Referat. Aalborg Byråd. Mødet den 23.11.2015 kl. 09.00 Boulevarden 13,



Relaterede dokumenter
Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

Naturgas Midt-Nord, Viborg Energistyrelsen af 7. juni 2002 Dispensation til etablering af biobrændselanlæg

Uldum Varmeværk A.m.b.A.

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm.

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13,

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Godkendelse af etablering af fjernvarmeforsyning til Storvorde og Sejlflod. Projektgodkendelse

Godkendelse af projekt vedr. øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Socialdemokraternes grupperum (Grupperum 1), Medborgerhuset

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form. Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af slutningspligt

Mødesagsfremstilling

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Principper for åbning af Østerå gennem byen

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr af 13. december 2005) omhandlende

Fredericia Fjervarme A.m.b.a.

Ansøgningen er behandlet på følgende baggrund.

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Projektforslag Metso m.fl.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Silkeborg Kommunes afgørelse af 22. november 2013 om pålæg af tilslutningspligt.

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

Cæcilie Lyndgaard Andersen Daniel Nyboe Andersen Borgmester-, rådmands-, viceborgmestervederlag Hans Peter Beck 158.

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Middelfart Kommunes afgørelse af 5. december 2011 stadfæstes.

Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm.

Baggrund Baggrunden for indstillingen er en ansøgning af 13. marts 2014 fra Aalborg Forsyning, Varme.

Budgetrevision , tillægsbevillinger/takstjusteringer


DONG Distribution A/S over Sønderborg Kommune af 11. december 2003 godkendelse af projekt for fjernvarme forsyning af ejendommen

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej Helsingør

Vedr. klage over Hundested Kommunes afgørelse af 4. oktober 2004 om afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Tillæg nr. 1 til spildevand for Odsherred Kommune

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

Dagsorden. Aalborg Byråd. Mødet den kl Hotel Square

Vedr. selskabets klage over Løgstør Kommunes afgørelse af 17. juni 2002 med godkendelse til Salling Plast A/S til etablering af flisfyret varmeværk

Sagsnr./Dok.nr /

Haderslev Kraftvarmeværk A/S over Haderslev Kommune af 25. oktober 2007 godkendelse af projektforslag for Haderslev Fjernvarme a.m.b.a.

Indstilling. Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Miljø- og Energiforvaltningen etablering af ny energikoncern

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren.

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

VEDTÆGTER. for. Aalborg Boligselskab af 1956

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

KLAGE FRA Rockwool International A/S OVER Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 26. juni 2014 udskiftning af naturgasbaseret kedel (blokvarmecentral)

ENERGIKLAGENÆVNET AFGØRELSE. (varmeforsyning) Pandalus A/S, Hanstholm

Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax ekn@ekn.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Lukket 18. Tilbud på køb af Elforsyningen AKE Net... 51

Spildevandsplan Forslag til tillæg nr. 14

Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Favrskov Forsyning A/S

Vedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

(...) over Billund Kommune af 25. september 2008 afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til Hejnsvig Varmeværk a.m.b.a.

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Referat. Aalborg Byråd. Magistraten. Mødet den , kl. 09:00. Haandværkerhuset, Kattesundet 20, 9000 Aalborg AALBORG BYRÅD

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

2 Supplerende forudsætninger

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG M3 VARMELAGER

Åben. Beslutningsdokument. Miljø- og Energiudvalget. Mødet den

Udbudsvilkår Areal v/sulsted Landevej/Sulsted Kirkevej, Hostrup

I mødet deltog fra repræsentantskabet: Mogens Mikkelsen afd Laurits Larsen afd Elly Standly afd Knud Holst afd.

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a.

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 11. februar 2008 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Transkript:

Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Magistraten Mødet den 23.11.2015 kl. 09.00 Boulevarden 13,

Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Udtræden af byrådet - Byrådsmedlem Tommy Eggers, samt indtræden af stedfortræder for den resterende valgperiode 2 3 Aftale om frikøb af tilbagekøbsdeklaration - Boligforeningen Bakkebo, afdeling 1 - Granlien 1 - Tillægsbevilling 4 Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj- Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse 4 6 5 Honorar til bestyrelsesmedlemmer i Aalborg Energikoncernen 12 6 Delegation af kompetence til ekspropriation efter varmeforsyningsloven 14 7 Vask af biler på veje 16 8 Eventuelt 19 9 Godkendelse af referat 20

