Pak Papir Nr. 1 31. jan. 2005 FOTO: FRA SCA L E D E R FRA OS TIL OS SELV... Papir og emballagebranchen får nu en gave af sig selv. Nemlig et brancheblad, der skal udkomme seks gange om året. Gaven er fra branchen selv. Den betaler, via kontingentet selv for bladet, der nu er frigort fra Forbundet. Allerede nu er der nok af opgaver at tage fat på for Pak&Papir, der er nummer 50 i rækkefølgen siden starten ved årtusindskiftet. I dette nummer er det ikke mindst medlemmernes feriehus, men også en klar afvisning af visse arbejdsgiveres tanker om lønnedgang. Der er nye tiltag inden for de såkaldte FIU-uddannelser, og så bliver der varmet op til branchens miljøkonference. BRANCHEBLADET FOR E M B A LL A G E O G PA P I R
Nej til lønnedgang Lavere lønninger vil alligevel ikke forhindre virksomhederne i at flytte, mener 3F. Lønningerne i emballageindustrien er de seneste ti år steget langsommere end på resten af arbejdsmarkedet. Af Peter Andersen, Fagbladet peter.andersen@3f.dk Arbejdsgiverne i emballageindustrien vil sænke lønningerne med fem procent. Det skal forhindre arbejdspladserne i at forsvinde til udlandet, men det forslag betegnes i 3F som både formålsløst og uforståeligt. - I forvejen udgør lønnen kun 20 procent af virksomhedernes samlede omkostninger. Og i forhold til lønniveauet i Østeuropa vil en lønnedgang på fem procent jo ikke forslå noget som helst, siger Peter B. Andersen, der er forretningsfører i 3F s Industrigruppe. Ifølge en artikel i Berlingske Tidende vil arbejdsgiverne af med luksuslønningerne i emballageindustrien. Der henvises til det generelle lønniveau og de ekstra sociale goder, emballagearbejderne har i deres overenskomst. I 3F har man imidlertid udarbejdet en statistik over lønudviklingen de sidste ti år. Og den viser, at 3F-medlemmerne i emballageindustrien har haft en samlet lønfremgang på 26 procent, hvor lønningerne i industrien generelt er steget med over 41 procent i samme periode. Ved udgangen af 2003 tjente en emballagearbejder i gennemsnit 139 kroner i timen. På samme tidspunkt var gennemsnitslønnen for alle arbejdere 134 kroner, Arbejdsgivere melder fra Også blandt emballagebranchens arbejdsgivere er der stor tvivl om det smarte i at lave en regulær lønnedgang inden for branchen. Både fra Smurfits danske hovedsæde og SCA s ledelse i Paris har der været klare meldinger om, at idéen med lønnedgang ikke lige er det, der skal redde branchen. Vedvarende rygter i branchen siger, at i hvert fald en dansk direktør fra en af koncernerne har måttet stille til en kammeratlig samtale i Dansk Industri. Det er Danfoss-chef Jørgen Mads Clausen, der som en af dansk industris mest fremadrettede ledere også er i ledelsen for forskningscentret Risø, åbenbart ligeglad med. Også han har sagt fra over for lønnedgang som en løsning på industriens problemer. 2 Pak & Papir 1 / januar 2005
mens en industriarbejder tjente 157 kroner i timen - ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings officielle statistik. - Vores tal er udarbejdet på samme grundlag, som DA anvender. Og jeg har præsenteret vores opgørelse over lønudviklingen for arbejdsgiverne, så den kan ikke komme som en overraskelse for dem, siger Peter Andersen. De faglærte HK ere tjener mere end 3Fmedlemmerne, men til gengæld udgør 3F erne op mod 80 procent af arbejdsstyrken, oplyser han. Peter Andersen erkender, at emballagearbejderne fortsat har bedre vilkår end andre, når det gælder sygdom og barsel. I emballageindustrien får man løn under sygdom i op til et år, mens der udbetales løn i 28 uger i forbindelse med barsel. - Det er nogle goder, vi fik forhandlet ind i overenskomsten for mange år siden, og dengang var det langt bedre end resten af arbejdsmarkedet. Men siden er forskellen gradvist blevet udhulet. I den store industrioverenskomst er man oppe på 24 ugers løn i forbindelse med barsel og ni ugers løn under sygdom. Og det er jo de færreste, der er syge i mere end ni uger, siger Peter Andersen. Peter Huntley, der er direktør i brancheforeningen Emballageindustrien (under Dansk Industri), siger til Berlingske Tidende, at de danske arbejdere burde forholde sig til, hvad der er sket i Tyskland. Der har ansatte hos Opel og VW accepteret at gå ned i løn eller holde lønnen i ro for at redde deres job. Men de danske arbejdsgivere mangler noget i det regnestykke, mener Peter B. Andersen. - I Tyskland har man samtidig givet en jobgaranti et antal år frem. Det tilbud kan jeg ikke se, arbejdsgiverne herhjemme er kommet med. Hvis de gør det, må vi jo kigge på det, siger han. P&P Ledelse og medarbejdere enige om nej til lønnedgang På Neopacs tre virksomheder i Danmark, omfattet af Jefferson Smurfit-koncernen, er ledelsen og medarbejderne enige om, at en lønnedgang ikke vil ændre noget. I stedet er parterne, ifølge Dagbladet Børsen, gået ind i et konstruktivt samarbejde om at give forbedrede økonomiske resultater. Det sker efter, at blandt andet virksomheden i Randers i mange år har været ramt af fyringsrunder og deraf følgende faglige konflikter. I 2003 hentede Jefferson Smurfits direktør Bo Thorn til Danmark. Han kommer fra Tetra Pack og har været ansvarlig for både USA og Asien. Ved arbejdet med at skabe økonomi i Smurfits danske emballagedel har han ikke beskæftiget sig med lønnedgang. Målet har heddet samarbejde på virksomheden og øgelse af konkurrenceevnen gennem fleksibilitet fra begge sider. Til Børsen siger han, at han regner med, at 2004-resultatet vil give en stigning i produktionen på tre procent og et positivt afkast. Tillidsmand Jens Hammer fra Neopac i Randers siger til Børsen, at medarbejderne er enige med ledelsen om de nye strategier. Herunder også i at sige nej til lønnedgang. - Der er arbejdsgiverkredse, der har talt om en lønnedgang på fem procent. Men da lønningerne hos os kun udgør en femtedel af de samlede udgifter, betyder det, at en sådan lønnedgang alene vil betyde en ændring i resultatet på én procent, siger Jens Hammer. 