Byggeriets fremtidige vækstpotentiale

Byggeriets fremtidige vækstpotentiale - Hvem tager over, når de store årgange pensioneres?

Byggeriets fremtidige vækstpotentiale - Hvem tager over, når de store årgange pensioneres? 1

Byggeriets fremtidige vækstpotentiale Hvem tager over, når de store årgange pensioneres? DTU Management ISBN 978-87-90855-25-3 Februar 2009 Specialtrykkeriet Viborg A/S Udgivet med støtte fra BoligfondenKuben Redaktion: Elsebet Frydendal Pedersen og Allan Dam Omslag: Kasper Kjeldgaard Kristensen Layout: Forlaget Grifo 2

Forord Det er ikke ofte, at man i forordet til en bog indleder med at konstatere, at bogens indhold på det nærmeste er ændret radikalt fra dens tilblivelse og til udgivelsestidspunktet. Det er ikke desto mindre, hvad redaktionen kan med denne bog. Bogens indhold er en sammenfatning af CLRdenmarks konference»byggeriets fremtidige vækstpotentiale«, hvor vi stillede spørgsmålet, hvem der tager over, når de store årgange pensioneres? Konferencen blev afholdt den 24. april 2008. Siden dengang har den økonomiske situation for byggeriet og andre industrier ændret sig så meget, at fra en bekymring over hvorvidt der ville være tilstrækkelig arbejdskraft til rådighed for byggeproduktionen, så er diskussionen ved redaktionens afslutning et spørgsmål om arbejdsløshed og igangsættelse af offentlig byggeri. I bogens indledende oversigtsartikel bliver dette nærmere udfoldet. CLRdenmark (Construction Labour Research, Denmark) blev etableret i 2003 som et netværk mellem aktører på bygge og anlægsområdet i Danmark. CLRdenmark har sekretariat på BYG.DTU (fra maj 2009 på FAOS på Københavns Universitet) og har arbejdet på at være debatskabende omkring en række arbejdsmarkedsforhold i byggeriet, herunder ikke mindst i relation til udefrakommende arbejdskraft. Det daglige arbejde varetages af en styregruppe med repræsentanter fra Dansk Byggeri, BAT-Kartellet, DTU Management, FAOS, Danmarks Forvaltningshøjskole og PKE-consult. CLRdenmark samarbejder med CLR i Bruxelles, CLR-GB i London og CLR Büro Dortmund. Det er femte gang, at CLRdenmark har afholdt en international konference. Første konference blev afholdt i 2004 med emnet»free mobility and EU's enlargement migration of the construction workers«. Anden konference året efter beskæftigede sig med erfaringerne fra det første år efter udvidelsen af EU, her blev der gjort;»status ét år efter EU's udvidelse belyst ved danske, tyske og svenske erfaringer«. I 2006 afholdtes en»retssag«hvor myter, realiteter og perspektiver i byggeriet blev sat til debat. Resultatet kan læses i bogen»thi kendes for ret! byggeriet anno 2006«. Og ved konferencen i 2007 diskuteredes spørgsmålene;»udenlandsk arbejdskraft: Et resultat af højkonjunkturen? Eller kommet for at blive?«. Emnet i 2008 blev;»byggeriets fremtidige vækstpotentiale: Hvem tager over, når de store årgange pensioneres?«. Alle rapporter kan hentes på CLRdenmarks hjemmeside www.clrdenmark.dk eller rekvireres i trykt form fra sekretariatet. CLRdenmark 3

4

Indholdsfortegnelse side 3 side 6 Forord Byggeriets vækstpotentiale et kommenteret sammendrag. Byggeriets fremtid, som den så ud i første halvår af 2008 side 15 side 30 Perspektivanalyse af byggebranchens rekrutteringsog kvalifikationsbehov frem mod 2016. Chefanalytiker Jakob Løbner, New Insight. Potential growth and labour demand in the European Construction Industry. Forsker Jan Cremers, Amsterdam Institute of Advanced Labour Studies/CLR og medlem af Europaparlamentet. Eksempler på»best practice«i forbindelse med etnisk rekruttering, integration og uddannelsesstrategier i byggebranchen side 39 side 45 side 51 side 57 Bilag: side 58 side 59 side 61 side 63 Fordomme, myter og historier om integration i byggeriet. Organisationspsykolog Janne Rützau, Københavns Tekniske Skole. Konsulent Karin Pabst, Dansk Byggeri. Uddannelsesforløb for rumænske murere. Faglærer Søren Bikes, EUC Nord. BABEL. Bygge- og anlægsbranchens evaluerings- og læringscenter. Formand Ole Christiansen 3F, Bygge & Anlæg i Århus. Opsummering. Økonom Bo Sandberg, BAT-Kartellet/CLRdenmark. Konferenceprogram. Deltagerliste. CLRdenmarks arbejdsprogram. Publikationer udgivet af CLR. 5