Tid Mandag 23. november 2015, kl. 09.00 Sted Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Afbud Til stede Øvrige deltagere Hans Henrik Henriksen Niels Thomas Krarup, Thomas Kastrup-Larsen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Tina French Nielsen, Mads Duedahl Johansen, Mai-Britt Iversen Jens Kristian Munk, Jørgen Litske Petersen Øvrige oplysninger

Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen var fraværende. kl. 09.00 Side 1 af 120

Punkt 2. Udtræden af byrådet - Byrådsmedlem Tommy Eggers, samt indtræden af stedfortræder for den resterende valgperiode 2015-061036 Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at byrådsmedlem Tommy Eggers udtræder af byrådet, og at 1. stedfortræder på Dansk Folkepartis kandidatliste Kristoffer Hjort Storm indtræder i byrådet, jf. sagsbeskrivelsen. Beslutning: Anbefales. Hans Henrik Henriksen var fraværende. kl. 09.00 Side 12 af 20

Sagsbeskrivelse Tommy Eggers har ved mail af 11. november 2015 til Borgmesterens Forvaltning anmodet byrådet om at blive fritaget for sit medlemskab af byrådet pr. 1. januar 2016. Som grund angiver Tommy Eggers følgende: I de sidste to år, har jeg haft vanskeligt ved at få tid til at passe mit politiske arbejde i både regionsråd, byråd samt de poster jeg af de to råd, er blevet udpeget til, samt de poster jeg har varetaget i anden anledning. Der har endvidere været for mange sammenfald af møder, hvor jeg så har måttet melde afbud til et af dem, hvilket jeg ikke finder hensigtsmæssigt. Efter den kommunale valglovs 103 skal et medlem efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Kristoffer Hjort Storm er 1. stedfortræder på Dansk Folkepartis kandidatliste. Dansk Folkepartis byrådsgruppe og valggruppen oplyser, at det er aftalt, at Kristoffer Hjort Storm indtræder som medlem i Miljø- og Energiudvalget, I/S Reno-Nords bestyrelse og som bestyrelsesmedlem i den nye enhedsbestyrelse for den nye energikoncern. Tommy Eggers fortsætter som bestyrelsesmedlem i NOVI ejendomsfond og Aalborg Kongres og Kultur Center. Tommy Eggers er i dag bestyrelsesmedlem Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Dette hverv ophører pr. 1. januar 2016 som følge af reorganiseringen af Aalborg Kommunes vandkoncern. kl. 09.00 Side 23 af 20

Punkt 3. Aftale om frikøb af tilbagekøbsdeklaration - Boligforeningen Bakkebo, afdeling 1 - Granlien 1 - Tillægsbevilling 2014-190481 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der indgås aftale med Boligselskabet Bakkebo om frikøb af tilbagekøbsdeklaration tinglyst i boligselskabets afdeling 1, Granlien 1, 9000 Aalborg. Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at der i lighed med den tidligere sag gives en tillægsbevilling til sektor Støttet boligbyggeri (anlæg) på -7.786.368 kr. i merindtægt. Beløbet indgår i kassebeholdningen. Beslutning: Indstillingerne anbefales. Hans Henrik Henriksen var fraværende. kl. 09.00 Side 14 af 20

