4 SEPT 2008. Lægen spørger lægen. Aktive har det sjovere. Den nye arvelov giver mulighed for at disponere langt friere end tidligere

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE 4 SEPT 2008 Lægen spørger lægen - Hvordan foregår den medicinske behandling af polio i Sverige? Aktive har det sjovere - Deltag i PTU s bestyrelsesarbejde Den nye arvelov giver mulighed for at disponere langt friere end tidligere

Tag med PTU og ChrisTravel til Tenerife i det tidlige forår 2009! Det populære Hotel Mar y Sol - på vulkanøen med det evige forår er atter rammen om endnu et kombineret ferie- og træningsophold Som opfølgning på seneste succes kan PTU og ChrisTravel i samarbejde tilbyde medlemmerne endnu et ophold garneret med friske indtryk og nye oplevelser. Træningen tilrettelægges og ledes af en PTU-fysioterapeut. Samtlige omkostninger til fysioterapeutens deltagelse i træningsrejsen er betalt af Tømmerhandler Johannes Fogs Fond. Flyene letter fra København, Billund og Ålborg tirsdag den 27. januar og returnerer tirsdag den 10. februar 2009. Opholdet varer 14 dage, men kan eventuelt efter ønske forlænges eller afkortes. Prisen pr. person for flyrejse, 2 uger i 2-værelses lejlighed, ½ pension, transport til og fra lufthavnen på Tenerife vil være kr. 12.400,- og prisen er den samme for pårørende. Merpris for ophold i 1-værelses lejlighed kr. 700,-. I prisen er inkluderet en dagstur med let frokost til den spændende Loropark på nordsiden af øen. Navn:... Adresse:... Postnr.:... By:... E-mail:... Telefonnummer:... Antal PTU-medlemmer:... Antal pårørende:... Er du interesseret? Så er det nu, du skal ringe, maile, faxe eller indsende kuponen. Vi vil gerne høre fra dig senest den 1. oktober 2008. Kort tid derefter modtager du uddybende materiale om opholdet og stedet samt en anmodning om at indbetale depositum på kr. 1.500 pr. person senest den 15. oktober 2008. Rejsen forventes hurtigt overtegnet. Jeg er interesseret i: 2-værelses lejlighed, antal... 1-værelses lejlighed, antal... ChrisTravel ApS Birkegården 76 3500 Værløse Telefon 4448 2119 mobil 4079 2119 2 Fax 4447 1042 Birkegården 76 3500 Værløse Telefon: +45 4448 2119 Mobil: +45 4079 2119 E-mail: ih@christravel.dk www.christravel.dk

5 Leder PTU er i gang med en gennemgribende fornyelsesproces. 7 Aktive har det sjovere Hvor givende er det at lave bestyrelsesarbejde? 12 Jeg er fange i mit eget hjem Pludselig blev halvdelen af den daglige hjælp skåret væk. 36 17 Lægekonsulentens rolle 21 Coaching har ændret mit liv Clear Vision tilbyder handicappede en særlig målrettet coaching. 24 Lægen spørger lægen Hvordan foregår den medicinske behandling af polio i Sverige? 27 En kvindes kamp Kirsten Starup har mistet troen på retfærdighed. 17 30 Arveret Det er vigtigt at få lavet et testamente! 32 Kort Nyt 34 PTU Kryds 36 Kære PTU 41 Kredsnyt 24 45 Medlemstilbud www.ptu.dk PTU påtager sig intet ansvar for annoncernes indhold Henvendelse til Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Rødovre, tlf: 36 73 90 00 og Risskov, tlf: 87 41 55 75 PTU-NYT ud gi ves af: Lands for enin gen af Po lio-, Tra fik- og Ulyk kes ska de de Pro tek tor: Hans Kon ge li ge Høj hed Prin sen For mand: fhv. lands dom mer H. Kal le hau ge An svars ha ven de re dak tør: direktør Philip Rendtorff Re dak tør: Vivian Olesen Re dak ti ons ud valg: Philip Rendtorff, Gurli B. Nielsen (formand), In ge Carls en, Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Erling Fisker, Vivian Olesen Re dak ti on og abon ne ment: PTU, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re, tlf.: 36 73 90 00, fax: 36 73 90 29, E-mail-adres se: ptu-nyt@ptu.dk, In ter net adres se: www.ptu.dk. An non ce teg ning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K, tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 - epost@dgmedia.dk Lay out: www.ad-man.dk Tryk: Roun borgs Gra fi ske Hus Op lag: 7.000 ISSN nr. 0901-7798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af PTU-NYT udkommer 27.10.2008 Deadline: Redaktion: 22.09.2008, Annoncer: 25.09.2008 F o r s i d e: La r s Ba h l 3

Danmarks største udvalg af rejser for funktionshæmmede Vi tilbyder nu mere end 15 spændende rejsemål - alle afprøvet og gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Kontakt os og få en uformel rejsesnak, eller oplev vores flotte diasshow af rejsefotos, og hør om vores oplevelser fra vores mange destinationer. Vi arrangerer handicapvenlige rejser for alle til: Andalusien, Spanien Athen, Grækenland Barcelona, Spanien Bretagne, Frankrig Cypern Danmarks sommerland London, England Holland Kreta, Grækenland Krydstogtrejser Loutraki, Grækenland Norge Prag, Tjekkiet Rom, Italien San Felice Circeo, Italien Sydafrika Tenerife, Spanien Tyrkiet Kontakt os på tlf. 7022 7252 eller info@handitours.dk Læs mere på www.handitours.dk og tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev. 4 H A N D I T O U R S A P S R Ø D T J Ø R N E V E J 2 0 D K - 2 7 2 0 V A N L Ø S E D E N M A R K TLF: + 4 5 7 0 2 2 7 2 5 2 FAX: +45 7 0 2 2 7262 INFO@HANDITOURS.DK WWW. H ANDITO U R S.DK