Byggeriets vækstpotentiale et kommenteret sammendrag CLRdenmark har siden sin start i 2003, hvert år sat et både nationalt og internationalt perspektiv på byggeerhvervets udfordringer. Det er sket ved tematiserede konferencer, hvor hovedvægten har været lagt på konsekvenserne af EU-udvidelsen og tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. Denne bog indrammer og perspektiverer denne udvikling med fokus på byggebranchens rekrutterings- og kvalifikationsbehov frem mod 2016, herunder etnisk integration og uddannelsesstrategier for bygge- og anlægsbranchen. CLRdenmarks konferencen 2008 har som ved tidligere konferencer fokuseret på udfordringer i byggebranchen og forsøgt at belyse dem på forskellig vis. Konferencen belyste spørgsmålene: Hvorfra kan vækstpotentialet til byggeriet komme? Hvem tager over, når de store årgange pensioneres? Er der kun tale om menneskelig vækst? Hvad er det for nogle mennesker, vi taler om? Er der behov for nyrekruttering til sektoren? Og er der behov for nye kompetencer? Et aktuelt tilbageblik Bogen har dog, siden CLR-konferencen i april 2008, fået en noget anden karakter i og med, at en international boligkrise efterfølgende for alvor har sat scenen, og udløst en finanskrise i branchen. Finanskrisen er også en samfundskrise, hvis konsekvenser vi endnu ikke kan se rækkevidden af. På grund af de senere års høje økonomiske vækst og stabile byggeboom, har der været en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Det har især fået tyske og polske bygningsarbejdere til at rejse til Danmark for at arbejde. CLRdenm a r k konkluderede på en konference i 2007, at udenlandsk arbejdskraft var kommet for at blive. Beskæftigelsesministeriet skønnede i 2007, at minimum 30.-36.000 udenlandske arbejdstagere var beskæftiget i Danmark. Der blev givet ca. 15.000 arbejdstilladelser, ca. 15.000 var udstationerede, og ca. 6000 arbejdede på en forhåndsgodkendt virksomhed. Tal fra Finansministeriet 1 forudsagde på samme tidspunkt, at tallet frem til 2010 ville vokse til måske 50.000 udenlandske medarbejdere, hvoraf halvdelen skønnedes at ville blive beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen. 1. Tal og fakta på udlændingeområdet 2007 - nyidanmark.dk 6

En stigende tilgang af udenlandsk arbejdskraft, og et stærkt ønske fra danske byggevirksomheder om at fastholde arbejdskraften, skabte herved en ny situation i byggebranchen. Frem for at betragte den udenlandske arbejdskraft som et overgangsfænomen, skulle der nu i stedet fokuseres på de udenlandske arbejdere som kolleger, hvis løn- og arbejdsforhold samt levevilkår ville få stor betydning for hele branchens udvikling. Så sent som i december 2007 udtalte Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening til Politiken 2 :»Hvis ikke vi havde fået medarbejdere fra udlandet, havde vi allerede nu været i en situation, hvor vi havde haft massiv løninflation og været på vej til at miste konkurrenceevne og velfærd. Vi har omkring 60.000 ubesatte stillinger. Det betyder, at vi hver eneste dag mister vækst og velstand.«i fagbevægelsen i byggeriet var holdningen en noget anden. Formand for organisationsudvalget i Byggefagenes Samvirke Bo Rosschou beskrev situationen og tilgangen af udenlandsk arbejdskraft i A4/LO 3 2007 således:»det er et totalt kaos. Byggepladserne er et virvar af mennesker af forskellige nationaliteter, der dårligt nok selv aner, hvem, der har ansat dem. Udlændingene har ingen ansættelsespapirer, ingen lønsedler, meget, meget lange arbejdstider og elendige indkvarteringsforhold. I hele det virvar farer vi rundt som fagforeninger og prøver at skabe orden. Men vi er dømt til at tabe kampen, hvis ikke vi får nogle aktive medspillere. Vi er trængt i defensiven, og vi har brug for nogle alliancepartnere. Hvis ikke vi får det, ender vi med at få et politisk problem, som angår hele Danmark.«En hård landing Kun få måneder efter afholdelsen af CLRdenmarks konference den 24. april 2008 om tilgangen af mere arbejdskraft, når den nuværende pensioneres, tegner Det Økonomiske Råds formandskab, de såkaldte vismænd, et dystert og sort billede af Danmarks økonomi. Afslutningen på den danske højkonjunktur ser nu ud til at blive noget af en hård landing. Den finansielle krise har nået et omfang, der vil føre til kraftig økonomisk tilbagegang. Formandskabets rapport 4 peger på, at boligpriserne vil falde med omkring 20% i de kommende år, og at ledigheden vil stige mærkbart. Det vurderes, at ledigheden i 2011 vil den nå op omkring 120.000 personer, hvilket er godt 70.000 flere ledige i forhold til ledighedstallene fra oktober 2008. Vismændenes rapport ligger i tråd med prognoser fra Dansk Byggeri, der i sin konjunkturprognose beretter, at nybyggeriet i 2009 vil blive halveret fra de 16.000 boliger, der ellers forventedes påbegyndt. 2. Politiken 03.12.07 3. A4/LO 10.12.07 4. Dansk Økonomi - Efterår 2008 7