Sagsbeskrivelse Aalborg Byråd godkendte 14. september 2009 (punkt 7), at indgå aftaler efter den såkaldte Københavnermodel om frikøb af tilbagekøbsdeklaration i konkrete boligorganisationers afdelinger. Tilbagekøbsdeklaration blev i 1950 erne og starten af 1960 erne tinglyst på en række ejendomme, som Aalborg Kommune solgte til boligorganisationer. Deklarationen giver kommunen ret til efter 80 år, at overtage grunden til den oprindelige salgspris med tillæg af bygningernes værdi på overtagelsesdagen, fastsat på en uvildig vurdering. Kommunen vil på disse ejendomme kunne overtage grunden igen i en periode fra 2032 til 2042. Aftalen fra 2009 blev, efter byrådets godkendelse, forhandlet mellem BL, Landsbyggefonden og repræsentanter for boligorganisationerne som besluttede at følge beregningsprincipperne i den såkaldte Københavnermodel som boligorganisationernes mulighed for frikøb af tilbagekøbsdeklarationen. Stort set alle berørte boligselskaber, valgte at indgå aftale om at købe sig fri af deklarationen, blandt andet fordi deklarationen udelukker en given afdeling for renovering og andre større forandringer. Kun Boligselskabet Bakkebo valgte i 2009, at man ikke ønskede at frikøbe sig af deklarationen. Imidlertid er Boligforeningen Bakkebos afdeling 1 opført i midten af 1950 erne, og det kan derfor blive nødvendigt, inden for en rimelig fremtid at overveje behovet for en renovering. På den baggrund har Aalborg Kommune modtaget en henvendelse fra boligorganisationen, som nu ønsker at købe sig fri af tilbagekøbsdeklarationen. Boligforeningen Bakkebo har i mail af 12. august 2015 meddelt, at organisationsbestyrelsen i boligselskabet ønsker at videreføre processen om frikøb, og at man forventede, at der blev truffet endelig beslutning på et ekstraordinært afdelingsmøde 14. september 2015. I mail af 24. september 2015 fra Bakkebo oplyses, at sagen nu er behørig behandlet og godkendt beboerdemokratisk. Med henvisning til Boligforeningen Bakkebos ønske om at frikøbe afdeling 1, beliggende på Granlien 1, 9000 Aalborg er der nu foretaget beregning for at fastsætte frikøbsværdien pr. 2015: Oprindelig grundkøbesum Grundværdi Tilbagekøbsår Restløbetid Frikøbsværdi 1 Granlien 1 (26.06.2015) 303.128 kr. 27.644.300 kr. 2034 19 7.786.368 kr. 1) Beregning jf. Københavnermodellen: (grundværdi - købspris)/(1+4%)^n-40% (hvor n er restløbetid i antal år) Diskontoen er fastsat til 4 % p.a. Beløbet er herefter reduceret med 40%. Provenuet fra frikøbet tilgår AK Arealer, Projekt Areal- og bygningserhvervelse, ubestemt formål, til modgåelse af merforbrug/mindreindtægter. kl. 09.00 Side 25 af 20

Punkt 4. Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse 2015-032404 Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at projekt for central kraftvarmeforsyning af Ellidshøj-Ferslev godkendes, og at der gennemføres ekspropriation, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med berørte lodsejere. Lasse Frimand Jensen var fraværende. Beslutning: Anbefales. Hans Henrik Henriksen var fraværende. kl. 09.00 Side 16 af 620

Sagsbeskrivelse Baggrund Aalborg Forsyning, Varme har gennem en længere årrække været i drøftelser med Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk A.m.b.a. om en eventuel overtagelse. Drøftelserne er nu mundet ud i, at Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk ønsker at blive overtaget pr. 1. juli 2016. Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk er opført i 1993/1994 og har pt. 435 forbrugere. Værket er oprindeligt opført som et decentralt naturgasfyret barmarksværk med et gasmotoranlæg og en gaskedel. Som led i energiforliget i 2012 fik de 35 kraftvarmeværker med de højeste varmepriser mulighed for at installere en 1 MJ/s biomassefyret kedel til ren varmeproduktion. Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk var blandt de 35 værker, og med baggrund heri etablerede værket i 2013 en 1 MW flisfyret kedel, hvilket har nedbragt varmeprisen betragteligt. Der er i forbindelse med drøftelserne om overtagelse regnet på etablering af en transmissionsledning fra det centrale kraftvarmeområde til Ellidshøj-Ferslev. Beregningerne viste, at det vil være en samfundsøkonomisk god løsning, også selvom værket har etableret den nævnte flisfyrede kedel, der kan dække størstedelen af varmebehovet. Med baggrund heri har Aalborg Forsyning, Varme den 10. juni 2015 sendt en projektansøgning til Miljø- og Energiforvaltningen om etablering af en fjernvarmetransmissionsledning fra det centrale kraftvarmeområde til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektet er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 1124 af 23. september 2015 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Projektets indhold Aalborg Forsyningen, Varmes projektansøgning omfatter: Etablering en fjernvarmetransmissionsledning fra det centrale kraftvarmeområde til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Etablering af en ny pumpestation på Bonderupvej Inddragelse af det eksisterende forsyningsområde i Ellidshøj-Ferslev i det centrale kraftvarmeområde. Transmissionsledningen vil give mulighed for samdrift af de tekniske anlæg hos henholdsvis Aalborg Forsyning, Varme og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Den eksisterende fliskedel på Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk bibeholdes således som grundlast om vinteren, hvor produktionsprisen på fliskedlen er lavere end alternativet, der er varme fra Nordjyllandsværket, mens fliskedlen står stille om sommeren, hvor produktionsprisen på fliskedlen overstiger prisen på alternativet, der er overskudsvarme fra Aalborg Portland. Det eksisterende motoranlæg og gaskedlen bibeholdes som spids- og reservelastanlæg. Herudover stilles gasmotoren til rådighed på regulerkraftmarkedet. Da Ellidshøj-Ferslev allerede varmeplanmæssigt er udlagt til kollektiv varmeforsyning med fjernvarme, vil omstillingen til forsyning med central kraftvarme ikke medføre, at der skal godkendes en ændring af områdeafgrænsningen, jf. 7 i projektbekendtgørelsen. Transmissionsledningen tilsluttes Aalborg Forsyning, Varmes net på Buen og føres langs Hobrovej med en underføring under motorvejen til Bonderupvej. Ved Bonderupvej etableres en ny pumpestation, hvorfra der forsynes til Ellidshøj og Ferslev via eksisterende net. Samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger Der er som nævnt i forbindelse med projektforslaget foretaget samfundsøkonomiske beregninger, dels for referencen, som er forsat drift på de eksisterende produktionsanlæg hos Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk, dels på det foreslåede alternativ, som er forsyning med central kraftvarme kombineret med produktion på den eksisterende fliskedel. 58% af varmeleverancen vil blive produceret på fliskedlen, mens varmeleverancen fra det centrale kraftvarmeområde består af 28% varme fra Nordjyllandsværket, 12% varme fra Aalborg Portland og 2% spids-/reservelast. De samfundsøkonomiske beregninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april 2005 samt Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger fra december 2014. kl. 09.00 Side 27 af 620