3 Pak & Papir 1 / januar 2005
Papirområde Emballageområde 3F Nordøst Vendsyssel Skagerak 3F Midtvendsyssel Læsø Aalborg Midtfjord Thy-Mors Nordvest 3F Skive-egnen Mariager Fjord Randers Høje Taastrup Vestegnen Industri Vestegnen Vest Viborg Holstebro Djursland Bjerringbro & Omegn Ringkøbing- Holmsland Skjern Midtjylland Silkeborg Søhøjlandet Horsens & Omegn 3F Logistik og Byg Århus Århus Rymarken Samsø Frederiksværk- Frederikssund 3 Nordsj Billund Hedensted Holbæk- Odsherred Varde Kongeådalen Vejle Kalundborg Roskilde-egnen Kongeåen Kolding Fredericia Vestfyn Nordhøjfyn Odense Slagelse Midtsjælland Esbjerg 3F Transporthuset Esbjerg Vojens Østfyn Storebælt 3F Næstved Øst Aabenraa Sydfyn Sydsjælland Vestsønderjylland Als Vestlolland 3F Guldborgsund 3F Sønderborg Området Midtlolland 4 Pak & Papir 1 / januar 2005 Odense: Grøn, Offentlig og Privat Service Gruppe 3F Bygningsarbejdernes fagforening Odense Industri Transport
Hvem er hvem i 3F Mølleåen F ælland København 3F Nordøstsjælland Køge Bugt jælland København Syd 3F Nordsjælland Syd København: Byggeri 3F Købnehavns Chauffører Fagforeningen for Industri og Service København Lager, Post- og Servicearbejdernes Forbund Sømændene Da SiD og KAD skulle sammensluttes betød det en dybtgående omstrukturering. Men branchearbejdet ligger fast. Det gælder også for papir- og emballagebranchen. Dannelsen af det sammensluttede 3F-forbund, med deltagelse fra Kvindeligt Arbejderforbund og Specialarbejderforbundet, har flyttet mange grænser. Også geografisk. Antallet af afdelinger er under en femtedel af den, de to forbund tilsammen havde. Mange har fået nye afdelinger. Men tillidsfolk og brancher er de samme. Branchen har blot fået 100 flere medlemmer fra KAD. Nemlig 35 fra Bates i Aalborg og 65 fra Hartmann i Tønder. Begge virksomheder under industrioverenskomsten. Med cirka 350.000 betalende medlemmer er 3F en mastodont, man må regne med i den danske fagbevægelse. Da de to forbund skulle sammensluttes betød det en dybtgående omstrukturering. Men branchearbejdet ligger fast - også for papir- og emballagebranchen, der nu er fordelt på lidt flere afdelinger, samtidig med at der er blevet langt færre afdelinger. De fire rene emballageafdelinger er nu sammensluttet med andre afdelinger. Men samtidig er der flere steder kommet såkaldte organisationsaftaler. Aftaler der sikrer, at emballagemedlemmer i én afdelings område godt kan være medlemmer i en anden afdeling. På den måde er det muligt, at afdelinger kan stille ekspertise til rådighed på de meget komplekse områder, som branchen har inden for den sociale fond, emballageoverenskomsten med videre. Afdelinger I københavnsområdet samles medlemmerne fra de 18 arbejdspladser, der tidligere var med i den københavnske emballageafdeling. Disse medlemmer er nu geografisk fordelt på flere afdelinger, men de er alle samlet i 3F Vestegnen. 24 arbejdspladser, der er fordelt over det meste af Århus Amt, følger også med en organisationsaftale til 3F Randers fra den tidligere SiD-Grafisk Randers/Århus-afdeling, hvor der bliver tale en egentlig emballagebranche. I Kolding kommer de syv afdelinger fra den tidligere emballageafdeling over i den fælles afdeling - ligeledes med en organisationsaftale med et par naboafdelinger. Den nye Kongeå-afdeling får tre arbejdspladser i forbindelse med kontoret i Vejen. Virksomhederne ligger henholdsvis i Vejen, Hejnsvig og Billund. I den nye 3F Storebælt samles emballagevirksomheder i Slagelse og Korsør. I Viborg samles tre afdelinger under en lokale organisationsaftale. I Midtjylland er det lykkedes at samle otte virksomheder i det, der tidligere var Herning B.T.-afdeling. Virksomhederne spreder sig over både Herning og Holstebro. Endelig samles seks virksomheder nordenfjords i den nye storafdeling 3F Aalborg. På nær en enkelt arbejdsplads er alle nordjyske afdelinger med under organisationsafdelingen. I alt otte afdelinger der samler arbejdspladser fra et større område gennem organisationsaftaler. Tilbage er 25 afdelinger, der udelukkende dækker deres eget geografiske område. På Bornholm er det Peterson Beck, Aps. På Djursland er det SCA Pack og SCA s papirfabrik. I Esbjerg er det Trykko. I Fredericia er det SCA Dienamic og SCA s bølgepapfabrik. I Frederiksværk er det Valli Emballage og Nordisk Papirvarefabrik. I Hedensted er konvolutfabrikken Danmark og Polyprint med i afdelingen. Men medarbejderne på de to arbejdspladser har udtrykt ønske om at komme over til kollegerne 5 Pak & Papir 1 / januar 2005