Tilbagegangen i byggeaktiviteten vil ifølge konjunkturanalysen få den konsekvens, at bygge- og anlægsvirksomhederne i 2009 vil beskæftige 21.000 færre end i 2007. Det er et fald på 12 %. Beskæftigelsen falder med 7.500 arbejdere, funktionærer og mestre i 2008 og yderligere med 13.500 i 2009 5. Den lavere byggeaktivitet slog først igennem på ledighedstallene fra sommeren 2008, hvilket skyldtes, at nogle af dem, som var blevet afskediget, var rejst hjem til Østeuropa eller Tyskland, mens andre måske de fleste havde fået arbejde i andre brancher. Endelig er der nogle, der var gået på pension. Perspektivanalyse af byggebranchen frem til 2016 Chefanalytiker Jacob Løbner fra New Insight tegnede, som referatet senere i bogen viser, et andet og mere optimistisk scenario på CLRdenmarks konference i april 2008. Han pegede på tre udslagsgivende faktorer for byggesektorens udvikling nemlig, at der både sker en række demografiske ændringer, der ændrer behovet for bygninger, at der er behov for det han kalder en»lille«nyindustrialisering af byggeprocessen og endelig, at der vil der ske en voksende internationalisering ved tilgang af udenlandsk arbejdskraft og virksomheder. Uanset renteudviklingen vil beskæftigelsen ifølge New Insights beregninger ligge på et højt niveau både frem til 2012 og også frem til 2016 og det selv om der måske er udsigt til en aktuel nedgang i beskæftigelsen i de nærmeste år. Hovedpointerne i forhold til fragang/pensionering af den aldrende arbejdskraft ligger i at fastholde og videreudvikle den faglærte arbejdskraft og i at tiltrække andre end de unge mænd, der i dag søger ind i branchen, for eksempel unge af anden etnisk baggrund, kvinder og andre. Initiativer til omstilling og en ændret rekrutteringsprofil, samt og ikke mindst en ændret arbejdsorganisering, skal suppleres med en styret lederudvikling. Udviklingspotentialet ligger i virksomhederne, fastslår Jacob Løbner. Internationalt perspektiv på byggesektorens vækstpotentiale Jan Cremer fra Amsterdam Institute of Advanced Labour Studies/CLR bekræftede i sit oplæg»growth Potential & Labour Demand«mange af New Insights analyser og konklusioner. Han startede med at konstatere, at mange af de store byggefirmaer havde ændret strategi efter udvidelsen af EU. Tendensen er, at de nu i stigende grad synes at koncentrere sig om at bygge i afgrænsede regionale områder, som i middelhavsområdet eller lignende. En anden tendens, der internationalt er blevet tydeligere er stigende anvendelse af underentreprenører, hvor disse dog udfører arbejde indenfor et mere snævert regionalt område. 5. Dansk Byggeri, Konjunkturanalyse nov. 2008 8