Beregningerne viser, at der vil være en samfundsøkonomisk fordel ved projektet for etablering af forsyning med central kraftvarme på 13,11 mio. kr., ekskl. moms, over 20 år i forhold til referencen. Miljøkonsekvenserne fremgår af nedenstående tabel: Emissioner Reference Kg/år Projekt Kg/år CO 2 1.098.000 496.000 CH 4 (Metan) 288 274 N 2 O (Lattergas) 117 103 CO 2 -ækvivalenter 1.140.000 534.000 SO 2 277 317 NO X 3.006 2.402 PM2,5 246 254 Miljøkonsekvenserne vurderes ikke særskilt, da de indgår som en del af de samfundsøkonomiske beregninger. Det aktuelle projekt bidrager dog til at opfylde kommunens mål om nedbringelse af CO 2 -emissionerne, der bl.a. fremgår af Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, som byrådet godkendte den 28. marts 2011 (punkt 3). Selskabsøkonomi Der er ikke lavet egentlige selskabsøkonomiske beregninger, da det af de af byrådet godkendte principper for overtagelse af decentrale kraftvarmeværker fremgår, at forbrugerne i det aktuelle område skal betale de meromkostninger, som Aalborg Forsyning, Varme har ved forsyning af området over en periode på 20 år. Brugerøkonomi I forbindelse med overtagelse af Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk vil forbrugerne i Ellidshøj-Ferslev skulle betale et kraftvarmetillæg til Aalborg Forsyning, Varmes normale takster i en periode på 20 år til dækning af Aalborg Forsyning, Varmes meromkostninger ved overtagelsen. Kraftvarmetillægget er beregnet til totalt at udgøre 11,72 kr. pr. m 2, ekskl. moms (2015-prisniveau) for en opkrævningsperiode på 20 år. I 2016-prisniveau udgør kraftvarmetillægget 11,76 kr. pr. m 2, ekskl. moms. Kraftvarmetillægget indeksreguleres én gang årligt pr. 1. januar. De brugerøkonomiske beregninger viser, at der vil være en årlig besparelse for en standardforbruger på ca. 4.000 kr., ekskl. moms. Høring af berørte parter I henhold til projektbekendtgørelsens 25 skal berørte parter høres i forbindelse med behandlingen af et projektforslag. Høringsfristen er 4 uger. I den aktuelle sag har projektforslaget været sendt i høring hos HMN Naturgas I/S samt lodsejeren, hvorfra der skal erhverves areal til den nye pumpestation. Høring af berørte forsyningsselskaber HMN Naturgas har fremsendt et høringssvar af 7. juli 2015. Af høringssvaret fremgår det, at HMN Naturgas I/S ikke har bemærkninger til projektforslaget. HMN Naturgas I/S gør dog opmærksom på, at de manglende bemærkninger ikke nødvendigvis er udtryk for, at HMN Naturgas I/S er enig i alle anvendte forudsætninger/beregninger, men alene er udtryk for, at HMN Naturgas I/S på basis af de foreliggende oplysninger og egne analyser ikke finder, at der er grundlag for at gøre indsigelser imod projektforslaget. Høring af lodsejer Der var ved høringsfristens udløb ikke indkommet bemærkninger fra den berørte lodsejer. Arealafståelse kl. 09.00 Side 38 af 620