PTU Nyheder er, som alle medlemmer og medarbejdere forhåbentlig ved, godt i gang med en gennemgribende fornyel- PTU sesproces. Der stilles spørgsmålstegn ved meget, næsten alt. Ikke nødvendigvis fordi vi er misfornøjede eller utilfredse med det, vi hidtil har gjort, men fordi vi ikke bare skal fortsætte med at gøre noget, fordi vi plejer at gøre sådan. Traditioner kan være gode og værdifulde, men de må ikke hindre fornyelse. Er det en renæssance vi er i gang med? Nej en genfødsel forudsætter en tidligere næsten død, og det har der heldigvis bestemt ikke været tale om. Rationalisering er nødvendig for at sikre, at vi udnytter vore ressourcer optimalt. Vi arbejder med betroede midler medlemsbidrag, fondsstøtte, offentlige midler i RehabiliteringsCentret og i vort u-landsarbejde og forrentning af vore egenkapital. Vi anvender forvaltningsrevision for at give alle vore donorer garanti for god og sund forvaltningsskik i alle forhold. Men vi arbejder også med aktiv fornyelse for at være så omkostningseffektive som muligt. Fornyelse betyder, at vi udnytter vore talenter og herunder inddrager frivillig arbejdskraft overalt, hvor dette kan lade sig gøre både for at spare lønudgifter og for at skabe engagement og medejerskab. Det er jo vores PTU. har så sent som i juni i år været medstifter af en PTU ny forening Foreningen af private non-profit foreningsejede sygehuse. Det er en forening, som skal varetage de interesser, vi med vore to Rehabiliteringscentre har fælles med Muskelsvindfonden, Gigtforeningen, Scleroseforeningen, Epilepsiforeningen og flere andre lignende foreningsejede sygehuse og behandlingssteder. Når vi skal forhandle behandlingstilskud og andre vilkår, herunder henvisning af patienter eller brugere, og vor placering i det samlede danske sundhedsvæsen med Sundhedsministeriet, regioner og kommuner, så er det denne forening, der skal være vor paraplyorganisation. Foreningen er blevet dannet i god forståelse og i et vist samarbejde med DH, så den skaber ingen splittelse eller misforhold til DH, som helt uforandret fortsat er vor paraplyorganisation på handicapområdet. er også indenfor det seneste år blevet medlem af PTU Den Europæiske Union (EPU), hvor direktør Philip Rendtorff er indtrådt i bestyrelsen bl.a. med særligt ansvar for at udbygge den nordiske medlemskreds. Målet er at samle alle de europæiske polioorganisationer for at varetage de polioramtes interesser bedre ikke mindst m.h.t. behandlingsmuligheder for Post Polio Syndrom og andre senfølger. Det er jo ikke kun her i landet, at man oplever det paradoks, at bevidstheden om og kendskab til polio formindskes i takt med den tid, der er gået siden polioepidemier hærgede hele verden, hvilket forringer efterbehandling og forebyggelse og lindring af senfølger af polio. Det er navnlig det, EPU vil tage op som sin hovedopgave. Det er en opgave. som PTU ikke kan klare uden samarbejde med andre. Læs mere om EPU på side 10. H. Kallehauge formand følger mulighederne for behandling i PTU udlandet meget nøje både for at vide, hvad der foregår og for at kunne informere herom. Det er et arbejde, som er blevet forstærket i de senere år, også med henblik på den enkeltes adgang til selv at søge behandling indenfor EU, som ikke gives her i landet, men alligevel skal betales af det danske sygehusvæsen. Som led i fornyelsen er vi ved at skifte fokus fra det, som alle vore tre hovedmålgrupper polio-, rygmarvs- og whiplashskadede har fælles, uden dog på nogen måde at opgive dette, til at udvikle en hovedinteressegruppe inden for hvert af de nævnte områder. Formålet er at sikre, at alle vore medlemmer kan føle sig helt trygge ved, at det område, som de efter deres diagnose tilhører, ikke bliver overset, men til stadighed er med i fornyelsesprocessen. Devisen er, at den, der har skoen på, ved bedst, hvor den trykker. Interessegrupperne skal ikke være delforeninger under PTU som en overforening, men grupper, som kan informere og inspirere hovedbestyrelsen med forslag og ideer til nye aktiviteter. Også for de medlemmer, der ikke er omfattet af en af de tre hovedgrupper, må der dannes en interessegruppe. Foreløbig er dette et oplæg til drøftelse som led i PTU s nye langtidsplan, der sendes i høring i kredsene og blandt medarbejderne hen over efteråret til opsamling ved midtvejsmødet i november. har gennemført et lille indsamlingsforsøg i maj-juni, PTU hvor ca. 10% af medlemmerne er blevet ringet op og spurgt om de evt. var villige til frivilligt at bidrage med et beløb, som de selv ville anse for passende. Forsøget har været meget vellykket. Alle har taget positivt imod forespørgslen og mange har valgt at give lidt mere end den faste takst. Det er vi meget glade for så glade, at alle medlemmer inden for det næste godt og vel halve år vil få en opringning. Tag godt imod henvendelsen og tænk over, om du vil betale lidt ekstra i årskontingent frivilligt. Der er ikke tale om nogen tvang, naturligvis ikke. Mange bække små gør en forskel. Dit frivillige bidrag fremmer fornyelsen. Et nyt og meget stærkere tilbud om socialrådgivning er et af vore nye mål. Det er vel nok værd at bidrage lidt til frivilligt. fornyr sig for fuld kraft. Vi er glade for enhver form for PTU støtte til denne proces både i form af frivilligt arbejde i kredsforeningerne, i hovedbestyrelsen, ved deltagelse i møder eller i selvhjælpsgrupper m.v. og ved frivillig kontingentforhøjelse. Talenterne er velkomne. De vil blive brugt og ikke gravet ned. 5 5

Advokaterne Store Torv 16 Tid til engagement Spørgsmål om personskade, sociale forhold og forsikringsforhold kræver professionel rådgivning og sagsbehandling. Kontakt os og få vores vurdering. Læs mere på www.personskade-erstatning.dk Esbjerg. Herning. Skjern www.kirklarsen.dk. Tlf. 70 22 66 60 Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Erstatning og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i: Vi har tilknyttet egen speciallæge. Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller Anker Laden-Andersen. Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen Tlf. 70 15 10 00 mail@70151000.dk PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. ELMER A D V O K A T A KTI ESEL SKA B STORE KONGENSGADE 23 BAGHUSET. 1264 KBH K & ADV OKA TER PARTNERE T ELEFON 3 3 67 6 7 6 7 T ELEF A X 3 3 67 6750 WWW.ELMER-A DV.DK 30 års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st. 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk 6

