Årsrapport 2003 for Nordjysk Musikkonservatorium

Årsrapport 2003 for Nordjysk Musikkonservatorium

-2- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Beretning... 3 1.1. Mission... 3 1.2. Vision... 3 1.3. Hovedopgaver... 3 1.4. Overordnede resultater... 4 1.5. Kommende udfordringer... 6 1.5. Hovedkonti omfattet af årsrapporten... 7 2. Målrapportering... 7 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse... 7 2.2. Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål... 9 2.2.1. Pilotprojekt om den musikalske fødekæde... 9 2.2.2. Musikpædagogisk kompetencecenter... 10 2.2.3. Uddannelsen af organister... 10 2.2.4. Omstrukturering af RM og AM uddannelserne... 11 3. Regnskab... 12 3.1. Driftsregnskab... 12 3.2. Bevillingsafregning og akkumuleret resultat... 13 3.3. Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer, tilskudsfinansieret forskning samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter... 14 3.6. Personaleregnskab... 14 4. Påtegning... 15

-3-1. Beretning 1.1. Mission Nordjysk Musikkonservatorium (herefter NM) har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, til opgave tilsammen med de øvrige musikkonservatorier - at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Konservatoriet skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for fagområderne. På denne baggrund er det NM s mission at være kendt for høje kvalitetskrav og daglig målrettethed i undervisningen, der sammen med en dygtig og højt specialiseret lærestab er garant for seriøse, fremadrettede, spændende og udfordrende uddannelser. Dette sker ved: At faste lærere har deres hovedbeskæftigelse ved konservatoriet, men at de tillige gør sig gældende i det øvrige musikliv, samt at timelærere også er engagerede i det professionelle musikliv uden for konservatoriet. Hertil kommer som supplement til den daglige undervisning en række gæstelærere fra ind- og udland. At satse på et godt samspil med det øvrige musikliv i Aalborg. At anvende den moderne computerteknik, der længe har været naturligt integreret i undervisningen, således at enhver studerende har mulighed for at tilegne sig nodeskrivning, arrangement og meget andet på computer. At udnytte de styrker, der er i et relativt lille konservatorium. 1.2. Vision Der har ikke i udviklingskontrakten for 2003 været udarbejdet en vision. 1.3. Hovedopgaver Uddannelser NM s hovedopgaver er at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. NM har i 2003 i medfør af Kulturministeriets bekendtgørelse af 23. marts 1995 om uddannelserne ved musikkonservatorierne og Operaakademiet udbudt følgende uddannelser: Klassiske uddannelser: 4-årig musiklæreruddannelse med instrumentalt/vokalt hovedfag. Uddannelsen kan suppleres med en 1-årig diplomuddannelse eller musikpædagogisk diplomuddannelse. 4-årig musiklæreruddannelse med musikteori som hovedfag i kombination med musikhistorie, komposition eller instrumentalt/vokalt hovedfag. Uddannelsen kan suppleres med en 1-årig musikpædagogisk diplomuddannelse.

-4-4-årig musiklæreruddannelse med Kor- og ensembleledelse som hovedfag. Uddannelsen kan suppleres med en 1-årig musikpædagogisk diplomuddannelse. 5-årig Kirkemusikalsk diplomuddannelse. Rytmiske uddannelser: 4-årig musiklæreruddannelse med instrumentalt/vokalt hovedfag kombineret med sammenspil og sammenspilsledelse som hovedfag. Uddannelsen kan suppleres med en 1-årig diplomuddannelse eller musikpædagogisk diplomuddannelse i et af hovedfagene. Klassisk/rytmisk uddannelse: 4-årig almen musiklæreruddannelse (AM) med elementær musikopdragelse, korledelse og ensembleledelse som hovedfag. Efter- og videreuddannelse Endvidere har NM i 2003 afholdt efteruddannelser støttet af midler fra Statens Musikråd. Forskning og kunstnerisk udvikling (FOKU) NM skal desuden udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for fagområderne. FOKU-aktiviteterne er en integreret og væsentlig del af konservatoriets dagligdag og udvikling. FOKU-aktiviteterne er styret via individuelle aftaler, der er truffet med den enkelte docent om dokumentationsfrist og form samt forventet tidsforbrug år for år. 1.4. Overordnede resultater NM s målsætninger er fastlagt i konservatoriets udviklingskontrakt for 2003 samt den efterfølgende resultatkontrakt for perioden 2004 2006, herudover afspejler NM s resultater den udvikling der er foregået i perioden efter indgåelsen af udviklingskontrakten. Målsætningerne i udviklingskontrakten drejer sig om uddannelse/internationalisering, den musikalske fødekæde samt erhvervsretning af uddannelserne. Der ud over har NM i 2003 anvendt en del FOKU på at omstrukturere de nuværende RM og AM uddannelser til en ny musikpædagogisk uddannelse, der giver uddannelsen et mere erhvervsrettet sigte, samt FOKU til analyse og udformning af grundstrukturer til de nye 3 + 2 uddannelser. Nedenstående viser en oversigt over antallet af ansøgere, optagne og færdiguddannede i resultatkontraktperioden.