Transmissionsledningen føres fra Aalborg Forsyning, Varmes eksisterende ledningsanlæg på Buen i Svenstrup og frem til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk på Ferslev Byvej. Ledningsanlægget forventes placeret langs offentligt vejareal. Areal til pumpestation forventes erhvervet ved en frivillig aftale, men vil om nødvendigt blive erhvervet ved ekspropriation med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 om varmeforsyning med senere ændringer. Den berørte ejendom er matr.nr. 1a Bonderupgårde, Ellidshøj. Aalborg Forsyning, Varme har udsendt høringsbeskrivelse til den berørte lodsejer. Der var ved høringsfristens udløb ikke indkommet indsigelser fra lodsejeren. Tidsplan Overtagelsen af Ellidshøj-Ferslev kraftvarmeværk A.m.b.a. vil ske pr. 1. juli 2016. Transmissionsledningen forventes etableret, så forbrugerne i Ellidshøj og Ferslev kan forsynes med central kraftvarme fra fyringssæsonen 2016. Anlægsbevilling Aalborg Forsyning, Varmes omkostninger til etablering af transmissionsledningen er budgetteret til følgende (2014-priser): Kr., ekskl. moms Transmissionsledning 4.000.000 Pumpestation, Bonderupvej 2.135.000 Ombygning af varmecentral 2.935.000 I alt 9.070.000 Anlægsomkostningerne er indarbejdet i Aalborg Forsyning, Varmes anlægsbudget. Miljøvurdering og VVM Miljøvurdering I henhold til lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 af lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommunen for bl.a. projekter, der udarbejdes som en del af varmeplanlægningen i kommunen, foretage en screening af, om der skal gennemføres en miljøvurdering af projektet. Inden kommunen træffer afgørelse, om der skal gennemføres en miljøvurdering, skal berørte myndigheder høres. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, skal kommunen snarest muligt, og inden endelig godkendelse af projektet, offentliggøre afgørelsen og begrundelsen herfor. Miljø- og Energiforvaltningen har igangsat screeningen af, om der skal gennemføres en miljøvurdering af projektet for transmissionsledningen. Miljø- og Energiforvaltningens afgørelse vil blive offentliggjort sideløbende med behandlingen af projektforslaget. VVM Etablering af varmetransmissionsledninger er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), bilag 2. I henhold til bekendtgørelsen skal kommunen vurdere om anlæg oplistet på bilag 2 må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og dermed er VVM-pligtig. Miljø- og Energiforvaltningen har igangsat en VVM-screening af projektet. Miljø- og Energiforvaltningens afgørelse vil blive offentliggjort sideløbende med behandlingen af projektforslaget. Kompetence Da projektforslaget omfatter etablering af en transmissionsledning, skal projektforslaget godkendes i henhold til 3 i projektbekendtgørelsen. kl. 09.00 Side 49 af 620