Alle kan være med til at gøre en forskel. Uanset hvor meget eller hvor lidt overskud, du har. Aktive har det sjovere Som aktiv i PTU er du ikke alene med til at gøre en forskel. Du bliver også en del af et givende fællesskab, der aldrig vil forlange mere af dig, end du kan og vil bidrage med. Sådan lyder erfaringen fra tre af PTU s kredsformænd Af Do rt e Sc h m i d t Jeg var enormt usikker, da jeg nærmest ved et tilfælde kom ind som suppleant i bestyrelsen for omkring 10 år siden. På det tidspunkt havde jeg ligget hjemme på sofaen i over to år. Mit selvværd var i bund, og jeg regnede ikke med, at jeg kunne bruges til noget som helst. Men jeg tog fejl. Sådan fortæller Ghita Tougaard, der i dag både er kredsformand for Midt, Thy og Mors og medlem af PTU s hovedbestyrelse. - Hvis nogen dengang havde sagt til mig, at jeg ville blive så glad for at være aktiv i PTU, havde jeg ikke troet på det. For ikke alene var jeg syg. Jeg syntes heller ikke, at jeg havde nogen forudsætninger for at arbejde i en forening, siger hun, der er så skadet efter en whiplashulykke i 1995, at hun i dag får førtidspension. Følte mig hjemme Da hun i sin tid blev valgt ind som suppleant i kredsbestyrelsen, var det ikke med hendes egen gode vilje. En veninde havde taget hende under armen og sagt, at nu skulle de til generalforsamling i PTU. Og da der manglede suppleanter til bestyrelsen, overtalte veninden hende til, at de to skulle stille op sammen. - Det mærkelige er, at jeg allerede fra det allerførste 7

Som aktiv er du med i et fællesskab, hvor arbejdet bliver klaret i trygge og hyggelige rammer. og isoleret. Men som aktiv er det ligesom at gå på arbejde igen. Og ikke mindst få en ny flok rigtig gode kolleger, siger hun. møde i bestyrelsen følte, at det er her, jeg hører til. Sammen med mennesker, der holder øje med hinanden, og som vil hinanden det godt. Det var både trygt, givende og sjovt, fortæller Ghita, som stadig med gru husker den første gang, hun nødtvungent sagde ja til at skrive et referat. - Det tog mig 14 dage. For jeg troede ikke, jeg kunne. Jeg skrev i hånden og klippede og klistrede og kopierede i en uendelighed. Og da referatet så bare blev godkendt uden videre, var det lige som at have bestået en eksamen, husker hun og fortæller, at hendes mand derefter insisterede på, at familien skulle investere i en computer. - Det var også fuldstændig nyt for mig. Men i dag kan jeg både lave nyhedsbreve og hvad ved jeg. For som aktiv i PTU kommer du med på kurser og lærer alt muligt, siger hun. Ingen uddannelse Siden hun var ganske ung, har Ghita arbejdet på en kro, som blev drevet af familien. Derfor har hun aldrig fået en uddannelse, og det giver hende stadig komplekser ind i mellem. - Ikke mindst da jeg kom med i PTU s hovedbestyrelse, hvor der sidder både jurister og andre med høje uddannelser. Men jeg opdagede hurtigt, at jeg også her er med til at gøre en forskel, og at min mening tæller. For som alle andre steder i PTU er der jo tale om ordentlige mennesker, der gerne vil samarbejde. - I det hele taget var det fantastisk at få lov til at bruge sig selv igen. Så i dag er jeg virkelig taknemmelig over, at min veninde tog mig med til generalforsamling. Som førtidspensionist bliver man meget nemt ensom Shanghajet som formand Mens Ghita Tougaard har mere end 10 års erfaring som aktiv i PTU, er kredsformanden for Vestsjælland Kaja Brolykke Eiding ny i gårde. For selv om hun har været medlem af PTU siden hendes søn i 1983 kom ud for en ulykke og blev lam i det ene ben, havde hun aldrig så meget som deltaget i et af organisationens arrangementer. Heller ikke efter at hun selv blev ramt af skader efter en whiplash i 1991 og efterfølgende måtte sige farvel til sit arbejde som ekspeditionssekretær for i stedet at blive førtidspensionist. Men også hun blev shanghajet af en veninde, som ikke bare fik hende til at deltage i kredsens generalforsamling i november sidste år. På selve mødet blev Kaja også overtalt til at stille op til bestyrelsen, og da hun kom hjem igen var hun kredsformand. - Det har jeg aldrig fortrudt. Heller ikke selv om jeg var meget usikker på, om jeg overhovedet kunne magte den opgave, siger hun, der er fuld af beundring over det store arbejde, som PTU s aktive leverer. - Der er et fantastisk sammenhold i organisationen. Også på tværs af kredsene. Jeg har fået al den hjælp og støtte, jeg kunne ønske mig, fortæller hun. Satser på samarbejde Som ny kredsformand har Kaja ikke mindst brugt tid på at søge penge til arrangementer i blandt andet kommunerne. Samtidig satser hun på et tættere samarbejde om arrangementerne med nabokredsene. - For på den måde kan vi få råd til mere, siger hun, der i dag ikke er i tvivl om, at det er vigtigt at være med til at styrke og udvikle PTU. - Derfor ringer vi til alle, som ikke har betalt deres kontingent for at høre, hvordan de har det. Formålet er at få dem til at blive i PTU. For jo flere vi er, jo større indflydelse kan vi også få. Og at der er brug for det, understreges af de mange ulykkelige historier, man hører, når man ringer rundt. Der er alt for mange, der har det rigtig dårligt, siger hun. Startede som bisidder I modsætning til de to andre er kredsformanden for Københavns Omegn og medlem af hovedbestyrelsen, 8