Generelt viser økonomiske analyser at investeringerne i byggeri i hele Europa nu er faldende med et gennemsnit på 15% i modsætning til en jævn stigende udvikling over det sidste 10 år, dog undtaget et mindre fald mellem 2001 og 2003. Jan Cremer konstaterede, at investeringerne i byggeriets teknologiske udvikling, bæredygtighed og forskning lader meget tilbage at ønske. Dette udgør et stort og stigende problem for branchen, der står overfor en generel ændret befolkningssammensætning, som kalder på ændringer i boligmassens udformning, hvor yngre mennesker over hele Europa i dag stiller krav om egen bolig før evt. partnerskab eller etablering af familie. Der sker også store ændringer i arbejdskraftens sammensætning. I de sidste 15 år er gennemsnitsalderen for bygningsarbejdere over 50 år i Europa steget med 6-7%, i Holland 35%. Men spørgsmålet er også, hvordan den yngre del og veluddannede arbejdskraft kan fastholdes i en branche, der om noget kæmper med et dårligt image. I Belgien er erfaringen for eksempel, at med en personaleomsætning på ca. 20% af den samlede arbejdskraft i byggesektoren skifter 10% job indenfor sektoren, men 10% forlader den for altid. Det problematiske ved denne fragang er, at det er den yngre og bedst uddannede del, der udgør denne fragang. En udelukkende økonomidreven konkurrence i byggesektoren vil udøve pres på lønninger og arbejdsvilkår. Dette vil resultere i øget brug af ikke-specialiserede underentreprenører, brug af vikarbureauer til arme-ben arbejdskraft og endelig flere enmandsfirmaer. Jan Cremer nævnte i denne forbindelse, at han altid havde haft respekt for den danske byggesektors måde at organisere sig på, som et langt stykke af vejen har ordnede og regulerede forhold, men truslen om en mere uorganiseret byggeproces er latent. Parterne/byggesektoren i Europa må tage udfordringerne op og undgå fremtidig kaos ved at udvikle strategier til større mangfoldighed, integration og bæredygtig arbejdsforhold. Fra byggeboom til skuffeplaner Med den fremadskridende finansielle krise ser byggesektoren i den anden halvdel af 2008 og frem til, at politikerne iværksætter nogle af de offentlige bygge- og anlægsarbejder, som under alle omstændigheder skal gennemføres i de kommende år. Dette kan være f.eks. vedligeholdelses- og anlægsaktiviteter i kommunerne, og klima- og energikrav til den eksisterende boligmasse, hvor beskæftigelsesgevinsten vil være langt større end i nybyggeriet. Københavns udbygning er sat helt i stå på grund af bolig- og finanskrisen. For eksempel udtaler direktør for By og Havn Jens Kramer Mikkelsen til 9

City-avisen:»Vi har ingen grunde til salg, for der er ikke noget marked i bevægelse i øjeblikket. Det er ærgerligt, men det er sådan det er.«ifølge City-avisen har By og Havn byggegrunde med plads til mere end 1.5 mio. etagekvadratmeter liggende på de lukkede salgshylder. Det svarer til en halv Ørestad og mere end 2000 lejligheder. 6 Berlingske Tidende 7 kontaktede en række bygherrer, der allerede har købt grunde i den sydlige del af Ørestad for at høre om deres byggeplaner. Her var svaret, at der ingen byggekraner kommer. Stort tænkte masterplaner og bolig- og erhvervsbyggerier tegnet af prisbelønnede arkitekter er sat på standby. Planerne er lagt i skuffen, og ingen kan svare på, om eller hvornår de kommer op igen. Den økonomiske nedgang bremser udflytning af job. Selvom væksten i dansk økonomi får en kraftig opbremsning, så vil nedturen dog ikke få danske virksomheder til at flytte deres produktion til udlandet. Det vurderer ni ud af ti ledere af landets Erhvervsservicecentre i en rundspørge foretaget af Nyhedsbrevet 3F. 8 Arbejdskraftens mobilisering Byggearbejdskraften er i særlig grad mobil og har altid rejst over store afstande for at få arbejde. EU direktivet for udstationering, der omhandler regler for løn og arbejdsvilkår, har derfor været centralt i debatten om den»vandrende arbejdskraft«, ikke mindst i forbindelse med udenlandsk arbejdskrafts ophold og arbejdsvilkår i Danmark. Ændringer i udstationeringsloven var til høring i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg den 26. november 2008. Spørgsmålet var bl.a., om der i fremtiden vil være to overenskomstmæssige standarder for bygningsarbejdere på job i Danmark. Det nogle kalder en A eller B-overenskomst, altså et sæt for danske virksomheder og deres ansatte og et andet sæt med forringede standarder for udenlandske firmaer og deres udstationerede medarbejdere. Palle Bisgaard, der er bygningsgruppeformand for Træ, Industri og Bygningsarbejdernes (TIB) fagforening i København mener, at det meget vel kan blive fremtiden. Afdelingschef Flemming Dreesen fra Dansk Arbejdsgiverforening og sekretariatsleder Gunde Odgaard fra BAT-Kartellet, der begge har siddet med i en udredningsgruppe, er dog ikke bekymret for en skævvridning af overenskomstforholdene. 9 6. City-avisen uge 48 2008 7. 2Berlingske Tidende 23.11.08 8. 3F Nyhedsbrev 21.09.08 9. 3F Nyhedsbrev 27.11.08 10