Da der i forbindelse med projektet kan blive behov for at gennemføre ekspropriation med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 om varmeforsyning med senere ændringer, skal projektforslaget behandles af byrådet. Vurdering Projektet for etablering af en transmissionsledning fra det centrale kraftvarmeområde til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt. Herudover medvirker projektet til realisering af fase 1 af Varmeplan Aalborg 2030 udvidelse af det centrale kraftvarmeområde. Da Ellidshøj-Ferslev allerede i dag er udlagt til kollektiv varmeforsyning med fjernvarme, kræver projektet ikke en ændring af områdeafgrænsningen i henhold til 7 i projektbekendtgørelsen. Det vurderes, at etablering af transmissionsledningen er i overensstemmelse med 8 i projektbekendtgørelsen. Projektet vurderes herudover at være i overensstemmelse med 15 i projektbekendtgørelsen, da der ikke etableres ny varmeproduktionskapacitet på Nordjyllandsværket som følge af projektet. Der vil tværtimod være tale om, at en del af den varme, der i dag bortkøles på Nordjyllandsværket, nyttiggøres. Med baggrund heri anbefaler Miljø- og Energiforvaltningen derfor, at Aalborg Forsyning, Varmes projekt for etablering af transmissionsledningen fra det centrale kraftvarmeområde til Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk godkendes på det foreliggende grundlag i henhold til 3 i projektbekendtgørelsen. Det videre forløb Efter byrådets behandling af sagen vil de berørte parter blive orienteret om byrådets beslutning. Berørte parter kan klage over byrådets beslutning inden 4 uger. Eventuelle klager vil skulle behandles af Energiklagenævnet. kl. 09.00 Side 510 af af 620

Bilag: Magistraten Bilag 1 - Projekt fra Aalborg Forsyning, Varme for etablering af forsyning med central kraftvarme til Ellidshøj- Ferslev Bilag 2 - Høringssvar fra HMN Naturgas IS vedr. transmissionsledning Aalborg Forsyning, Varme og Ellidshøj- Ferslev kl. 09.00 Side 611 af af 620

Punkt 5. Honorar til bestyrelsesmedlemmer i Aalborg Energikoncernen 2015-057935 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender honorar til bestyrelsesmedlemmer i Aalborg Energi Koncernen som beskrevet i sagsbeskrivelsen. Beslutning: Anbefales med den ændring, at honorarerne fastsættes således: Formand: 60.000 kr. årligt. Næstformand: 30.000 kr. årligt. Bestyrelsesmedlemmer: 15.000 kr. årligt. Hans Henrik Henriksen var fraværende. kl. 09.00 Side 12 af af 220

Sagsbeskrivelse Baggrund Byrådet besluttede på mødet den 22. juni 2015 (punkterne 22-24) at købe Nordjyllandsværket, som skal indgå i en ny energikoncern-struktur med et Aalborg Energi Holding A/S som moderselskab, og i første omgang med Nordjyllandsværket A/S, Aalborg Varme A/S og Aalborg Decentrale Værker A/S som datterselskaber. Byrådet godkendte i mødet den 19. oktober 2015 (punkt 3) at stifte disse selskaber i energikoncernen, samt at Energicenter Aalborg Entreprise A/S indgår som datterselskab i energikoncernen og ændrer navn til Aalborg Energiselskab A/S. Der planlægges yderligere stiftelse af selskaberne Aalborg Gas A/S og Aalborg Fjernkøling A/S, der skal indgå i energikoncernen. På byrådsmødet den 19. oktober 2015 (punkt 3) godkendte byrådet samtidigt selskabernes stiftelsesgrundlag. Af 4.2.6 fremgår, at bestyrelsens årlige honorar følger Aalborg Byråds til enhver tid gældende beslutning herom. Idet der er tale om en enhedsbestyrelse for alle selskaber i energikoncernen, foreslås det, at honorar til bestyrelsesmedlemmer tilsvarende fastsættes som ét koncernhonorar pr. bestyrelsesmedlem. Honorar for bestyrelsesmedlemmerne foreslås således: Formand: Næstformand Bestyrelsesmedlemmer 100.000 kr. årligt 36.000 kr. årligt 18.000 kr. årligt Såfremt formandsposten bestrides af en person, der derudover er rådmand, bortfalder formandshonoraret. Udgifterne til honorar fordeles mellem selskaberne i Aalborg Energi Koncernen efter anvendte nøgletal. Beløbene er i december 2016-prisniveau og lønfremskrives i henhold til den kommunale overenskomst. kl. 09.00 Side 213 af af 220

Punkt 6. Delegation af kompetence til ekspropriation efter varmeforsyningsloven 2015-057530 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet tilkendegiver sin ekspropriationsvilje til gennemførelse af projekter efter varmeforsyningsloven, uanset om disse vedtages af byrådet eller af Miljø- og Energiudvalget. Lasse Frimand Jensen var fraværende. Beslutning: Anbefales. Hans Henrik Henriksen var fraværende. kl. 09.00 Side 14 af af 220