Mød op til generalforsamlingen i din kreds! Kom til generalforsamling Jørgen Maibom, ikke blevet kastet ud i sine opgaver ved et tilfælde. Hans karriere i PTU startede for otte år siden, da han læste i medlemsbladet, at der manglede bisiddere. Det vil sige frivillige, der vil hjælpe andre PTU ere, når de for eksempel skal til møde med en sagsbehandler om revalidering, hjælpemidler, pension eller andet. - Jeg meldte mig og kom på kursus. Og siden har jeg været bisidder for masser af medlemmer, fortæller han, der i de første mange år passede opgaven ved siden af sit job som afdelingsleder i Texaco. Han blev ramt af polio som 2-årig og er lam i sin venstre arm. Alligevel blev han oprindeligt uddannet som maler og fik sit eget firma. Det lukkede han, da han var sidst i 20 erne, hvor PTU s læge sagde, at han ville blive slidt i stykker, hvis han ikke skiftede fag. Så han tog en handelsskoleeksamen og fik job i Texaco, hvor han var i 30 år, indtil han blev presset til at gå på efterløn som 62-årig. Mit nye job - Selv om jeg rent faktisk var ked af at holde op med at arbejde, har jeg aldrig savnet det. Så i virkeligheden gjorde de mig en tjeneste. For nu fik jeg tid til at gå mere aktivt ind i arbejdet for PTU, siger han. Jørgen gik ind i kredsbestyrelsen og i løbet af et par år, blev han valgt som kredsformand og senere som medlem af PTU s hovedbestyrelse. Desuden er han næstformand i Danske Handicaporganisationers afdeling i Tårnby og er repræsenteret i både det kommunale handicapråd og beskæftigelsesrådet. - Så efterhånden har det udviklet sig til at være mit nye job. Og det passer mig fint, siger han med et smil og fortsætter: - Jeg kan kun anbefale andre at gå aktivt ind i PTU. For eksempel som suppleanter. For man bestemmer selv, hvor meget man kan og vil involvere sig. Det gør ondt Ikke mindst de mange år som bisidder har ifølge Jørgen været meget givende. - Først og fremmest har det givet mig masser af kontakter. Men samtidig giver det også en utrolig god fornemmelse at kunne hjælpe andre mennesker og at opleve, at de har tillid til dig, siger han. Derfor gør det også ondt, når især en del whiplashramte melder sig ud af PTU igen, når de først har fået den hjælp, de havde brug for. - Jeg forstår ikke, at man ikke i stedet bakker op om den organisation, de selv har haft så utrolig meget glæde af. Om ikke andet, så for at være med til at sikre, at andre i samme situation også kan få den nødvendige hjælp, siger Jørgen Maibom. Aktive PTU ere passer ikke bare på PTU. De passer også på hinanden. Hvornår holder din kreds generalforsamling? Det kan du se bag i bladet under Kredsnyt eller på www.ptu.dk Uden de mange aktive, der yder en frivillig og ulønnet indsats til fælles bedste, ville PTU ikke være meget værd. Kredsbestyrelsesmedlemmer og andre aktive er det kit, der binder hele organisationen sammen. Det er i kredsene, at kontakten til medlemmerne er stærkest. Og det er her, nye medlemmer i første omgang bliver modtaget af PTU ere og kommer i kontakt med ligestillede. Styrk PTU Du kan være med til at gøre PTU endnu stærkere. Nemlig ved at møde op til generalforsamlingen i din kreds. Den finder sted i løbet af oktober eller november. Præcis hvornår, kan du se under Kredsnyt eller på PTU s hjemmeside. Så det gælder bare om at få sat kryds i kalenderen. Gør en forskel Om du så også har lyst til at stille op til bestyrelsen som for eksempel suppleant, er naturligvis dit eget valg. Men du skal vide, at alle også du kan være med til at gøre en forskel. Uanset hvor meget eller hvor lidt overskud, du har. Som aktiv i PTU er du med i et fællesskab, hvor arbejdet bliver klaret i trygge og hyggelige rammer. Aktive PTU ere passer nemlig ikke bare på PTU, men også på hinanden. 9

Ny Europæisk Polio Union Den Europæisk Polio Union, EPU, som så dagens lys i 2007, er nu ved at tage form og vil arbejde for bedre vilkår for polioramte - ikke mindst postpolioramte - i Europa. PTU er stærkt engageret i arbejdet Af Philip Re n dtor ff Tankerne om etablering af en Europæisk Polio Union opstod i Belgien og Holland. Advokaten, Johan Bijttebier, og biologen, Els Symons, som hver især er formænd for deres respektive landes polioforeninger, talte sammen om at løfte deres arbejde op på Europæisk niveau. Snart kom også briterne og irerne med i arbejdet. I 2007 holdt man den første generalforsamling i Como i Italien, hvor en række lande, herunder også Danmark, deltog. I eftersommeren 2007 spurgte PTU om det var muligt - på observatørniveau - at deltage i et bestyrelsesmøde, der fandt sted i England i november 2007. Det resulterede i, at PTU blev opfordret til at indtræde i bestyrelsen, hvilket vi selvfølgelig gjorde. PTU s repræsentant i EPU er direktør Philip Rendtorff. Stærkere med en Union Mange europæiske lande har svage polioforeninger med få hundrede medlemmer. De har ikke samme tradition for etablering af foreninger som bl.a. de nordiske lande. De har heller ikke - som Danmark og Sverige - åbnet for andre grupper og derved sikret bredere appel og bredere økonomisk fundament. Et par lande, f.eks. Italien, har to polioforeninger, der ud over at tale poliosagen, bruger tid på at konkurrere med hinanden. Alle medlemmer af EPU - nu 15 lande - er enige om, at det er for svært alene at få de nationale stater til at prioritere en ordentlig håndtering af polioen. Det gælder særligt postpolioen, der kun få steder er på sundhedsvæsenets dagsorden. Derfor ønsker EPU at løfte sagen til det europæiske niveau. Så er vi ikke få hundrede eller få tusinde. I Europa er der op imod en million polioramte. Formålet med EPU EPU har defineret fem hovedindsatsområder: 1. Indsamle data om forekomsten af polio og postpolio i Europa. 2. Samle, strukturere og formidle viden, erfaring og best practice til brug for både mennesker med polio og relevante sundhedsmyndigheder. 3. Arbejde for, at læger sammen udvikler fælles retningslinier for diagnosticering af postpolio samt arbejder for at forske yderligere i postpolio i fællesskab med patientforeningerne. 4. Opfordre relevante myndigheder i Europa til at sikre tilstrækkelig poliovaccination. 5. Sikre veldokumenterede oplysninger om hjælp til at begrænse følgerne af postpolio samt sikre, at alle får adgang til behandling. Enkelte lande - bl.a. Sverige og Tyskland har en temmelig veludbygget poliobehandling. Men de fleste har ringe eller ingen behandlingsfaciliteter. I Danmark er vi ganske godt med - men det kan altid blive bedre. Fælles for de fleste lande er, at de har ringe registrering af omfanget af polioramte. Det skyldes formentlig den omstændighed, at vaccinen for længst har udryddet forekomsten af nye poliotilfælde i Europa. Og så har sundhedspolitikere det nok med at se i en anden retning. Det er her EPU kommer ind i billedet! Håber på støtte fra EU Sideløbende med opbygningen af EPU er det lykkedes at holde en demonstration foran Europaparlamentet. Det skete den 16. oktober 2007 (Verdens Poliodag), hvor underskrifter fra godt 70 europaparlamentarikere, blev overgivet til Kommissionen. Også flere danske parlamentarikere havde underskrevet en erklæring om at opprioritere indsatsen for polioramte, bl.a. Anders Samuelsen, Jens Peter Bonde, Mogens Camre og Christel Schaldemose. EPU vil foretage yderligere initiativer over for EU, men det afventer, at EPU har flest mulige medlemmer og en klar strategi for EU s rolle. Det er klart, at EPU håber på at kunne opnå både politisk og økonomisk støtte fra EU. Generalforsamling i Tyskland Den 24. - 26. oktober 2008 holder EPU generalforsamling i Tyskland. Alle lande forventes at blive repræsenteret, herunder Norge og Sverige, der i år har besluttet sig for også at tilslutte sig EPU. Vi vil orientere mere om generalforsamlingen på hjemmesiden www. ptu.dk - Det er svært alene at få de nationale stater til at prioritere en ordentlig håndtering af polio, særligt postpolio, der kun få steder er på sundhedsvæsenets dagsorden, siger Philip Rendtorff, der er PTU s repræsentant i EPU. 10