-5- Skema 1: Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede 1 ÅR 2000 ÅR 2001 ÅR 2002 ÅR 2003 Antal ansøgere 48 43 49 32 Antal optagne pr. 1/10 30 18 21 19 Optagne i % af ansøgere 62,5 % 41,9% 42,9% 59,4% Færdiguddannede kandidater 14 11 17 25 Skema 2: Aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid 2003 2004 2005 2006 Antal aktive 103 finansårsstuderende indenfor normeret studietid Resultatkontraktens 107 107 107 107 forud- sætning Afvigelse 5% Som det fremgår af skema 2 er der en mindre afvigelse fra resultatkontraktens forudsætninger, hvilket primært skyldes et fald i antallet af ansøgere til uddannelserne på NM i 2003 (ca. 20% sat i relation til foregående år). Den samlede oversigt over den faglige målopfyldelse viser, at stort set alle indsatsområder/hovedmål i udviklingskontrakten er gennemført med 100%. Dog er resultatmålet i forhold til udarbejdelse af handleplan for et fælles kompetencecenter mellem DJM, VM og NM kun opfyldt med 75%, da en endelig godkendelse af handleplan afventer besættelse af rektorstillingen på DJM. NM vurderer det samlede faglige resultat for 2003 for tilfredsstillende. Regnskabsresultat NM s finansielle resultat for 2003 ses i tabel 1. Konservatoriet kom ud af 2003 med et overskud på 538.000 kr., og NM vurderer derfor, at regnskabet for 2003 samlet set er tilfredsstillende. Konservatoriets stramme økonomiske styring i 2003 med henblik på at holde udgiftsniveauet inden for bevillingen er lykkedes, og konservatoriet har påbegyndt en langsigtet økonomisk opstramning der skal sikre et fortløbende sammenhæng mellem bevilling, indtægter og udgifter. NM er således på nuværende tidspunkt i gang med at omstrukturere alle uddannelser med et reduceret timetal til følge. NM kommer dermed på niveau i udgiftsprofilen for uddannelserne på de øvrige konservatorier. 1 Oplysningerne i skema 1 svarer fuldstændigt til de tal, institutionerne indberetter til den årlige uddannelsesstatistik. Alle tal opgøres i antal hoveder.

-6- Det positive resultat tilgodeser endvidere behovet for en mindre opsparing, der bl.a. skal anvendes til: konservatoriets langsigtede økonomiske forpligtigelser (åremålsansættelser) og forventede engangsudgifter i forbindelse med indflytningen i Musikkens Hus i 2006/2007. Tabel 1. Finansielt resultat 2003 Finansielt resultat, 2003 Tabel 1 1000 kr. Indtægter 126 Udgifter 17.288 Resultat, brutto -17.162 Bevilling (nettotal) 17.700 Resultat, netto 538 Til videreførsel 1.008 1.5. Kommende udfordringer Den kommende resultatkontraktperiode 2004 2006 byder på en række spændende udfordringer. Den fagligt største udfordring bliver implementeringen af de nye bachelor- og kandidatuddannelser i 2004. Alle studieordninger skal ændres, og det giver en unik mulighed for at se på hele studiestrukturen med friske øjne. Samtidige med omstruktureringen skal der imidlertid også ske en opstramning på ressourceforbruget set i relation til undervisningen. De igangsatte initiativer i forbindelse med fødekædeproblematikken vil blive fulgt nøje af NM, ligesom NM er i gang med at ændre studieordninger bl.a. i relation til kirkemusikområdet og EM (elementær musikopdragelse) for i højere grad at erhvervsorientere de eksisterende uddannelser. Den kommende periode vil også i høj grad blive præget af konservatoriets engagement i projektering og bygning af Musikkens Hus. En række samarbejdsprojekter i relation til Musikkens Hus er allerede sat i gang på tværs af NM og AAU. Den kommende periode vil også fordre udarbejdelse af formelle samarbejdsaftaler såvel i relation til teknisk/administrative forhold som i relation uddannelserne og de studerende. Internt vil der blive behov for at udbygge yderligere inden for IT-området både i relation til maskinpark, internet og elektronisk journalisering. Endvidere vil der blive oprettet et samarbejdsudvalg, ligesom konservatoriet vil søge godkendelse som partner til SOKRATES - programmerne.