Sagsbeskrivelse Byrådet har i henhold til 2 i lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 om varmeforsyning med senere ændringer (varmeforsyningsloven) ansvaret for at udføre varmeplanlægning for kommunen. Planlægningen sker, jf. 4 i varmeforsyningsloven, ved at byrådet godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg. I henhold til 16 i varmeforsyningsloven kan der ske ekspropriation, såfremt det er af væsentlig betydning for etablering af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de til en naturgasforsyning nødvendige fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas til andre formål end rumopvarmning. Beslutningen om ekspropriation træffes i henhold til 17 i varmeforsyningsloven af byrådet. Borgere, der ved frivillig aftale afgiver areal eller rådighed over dette som følge af gennemførelse af projektforslag efter varmeforsyningsloven, kan opnå skattefrihed for en eventuel kompensation men kun hvis givne betingelser er opfyldt. Der skal således bl.a. foreligge ekspropriationsvilje fra byrådets side. I forbindelse med Miljø- og Energiudvalgets godkendelse af kompetenceforhold vedrørende varmeforsyningsloven og tilhørende bekendtgørelser den 20. august 2014 (punkt 5) blev kompetencen til godkendelse af projekter efter varmeforsyningsloven delegeret til Miljø- og Energiudvalget/Miljø- og Energiforvaltningen for så vidt angår projekter uden væsentlige indsigelser. Med den konkrete indstilling tilkendegives, at byrådets vilje til ekspropriation er til stede ved alle fremtidige projekter efter varmeforsyningsloven, uanset om disse vedtages af byrådet eller af Miljø- og Energiudvalget. kl. 09.00 Side 215 af af 220

Punkt 7. Vask af biler på veje 2015-056945 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at der laves tilbagevendende oplysningskampagner med henblik på at ændre borgernes adfærd med hensyn til bilvask herunder tilledning af miljøfarlige stoffer i det separate regnvandssystem, og at der i den kommende spildevandsplan 2016-2027 opstilles et miljø- og servicemål målrettet gennemførelse af borgerkampagner rettet mod bilvask. Udvalget besluttede, at på grund af uklarhed i den offentlige debat om sagens indhold ønskes sagen behandlet i byrådet. Lasse Frimand Jensen var fraværende. Beslutning: Til byrådet. Hans Henrik Henriksen var fraværende. kl. 09.00 Side 16 af af 320