i Horsens-afdelingen. Den sag er endnu ikke afsluttet. Horsens-afdelingen, der kommer fra den gamle emballageafdeling i Vejle har fem virksomheder. Holbæk har SCA Packaging Flamingo. Køge Bugt-afdelingen har Kappa i Herfølge, mens den tidligere Køge-afdeling har afgivet to virksomheder til Roskilde og en til Frederiksværk. Midtsjælland har fået Papyrex, og Nordsjælland Syd har fået Tesa og Emparka. Odense Industri har papirvirksomheden Dalum sammen med Fiber Emballage og Photo-Dan Ud af de seks papirfabrikker er i øvrigt kun to alene i deres nærområde. Det er Hartmann i Tønder og Skjern Papirfabrik i Skjern. I Roskilde er Kappa Borup og Greif kommet fra Køge-afdelingen til Roskilde-afdelingen. I landets nordligste afdeling 3F Skagerrak er Global Papir i Sindal. I den anden af landet i Svendborg er Paper Fantasies i Svendborg med i 3F Sydfyn. Og videre til Stege på Møn, hvor Rødled Papirindustri er placeret i 3F Sydsjælland. I Sønderborg er det Bruuns Emballage. I Varde er det den lokale Kappa-virksomhed, der er med i afdelingen. Den tidligere emballageafdeling i Vejle er splittet op. Tilbage er blevet 11 arbejdspladser fra det, der tidligere var landets største emballageafdeling. Nu er medlemmerne med i den fælles Vejle-afdeling. På Vestfyn er en lokal Kappa-virksomhed og Højrup Æskefabrik samlet. På Vestlolland er Joka stadig medlem af Vestlollands afdeling, der nu er samlet med KAD s lokale afdeling. Endelig er Rul-Let med i 3F Aabenraa. Kontakt Medlemmer, der har behov for hjælp, skal kontakte de respektive afdelinger, der derefter har mulighed for at køre videre. Både hvis det er i forbindelse med faglige sager igennem Industrigruppen, og hvis der er tale om den sociale fond, hvor Leif Bjerregaard hjælper med forsikringer i forhold til ALKA - hvis der er tale om fritids/ulykkes-forsikringer, eller hvis der er tale om aldershjælpen til alle pensionister, der har været medlemmer i 15 år. Aldershjælpen udløser 10.000 kroner, når medlemmet går på pension. Desuden er der tale om et beløb på 895 kroner to gange om året. P&P 6 Pak & Papir 1 / januar 2005
Vores blad Papir- og emballagebranchen udgiver fremover Pak&Papir seks gange om året. Det sker for medlemmernes egen regning. Der var overvældende flertal for at udgive Pak&Papir seks gange om året for egen regning, da små 80 repræsentanter på en ekstraordinær branchekonference på Langesøhus lørdag 20. november 2004 vedtog, at branchen fremover selv finansierer et brancheblad med samme udstyr som det hidtidige blad, der har været finansieret af SiD. Branchekonferencen tog stilling til to spørgsmål: For det første om branchen ville varetage en udgivelse betalt gennem et øget kontingent, og for det andet om bladet skulle udgives fire eller seks gange om året. Svarene blev altså henholdsvis et ja samt en vedtagelse af, at bladet skal udkomme seks gange årligt. For papirarbejdernes vedkommende vil bladet fremover blive distribueret direkte til arbejdspladserne, mens emballagearbejderne fortsat vil få bladet tilsendt derhjemme. Der er planlagt store besparelser i forhold til det hidtidige oplag på 8.000, idet pensionister og efterlønnere nu skal tilmelde sig positivt for at få bladet tilsendt. Hidtil har disse grupper automatisk modtaget bladet i lighed med de fuldt betalende. På nuværende tidspunkt har kun en mindre del af pensionisterne tilmeldt sig bladet. Det er portostigningen, der har gjort, at der er mange penge at spare ved at begrænse oplaget radikalt. Branchebestyrelsen regner med en portoudgift på 5,30 kroner per eksemplar. Desuden skærer branchen i antallet af friabonnementer. Disse begrænsninger skulle gøre det muligt at få kontingentet for de 3.700 betalende emballagearbejdere til ti kroner per halvmåned. Det er en fordobling i forhold til det hidtidige kontingent i branchen. Branchekontingentet opkræves som hidtil gennem afdelingerne i forbundets samlede kontingentsystem. Det bliver til gengæld det eneste, som forbundet har med branchens blad at gøre. For papirarbejderne vil der blive tale om kontingentstigning fra 30 til 70 kroner om året. Den lavere kontingentindbetaling i forhold til emballagearbejderne skyldes dels, at der ikke er nogen portoudgift, idet bladet jo distribueres på arbejdspladserne. Dels at papirindustriarbejderne kun betaler for fire numre om året. Det sker ud fra en betragtning af, at der er et mindre behov for kommunikation på papirområdet, og at papirarbejderne dermed vil have mindre materiale i bladet, som de altså fremover modtager seks gange om året. Papir- og emballagebranchens medlemmer har siden bladets start i 2000 modtaget bladet ti gange årligt. Her har det været SiD, der har betalt for udgivelsen. Det er sket som et led i sammenslutningsaftalen med emballagebranchen fra Grafisk Forbund. Ifølge branchens mening var denne udgivelse sikret i al fremtid. Imidlertid vedtog et flertal af det nu fusionerede forbund, at forbundet ikke længere skulle stå for udgivelsen. Det skete i forbindelse med en omfattende sparerunde i forbundet. Der måtte imidlertid en voldgift til, før branchen måtte erkende, at SiD godt kunne forlade den indgåede aftale, idet der var, som det hed i opmandens, højesteretsdommer Mogens Hornslets, tilkendegivelse, tale om bristede forudsætninger. Disse var dels et spørgsmål om den voldsomme portoforhøjelse, som ramte hårdt på alle forbundets udgivelser, dels på de nødvendige sparekrav, der eksisterede i det hele taget. Det skal bemærkes, at Pak&Papir sammen med tekstilarbejdernes Stof&Saks har været ene om at være helt forbundsfinansierede. I de øvrige brancher har branchemedlemmerne selv betalt for deres brancheblade. Nu er branchebladets bånd til forbundet altså kappede. Dette blad er i øvrigt nummer 50 i rækken af blade siden udgivelsen. P&P 7 Pak & Papir 1 / januar 2005