EF-domstolen har afsagt flere domme om arbejdsmarkedsforhold. Ingen af dem har dog haft direkte tilknytning til danske forhold. Alligevel har regeringen, Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter fundet det nødvendigt at præcisere dansk lovgivning. På den måde kan man fortsat sikre mulighed for også i fremtiden at anvende kollektive kampskridt over for udenlandske virksomheder, som er på såkaldt midlertidigt arbejde i Danmark. Den danske model en social kapital Kravene til virksomhederne og det danske samfund om innovation og fortsat effektivisering er en af globaliseringens store udfordringer. Spørgsmålet kan stilles, om vores arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel, ofte benævnt flexicurity-modellen, har den afgørende potentiale til at matche de fremtidige behov for forandring og udvikling. Et strategisk svar kan være udvikling og fastholdelse af den»sociale kapital«, et begreb som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet. Den sociale kapital har betydning for innovation i produktion, kvalitet og arbejdsmiljø. I deres netop udkomne Hvidbog:»Virksomhedens sociale kapital«, defineres social kapital som:»den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. Og for at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed«. Hvidbogen betegner social kapital, som et kollektivt gode, der afhænger af medlemmerne og er indlejret i relationerne, ikke i den enkelte. På den måde er social kapital en ressource som et netværk eller en gruppe bygger op, og som medlemmerne efterfølgende kan drage nytte af. Bogen argumenter for, at medarbejdere på danske virksomheder er veluddannede og kan noget særligt. Danske lønmodtagere er også tilfredse med deres arbejde. De både har og søger indflydelse og der er færre spændinger mellem ansatte og ledelse ikke mindst når medarbejderne bliver inddraget i nyudvikling. Der er med andre ord tradition for samtale og samarbejde. 10 Udviklings- og læringskultur Byggeriet har en rationel produktion og en»løst koblet organisering«11, hvilket også kommer til udtryk i byggeriets udviklings- og læringskultur. Der fokuseres for ensidigt på opgavernes fagspecifikke udførelse og ikke tilstrækkeligt på byggeopgaven som en processuel fælles og samlende helhed. 10. Hvidbog Virksomhedens sociale kapital Arbejdsmiljørådet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København 2008 11. Kreiner Christensen 1991: Projektledelse i løst koblede systemer ledelse og læring i en ufuldkommen verden. Jurist og Økonomiforbundets Forlag København. 11

Planlægning og udførelse er fortsat i for høj grad adskilte enheder, hvilket ofte betyder, at viden og læring i byggebranchen bliver og forbliver en personlig erfaring. Der er kun i meget begrænset omfang foretaget systematiseret erfaringsopsamling fra enkeltstående byggerier, som kunne vise, hvor der fejles, hvad der gøres godt og hvad der kan læres af. Byggeprocessen er varetaget af specialister; faghåndværkere, ingeniører og arkitekter, som ud fra hver deres forståelse og perspektiv skal sikre byggeprojektets fremdrift. På den måde styres driften af specialisternes deloptimering og ikke af en fælles forståelse af det samlede byggeprojekt. Herved risikerer byggeprocessen at blive præget af suboptimering, ringe vidensdeling, ansvarsforflygtigelse, manglende involvering af faglige kvalifikationer og mangelfuld udvikling af såvel faglige som personlige og organisatoriske kompetencer. Fremtidige kompetencer Fremtidens arbejdskraft forventes både at være veluddannet, når den ansættes i byggesektoren, men også fortsat at udvikle relevante kompetencer gennem arbejdslivet. Kompetence og faglig udvikling opnås nemlig ikke udelukkende igennem formaliseret uddannelse, undervisning og oplæring. Kompetenceudvikling og læring kan både være individuel, organisatorisk og samfundsmæssig. Den omfatter kognitive og emotionelle erfaringer og den kan knytte sig til kroppen, til en situation og til et rum. Kravene om at kunne agere kompetent og møde udfordringer i en aktiv handling i et åbent samarbejde med andre parter på et internationaliseret og globalt marked, hvor kvalitetskriterier, udfordringer og krav hele tiden ændrer sig, handler om livslang læring på alle mulige leder og kanter. Det er både læring i forhold til fag, person og livsforløb. Men det er også et spørgsmål om at tiltrække og fastholde arbejdskraften. På CLRdenmarks konference blev dette spørgsmål belyst ved præsentation af nogle interessante lærings- og udviklingsforsøg. Eksempler på»best practice«det ene eksempel tog udgangspunkt i hvervningen af unge med anden etnisk baggrund til byggebranchen. Under overskriften»fordomme, myter og historier om integration i byggeriet«fortalte organisationspsykolog Janne Rützau og konsulent Karin Parbst fra Dansk Byggeri om aktiviteter,»praktikpladsnetværket«og projektet»fra nydansker til ny medarbejder«, som de havde været involveret i på Københavns Tekniske Skole. Én myte handler om, at byggebranchen har lavstatus blandt indvandrere.»men den holder ikke!«, siger Janne Rützau og Karin Parbst.»Det er bare en myte eller en fordom. De unge indvandrere og deres familier adskiller sig ikke fra andre danskere i det spørgsmål. Og de er lige så individuelt forskellige.«12

