alternativer De to største anlægsprojekter med forhøjelse/sikring af Drejet samt sluse i Gabet vurderes at være alternativer til de øvrige mindre digeforhøjelser eller sikringer, samt sluse i kanalen ved indsejlingen til selve Odense Havn. Der er ikke blevet vurderet på den mulighed at fjerne eller mindske de menneskelige værdier i det oversvømmelsestruede område, da størstedelen af disse værdier er under privat eje, hvor det offentlige ikke umiddelbart har beslutningskompetence eller rådighedsret. 0-alternativet (at foretage sig ingenting) er beskrevet ovenfor. Overvågning For de eksisterende diger er digelaug, som allerede har vedligeholdelsespligten, og den kommunale myndighed påser overholdelse af de forskellige vedtægter for digelaugene. Såfremt der etableres nye diger, skal der oprettes nye digelaug gennem de tilknyttede interesseområder. Og i tilfælde af etablering af sluseløsninger vil der være permanent overvågning af disse, enten fysisk eller digitalt. Overvågning af om naturen påvirkes vil ske gennem den statslige og kommunale naturovervågning.