Transit fra 164.900 kr. ekskl. moms. Levering 4.180 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer. Ogilvy & Mather Det perfekte match Nu har vi samlet alle de fordele og al den fleksibilitet, du har brug for i én bil. Ford Transit HC er navnet, og foruden fjernbetjent centrallås, elruder, sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer, fås den med og uden specialindretning til kørestolsbrugere og med forskellige taghøjder. Så uanset dine behov garanterer vi, at Ford Transit HC passer perfekt. Læs mere på www.ford.dk eller kontakt din lokale Ford forhandler. FordTransit Feel the difference 14327_Transit_HANDICAP_184x259.indd 1 14/08/08 11:42:35 11

Jeg er fange i mit eget hjem På trods af sygdom har Birgit Munch altid levet et aktivt liv med masser af fritidsinteresser. Men den 1. juli var det slut. Viborg Kommune har skåret over halvdelen af hendes hjælp væk Ud over sclerose er Birgit også plaget af følgerne af en ulykke. I 1998 bakkede en bil på en parkeringsplads ind i hendes kørestol, så lige siden har hun også døjet med skader efter whiplash. Hun har brug for hjælp til alt i dagligdagen. Lige fra personlig hygiejne og toiletbesøg og til at få noget at spise og drikke. Desuden lider hun af smertefulde spasmer i arme og ben samt i blære og spiserør. Det sidste kan føre til fejlsynkninger, og derfor må hun ifølge sin læge ikke være alene. Af Do rt e Sc h m i d t De har ganske enkelt taget livet fra ikke bare mig også fra min mand. Det er så rædselsfuldt. Jeg ved ikke, hvordan vi skal klare os, siger Birgit Munch, mens hun kæmper med at holde tårerne tilbage. - Ja, du må altså undskylde. Men jeg kommer hele tiden til at græde over det her, forklarer hun. Birgit Munch er ramt af sclerose og er bundet til en elektrisk kørestol. Derfor har hun i mere end 10 år hvert eneste år fået papir på, at hun er berettiget til at få hjælp 24 timer i døgnet, og at hun ikke kan være alene. Indtil den 1. juli i år. For fra den dato har Viborg Kommune besluttet, at Birgit i fremtiden må klare sig med mindre end seks timers daglig hjælp. - Det betyder, at det bliver meget svært at komme nogen steder hen. Kommunen har dømt mig til at være fange i mit eget hjem. Og det samme gælder min mand. For når jeg nu ikke kan være alene, er der også sat en stopper for hans udadvendte aktiviteter, siger hun. Brug for hjælp til alt For at have et par timers privatliv om aftenen har Birgit og Søren Munch aldrig udnyttet kommunens bevilling om hjælp døgnet rundt fuldt ud. I stedet har Birgit kunnet klare sig med handicaphjælp 14 timer i døgnet og så ellers med hjælp fra Søren om natten. - Det er forbudt at tage livet af folk. Det burde også være forbudt at tage livet fra folk, siger Birgit Munch. Bundet til hjemmet Af samme grund rammer nedskæringerne i høj grad også Birgits mand, Søren Munch. I første omgang har det tvunget ham til at trække sig fra sin post som formand for Viborg Kommunes handicapråd, som han selv var med til at etablere i 2002. - Det er jeg nødt til. For jeg tør ganske enkelt ikke lade Birgit være alene, siger han, der i dag er gået på efterløn som lærer. Han er hørehæmmet og har samtidig store problemer med ryggen efter en diskusprolaps. - Derfor er det også begrænset, hvor meget jeg kan hjælpe Birgit. Især når hun skal flyttes, siger han. Har fyret to hjælpere Nedskæringen i hjælpen til Birgit er sket efter kommunesammenlægningen, hvor Viborg Kommune besluttede sig for at undersøge, om der kunne findes besparelser på udgifterne til hjælperordningen. For Birgit blev konsekvensen, at hun i slutningen af april blev indkaldt til møde hos kommunen for at få at vide, at hendes hjælp i fremtiden bliver mere end halveret. Sammen med Scleroseforeningen har hun naturligvis anket kommunens afgørelse. Men da en anke ikke har opsættende virkning, har hun måttet fyre to af sine handicaphjælpere og sætte de to tilbageværende ned i tid. - Resultatet er, at jeg i fremtiden stort set kun får hjælp til den personlige pleje. Kommunen har afsat 25 timer om ugen til praktisk hjælp og pleje. Og de timer er stort set brugt, inden jeg er kommet ud af sengen om morgenen og er klar til dagens gøremål. Det tager nemlig som regel fire timer, siger hun. Slut med at leve Hvordan det skal gå med alle hendes øvrige aktiviteter, tør hun slet ikke tænke på. - Jeg har altid så vidt muligt sørget for, at sygdommen ikke sætter flere grænser for mine udfoldelser 12