Arbejdsglæden tilbage Vi vil have arbejdsglæden tilbage siger Steen H. Madsen og Tommy Pilegaard, der er ved at planlægge branchens miljøkonference. Presset fra fællesskabet om, at det skal gå hurtigere og hurtigere. Det monotone arbejde, som opstår i kølvandet af specialiseringen og de øgede hastigheder. Kollegaerne, der forsvinder, fordi vi har nok i vores eget. Det er ifølge miljøudvalget et problem. Deres krav lyder simpelthen: Vi vil have arbejdsglæden tilbage. Tommy Pilegaard, der er fuldtidssikkerhedsmand på SCA i Grenaa, siger: Teknolgien betyder, at vi har større fysisk afstand på arbejdspladserne. Vi er langt færre til at betjene maskinerne, og derfor har vi ikke den samme kollegiale nærhed. Det er svært at opnå kontakt med naboen på fabrikken. Derfor må det være et mål, at vi får arbejdsglæden tilbage. Emnet behandles, når branchens arbejdsmiljøkonference 2. og 3. april på Langesøhus behandler psykisk arbejdsmiljø som et af i alt tre emner på konferencen. To gange tidligere har Papir- og Emballagebranchen afholdt disse konferencer. Der plejer at være fuldttegnet på konferencerne. Det vil sige, at forbundets kursusejendom Langesøhus ved Silkeborg tager imod små hundrede kursister, der i to dage følger en række emner på konferencen. Steen H. Madsen og Tommy Pilegaard i færd med at planlægge konferencen. Den nye arbejdsmiljøreform Mens det psykiske arbejdsmiljø markerer den mere bløde debat, så vil et oplæg om den nye arbejdsmiljøreform betyde en gennemgang af, hvilke praktiske forhold sikkerhedsrepræsentanter på landets papir- og emballagevirksomheder skal tage højde for. Reformen er et spørgsmål om lempelser og især om godkendelser af skader på albue, håndled og ryg med videre. Vi har fat i en stor del af tillidsrepræsentanterne her, siger Steen H. Madsen, og det er dem, vi skal klæde på til at hjælpe kollegerne i det meget indviklede forløb. For det er svært at få en arbejdsskade eller at opleve en nedslidning og så komme igennem alle systemets krav. Det tredje emne på konferencen bliver støj. 8 Pak & Papir 1 / januar 2005
Det er ikke den slags afskærmning, der hjælper mod støjen. Støj på arbejdspladsen giver stress og en række følgesygdomme. Og måske påvirker lavfrekvente lyde også fostrene i moders liv. Høreskader er ikke den eneste ulempe, som de beskæftigede på danske virksomheder er udsat for. En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet fastslår, at hjertekarsygdomme har med disse påvirkninger at gøre, og at støjen også kan påvirke fostrene. Mange af de nye maskiner, der nu anskaffes på emballagevirksomhederne, er ikke alene stressende og ødelæggende for det psykiske arbejdsmiljø. Det viser sig også, at de med den øgede hastighed giver mere støj på arbejdspladserne og mere stress. Også de nye maskiner i emballageområdet afgiver desuden de lavfrekvente lyde, som altså ifølge diverse undersøgelser kan betyde, at fostre skades. Til næste år indtræder et nyt EU-direktiv, der siger, at der skal skrides ind med det samme, hvis dagens gennemsnitlige støjbelastning overstiger 87 decibel. En stor undersøgelse er foretaget med 800 ansatte i en halv snes af de mest støjbelastede brancher. Halvdelen af dem er udsat for mere end 85 decibel. Tyve procent er udsat for mere end 90 decibel, og fem procent er udsat for mere end 95 decibel. Undersøgelsen er foretaget af arbejdsmedicinsk klinik i Århus. Undersøgelsen er foretaget i byggeindustrien, jern- og metalindustrien, mineralindustrien, træindustrien, fødevareindustrien samt på trykkerier og daginstitutioner. I de fleste af disse virksomheder er halvdelen af de ansatte udsat for et støjniveau, der kan give høreskader. Og det er i øvrigt ikke kun de ansatte i industrien, der er i farezonen. Risikoen er lige så stor på daginstitutionerne, hvor de ansatte jo netop ikke har mulighed for at bruge høreværn. Undersøgelsen peger også på, at høreværn ikke er noget, der skal bruges, hvis det ikke er strengt nødvendigt. Maskinerne skal i stedet være støjdæmpede. Netop denne viden om, hvad maskinerne afgiver af støj, er en viden, som medarbejderne er først til at vurdere, og som de må kunne formidle videre til virksomhederne. Det er en viden, som de involverede sikkerheds- og tillidsfolk samt andre interesserede kan få på konferencen. Det nærmere om programmet er endnu ikke afklaret ud over de tre emner og det overordnede i dem. Men interesserede kan få nærmere at vide om konferencen af de respektive afdelinger af forbundet, der også varetager tilmeldingen efter de almindelige regler for kursusvirksomhed i forbundet. P&P 9 Pak & Papir 1 / januar 2005