-7-1.5. Hovedkonti omfattet af årsrapporten Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: 21. 41.25. Nordjysk Musikkonservatorium. 2. Målrapportering Nedenstående tabel viser NM s resultatmål i udviklingskontrakten for 2003. Oversigten viser at stort set alle indsatsområder/hovedmål i udviklingskontrakten er gennemført med 100%. Det er vigtigt for NM at understrege, at resultatmålene kun afspejler den del af aktiviteterne der er reguleret i udviklingskontrakten for 2003. Derfor figurerer bl.a. konservatoriets kerneaktivitet - uddannelse ikke i nedenstående oversigt. 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Tabel 2 Målrapportering 2003 Nordjysk Musikkonservatorium Oversigt over årets målopfyldelse Indsatsområde/ Målopfyldelse Hovedformål Resultatmål Frist Resultat % Ressourcer Uddannelse/ Internationalisering Uddannelse/ internationalisering Afholdelse af mindst 1 masterclass og/eller clinic med internationalt anerkendte undervisere. Anvendelse af udenlandske gæstelærere (2-3 årligt). Årligt fra 2003 Årligt fra 2003 NM har i 2003 afholdt 1 masterclass inden for det klassiske område og 1 clinic inden for det rytmiske område. NM har i 2003 benyttet 4 udenlandske gæstelærere. Gæstelærere anvendes i kortere perioder oftes i forbindelse med afholdelse af kurser. 100% 100%

-8- Den musikalske fødekæde Den musikalske fødekæde Den musikalske fødekæde Erhvervsretning af uddannelserne Udarbejdelse af idékatalog i forbindelse med pilotprojekt om den musikalske fødekæde i samarbejde med ASO 2, AAM 3 og NM. Handlingsplan for det musikpædagogiske kompetencecenter, som fastsætter samarbejdets målsætninger og aktiviteter i kontraktperioden. Udarbejdelse af handlingsplan for systematiseret indsats i relation til uddannelsen af organister. NM følger beskæftigelsessituationen for konservatoriets færdiguddannede 2003 NM har i samarbejde med ASO og AAM samt de øvrige musikskoler i amtet udarbejdet ansøgning incl. idékatalog til pilotprojekt vedr. styrkelse af den musikalske fødekæde. 2003 DJM, VM og NM har i fællesskab udarbejdet forslag til handleplan for fælles kompetencecenter. Endelig godkendelse af handleplan afventer besættelse af rektorstillingen på DJM. 2003 NM har drøftet den fremtidige indsats for uddannelsen af organister på landsplan med såvel DOKS 4 som FPO 5 og lokalt med stiftsorganisterne, og har på den baggrund udarbejdet NM s forslag til handlingsplan. 2003 NM har i lighed med de foregående år udarbejdet en beskæftigelsesrapport omhandlende dimittender fra 2000, 2001, 2002 100% 1 rektor ugeværk 75% 1 rektor ugeværk 1 sek.chef ugeværk 100% 1 rektor ugeværk 100% 1/5 docent årsværk NM foretager ikke en registrering af ressourceforbruget på projekter eller aktivitetsniveau, og har derfor ikke mulighed for at opgøre udgifter, indtægter og personaleårsværk på resultatmål. Ovenstående opgørelse af ressourceforbrug må derfor betragtes som en vurdering af omtrentlige udgifter. Ud over ovenstående resultatmål er der anvendt kontraktpuljepenge til IT, til omstrukturering af RM/AM uddannelsen samt til analyse og beskrivelse af 3+2 ordningen. De fleste kontraktmål er fortløbende mål over hele kontraktperioden, hvorfor en endelig ressourceopgørelse ikke vil kunne foretages endnu. 2 Aalborg Symfoni Orkester 3 Aalborg Musikskole 4 Dansk Organist- og Kantor Samfund 5 Foreningen af Præliminære Organister

