KOSTOMRÅDET. - Mad, ernæring og service



Relaterede dokumenter
Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

Socialudvalgets budgetopfølgning pr. 1. april 2016

Kostformer hos. Favrskov Mad

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017

VIBORG KOMMUNE. Scenarier for madtilbuddet i Sundhed og Omsorg. Præsentation af analysens resultater pr. 3. marts 2017 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Allerød Kommune. Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne oplever at få måltider af både kulinarisk og ernæringsmæssig god kvalitet.

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

Budgetopfølgning pr. 1. juli Socialudvalget

Budgetopfølgning pr. 1. juli Socialudvalget

Vordingborg Madservice

Bilag 1. Socialudvalget, budgetndringer, finansiering my. - Budget service udg ifter

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2014 MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Madservice 1. januar 2019

Spørgsmål og svar vedrørende annoncering af rammeaftale på fremstilling og udbringning af kølemad i Varde Kommune

Mad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)

Kvalitetsstandard for madservice uden levering

ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN

Dit Liv Din Ret Livretter

Bilag 1. Socialudvalget, budgetndringer, finansiering my. - Budget serviceudg ifter

Breelteparkens madservice

Kost hånd bog. for hjemmeboende

FORSLAG KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).

Kvalitetsstandard Madservice

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Brugere, som ikke selv kan tilberede varm mad.

Bilag 1: Randers Kommunes Kvalitetskrav

Døgnkost på plejecentre

Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres

KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2016 MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).

Madservice. Kvalitetsstandard 2018

Information om Madservice. Varm mad. et godt tilbud. fra Produktionskøkkenet, Løsning

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

Madservice. Kvalitetsstandard

2.a Praktiske opgaver. Madservice Lovgrundlag Lov om social service 1, 83, 88, 89 og 90, 91 og 93,

Mad hjem til digmadservice Viborg

MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Bilag 1. Budget. Socialudvalget, budgetndringer, finansiering, forsiag til udvidelser my serviceudgifter

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2015

Ikast - Brande Kommune har endvidere vedtaget, at der kan bevilges madservice til borgere med et forebyggende og sundhedsfremmende sigte.

Målsætninger for måltiderne er, at:

MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE

Indsatskatalog for kostområdet i Næstved Kommune

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Brugere, som ikke selv kan tilberede varm mad.

Indsatskatalog for kostområdet i Næstved Kommune

Budgetopfølgning pr. 1. april Socialudvalget

Kostdagspris til Rambøll

Indsatskatalog for kostområdet i Næstved Kommune

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Kvalitetsstandard madservice hjemmeboende borgere

Syddjurs Kommunes værdigrundlag:

Kvalitetsstandard. Kostforplejning i plejeboliger. Godkendt af byrådet d.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice uden levering

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

I/S BESLUTNINGSREFERAT

Madservice. Kvalitetsstandard 2016

VIBORG KOMMUNE ANALYSE AF SCENARIER FOR MAD- TILBUDDET I SUNDHED OG OMSORG

Fritvalgsbevis information til borger

Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice.

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

Kvalitetsstandard for madservice med levering

Mad hjem til digmadservice Viborg

Madservice og Spisetilbud efter Servicelovens 83

Nuværende madordning Allerød Kommune plejecentre. kostformer/diæter leveres. Kost til småtspisende: Protein: 18 E% Kulhydrat: E% Fedt: 50 E%

Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg. 12 Kvalitetsstandard for madservice med levering

Kostformer hos. Favrskov Mad

Madservice - mad og måltider

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

Ernæringsassistent. Svendeprøve efteråret 2016 Version 7

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

Kost hånd bog.... for beboere i plejeboliger

Styrelseslovens 41a gælder:

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice med levering

Information vedrørende kosthåndbog

Mad til borgere i plejeboliger

Madservice og Spisetilbud efter Servicelovens 83

Oversigt over eksisterende madkoncepter, produktionsmåder og leveringer til andre hospitalet

Kvalitetsstandard f or Madservice 2014

Madservice. Kvalitetsstandard 2014

Akumuleret overskud Personale - inkl. Ledelse og adm

Madservice for hjemmeboende

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Køkken Syddjurs Servicekoncept - Kvalitet og fleksibilitet i madservice

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. 17 Kvalitetsstandard for madservice med levering