En anden myte, som nogle mestre frygter er, at de unge skal rejse hjem i længere perioder til deres familier i udlandet hver sommer.»men det er kun et spørgsmål om rene linier fra starten, så kan det ofte lade sig gøre eller, der kan findes et kompromis«hedder det. Projektet tager udgangspunkt i en øget fokus på trivsel blandt de unge og tilbud om mentorordninger. De månedlige møder, som også er en del af projekttilbudet er meget velbesøgte. Faglærer Søren Bikes fra EUC Nord fortalte, om et tre måneders kursus som EUC Nord havde afholdt for uddannede murere og tømrer fra Rumænien. Kurset var etableret i samarbejde med et vikarbureau med henblik på en introducerende socialisering til arbejdsforhold i den danske byggebranche. I alt deltog 32 mænd, de fleste familiefædre under 30 år. Undervisningssproget var engelsk. Forløbet var tilrettelagt over 12 uger, med 2 ugers dansk undervisning. Derudover var forløbet tilrettelagt med megen praktik, øvelser i værksted, introduktion til virksomheder og specifikke færdigheder som brug af systemstillads og lign. Skolen var ikke ansvarlig for udslusning af svendene. Søren Bikes understreger i sit oplæg, at rumænerne var fagligt dygtige, men havde haft lidt vanskeligheder ved at forstå danske arbejdsvilkår. Han fremhævede også, at selve forløbet har givet et vigtigt kompetenceløft til ham selv og hele lærerkollegiet. Udfordringerne havde været store, men gevinsten læringen og de faglige udfordringer havde været det værd. BABEL står for Bygge- og Anlægs Branchens Evaluerings- og Læringscenter. Det er et regionalt kompetencecenter inden for bygge- og anlægsområdet, der blandt andet bryder op på faggrænserne. BABEL er med støtte fra Århus Amt etableret i Århus i 2005. Ole Christensen, som er ordførende for BABEL og formand for 3f, Bygge- og Anlæg fortalte om det visionære projekt, som har sekretariat på Arkitektskolen og som styres af et styregruppe på 25 personer. De 25 personer repræsenterer bygherrer, arkitekter, industri, udførende, uddannelses- og forskningsinstitutioner. Ole Christensen tog udgangspunkt i at byggebranchen er meget interessant og udfordrende, men at selv om interessen for innovation rent faktisk er til stede, så synes den at drukne i traditionelle forestillinger om uddannelsesbaggrund og en fastlåshed. Et andet fokusområde for BABEL er branchens etik, som skal udvikles og adressere ansvar for eksempel oprydning, og høvisk kommunikation. Endelig ses behovet for at gøre teori og praktik mere ligeværdig som et centralt emne. Disse emner og meget mere vil blive udviklet og afprøvet i forbindel- 13