Ny faglig kursusform til emballagen 55 deltog i det første branchekursus for emballageområdet. Det blev en positiv, men meget anderledes oplevelse. Manden med papkassen. Underviseren lod hatten gå rundt, og en af grupperne samlede ind i en gedigen papkasse. Det kunne lyde som det rene giro 413. Men det var et branchekursus for emballageområdet. Nærmere forklaring følger. Kursets 61 deltager spredte sig vidt - klubbestyrelsesmedlemmer, tillidsfolk, folk fra branchebestyrelsen, afdelingsfolk med tidligere grafisk erfaring og repræsentanter fra en lang række afdelinger, der ikke tidligere har beskæftiget sig med de specielle forhold på emballageområdet. I virkeligheden startede det nye kursus med noget, der med lidt ond vilje kan kaldes en fiasko. Ved Grafisk Forbunds fusion med SiD for fem år siden forhandlede emballagebranchen sig til, at den fremover skulle have egne grundkurser i FIU, der står for Fagbevægelsens Interne Uddannelser. Det lykkedes i de første år, men efterhånden blev der færre og færre tilmeldinger, og til slut var det nødvendigt at aflyse de specielle emballagekurser - også selvom et samarbejde med et andet tilkommende forbund, nemlig bryggerne, øgede tilmeldingerne væsentligt. Plenum. 10 Pak & Papir 1 / januar 2005
Gruppearbejde. FIU-kurserne som institution fortsætter, og i kursusprogrammet, som findes i alle afdelinger, er der en tydelig markering af grundkurser, hvor der er taget specielt hensyn til de emballagefolk, der eventuelt deltager i disse kurser. Ny form Den nye kursusform har taget højde for, at det kan være svært for mange aktive at være væk hjemmefra en hel uge ad gangen. I stedet er branchekurset beregnet til at tage tre dage. I det første tilfælde fra mandag middag til onsdag middag. Kurset blev afviklet på det forhenværende KAD-kursuscenter Smålandshavet i Karrebæksminde, hvor forhandlingssekretærerne Jørgen Hansen og Peter Andersen var kursusledere, og hvor underviser var pædagogisk konsulent Ebbe Gyrming, der er kendt af mange i det grafiske univers fra hans tid på LO-skolen i Helsingør, hvor Grafisk Forbund afviklede sine FIU-kurser. De to forhandlingssekretærer - det er det, der tidligere hed forretningsførere - gennemgik overenskomsten og afsnittene om tilskud fra den sociale fond med videre. Et emne der i Ebbe Gyrming lod hatten gå rundt. øvrigt imponerede mange af de afdelingsrepræsentanter, der aldrig tidligere har haft erfaring med emballageområdet - før de med den nye struktur har fået emballagefolk ind i afdelingerne. Og så tog Ebbe Gyrming, der er gammel typograf, den høje hat frem - nøjagtigt som tidligere tiders typografer - og lod den i bedste giro 413-stil gå rundt. Her var det dog ikke penge, der blev samlet ind, men spørgsmål til de to indledere - tvivlsspørgsmål til overenskomsten og vel også et par enkelte polemiske spørgsmål. Formen var god, for spørgsmål, der er formuleret på en minimal lap papir, er nu engang ikke så lange, som spørgsmål har for vane at blive det, når spørgeren pludselig har mulighed for at fremsætte alle sine forkromede synspunkter. Den kortere form tvang - i de fleste tilfælde - kursuslederne til også at svare kort og kontant. Ikke for at give kunstneriske karakterer, men for reporteren var det en ny og kvikkere form at overhøre. Problemløsning De næste emner på branchekurset var problemløsning og forhandlingsteknik. Ebbe Gyrming havde fremstilet en faglig grønspættebog, der i lighed med den disney ske - i hvert fald i følge forfatteren - skulle give svar på alle spørgsmål i forhold til problemløsning. Kursusdeltagerne blev fordelt i seks grupper. Her skulle de selv formulere et fagligt problem og siden gå ned i hvilke elementer, det bestod af, inden de så arbejdede sig frem til en egentlig problemløsning. For en enkelt gruppe var der tale om en faglig konflikt som løsning, og gruppen stillede da også med den berømte papkasse for at samle penge ind til de, der formodedes at strejke. Pengene her blev dog fordelt til øl, da den skitserede arbejdsnedlæggelse i virkelighedens verden ville være overenskomststridig. Men det var det praktiske, og kurset drejede sig om det teoretiske. Det teoretiske kom også ind, da grupperne skulle lave forhandlingsstrategier. I dette tilfælde over emnet velfærdspolitik. Et emne, som lønmodtagere og arbejdsgivere i virkelighedens verden ville være enige om, men hvor eksemplerne er ligeså gode i den teoretiske verden. P&P 11 Pak & Papir 1 / januar 2005