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

MADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE

Ældre og handicappede side 1

Transkript:

KOSTOMRÅDET - Mad, ernæring og service

Opgaven 2

Vision 3

Organisation 4

Medarbejdere Medarbejdere i Kostområdet Antal Kostfaglig leder, økonoma 1 Økonoma 1 Kostkonsulent 1 Ernæringsassistenter 18 Husassistenter/anden uddannelse 15 Økonomi-/administrativ medarbejder 1 Ernæringsassistentelev 1 Total 38 5

Medarbejdere Afdelinger: Årsværk Modtagerkøkkenet Asp 1,28 Modtagerkøkkenet Bøgelund 1,32 Centralkøkkenet 11,80 Modtagerkøkkenet Rosengården 1,27 Modtagerkøkkenet Solglimt 1,32 Modtagerkøkkenet Solvang 4,19 Modtagerkøkkenet Vestcenter Kilen 1,32 Rådhuskantinen 1,89 TOTAL 22,50 6

Sygefravær 7

Procent Sygefraværsprocent Sygefraværsprocent 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 9,90 7,78 6,25 4,32 3,69 2009 2010 2011 2012 2013 År Sygefraværsprocent 8

Regnskab - køkkener TOTAL TAKSTFINANSIERET 2013 Regnskab 2013 Regnskab 2012 Difference i kr. (merforbrug) Samlet resultat -1.622.444-1.237.529 384.915 Forbrugsprocent ift. 2012 Procent 2013 (samlede udg.) Personale 6.760.582 6.665.228-95.354 101,43 55,33% Forplejning 4.599.203 4.220.482-378.721 108,97 37,64% Administrationsudgifter 145.926 206.752 60.826 70,58 1,19% Inventar og materiel 530.865 377.003-153.863 140,81 4,34% Drift/vedl. af transportmidler 72.212 114.262 42.050 63,20 0,59% Renovation og affaldshåndtering 10.924 6.691-4.233 163,27 0,09% Rengøring og renholdelse 99.342 124.271 24.929 79,94 0,81% Intern afregning for mad -13.841.498-12.952.217 889.281 106,87 Årsregnskab 2012+2013 for det takstfinansierede område (Ledelse/Administration + Madservice + Plejemad). Overskud i 2013 var på kr. 1.622.444 = 31,10 % større end 2012. 9

Produktion - køkkener Kostenheder: Antal Plejemad 136.172 Madservice 5.613 SeniorCafeer 5.379 Arrangementer/møder etc. 8.303 TOTAL 155.467 Antal fulddøgnsportioner 97.167 Borgere pr. dag omregnet 266 En fulddøgnsportion er 1,60 kostenhed og er et udtryk for én borgers døgnforplejning. En hovedret i Madservice til hjemmeboende borgere vægter 0,3 kostenhed = 1/5 døgnforplejning. 10

Produktion - køkkener Procentfordeling - produktion 3,46 3,61 5,34 Plejemad Madservice 87,59 SeniorCafeer Arrangementer/møder etc. 11

Madservice 25000 25.052 20000 18.825 15000 16.064 Antal Kostenheder 12.553 10000 9.555 8.261 5000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 5.613 Indeksbaseret trend: 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Total (Basisår = 2007) 100 75 64 50 38 33 22-78 Ændring i procentpoint: -25-11 -14-12 -5-11 12

Antal stk. Madservice Afsætning - Madservice 3.000 2.500 2.000 Alle Hovedretter - 2010 Alle Hovedretter - 2011 1.500 1.000 500 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Måned Alle Hovedretter - 2012 Alle Hovedretter - 2013 Alle Hovedretter - 2014 I januar 2014 er der leveret 849 hovedretter = 27 borgere pr. dag. Pr. 1/3 2014 er der i alt 36 borgere tilmeldt Madservice, hvoraf 28 % af de tilmeldte borgere kun får leveret frostmad hver anden uge. 13

Plejecentre Procentfordeling 2013 Biretter 5% Øvrige 1 % Hovedretter 94% 94 % er hovedretter, 5 % er biretter og 1 % er øvrige ydelser (proteindrik, øllebrød etc.). I gennemsnit leveres der 6 hovedretter for hver gang der leveres 1 biret. En hovedret koster i gennemsnit 43,69 kr. at producere. 14