-9-2.2. Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål I det følgende afsnit har NM valgt at sætte fokus på 4 områder. Dels en kort vurdering/analyse af resultatmålet vedr. handlingsplan for kompetencecentret der kun har en målopfyldelse på 75%, dels en analyse af pilotprojektet vedr. den musikalske fødekæde i samarbejde med ASO, AAM og NM, dels en analyse af indsatsen i relation til uddannelse af organister og endelig en analyse af omlægningen af RM og AM uddannelserne til en musikpædagogisk uddannelse med henblik på at give uddannelsen et mere erhvervsrettet sigte. 2.2.1. Pilotprojekt om den musikalske fødekæde NM har i udviklingskontrakten påtaget sig en koordinerende rolle i forbindelse med udarbejdelse af et pilotprojekt om den musikalske fødekæde. Med baggrund i de aktuelle problemer med den musikalske fødekæde inden for klassisk musik har NM i samarbejde med ASO og musikskolerne i Nordjyllands Amt udarbejdet et pilotprojekt med henblik på at oparbejde et fødekædesamarbejde omkring en klassisk børnemusikkultur i lokalt forankrede initiativer, samt udvikle talenter med særlig fokus på de sjældnere repræsenterede symfoniske orkesterinstrumenter. Projektet fokuserer således på, dels hvordan den klassiske børnemusikkultur kan opbygges, og dels hvordan der kan udvikles talenter på de svagt repræsenterede orkesterinstrumenter. Klassisk børnemusikkultur. Den rytmiske musik har i dag den afgørende plads hos børn og unge, hvor den rytmiske musik har en social dimension, som den klassiske musik ikke har formået at udvikle/efterligne. Pilotprojektets intention er derfor at give den klassiske musik et rum i ungdomskulturen, som modsvarer den massive påvirkning fra medier og popindustri. Denne del af projektet lægger op til at alle børn (op til 18 år) i et udvalgt område mere konsekvent skal præsenteres for klassisk musik altså ikke blot som et projekt over nogle uger. Ideen er at børnene relaterer til den klassiske musiks instrumentarium og tonesprog, fordi pædagoger/lærere jævnligt forsyner dem med nyt materiale og fordi børnene får musik/drama oplevelser, der har udspring i den klassiske musik. Derfor skal der fremstilles pædagogiske materialer, der fastholder børnenes interesse for at høre klassisk musik. Den klassiske musiks instrumenter skal præsenteres på institutionerne, og der skal laves opsøgende skolekoncerter. Svagt repræsenterede orkesterinstrumenter En del af de symfoniske orkesterinstrumenter er i dag de facto ikke eksisterende i det nordjyske musikskolelandskab. Det drejer sig om instrumenterne; waldhorn, fagot, obo, bratsch og kontrabas. Historien har vist, at det ikke har været muligt at udvikle disse instrumentgrupper i den musikskolestruktur der eksistere i Nordjylland. Den centrale problematik består i, at grundlaget for at udvikle en evt. underviserstilling inden for disse instrumenter er for spinkel. Den væsentligste årsag til dette er de geografiske forhold, der gør sig gældende i amtet. Det er særdeles vanskeligt at op-