Hvor skal du hen til sommer? Sælvig Samsø Vil du leje sommerhus på Samsø - så er det nu, du skal bestemme dig. Feriebyen har 24 velindrettede huse, der ligger på en dejlig grund lige ned til stranden. Blandt dem er der to nye huse, opført i år 2003, samt 13 fuldstændigt nyrenoverede huse. Til feriebyen hører ny børnevenlig legeplads, egen fodboldbane og to petanque-baner. De 15 af husene er indrettet til seks personer og de sidste ni huse har faste sovepladser til fire-fem personer. Der er dynetæpper og hovedpuder, mens du selv skal medbringe sengetøj. I køkkenet er der gryder, potter, pander, knive, gafler og andet bestik, der passer til seks personer. Desuden kan feriebyen byde på el-opvarmning og toilet og bad med varmt vand. Hvis du ikke kan undvære verden udenfor, er der tv og radio. De to nye huse har ligeledes brændeovn. Vi trækker lod blandt de indsendte ferieønsker, og emballage- og bogbinder-branchens medlemmer i 3F-Industri og HK/Privat har førsteret. Når lodtrækningen er overstået, og hvis der stadig er ledige huse, tilbydes disse til øvrige medlemmer inden for de nævnte områder. Udlejningen starter, som du kan se allerede i påsken 2005. Lodtrækningen om husene foregår i uge 8 2005. For at deltage i lodtrækningen skal du udfylde kuponen her i Pak & Papir. Vi henviser desuden til hjemmesiderne www.grafiskeferiehuse.webbyen.dk eller feriehusafsnittet i www.3f.dk ligesom du i din afdeling kan hente et udsnit af Fagbladets feriesider. Lejen for husene betales på tilsendt girokort senest seks uger før lejemålets start. Lejer er forpligtet til at betale leje ved aflysning af lejemål, medmindre det lykkes for feriebyen at udleje huset til anden side. Lejeperioden løber fra lørdag til lørdag. Du flytter ind efter klokken 14.00, og du skal være ude af huset næstfølgende lørdag klokken 11.00. Tidspunkterne gælder også ved forårets helligdage. Kuponen sendes til 3F, Randers Grafisk Gruppe, Hobrovej 134, Postbox 2087, 8900 Randers, så den er modtageren i hænde senest fredag den 18. februar 2005. Efter lodtrækningen kan du fra 1. marts ringe til 3F, Randers Grafisk Gruppe på telefon 87 10 94 90 for oplysninger om ledige huse. Efter 1. april ringes direkte til den tilsynsførende på Samsø på tlf. 86 59 18 21 (dagligt mellem klokken 17.00-18.00). Campingpladsen På Provinsens Feriehuses område er der en fin og velindrettet campingplads, hvor medlemmerne kan leje pladser. Der er toilet, bad, el-tilslutning samt sports- og legeplads. Desuden er der lejrkøkken med to dobbelte kogeplader. Det koster 75 kroner pr. døgn for campingvogn eller telt med alle personer. Har du brug for el, er tilslutningsprisen ti kroner i døgnet. Hvis du vælger at være fastligger i perioden fra påske til og med uge 25, eller i perioden fra uge 33 til uge 42, er der derudover et gebyr på 500 kroner. I den mellemliggende periode skal der betales pr. overnatning, uanset om pladsen bliver benyttet eller ej. Ønsker du at benytte pladsen sker henvendelse som nævnt ovenfor. Feriebyens adresse er: Havvejen 51, 8305 Samsø. P&P Prisen for leje af feriehusene Husene er opdelt i fire grupper. Gruppe A: to nyopførte huse fra 2003-2.500 kroner pr. uge. Indeholder tre soverum med seks faste sovepladser. Gruppe B: fire nyere huse, helt nyrenoveret i 2004/05-2.000 kroner pr. uge. Indeholder tre soverum med seks faste sovepladser. Gruppe C: ni ældre huse - helt nyrenoveret i 2004-1.800 kroner pr. uge. Indeholder to soverum med fire faste sovepladser plus en i stuen, med mulighed for én ekstra opredning. Gruppe D: ni ældre huse - 1.300 kroner pr. uge. Indeholder to soverum med fem faste sovepladser plus en ekstra i stuen. Ud over de nævnte priser opkræves i gruppe A, B og C for el-forbrug. I forårets helligdage kan husene lejes for enkelte dage for henholdsvis 450, 400, 350 og 250 kroner pr. overnatning plus elforbrug. De to nyopførte huse kan ligeledes lejes i vinterhalvåret for 2000 kroner pr. uge plus el. Pensionister og efterlønnere i emballageog bogbinderbranchen kan leje husene til halv pris i april og maj og september og oktober. Andre grupper betaler normal leje. 12 Pak & Papir 1 / januar 2005
Nordsjælland Halsnæs mellem Hundested og Liseleje Som du sikkert ved, har Kartonnage- og Papirvarearbejdernes Feriefond 12 velindrettede sommerhuse beliggende på Halsnæs mellem Liseleje og Hundested kun 100 meter fra Kattegat. Hvert hus er indrettet til fire personer med et køjerum, et soveværelse, stue, køkken og toilet med bad. I hvert hus er der soveplads til fire personer med dynetæpper og hovedpuder. Linned medbringes af lejeren. Køkkenudstyr: bestik og service til seks personer. Antennestik til tv. Transistorradio med båndspiller. Der forefindes et aktivitetshus med blandt andet tv og bordtennisbord. Bat og bolde skal man selv medbringe. Udlejning Feriehusene kan lejes af medlemmerne for 2.200 kroner pr. uge i højst 14 dage i højsæsonen, ugerne 25-32. Uden for højsæsonen udlejes husene for 1800 kroner pr. uge. Weekendophold eller skæve perioder koster 275 kroner pr. døgn. For at komme i betragtning må man indsende ansøgning med angivelse af tidspunkt for lejemålet. Det skal understreges, at kolleger, der søger uden for sæsonen, har væsentligt større chance for at komme i betragtning ved udlodningen. Ansøgninger År 2005 sæsonen starter i ugen op til påskedagene, fra lørdag 19. marts. Ansøgning til ferieophold med videre skal være os i hænde senest mandag 21. februar 2005 med morgenposten. Lodtrækningen finder sted i overværelse af ferieudvalget, og der vil herefter blive sendt meddelelse til ansøgerne om resultatet. Efter lodtrækningen har alle medlemmer inden for gruppen lige muligheder for at leje husene i ledige uger, over weekender m.v. ved henvendelse til afdelingskontoret på telefon 70 30 08 40. Medlemmer, der er pensionister, vil få tilbudt leje af feriehusene uden for højsæsonen til 1200 kroner pr. uge. Hvis pensionisterne uden for sæsonen har voksne familiemedlemmer eller andre gæster, der overnatter, betales ekstra 100 kroner pr. døgn, dog maksimalt 600 kroner ekstra pr. uge. Vinterudlejning To af husene på Halsnæs kan lejes i vintersæsonen ved henvendelse til afdelingskontoret. De øvrige huse udlejes, hvis vejret tillader det, allerede fra lørdag 19. marts 2005. P&P 13 Pak & Papir 1 / januar 2005