se med tilkobling til områdets kommende største byggeprojekt, nemlig udbygningen af Skejby Sygehus, som man forventer vil have en byggetid på 6-7 år og omkring 1200 håndværkere på pladsen, når der er flest. Her skal BABEL udfoldes i fuld 1:1 skala. Opsummering Trods den forestående konjunkturnedgang er det vigtigt at holde fokus på den danske arbejdsmarkedsmodel, som International Monetary Fund (IMF), The Organisation for Economic Co-Operation and Development (OECD) og The European Union (EU) kalder verdens bedste, med høj fleksibilitet for erhvervslivet og social tryghed for den enkelte borger. Det er en variant af historien om humlebien, der ikke burde kunne flyve. Styrker og svagheder i den danske model er endnu uudforsket og finanskrisen vil måske utilsigtet bidrage med yderligere viden på dette felt. Som afslutning på konferencen havde en jury på tre personer fået til opgave at pege på en række synspunkter, som kunne opsummere dagens debat. Juryen bestod af Louise Pihl, Dansk Byggeri, Lone Thrane, Byggeriets Uddannelser og Bo Sandberg, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT- Kartellet)/CLRdenmark. Juryen understregede den kendsgerning, at byggeerhvervet i praksis fortsat vil være præget af lav forskningsindsats og innovation samt ringe videndeling på tværs af branchens strukturer. Med hensyn til rekruttering pegede juryen på vigtigheden af at fastholde den eksisterende arbejdskraft ved bl.a. en mere professionaliseret ledelse i byggeriet. Det er ligeledes vigtigt, at fastholde fokus på nyrekruttering, hvor de nye grupper, som tager over, når de store årgange pensioneres, bl.a. vil bestå af kvinder, indvandrere og udenlandsk arbejdskraft. Konferencen viste, at det både er muligt at efteruddanne og opkvalificere udenlandsk bygge-arbejdskraft. Konferencen bidrog til at aflive en række myter om mangel på jobmæssig prestige blandt 2. generationsindvandrere. Endelig viste konferencen, at ved at satse på innovation i stor skala, så har byggebranchen potentiale til fortsat at skabe begejstring og faglig stolthed. 14

Byggeriets fremtid som den så ud i første halvår af 2008 Perspektivanalyse af byggebranchens rekrutterings- og kvalifikationsbehov frem mod 2016 Chefanalytiker Jacob Løbner, New Insight Bygge- og anlægsbranchen har oplevet stor vækst i de seneste år. Branchen beskæftiger ca. 180.000 personer og er i en situation, hvor det er svært at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. New Insight har foretaget en perspektivanalyse af fremtidens kvalifikationsbehov i branchen, som blev præsenteret på konferencen, og den viser, at mangelproblemerne risikerer at blive en permanent situation. Specielt vil det være faglærte, som der vil opstå mangel på. Selv om den aktuelle situation viser fald i beskæftigelsen, peger analysen på som den overordnede konklusion, at der fortsat vil være stigende behov for faglært arbejdskraft. Figuren nedenunder viser sæsonbeskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen. Den viser store udsving, men samtidig også en stor numerisk fleksibilitet. Dette stiller nogle store krav til det system, der er omkring byggeriet, såvel uddannelsesmæssigt som arbejdsmarkedspolitisk. Figuren viser også, at der på en relativ kort periode faktisk kom 30.000 ekstra personer ind i byggeriet. Det burde ikke kunne lade sig gøre umiddelbart betragtet. Og især ikke med baggrund i, at branchen på trods af vækst har svært ved at tjene penge. Innovationen går trægt og produktiviteten volder problemer. Fig. 1: Beskæftigelsesudviklingen 1999-2007. 15

I den analyserede periode er der ikke tale om nogen større automatisering, og flere præsterede arbejdstimer pr. medarbejder er kun forekommet i meget begrænset omfang. På trods af jobfest, er der heller ikke tale om lønfest. Forklaringen på, at det er lykkedes branchen, at rekruttere så mange mennesker har noget at gøre med udenlandsk arbejdskraft, og at man har været god til at trække på andre brancher i Danmark. Det er meget almindeligt, at man i Danmark ikke arbejder inden for det fag, man har taget en uddannelse inden for. Men det gør man i byggeriet. På det punkt er branchen anderledes. Det er almindeligt, at 60% af de beskæftigede i en branche er faglærte. Rygraden i branchen vil fremover stadigvæk være faglærte. Men det interessante spørgsmål er, hvor mange der vil være behov for, og hvilke kvalifikationsbehov fremtiden kræver. Fig 2: Faktorer der påvirker fremtidens kvalifikationsbehov (fra New Indsights perspektivanalyse: www.newinsight.dk). Perspektivanalysen fra New Insight viser overordnet, at der i bygge- og anlægsbranchen vil komme mere montagepræget arbejde og flere installations og serviceopgaver. Det forventes også, at der løbende kommer nye materialer og ny teknologi, som vil kræve tilegnelse af nye teknisk/faglige kvalifikationer på alle niveauer. Analysen viser, at disse bevægelser ikke forventes at føre til radikale forandringer i hverken arbejdsfunktioner eller kvalifikationsbehov. Vurderingerne peger på, at det især er behovet for almene og personlige kvalifikationer, der skærpes. Det er kvalifikationer som helhedsforståelse, kommunikation og evnen til at udføre den forventede og aftalte kvalitet til prisen. 16