-10- retholde og udvikle en underviserstilling ( og dermed talentudvikling og fødekæde) inden for de nævnte instrumenter, - selv i en fællesansættelse blandt flere musikskoler. De nuværende rammer og vilkår for musikskolerne i Nordjyllands Amt kan ikke løse denne problematik, til trods for at Nordjyllands Amt er det sted i landet, hvor der procentuelt er flest musikskoleelever blandt børn og unge. Derfor er det nødvendigt med en central og koordineret indsats, hvor samtlige musikskoler i Nordjyllands Amt løfter i flok. Det er pilotprojektets intention og ambition i denne del af projektet er, at etablere et undervisningstilbud, der er regionalt forankret og centralt beliggende i Aalborg, hvor det er muligt at udnytte de synergimuligheder, der ligger i et tæt samarbejde med ASO og NM. Ansøgning om støtte til det udarbejdede pilotprojekt er indsendt til kulturministeriet, projektet tænkes startet i august 2004 med et forløb over 4 års undervisning og aktiviteter. 2.2.2. Musikpædagogisk kompetencecenter Med henblik på at styrke det musikpædagogiske arbejde skal DJM, VM og NM etablerer et musikpædagogisk kompetencecenter. Samarbejdet skal beskrives nærmere i en samarbejdsaftale, som skal indeholde en beskrivelse af centrets formål, indhold og tilrettelæggelse af kvalitetssikringen af arbejdet. DJM, VM og NM har i fællesskab afholdt møder og skitseret indhold, samarbejdsformer og organisering i kompetencecentret. Da kompetencecentret er forpligtigende de tre konservatorier i mellem, afventer en endelig godkendelse af handleplanen tiltrædelse af ny rektor på DJM. Konservatorierne arbejder ud fra en netbaseret portal, hvor det vil være muligt at koordinere aktiviteter, FOKU, efteruddannelse m.m. Arbejdet med beskrivelsen af handleplanen har på det seneste været lidt afventende, da de tre konservatorier er af den opfattelse, at det er afgørnde vigtigt at en ny rektor på DJM ansættes, før en endelig handleplan for kompetencecentret vedtages og implementeres. NM er derfor af den opfattelse, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt - under de givne forudsætninger at komme længere i relation til handleplanen, hvorfor resultatet vurderes som tilfredsstillende. 2.2.3. Uddannelsen af organister Uddannelsen af organister har i en årrække været nedadgående og der er nu en akut mangel på organister hvilket betyder, at en del mindre kirker i løbet af en kortere årrække risikerer at stå uden organister. Der er ikke en umiddelbar løsning, der kan sikrer flere organister i løbet af meget få år, derfor vil det være nødvendigt med en langsigtet løsning, hvor børn og unge får mulighed for undervisning/spilletid på orgelerne hos lokale organister, for senere at tage en egentlig uddannelse som organist/kirkemusiker.

-11- NM har på den baggrund afholdt møder og drøftet problemstillinger og mulige løsningsforslag med DOKS, FPO og stiftets organister, og NM har udarbejdet forslag til en handleplan med henblik på at forøget antallet af uddannede organister. NM forestiller sig, at det kan ske ved, at den enkelte organist lokalt i kirkens børne/ungdomskor i højere grad er opmærksom på børn og unge som kunne tænkes at være interesseret i/blive interesseret i at spille på orgel. For at sikre at undervisningen er i økonomisk balance med den øvrige musikskole undervisning, opfordres organisterne til at henvende sig til de lokale musikskoler, for at få undervisningen organiseret under musikskolen. På den måde vil undervisningen kunne gives med kommunalt og statsligt tilskud som supplement til forældrebetalingen på lige fod med anden musikskoleundervisning. Initiativet er taget med henblik på en generel stigning i tilgangen af studerende til organist/kirkemusikuddannelsen på landsplan og ikke specielt i relation til NM. 2.2.4. Omstrukturering af RM og AM uddannelserne 6 For i større udstrækning at tilpasse uddannelserne til erhvervslivets behov og til den enkelte studerendes interessefelt har NM opbygget en ny musikpædagogisk uddannelse, der afløser den hidtidige RM og AM uddannelse. Uddannelsen skal afspejle et konservatorium, der er fleksibelt og foranderligt. Et konservatorium der er opbygget efter principperne i den lærende virksomhed, hvor vidensdeling mellem kolleger genererer mere viden. Ændringen i uddannelsen vil også sætte andre krav til de studerende. Forventningerne til fremtidens studerende vil være at de i større grad træffer selvstændige valg, har ansvar for egen læring, har ansvarsfuldhed over for holdbaserede aktiviteter, evner selvpromovering, arbejder fleksibelt, åbent og tolerant. Uddannelsen er opbygget med 2 gennemgående hovedfag, der enten kan være instrument/sang eller ledelsesfag. Disse fag suppleres med 1 flex fag, der enten kan være et 3-årigt forløb med instrument/sang eller ledelsesfag, eller faget kan bruges som disponible timer sammen med medstuderende i interessegrupper eller til semesterdelte emner/projekter. Det er i flex-faget muligt at vælge mellem alle de fag som konservatoriet underviser inden for såvel det rytmiske som klassiske område. Den studerende sammensætter selv sit uddannelsesforløb i samråd med den faglige studievejleder, og det faglige indhold godkendes af studienævnet. Uddannelsen fordrer fortsat tilstrækkeligt højt fagligt niveau ved optagelsesprøven. Uddannelsen udbydes fra studieåret 2004/2005 og der er afholdt optagelsesprøver i relation til den nye uddannelse allerede nu i 2004. 6 Analysen foretages i 2003, på trods af at resultatmålet først ligger i 2004, dette skyldes, at en meget stor del af arbejdet er placeret allerede i 2003.