Nordsjælland Hvor skal du hen til sommer? Halsnæs Læs omtalen, før talonen udfyldes (HUSK VENLIGST BLOKBOGSTAVER). Feriebyen Halsnæs år 2005: Kartonnage- og Papirarbejdernes feriefond Ansøgning om leje af feriehus CPR-nr.: Navn: Adresse: Postnr.: By: Tlf.: I højsæsonen søger jeg: (maksimum to uger - maksimum fem personer) Ønskes lejet i en uge, sæt kryds Prioter med 1, 2, 3. Husk! Alle uger går fra lørdag klokken 15 til lørdag klokken 13. Ønskes lejet i to uger, sæt kryds Uden for skoleferien kan husene lejes i en eller to uger Sæt kryds. I hvilken uge eller uger? Sæt kryds. 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Er der optaget i denne uge, ønsker jeg uge nr.: Husene kan lejes i perioder, der strækker sig over to uger, for eksempel helligdage. Huset ønsket lejet i en periode fra: / til / Husene udlejes fortrinsvis i hele uger fra lørdag til lørdag. Hvor mange skal bo i huset? Er du pensionist? n Sæt kryds. Hvornår har du sidst lejet feriehus i højsæsonen? Denne ansøgning skal du sende til Kartonnage- og Papirvarearbejdernes Feriefond, Siestavej 7, 2., 2600 Glostrup. Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag 19. marts 2005 klokken 12.00. Samsø Sælvig FOTO: PETER DANSTRØM FOTO: HARRY NIELSEN Læs omtalen, før talonen udfyldes (HUSK VENLIGST BLOKBOGSTAVER). Sælvig feriehuse Samsø år 2005: Emballage- og bogbinderbranchen Ansøgning om leje af feriehus Branche (sæt kryds) Emballage Bogbind CPR-nr.: Navn: Adresse: Postnr.: By: Tlf.: Sælvig feriehuse Samsø råder over 24 huse til Sæt kryds, hvor du ønsker at leje. n 1.300 kroner. n 1.800 kroner. n 2.000 kroner. n 2.500 kroner. Prioriter gerne med 1, 2, 3 og 4. Husk! Alle uger går fra lørdag klokken 14 til lørdag klokken 11. Uden for skoleferien kan husene lejes i en eller to uger Sæt kryds. I hvilken uge, eller uger? Sæt kryds. 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Er der optaget i denne uge, ønsker jeg uge nr.: Husene kan lejes i perioder, der strækker sig over to uger, for eksempel helligdage. Huset ønsket lejet i en periode fra: / til / Husene udlejes fortrinsvis i hele uger fra lørdag til lørdag. Hvor mange skal bo i huset? Er du pensionist/efterlønner? n Sæt kryds. Denne ansøgning skal du sende til 3F Grafisk, Randers/Århus afdeling, Hoborvej 134, Postboks 2087, 8900 Randers, så den er adressen i hænde senest fredag 18. februar 2005. Lodtrækningen finder sted i weekenden uge 8 2005. 14 Pak & Papir 1 / januar 2005
Pak&Papir nummer 1/2005 Mødebonus To tillidsfolk hos det tidligere Esselte i Randers har ved en faglig voldgift fået deres mødebonus i lighed med den bonus, deres øvrige fyrede kolleger fik for afviklingsperioden. Beløbet er på 20.000 kroner. Produktionen blev afviklet over sommeren 2002, og de to tillidsfolk blev som de sidste først opsagt 27. juni 2003, da den sidste produktionslinje for brevordnere blev nedlagt. De to tillidsfolk var efter ledelsens opfattelse ikke omfattet af aftalen. Opmanden højesteretsdommer Mogens Hornslet fandt det imidlertid godtgjort, at aftalen også omfattede tillidsfolkene Selvom tillidsfolkene altså var ansat et år efter, at hovedproduktionerne blev overflyttet til Polen, gjaldt vilkårene med mødebonus også for dem. Parterne deler sagens omkostninger. Interpack Interpack-messen 2005 holdes i år i Düsseldorf i dagene 21.-27. april. Messen henvender sig i høj grad til de, der skal bruge maskiner til at fylde og pakke med, mens der traditionelt er mindre om selve produktionen af emballager. Interesserede kan få yderligere oplysninger på hjemmesiden www.interpack.com eller via den danske agent for messen Intermess, der har hjemmesiden www.intermess.dk Det er mere end 50 år siden, at messen første gang blev afviklet, og siden har den udviklet sig til en af de store messer. Messen i år bliver den hidtil største med et udstillingsareal på 28 hektar og med et samlet nettoareal på 11 hektar. 56 lande bliver repræsenteret på udstillingen, der i 2002 havde 2.550 udstillere, og som nævnt forventes vækst i antallet af tilmeldte i år. ISSN 1601-7102 Pak&Papir udgives af Papir- og emballagebranchen i 3F. Redaktion: Peter B. Andersen. Adresse: Pak&Papir Kampmannsgade 4 Postboks 392 1790 København V Telefon 70 300 300 Telefax 88 92 01 19 e-mail: soeren.hoej@ofir.dk Layout og teknik: Fagbladet 3F Tryk: Jønsson & NKN, Kastrup Papir: 115g cyclus print, dansk genbrugspapir Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for manuskripter, billeder, tegninger eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Udgivelsesdag 31. januar 2005 Nummer 2 udkommer 21. marts 2005 Deadline nummer 2: 4. marts 2005 Pak Papir Schades solgt Schades Papir med i alt 50 medarbejdere i Skive er solgt til den schweiziske Fabrel Lotos papirvirksomhed. Schades blev for en årrække