Umenneskelige nedskæringer - At gennemføre nedskæringer, der i den grad tager livskvaliteten og livsmodet fra et andet menneske, er en alvorlig sag. Man må spørge sig selv, om det virkelig er nødvendigt. Sådan siger PTU s formand Holger Kallehauge om den ulykkelige situation, Birgit Munch og hendes familie er havnet i. - Ønsket om at spare er legitimt. Så langt må man give også kommunerne ret, men den, der vil spare, skylder os at gøre det velbegrundet, sagligt og fuldt forsvarligt, siger han og understreger, at man efter hans vurdering hverken kan eller bør spare på livsnødvendig personlig bistand som for eksempel en hjælperordning på samme måde, som når det drejer sig om vedligeholdelse af parker og grønne områder. - De kan være mere eller lidt mindre velholdte. Det er til at leve med. Men at tage livskvaliteten fra et menneske for at spare er en langt mere alvorlig sag. Den slags nedskæringer er ganske enkelt i strid med Handicapkonventionens intentioner om respekt for vores menneskerettigheder, siger han. Heller ikke kommunens forklaring om, at den har ønsket at harmonisere sine ydelser efter kommunesammenlægningen, kan PTU s formand acceptere. - I stedet for at skære ned kunne man have benyttet lejligheden til at gøre forholdene bedre for de få mennesker, det drejer sig om, siger Holger Kallehauge. Ikke bare Birgit Munch, men også hendes mand Søren er hårdt ramt af Viborg Kommunes nedskæringer i hjælpen til Birgit. - Vi havde et godt liv. Nu frygter vi fremtiden, siger de. end allerhøjst nødvendigt, siger Birgit, der blandt andet interesserer sig brændende for tilgængelighed. Derfor er hun aktivt medlem af de to tilgængelighedsudvalg, Tilgængelighedens By og Naturlig tilgængelighed, som hører under handicaprådet i Viborg Kommune Desuden er hun en flittig bruger af kulturelle tilbud som koncerter, teater, foredrag og museer, ligesom hun gerne deltager i kurser og er sammen med venner blandt andet i sin pigeklub, der mødes en gang hver 14. dag. Børn og barnebarn Både hun og Søren sætter naturligvis også stor pris på at være sammen med venner og familie. Men også den glæde bliver nu begrænset. - Det værste er næsten, at det stort set bliver umuligt at besøge vores to voksne børn og vores barnebarn, der bor i København, siger hun, der også forudser problemer med at komme af sted på ferier. - Vi har holdt ferier i stort set alle PTU s sommerhuse. Men i fremtiden skal vi søge særskilt om hjælp, hvis vi skal holde ferie. Det gør planlægningen af ferier besværlig, for vi kan jo ikke bestille en ferie før jeg ved, om jeg kan få hjælp, siger Birgit. Kun tid til pleje Også Birgits hjælpere har svært ved at forstå, hvorfor kommunen i den grad ødelægger ægteparrets liv. - Den voldsomme nedskæring betyder, at Birgits hverdag ikke længere kan hænge sammen. Hun får alt for lidt hjælp. Der er stort set kun tid til personlig pleje og ingen tid til de aktiviteter, der giver glæde i livet, siger Anny Munk, der har været Birgits hjælper i tre år. Lever i håbet Birgit og Søren håber naturligvis, at Det Sociale Nævn før eller siden vil give Birgit medhold i anken, så parret igen kan få lov til at leve et nogenlunde normalt liv. - Ellers ved jeg ikke, hvordan det skal gå. Vi kan ikke leve på den her måde, siger Birgit og understreger, at det burde være strafbart på den måde at tage livet fra folk ligesom det er strafbart at tage livet af folk. Ifølge Scleroseforeningen er Viborg Kommunes afgørelse i strid med bestemmelserne i Serviceloven, blandt andet fordi kommunen ikke i samarbejde med Birgit har udarbejdet en handleplan, der tager udgangspunkt i hendes konkrete situation. Desuden har kommunen ikke udarbejdet en samlet vurdering af funktionsevnen, som Velfærdsministeriet ellers anbefaler. 13

Lovændringer F o t o : La r s Ba h l for pensionister Folketinget vedtog kort før sommerferien en række lovændringer, der kan få konsekvenser, hvis du modtager førtidspension efter reglerne fra før 1.1.2003 eller folkepension Af Be n t e Elt o n Ras m u ss e n So c i a l r å d g i v e r i PTU Den supplerende pensionsydelse Beløbsgrænsen for den supplerende pensionsydelse også bedre kendt som ældrechecken - er blevet hævet. Fra 1.1.2009 kan der udbetales op til kr. 10.000,- ekstra pr. år (før skat) til de svagest økonomisk stillede folkepensionister (før kr. 7.800,-). Grænsen for hvor stor en formue man må have er på kr. 59.900,-. Invaliditetsydelse Ændringen i forhold til invaliditetsydelse betyder, at alle førtidspensionister, der er bevilliget førtidspension før 1.1.2003, er berettiget til invaliditetsydelse, hvis pensionen gøres hvilende. Ydelsen skal udløses pr. automatik, når pensionen gøres hvilende. Denne lovændring sikrer den gruppe af førtidspensionister, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet, en supplerende skattefri ydelse ved siden af deres lønindtægt. Tidligere kunne invaliditetsydelse kun tilkendes personer i alderen 18 til 65 år, hvis invaliditet helbredsmæssigt var vurderet så alvorlig, at de ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension. Ændringen betyder, at førtidspensionister, der kun er bevilliget forhøjet almindelig førtidspension nu også er sikret ret til invaliditetsydelse, hvis pensionen gøres hvilende. Frakendelse af/hvilende førtidspension Reglerne om frakendelse af førtidspension og invaliditetsydelse afskaffes for alle, der er tilkendt førtidspension før 1.1.2003. Førtidspensionister kan fortsat selv anmode om at få frakendt pensionen eller om at blive overflyttet til en lavere pensionstype, medmindre kommunen vurderer, at det vil være til skade for vedkommende. Hvis borgeren anmoder om, at pensionsudbetalingen genoptages, træffer kommunen afgørelse herom, hvis den erhvervssituation, der har ligget til grund for beslutningen om at gøre pensionen hvilende, er ophørt. Det er fx tilfældet, hvis forudsætningerne om erhvervsindtægtens størrelse ikke holder. Der skal således ikke søges om og tilkendes førtidspension på ny. Indførelse af bundfradrag for folkepensionister For folkepensionister blev der med virkning fra 1. juli 2008 indført et særligt bundfradrag på 30.000 kr. i et kalenderår for indtægter ved personligt arbejde ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for henholdsvis pensionstillægget og den personlige tillægsprocent. I 2008 er bundfradraget dog kun 15.000 kr., som følge af lovens ikrafttrædelse 1. juli 2008. Bundfradraget anvendes dog ikke ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb. Bundfradraget gælder også i forhold til opgørelsen af en folkepensionists indtægt ved personligt arbejde, som indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af en ægtefælles eller samlevers førtidspension eller folkepension. Ved den årlige fastsættelse af pensionen pr. 1. januar skal bundfradraget fratrækkes i arbejdsindkomsten, efter at denne er opregnet. Nedsættelse af beskæftigelseskravet Beskæftigelseskravet for opsat pension reduceres med virkning fra 1. juli 2008 fra 1.500 timer til 1.000 timer. Beskæftigelseskravet er knyttet til beskæftigelsen i et kalenderår. Tidligere var kravet minimum 1.500 timers arbejde for folkepensionister før de havde mulighed for at opsætte folkepensionen. 14