-12- Trods en meget sen markedsføring/annoncering af den nye uddannelse har NM kunnet konstatere at der har været meget stor interesse for den nye uddannelse. Godt 50% af de rytmiske musikpædagogiske ansøgere har søgt ind på den nye RM/AM uddannelse. NM har været positivt overrasket over den store interesse for den nye uddannelse, og forventer at uddannelsen vil være med til at trække flere ansøgere til konservatoriet. 3. Regnskab Regnskabet er udarbejdet efter de almindelige regnskabsprincipper, der anvendes for statens driftsinstitutioner. 3.1. Driftsregnskab Tabel 3. Driftsregnskab 2003 Driftsregnskab, 2003 Tabel 3 Løbende priser 2002 --------------- 2003 --------------- 2004 1000 kr. Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter 17.674 17.670 17.288 382 17.970 Indtægter 68 70 126-56 70 Resultat, brutto 17.606 17.600 17.162 438 17.900 Bevilling (nettotal) 17.000 17.700 17.700 0 17.900 Resultat, netto -606 100 538-438 0 Konservatoriet kom ud af 2003 med et overskud på 538.000 kr., og NM vurderer derfor, at regnskabet for 2003 samlet set er tilfredsstillende. Konservatoriets stramme økonomiske styring i 2003 med henblik på at holde udgiftsniveauet inden for bevillingen er lykkedes, og konservatoriet har påbegyndt en langsigtet økonomisk opstramning der skal sikre et fortløbende sammenhæng mellem bevilling, indtægter og udgifter.

-13- Tabel 4. Oversigt over hovedformål 2003 Oversigt over hovedformål, 2003 Tabel 4 1000 kr. Indtægter Udgifter Resultat Undervisning 61 9.524-9.463 FOKU 0 1.061-1.061 Generel ledelse og administration 9 2.502-2.493 Hjælpefunktioner 56 4.201-4.145 I alt 126 17.288-17.162 Bevilling (nettotal) 17.700 Resultat, netto 538 3.2. Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Tabel 5. Bevillingsafregning (oversigt) 2003 Bevillingsafregning (oversigt), 2003 Tabel 5 Disposition, Akkumuleret 1000 kr. Bevilling Årets Regnskab overskud oversk. der bortfalder oversk. til videreførsel Driftsbevilling Lønsum 13.000 12.495-0 955 Øvrig drift 4.700 4.667-0 53 I alt 17.700 17.162 538 0 1.008 Tabel 6. Akkumuleret resultat 2003 Akkumuleret resultat, 2003 Tabel 6 Ultimo Ultimo Ultimo Årets Ultimo Løbende priser, 1000 kr. 2000 2001 2002 resultat 2003 Hovedkonto 21.41.25. 2.058 1.076 470 538 1.008 Det akkumulerede overskud skal bl.a. anvendes til konservatoriets langsigtede økonomiske forpligtigelser (åremålsansættelser) og forventede engangsudgifter i forbindelse med indflytningen i Musikkens Hus i 2006/2007.

-14-3.3. Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer, tilskudsfinansieret forskning samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 7. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 8 Oversigt 2003 Modtagne 1000 kr. tilskud Udgift Overskud Internationaliseringspulje 17 17 0 I alt 17 17 0 3.6. Personaleregnskab Tabel 8 Gennemsnitlig årsværksforbrug samt tilgang/afgang Personaleoplysninger Tabel (8) Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Årsværk 2000 2001 2002 2003 2004 Gennemsnitligt årsværksforbrug 33 34 35 34 33 Tilgang/afgang 13/13 14/11 7/12 7/11 -

-15-4. Påtegning Aalborg den 25. marts 2004 Nordjysk Musikkonservatorium Jens-Ole Blak rektor Kulturministeriet godkender herved Nordjysk Musikkonservatorium årsrapport for perioden 1. januar til 31. december 2003. Årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/12-2002. For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsen 39 opfyldt. København den 2. april 2004 Karoline Prien Kjeldsen Departementschef