Plejecentre Antal kostenheder pr. sted 2013 Uglev TROIA Svalegangen Solvang Solglimt Rosengården Lærkehuset Enggård Døgnafsnittet Bøgelund Asp 1.675 1.081 7.294 12.714 14.379 14.081 12.415 7.884 14.557 22.628 27.465 Antal kostenheder pr. sted/år 0 10.000 20.000 30.000 Bemærk: Enggård Centret har været under ombygning i 2013. Centralkøkkenet producerer 58,97 % af den samlede mængde forplejning til plejecentre. De resterende 41,03 % produceres i de enkelte modtagerkøkkener. Alle middagsmåltider produceres i Centralkøkkenet og leveres til Modtagerkøkkenerne. 15

SeniorCafeer Kostenheder i SeniorCafeer 2010 2011 2012 2013 Enggård Centret 7.672 7.278 5.993 2.926 Vestcenter Kilen 0 2.590 1.998 2.208 Indeksbaseret trend - total 100 129 104 67 Antal fulddøgnsportioner 4.795 8.896 7.241 4.306 Det samlede antal kostenheder er faldet med 33 procentpoint (100-67) fra 2010 til 2013 på trods af at der nu er 2 SeniorCafeer i. Det skyldes bl.a. at en del af SeniorCafeen på Enggård Centrets kunder er overgået til døgnforplejning efter ombygning. 16

SeniorCafeer SENIORCAFEER 2013 Regnskab 2013 Budget 2013 Restbudget 2013 Samlet resultat 47.656-65.024 112.680 Personale 495.634 531.015 35.381 Forplejning 195.642 713.010 517.368 Administrationsudgifter 17.769 28.185 10.416 Inventar og materiel 43.853 28.185-15.668 Diverse 0 0 0 Drift/vedl. af transportmidler 0 0 0 Renovation og affaldshåndtering 590 0-590 Rengøring og renholdelse 33.584 23.500-10.084 Intern afregning for mad -739.416-1.350.265-610.849 Budgetregulering -38.654-38.654 17

Rengøring Enggård Centret EC RENGØRING 2013 Regnskab 2013 Budget 2013 Rest Budget 2013 Samlet resultat 392.666 625.680 233.014 Løn mv. 304.168 426.791 122.623 Selvforvaltning - personlig/praktisk hjælp 52.594 162.399 109.805 Selvforvaltning - Øvrig drift 35.904 36.490 586 2 medarbejdere kun fællesarealer, ikke beboerstuer mv. 18

Rengøring Vestcenter Kilen VCK RENGØRING 2013 Regnskab 2013 Budget 2013 Rest Budget 2013 Samlet resultat 495.788 481.096-14.692 Løn mv. 443.541 458.651 15.110 Beklædning 3.119 0-3.119 Inventar mv. 3.733 0-3.733 Renholdelse, varekøb 27.751 30.000 2.249 Renholdelse, ydelser 17.644 0-17.644 Overført fra året før -7.555-7.555 2 medarbejdere kun fællesarealer, ikke beboerstuer mv. 19

Rådhuskantinen Kantineregnskab 2013 Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Regnskab 2012 Indtægter Salg til personale -177.881-131.759-111.244 Salg til interne møder -533.636-366.477-424.184 Udgifter Lønninger 983.990 653.550 855.110 Øvrige personaleudgifter 0 1.520 0 Arbejdsskadeforsikring 1.685 1.685 2.087 Vareforbrug, drift 334.170 324.683 362.677 Øvrigt, drift 37.090 38.059 4.843 Restafregning kantinemoms 48.804 49.224 56.861 Underskud 694.222 570.484 746.150 Positive beløb er udgifter. Negative beløb er indtægter. Regnskab 2013 opdelt i budgetrammer Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Rest 2013 Løn og selvforvaltning med overf. 983.990 655.069 328.921 Udgifter uden overførselsadgang -289.768-84.585-205.183 Positive beløb er udgifter. Negative beløb er indtægter. 694.222 570.484 123.738 20