Danmarks største bilhus for biler med særlig indretning - Vi har løsninger til ethvert behov. Hos os er professionalisme en selvfølge! Annonce1/2 f2 side fagblade1.qxd 11/02/08 13:52 Side 1 Hasselager Centervej 26 8260 Viby J Tlf. 87 41 10 40 Fax 87 41 10 41 www.langhoej.dk Armproteser Benproteser Bandager til arme og ben Lycradragter Hårde og bløde korsetter Specialhjelme og halskraver Benstativer og kapsler Vi hjælper dig på vej Hos Ortos AS ved vi meget om, hvordan det er at leve med en protese eller en anden form for kropsbåret hjælpemiddel. Uanset hvilken form for hjælp, du har brug for, så er vi der for dig. Ortos AS er et nyt navn i bandagistbranchen, men du kender os alligevel. I årevis har vi arbejdet i faget som autoriserede bandagister. Vi har stor erfaring med samarbejde i tværfaglige teams på landets sygehuse og institutioner. Vi samarbejder med din læge og din fysioterapeut Vi udvikler og tilpasser det hjælpemiddel, som giver dig størst mulig frihed og støtte Vi lærer dig at bruge og leve bedst muligt med dit hjælpemiddel Vi finder nye løsninger, når dit behov eller produktmulighederne ændrer sig Behandlingsbandager Kompressionsstrømper Specialsyet fodtøj Specialindlæg - Kvalitet i bevægelser Børstenbindervej 12 5230 Odense M Telefon 63 15 05 05 Fax 63 15 05 25 mail@ortos.dk www.ortos.dk Sognevej 25 - Bygning 87 2605 Brøndby Telefon 43 53 05 05 Fax 43 53 75 05 mail@ortos.dk 15

Her er feriehuset hvor man føler sig velkommen med kørestol 5 Cimbria Ferie Linåvej 59 Linå 8600 Silkeborg Tlf. 86 84 58 18 Mobil 26 73 69 22 16

F o t o : Le n e Es t h a v e Ansigt til ansigt med lægekonsulenten Der er pt. 21 ansatte på Reva Sønderborg Da den nye leder Peter Westergaard Sørensen, der har en pædagogisk baggrund, kom til, opnormerede han det sundhedsfaglige område. Læs mere her: www.revasonderborg.dk Hanne Rasch Bendixen har i over 10 år arbejdet som lægekonsulent. Hun ser ofte de borgere, som sagerne handler om, før hun kommer med en vurdering af deres sager a f To r b e n Ch r i ste n s e n I nogle kommuner sidder lægekonsulenten med en bunke papirer, og lægen ser aldrig den person, som sagen handler om. Lægekonsulenterne er ikke forpligtede til at møde borgeren, men det gør Hanne Rasch Bendixen. - Jeg vil møde borgeren. Jeg har da heldigvis også oplevet, at nogle af de kommuner, jeg har været konsulent i, i forbindelse med ansættelsen, opnormerede tiden til lægekonsulenten, så der var tid til at sidde ansigt til ansigt med borgeren. Det er lettere at få et overblik, når man har set, hvordan personen går, bevæger sig og tager jakken af, siger Hanne Rasch Bendixen, der har mange års erfaring som lægekonsulent. Hanne Rasch Bendixen fortæller, at i gamle dage var det ofte ens egen læge, der fungerede som lægekonsulent, men her opstod der tit spørgsmål om inhabilitet. Nu har flere kommuner efterhånden fundet ud af, at det er smartest, at lægekonsulenten har en arbejdsmedicinsk baggrund, når der skal vurderes skader efter arbejdsulykker og andet. Det er dog ikke slået igennem alle steder. - Jeg har hørt om en lægekonsulent, som før havde arbejdet i mange år som ørelæge. Han har nok ikke de store forudsætninger for at vurdere en arbejdsskade eller en skade efter en ulykke. Før kommunesammenlægningen sad der også stadig mange pensionerede læger, der lige skulle have et bijob, siger Hanne Rasch Bendixen, der selv er uddannet speciallæge i almen medicin og senere i arbejdsmedicin. I sit arbejde på Reva Sønderborg er hun med i hele forløbet. Lige fra borgeren kommer til undersøgelser ved stedets fysio- og ergoterapeut, til der er fundet en afklaring på borgerens situation. - Det giver mig en stor faglig tilfredshed, og det er også givende at arbejde sammen med andre faggrupper, fordi vi har forskellige indgangsvinkler til tingene, og vi supplerer hinanden godt, fortæller hun. Nyttigt skelet Når en borger kommer til Reva Sønderborg, så foregår den første fysiske undersøgelse i fysioterapeutens lokale, hvor der er et stort spejl og et skelet. - Det kalder vi for vores støttepædagog, fordi det er let for os at forklare på skelettet, hvad der er årsagen til, at borgeren har ondt et sted, og hvordan smerten kan sprede sig til andre steder på kroppen. Når de står 17

foran spejlet, kan de også følge med i, når vi undersøger dem, siger hun. Før undersøgelsen har borgeren været til en forsamtale sammen med deres sagsbehandler, hvor de har fået en rundvisning. - Der er tit mange spørgsmål, som går på frustrationer over forløbet i forhold til at få en pension, et fleksjob eller på en eller anden måde at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet igen. Vi bruger den tid, der skal til, for at borgeren føler, at han eller hun bliver taget alvorligt, siger hun. Bruger den tid der skal til Lægeforeningen anbefalede for cirka ti år siden en times lægelig konsulentbistand pr. 2500 indbyggere, som en slags tommelfingerregel, men Hanne Rasch Bendixen har i sin tid som lægekonsulent altid brugt mere tid. - Jeg lytter meget. Borgeren, som har en eller anden lidelse, har mange gange brug for at høre sin egen historie. Jeg har talt med lægekonsulenter fra andre steder i landet, og de kan ikke forstå, at vi hernede i denne del af landet kan få så meget tid til hver enkelt sag. Arbejdsopgaver for en kommunal lægekonsulent Vurdering af sager om: sygedagpenge arbejdsprøvning revalidering fleksjob førtidspension I nogle kommuner også: hjælpemidler handicapbiler medicin visitation til plejehjem/beskyttede boliger kontanthjælp En lægekonsulent kan ikke afgøre en sag om pension eller andet. Det kan udelukkende sagsbehandleren. Lægekonsulenten kan derimod vurdere, om det foreliggende dokumentationsmateriale er tilstrækkeligt, eller om der er brug for yderligere undersøgelser hos speciallæger. Forklarer journaler Hun oplever også, at det ikke er altid, at journalerne er fyldestgørende i forhold til en afklaring af arbejdsevnen, og derfor er det mange gange en fordel at få en snak med borgeren, for at hun kan danne sig sit eget indtryk af dennes tilstand. - Jeg oplever, at borgeren er glad for at få sat et ansigt på den person, som skal komme med en vurdering til sagsbehandleren. Jeg har også forklaret journaler for borgere, der ikke lige kunne forstå, hvad lægerne havde skrevet. Når lægekonsulenten møder de mennesker, som sagerne drejer sig om, kan der også vise sig afsløringer, som ellers ikke var kommet frem i lyset. - Som lægekonsulent skal man være god til det tværfaglige arbejde. I hvert fald, hvis man er sådan et sted, som jeg er. Du skal være meget lyttende og nærmest være en slags detektiv, som også kan aflæse det, der ikke bliver sagt. Jeg havde blandt andet en ældre mand til samtale, og hos ham opdagede jeg, at han havde et undertrykt syn på det ene øje, og det viste sig, at han var næsten blind på øjet efter en arbejdsulykke, der ikke var omtalt i sagsakterne. Fortæller hvad jeg skriver Hanne Rasch Bendixen er godt klar over, at man som lægekonsulent har stor indflydelse på menneskers fremtid, selv om de ifølge reglerne ikke direkte må afgøre sager. - Jeg skriver en vurdering, og jeg må ikke anbefale noget, Oplevelser med lægekonsulenter: Eva Brammer, 59 år, piskesmæld med diskusprolaps, påkørt af bil bagfra i 1995, tilkendt pension i 2000. Gartnernes Forsikring har i over 10 år anket afgørelser fra arbejdsskadestyrelsen. Næste skridt i arbejdsskadesagen er i byretten, hvor hun har fået fri proces. - Jeg gjorde den store fejl, at jeg fortsatte i mit nye job på smertestillende piller halvandet år efter ulykken. Men jeg havde ingen anelse om, hvad der var galt med mig, før jeg blev scannet. Da der var stillet diagnose, var der blandt andet en lægekonsulent fra Esbjerg Kommune, der skrev: lidelsen kan helbredes med godt fodtøj. Jeg har fået aktindsigt og set noget håndskrevet, som lægekonsulenter i Arbejdsskadestyrelsen havde skrevet det var ikke til at læse. Jeg har også, mens jeg sad i byrådet i Esbjerg, set på tryk, at kommunens lægekonsulenter direkte har skrevet, at den og den person ikke skal have pension. Mange lægekonsulenter kommer med udtalelser om mennesker, som de aldrig har mødt. Det synes jeg ikke er i orden. Desuden er det ikke rimeligt, at man bliver nægtet aktindsigt i lægekonsulenters udtalelser i Den sociale ankestyrelse. 18