siden overtaget af VT Holding, der ifølge direktør Peter Møller fra Skivevirksomheden fik bragt virksomheden på banen igen. VT Holding har dermed løst sin mission, og på virksomheden er der fuld tiltro til, at den schweiziske virksomhed vil investere i det nye udstyr, der er nødvendigt for den stigende produktion. Såvel ledelse som medarbejderstaben i Skive bevares i det nuværende omfang. Skive-virksomheden har også produktion i Frankrig og England. Papirvirksomheden er førende i Europa med papirruller til kasseapparater, bankautomater, telefaxmaskiner, regnemaskiner med mere. Kappa til salg Kappa-koncernen er nu, ifølge den engelske Financial Times sat til salg. Ifølge avisen forventes salgssummen at blive omkring 22 milliarder kroner. Kappa er helt med i toppen af europæiske bølgepap-producenter. Kun overgået af SCA og Jefferson-Smurfit. Det skriver SCA s månedsrapport SCA-Investor. Lønstatistik Branchens lønstatistik er på vej. Foreløbig mangler et par enkelte virksomheder at returnere beregningsmaterialet, men beregningen skulle være afsluttet, så lønstatistikken for 2004 kan være med i næste nummer af Pak&Papir, der er ude hos medlemmerne i slutningen af april. 15 Pak & Papir 1 / januar 2005
Pak&Papir Kampmannsgade 4 1790 København V Maskinel magasinpost PP DANMARK Stans -lige et øjeblik Af Jan Guldmand. Medlem af branchebestyrelsen, branchesekretær i 3F Randers emballagebranchen. Kamp mod lønnedgang - lad os overtage ledelsesretten 20. november traf tillidsfolk fra emballage- og papirbranchen en fremadrettet beslutning, da det ekstraordinære årsmøde uden tøven besluttede selv at udgive seks årlige numre af Pak&Papir. Hermed slog de mange tillidsfolk fast, at branchen er i stand til selv at handle, når det er nødvendigt, og det samtidig på en måde, så det sker i fuld enighed og med en solidarisk finansiering med hensyntagen til papirarbejderne. Det var flot, og vi har nu skabt en god forudsætning for, at branchens medlemmer løbende kan få nødvendig information om branchens specielle forhold. Men beslutningen om en fortsættelse af bladet stiller også et ubetinget krav - nemlig at vi alle i fællesskab sikrer, at bladet får et indhold, som interesserer såvel emballage- og papirarbejderne. Et emne, som interesserer os alle, er kampen på arbejdspladsen for bedre løn og arbejdsvilkår. Noget, som de senere år er udvidet til en kamp om også at undgå nedskæringer og forringelser. Vi har gennem årene oplevet mange mærkelige forslag fra arbejdsgiverne forslag, som alle har haft til hensigt at få os til at løbe hurtigere og yde mere for den samme løn, og som desværre har medført en større og større nedslidning af de ansatte, og ofte med sygdom, pension eller fyring til følge, når kroppen ikke mere magter det hårde tempo. Sidste år blev vi så præsenteret for endnu en tåbelighed fra arbejdsgiverne nu skulle vi minsandten også direkte ned i løn. Er det takken for, at man på mange arbejdspladser gennem flere år - og uden den store uro - er blevet påtvunget en løntilbageholdenhed, eller er det de direkte forringelser, vi fik i de seneste overenskomstforhandlinger, som for alvor har givet arbejdsgiverne så meget blod på tanden, at de nu vil tage skridtet fuldt ud og sætte lønnen ned? Uanset baggrunden må vi dog være enige om at sige stop. Vi hverken kan eller skal fortsat acceptere disse gentagne angreb på vores tilkæmpede goder og lønaftaler, og hverken direkte eller skjulte trusler om nedskæringer eller virksomhedslukninger, må få os til at indgå på de ublu arbejdsgiverkrav. Fakta er jo, at en lønnedgang eller indgåelse af øget arbejdstid aldrig har været det, som har kunnet redde en virksomhed fra lukning. Vi så det sidst med slagteriet i Ringsted, hvor de for nogle år siden gik med til en 40 timers arbejdsuge for at klare konkurrencen, og for nylig fik de så takken i form af en fyreseddel. Når Emballageindustriens Arbejdsgiverforening påstår, at en lønnedgang på fem procent er nødvendig for branchens overlevelse, så lad os lave et lille regnestykke. En virksomhed med 80 ansatte og en årlig løn på 250.000 kroner har en samlet årlig lønudgift på 20 millioner kroner, og en lønnedgang på fem procent vil give firmaet en besparelse på samlet en million kroner. Man skal være yderst naiv, hvis man tror, en virksomheds overlevelse står og falder med dette beløb - i øvrigt et beløb, som en værdiløs direktør får op til flere gange i godtgørelse, hvis han bliver fyret Nu må tiden derfor være kommet, hvor vi siger stop - hvor vi kræver, at de rettigheder, vi har tilkæmpet os i overenskomsterne, både bliver bevaret og udbygget. Vi skal huske, at hvis vi starter med udsalg af goder og lønaftaler på den ene virksomhed, ja så pålægges arbejderne på de andre virksomheder at deltage i det samme udsalg. Vi vil ikke have en fremtid, hvor fleksible arbejdstider og lønnedgang præger hverdagen, men vil sikre en fremtid, hvor vi samlet siger nej til udsalg af vores rettigheder. Skal der endelig være udsalg, så lad os i stedet se på, hvad arbejdsgiverne har, der kan sælges. Det kunne jo være interessant at give et bud på arbejdsgivernes ledelsesret i disse samarbejdstider kan vi vel få den til en ren tilbudspris! P&P