Fokus på diæter og kostformer Normalkost Kostform Energifordeling 18 % protein, 40 % fedt 42 % kulhydrat Baseret på sygehuskost forebyggende mod underernæring Diabetes/ hjertevenlig kost 15 % protein, 30 % fedt, 55 % kulhydrat Mindre mættet fedt andre tilberedningsmetoder Højst 5-10 g tilsat sukker pr. måltid Energitæt kost 18 % protein, 50 % fedt, 32 % kulhydrat Beriges med ekstra protein og fedt Gratinkost 18 % protein, 50 % fedt, 32 % kulhydrat Alle retter har purékonsistens og kræver ingen tygning Tilberedt så de ligner alm. middagsretter og smørrebrød Purékost 18 % protein, 50 % fedt, 32 % kulhydrat Retter med tyktflydende purékonsistens Supplement til sonde 21

Fokus på diæter og kostformer Morgenmad Middagsmad Aftensmad Mellemåltider Normalkost Diabetes/ hjertevenlig kost 20-25% 25-35% 20-25% 15-30% Energitæt kost Gratinkost 20% 15-25% 15-25% 30-50% 22

Fokus på diæter og kostformer Indsatsområder Værktøjer til vurdering af ernæringsbehov - Skema til udregning af BMI - Skema til vurdering af energibehov - Skema til 3 dages kostregistrering Værktøjer til handling på baggrund af ernæringsvurdering - Individueller dagskostforslag som kan indgå i handleplaner for borgeren - Større dialog med plejepersonale via undervisning i kostformer og diætetiske principper Konkrete tiltag - Øget fokus på produktudvikling til borgere med særlige behov - Øget tilgængelighed/overblik over Kostområdets tilbud bl.a. via bestillingslister Resultater/succes - Større bevidsthed blandt alt personale omkring håndtering af ernæringsmæssige problemstillinger - Større efterspørgsel på specifikke produkter til borgere med særlige ernæringsbehov 23

Fagspecifikke indsatsområder Inddragelse af civilsamfundet Indsatsområde 1: Projekt Spisevenner og Understøtte spisegrupper Hvorfor (formål): At få fat i ensomme ældre og dermed være med til at mindske ensomhed blandt ældre. Herudover spiser ældre mere, når de spiser sammen med andre. Hvordan: Projektet er i sin vorten, men hvis pengene går hjem skal der i samarbejde med Rasmus bl.a. findes frem til hvilken slags mad og i øvrigt skal projektet følges i overensstemmelse med de overordnede tanker for projektet. 24

Fagspecifikke indsatsområder Sundhedspolitikken Indsatsområde 2: Sundhed trods sygdom Hvorfor (formål): Hele tiden at have fokus på, hvordan vi via kosten kan skabe et sundt liv for de borgere som har en sygdom. Hvordan: Fokus på mellemmåltider Hvad er behovet for den enkelte o Undersøge hvad der bliver givet i dag og hvornår på dagen Ideer til måltider Udarbejdelse af generel menuplan som bliver Kostområdets menuplan At kunne levere de ting der efterspørges Arbejde med at de ting der efterspørges er de rigtige ting o Her vil der være behov for information og måske noget uddannelse til de medarbejdere, som har med borgerne at gøre i hverdagen. Dette kunne være noget omkring hvor vigtigt det er at den enkelte borger får noget bestemt og at det så vidt muligt gives på bestemte tidspunkter 25

Fagspecifikke indsatsområder Struer Lydens by Indsatsområde 3: Arbejdsglæde/arbejdsmiljø Hvorfor (formål): Dette indsatsområde er udsprunget af tanken om, at man altid bør arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet og dermed arbejdsglæden. Indsatsområdet opstod her i forhold til lyd og fravær af lyd. Indsatsområdet er også at finde under det strategiske indsatsområde Sundhedspolitikken. Hvordan: Anvendelse af musik i hverdagen (Der er 8 stedet, hvor der kan arbejdes med dette. Dog er Solvang og Centralkøkkenet de største og dermed nok de mest relevante) Som det er i dag er der ikke altid respekt omkring hvorvidt alle ønsker at høre musik eller ej. Det er ikke en nydelse/behageligt for alle som det er i dag. Musikken kombineret med de metalliske lyde fra arbejdet kan være meget generende for nogle. Undersøge ønsker/muligheder Hvordan kan man lave fravalg og tilvalg af støj og musik Hvilken musik man ønsker at høre er individuelt Der skal udformes udsagn/regler omkring hvornår man må isolere sig i musikkens verden Der skal være opmærksomhed på det sociale element hvilket kan forsvinde lidt hvis hver især går rundt med headset. 26