Gode råd om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension Socialministeriet indskærpede i et brev af den 21. marts 2003 reglerne over for kommunerne Heri hedder det bl.a.: Lægekonsulenten må ikke træffe afgørelse om førtidspension og må ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser. Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat i kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at Når en borger kommer til Reva Sønderborg, så foregår den første fysiske undersøgelse i fysioterapeutens lokale, hvor der er et stort spejl og et skelet. klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Det er vigtigt at pointere, at læger ikke har det fornødne socialfaglige kendskab til arbejdsmarkedet og støttemuligheder efter den sociale lovgivning m.v. til at vurdere, om en borger har ret til førtidspension. Nogle borgere oplever også, at lægekonsulenten har afgjort deres førtidspensionssag, hvilket klart strider mod retningslinjerne. Når der indhentes oplysninger fra praktiserende læger eller speciallæger, må lægeerklæringerne ud over en beskrivelse af ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke indeholde synspunkter eller konklusioner om patientens ret til sociale ydelser. Hensyn til kommunens økonomi er ikke et gyldigt hensyn ved afgørelser om førtidspension. Kilde: Patientforeningen Danmark CV Hanne Rasch Bendixen Speciallæge i almen medicin og senere i arbejdsmedicin. Hun har været lægekonsulent i op til seks små kommuner ad gangen. Hun er nu i Reva Sønderborg, der tidligere hørte under amtet, men nu er det i kommunalt regi. Som lægekonsulent beskæftiger hun sig med arbejdsprøvning. Hun sidder på niende år som repræsentant i PatientSkade- AnkeNævnet for Danske Handicaporganisationer, indstillet af PTU. men efter de mange år som konsulent, kan jeg formulere tingene, så det er tydeligt, hvad jeg mener. Jeg siger altid til borgeren, hvad jeg vil skrive til sagsbehandleren, så det ikke kommer bag på dem, og jeg slipper for de misforståelser, der let kan opstå, siger hun. Karen Rasmussen, 51 år, Bramming, piskesmæld og senere diskusprolaps. Piskesmældsskaden fik hun i 1996, da hun blev overfaldet af en beboer på det plejehjem, hvor hun arbejdede. Hun er i dag pensionist og hendes sag er afsluttet. - Jeg fik aktindsigt i de papirer som lægekonsulenten i Bramming Kommune havde skrevet, og der var flere ting, som ikke var rigtige. Blandt andet min alder og min civilstand. Jeg kontaktede min egen læge, og han lovede at tage fat i lægekonsulenten for at få det rettet, men jeg har aldrig fået en tilbagemelding på, at det er blevet rettet, så det tvivler jeg på. Jeg undrede mig da også over, at lægekonsulenten kunne skrive om mig, uden at skulle møde mig. Men konklusionen i det lægekonsulenten havde skrevet var ok. Hun ved, at det er svært med de usynlige lidelser, og hun kan godt forstå, at smerten kan gå fra at være fysisk til at blive psykisk, når man hele tiden bliver mødt med mistro i systemet. - Vi har en afspændingspædagog, der er her halvanden dag om ugen. Hun er, sammen med fysioterapeuten, god til at spotte piskesmældsskader, og de er gode til at beskrive, hvad det betyder overfor borgeren, understreger Hanne Rasch Bendixen. Hanne Rasch Bendixen er suppleant til bestyrelsen i PTU, hvor hun tidligere har været hovedbestyrelsesmedlem. 19

Bruger - Hjælper Formidlingen A/S Bruger - Hjælper Formidlingen A/S er et landsdækkende firma, som yder service til såvel handicappede som landets kommuner og regioner. Vi tilbyder bl.a.: - Gratis rekruttering af hjælpere - Helhedsløsninger inden for hjælpeordninger - Administration af ledsageordninger - Lønservice - Vikarservice Hvis du er interesseret i at høre mere om ovenstående, kontakt da venligst Bruger - Hjælper Formidlingen A/S: Ellebjergvej 52. 1. Klamsagervej 35. st. 2450 København SV 8230 Åbyhøj Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 DSB Handicapservice Er du handicappet og har legitimationskort til DSB s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6). Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region. I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere om ordningen - brochuren får du på stationen. bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk Mobil Spa og Kropsterapi på Sjælland Vi tilbyder økologisk wellness i dit hjem Se de mange lækre behandlinger på www.skinperfection.dk SkinPerfection repræsenterer fremtiden indenfor økologisk og naturlig hudpleje. Vores sortiment består af effektive kvalitetsprodukter til alle aldre, hudtyper, krop og hår. Vi prioriterer et højt serviceniveau og garanterer en seriøs og sikker handel samt hurtig levering. SkinPerfection BY NATURE v/ Toni Chrillesen Tlf. 6130 4449 20