Sagsbeskrivelse Baggrund I Aalborg Kommune er ca. 65% af kloaknettet separeret, og regnvandsudledningerne renses kun i begrænset omfang, idet der ikke tidligere har været stillet krav om rensning. Dertil kommer, at der i Aalborg, som følge af separatkloakeringsstrategien, er flere udledninger til åerne end i mange andre kommuner. I de fælleskloakerede områder og på vaskepladser, der er indrettet til formålet, ledes vaskevandet til renseanlægget. Bilvask på gader og i indkørsler er først og fremmest et problem i områder, der er separatkloakeret, fordi rengørings- og plejemidler herfra oftest ledes direkte til det nærmeste vandløb eller nedsiver i jorden og udgør en risiko for grundvandet. Vaskevandet indeholder udover rengøringskemikalier også miljøskadelige stoffer som tungmetaller, PAH er (tjærestoffer), phthalater (hormonforstyrrende) og mineralske olier. Disse stoffer stammer typisk fra bilerne. Der har gennem en årrække været fokus på bilvaskehallers miljøbelastning. Det har medført, at mange af de skadelige kemikalier, der blev brugt i vaskehaller, er erstattet af nogle, der er mindre miljøfarlige. Samtidig har vaskehallerne også reduceret vandforbruget væsentligt ved at etablere renseløsninger og genbruge vandet. Således har en del vaskehaller fået svanemærket, der indikerer, at miljøbelastningen er reduceret væsentligt, og at man benytter de mest miljøvenlige rengøringsmidler. Der er ikke de samme krav til kemikalierne i de vaske- og plejemidler, der forhandles til private, så en del midler indeholder her uønskede miljøskadelige stoffer, der er svært nedbrydelige og meget giftige over for vandlevende organismer. Selv om man vælger de mest miljøvenlige produkter, vil de stadig være problematiske, hvis de udledes direkte til vandmiljøet via regnvandssystemet i stedet for via renseanlæggene. I foråret 2015 var der mange overskrifter i medierne om bøder på op til 10.000 kr. til svenskere, som vasker biler på vejen, og dermed udleder forurenet vand. Svenske forskere havde regnet sig frem til, at to tredjedele af samtlige bilvask (ca. 20 millioner vask) foregik uden for vaskehaller, og at der herfra blandt andet udledes 5,5 ton tungmetaller, 2.000 ton olie og 5.000 ton affedtningsmiddel, autoshampoo, fælgrensemidler og voks. Nogen steder direkte ud i naturen og andre steder til kloakken. Overskrifterne hang sammen med kampagnen "Store Bilvask-weekend", hvor bilejere blev opfordret til at køre i vaskehal i stedet for at hælde skadelige stoffer ud i naturen. Samtlige svenske kommuner stod bagved kampagnen. Det er vurderet, at ca. 35% af alle bilvask i Danmark foretages manuelt hjemme, og antallet af vask pr. år gennemsnitlig er 11 pr. bil. Der bruges ca. 100 l vand pr. vask. I alt vurderes det i et miljøprojekt, at der i Danmark årligt foretages over 20 millioner bilvask. Heraf var 7,2 millioner manuelle vask. Andelen af manuelle vask i Danmark er altså mindre end i Sverige. Pga. det problematiske indhold anbefales det i rapporten, at det frarådes at aflede spildevand fra manuel bilvask på steder, der ikke er tilsluttet kommunale renseanlæg. Sammenholdes ovennævnte med, at der i Aalborg Kommune er ca. 79.000 personbiler (Danmarks Statistik), så udledes der årligt ca. 20.000 m 3 vaskevand til naturen fra manual bilvask i Aalborg Kommune. Indsatser mod forureningen Vask af biler, hvor vandet løber ud i vandløb og søer via regnvandssystemet eller nedsives, er ulovlige. Det er dog Miljø- og Energiforvaltningens vurdering, at en del af bilvaskene på vejene og i indkørsler skyldes, at borgerne ikke er klar over, at vaskevandet havner i det nærmeste vandløb, når man bor i et separatkloakeret område. Derfor kan en oplysningskampagne om ovennævnte problematik være en oplagt mulighed. I samme oplysningskampagne kan der desuden også rettes en indsats mod at bruge vejbrønde til malingrester og kemikalierester fra skylning af bøtter og pensler fordi problemstillingen er tilsvarende. Eksempel på kampagner: 1) En særlig afmærkning af afløbsristerne til regnvandssystemet påmalet af skolebørn 2) En indsats inden for et vandløbsopland 3) En særlig indsats i områder, der separeres kl. 09.00 Side 217 af af 320

4) Infomateriale via autoforhandlere i alle solgte biler 5) Årlig konkurrence målrettet viden om korrekt bilvask 6) Radio/TV-kampagner. Miljø- og Energiforvaltningen forventer i den kommende revision af spildevandsplanen, at der opstilles miljøog servicemål målrettet afvikling af borgerkampagner rettet mod bl.a. bilvask. En anden mulighed er at etablere lokale vaskepladser, selv om denne mulighed ikke er særlig udbredt endnu. I enkelte lokalplaner for nye bydele anlægges lokale vaskepladser, der er koblet til spildevandskloakken. Herved sikres det, at der er mulighed for at vaske bilen selv på en miljøforsvarlig måde. Det er tilfældet i lokalplanen for Danagården (Fenris Allé), hvor der arbejdes med lokal afledning af regnvand oven på et beskyttet grundvandsområde. Desuden fremgår, at der ikke må foretages forurenende aktiviteter som bilvask på vejen og i indkørsler. Miljø- og Energiforvaltningen arbejder på at integrere etableringen af bilvaskepladser i de miljø- og klimatilpasningskrav, som forvaltningen meddeler i forbindelse med byudviklingsprojekter. Samlet vurdering Miljøforureningen fra bilvask vurderes at være væsentlig og en betydende kilde til miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. Afviklingen af kampagner og skærpet krav i forbindelse med byudviklingen vurderes at kunne medvirke til en reduktion i belastningen. kl. 09.00 Side 318 af af 320

Punkt 8. Eventuelt Beslutning: Magistratens møde den 30. november 2015 begynder kl. 8.30 og holdes i Repræsentationslokale 1, Boulevarden 13. Der indledes med møde i ansættelsesudvalget for kommunaldirektørstillingen. Hans Henrik Henriksen var fraværende. kl. 09.00 Side 19 af af 120

Punkt 9. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen var fraværende. kl. 09.00 Side 120 af af 120