Efterspørgelsens karakter Der er tre hovedområder, som især har betydning for efterspørgslens karakter i byggebranchen: Klima, miljø og ressourcer: fx diger og optimering Nye teknologiske muligheder Demografiske ændringer: ældre og affolkning Klima, miljø og ressourcer. Her vil der komme mere fokus på bæredygtighed og energibesparende boliger både af hensyn til miljøet (klimaaftaler, CO2- udslip) og økonomisk på grund af stigende energipriser. Samtidig vil der være krav om et godt indeklima, så der ikke opstår gener med svamp, allergi mv. på grund af tættere bygninger. Nye teknologiske muligheder tilbyder anvendelse af IT og sensorer, der skaber mere intelligente bygninger f.eks. til styring af boligen, hjælpemidler i boligen og kommunikation med omverden. Der er et accelererende forandringstempo i forhold til hjemmets»indmad«og en generel tendens til, at der kommer»it i alt«også i boligen. En IT-anvendelse skal kunne»tale«og fungere sammen. Nye IT-baserede modelværktøjer anvendes allerede af rådgivere, arkitekter og ingeniører og i de store entreprenørvirksomheder. De er et element i det digitale byggeri og bruges til organisering og præsentation af informationer om et byggeprojekt dets pris, udførelse og potentielt set også vedligeholdelse. Det er givet, at disse værktøjer også skal kunne betjenes af byggepladsledere og formænd på byggepladsen, så de kan få adgang til aktuelle tegninger og modeller mv. over byggeriet. Det er dog usikkert, hvor langt det vil nå ud på byggepladsen. Erfaringer med pda'er, bærbare computere mv. er, at de ikke slår bredt igennem på byggepladsen, men kun vedrører ledelsen. Alene elektroniske timeregistreringssystemer på f.eks. mobilen har været vanskelige at implementere. Der er fortsat grund til at forvente en udpræget træghed, ikke mindst i de små virksomheder, i forhold til anvendelse af IT af de udførende håndværkere hvert fald inden for konstruktionsområdet. På installationsområdet derimod er pc'er og avanceret elektronisk værktøj allerede en fast del af mange elektrikeres værktøjskasse, og på servicevognene (renovering og vedligeholdelsesmarkedet) bruger flere virksomheder f.eks. stregkodebaserede registreringer af timer, komponenter mv. 17

Der er flere demografiske og erhvervsstrukturelle bevægelser, som rykker ved behovet for bygninger: En aldrende befolkning, som stiller nye krav til både boligindretning og institutionsbyggeri, og på tilgængelighed til bygninger. Nye familiemønstre og flere singler peger også på et behov for flere boligenheder. Hvorvidt behovet for flere m2 per borger vil vokse, afhænger dog i høj grad af prisudviklingen. Der vil også ske affolkning af nogle dele af Danmark og tilflytning og vækst i andre dele. I udkantsområder som dele af Vestjylland, Nordjylland, Lolland og Langeland sker der en stigende affolkning, hvor der i hovedstadsområdet og Østjylland er helt andre behov i forhold til både erhvervs- og boligbyggeri. Nyindustrialisering Industrialiseringen vedrører både byggeprocessen og de materialer, der anvendes. Industrialisering er en proces, hvor arbejdet på byggepladsen skifter karakter, og hvor der ved hjælp af øget brug af maskiner/teknologi, præfabrikerede elementer og materialer samt systematisering af arbejdsprocesserne sker et skifte fra håndværkspræget unikaproduktion til en byggeproces med elementer af gentagelse, standardisering og massefremstilling. Målet med industrialiseringen er at producere mere ensartet kvalitet billigere ved at anvende rationelle og mere universelle løsninger, der bl.a. gør, at produktiviteten øges og skabes mulighed for læring og innovation. Den lille industrialisering er en løbende, inkrementel udvikling af de materialer og den teknologi, der anvendes i byggeriet. Den store industrialisering berører i større omfang også selve arbejdsprocesserne. Her produceres hele huse eller store elementer hertil i fabrikshaller. Tingene bliver produceret hurtigere og mere effektivt, men det ændrer ikke radikalt den måde arbejdet er organiseret på. 18