Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har der været opført op mod 12 ens, 27x25 m store gårde, hvoraf de 9 er helt eller delvis blevet undersøgt og dokumenteret ved den arkæologiske udgravning. Gårdene er oprindeligt meget ens med hovedhuse på ca. 21 m. De er muligt opført i en samlet matrikulering i 400-årene e. kr. f. Med tiden ombygges de enkelte gårde individuelt gennem 3-4 generationer. Bebyggelsens levetid er således begrænset til omkring 100 år. Sammenfattende er Rindum Skole-bebyggelsen unik i det danske område, idet de ellers kendte bebyggelser fra denne tid er selvgroede og uensartede i deres størrelse og udseende. Indhold Baggrund og begrundelse for udgravningen s. 3 Undersøgelsens hovedresultater - oversigt over de arkæologiske fund s. 4 Landskabet og andre arkæologiske fund i området s. 5 Hvor er fundene, opmålingerne og øvrige oplysninger nu? s. 6 Læs mere s. 7 Tidstavle: Hvornår? s. 8 2
Baggrund og begrundelse for udgravningen Rindum Skole RSM 10.013, KUAS 2008-7.24.02/RSM-0008 Bygherre: Ringkøbing-Skjern kommune Areal: 10.000 m 2 Udgravning: juni-juli 2009 af jernalderbebyggelse fra 4-500-tallet e. kr.f. Undersøgelsens hovedresultater - oversigt over de arkæologiske fund og perspektiverne Ringkøbing-Skjern Museum har foretaget forundersøgelse og efterfølgende udgravning af en bebyggelse fra 4-500-tallet e. kr. f., samt i begrænset omfang, fra tidlig jernalder, ca. 500-tallet f. kr. f.. Desuden blev et område med jernalderbrønde påvist, og disse er også senere blevet undersøgt partielt. Budgettets forudsætning var en rutinemæssig frilægning, opmåling og i begrænset omfang, snitning af udvalgte anlæg. Bebyggelsen blev ud fra søgegrøfternes udsagn opfattet som en almindelig bebyggelse med et par gårde fra 400-500-tallet. Den planlagte undersøgelse blev afsluttet med udgangen af juli måned 2009. Syv gårde var da helt frilagt og dele af to yderligere var endvidere blevet undersøgt. I søgegrøfterne var hovedhuse til endnu to gårde blevet påvist. Hertil er det sandsynligt, at der gemmer sig endnu en 27 m bred matrikel i strukturen, se oversigtsplan nedenfor. Er denne antagelse korrekt, indgår der mindst 12 gårde i bebyggelsen. Undervejs i undersøgelsesforløbet opstod opfattelsen af, at nogle hvis ikke alle gårde kunne være opført samtidigt i én samlet proces. Foreløbigt tyder planen af bebyggelsen således på, at hegnshjørne er bygget sammen med hegnshjørne i en ret vinkel. I de hidtil kendte bebyggelser forekommer en sådan byggemåde i nogle få tilfælde, men det absolut mest almindelige er, at hegnene har runde hjørner, hvorpå der bygges et nyt hegn. Sådan er byggeskikken i de kendte bebyggelser som Drengsted, Vorbasse og Nørre Snede. Gårdene i disse bebyggelser og alle andre kendte hidtil er ret beset selvgroede i den rumlige organisering, uden tegn på en stram layout-styring. Der tilføjes nye gårde ad hoc, mens andre flyttes eller nedlægges. 3
Hovedresultater På arealet for det kommende skolebyggeri er følgende fremkommet arkæologisk: 7 jernaldergårde, fuldstændigt frilagte 2 jernaldergårde, delvis frilagte 2 jernaldergårde, delvis og foreløbigt påvist ved den forudgående forundersøgelse (hertil kommer 1 jernaldergård, der formodes at befinde sig i det privatejede landbrugsareal) Det samlede antal gårde er således mindst 12. Med tiden ombygges hovedhusene og nogle gange flyttes de til en ny plads, lige udenfor den oprindelige matrikulering. Samtidig er der tegn på, at to gårde bliver lagt sammen til én gård, der så består af en dobbeltmatrikel med kun én hovedbygning. Hvis denne iagttagelse kan underbygges ved det fortsatte analysearbejde, antydes en agrarhistorisk proces, som ellers sjældent vil kunne verificeres overbevisende på tidens almindelige bebyggelser. Ved Rindum Skole ligger gårdene derimod i deres indbyrdes fastlåste positioner, hvilket åbner mulighed for at mere præcise tolkninger med langt færre usikkerheder end ellers. I forlængelse af disse iagttagelser kan nævnes, at der endda er tegn på, at 4 oprindelige gårde tildeles et samlet fælles hegn, muligt med kun ét hovedhus indenfor. Dette spørgsmål skal en nærmere analyser af udgravnings-dokumentationen klarlægge. Et andet tegn på, at den oprindelige matrikulering brydes, er at der anlægges en brønd midt i et skel mellem to gårde. Flere mindre huse synes også med tiden at blive opført i skel. Foruden selve rækken af gårde er der påvist et stort område med lergrave, dvs. spor efter gravning efter ler til lerklining af husvægge samt anlæggelse af lerstampede gulve. I samme område er fremkommet nogle brønde fra samme tid som gårdene. Træk, der adskiller Rindum Skole-bebyggelsen fra allerede kendte bebyggelser: Alle oprindelige hovedhuse er ca. 21 m lange - normale længder er på 24-40 m Der er ikke spor af mindre bygninger med længder på 12-20 m, alle er mindre end 10 m Der er ingen spor af staklader, som normalt findes i stort tal på alle bebyggelser Der forekommer ingen grubehuse, som ellers ofte findes på mange samtidige bebyggelser Der er ingen spor af begravelser i nærområdet, på trods af, at et meget stort areal omkring gårdene er blevet frilagt Perspektiver, lokalt, regionalt og nationalt Den strengt udlagte Rindum Skole-bebyggelse kan fortolkes som en bebyggelse for nogle bønder, der tildeles hver sin matrikel, anlagt samlet i udkantsområde, der ikke tidligere havde været bebygget. Den videre analyse af dokumentationsmaterialet fra den arkæologiske udgravning ved Rindum Skole vil muligvis kunne klarlægge flere detaljer omkring tolkningen af denne meget usædvanlige bebyggelse. 4
Landskabet og øvrige arkæologiske fund i området Jernalderbebyggelsen Rindum Skole er beliggende på den nordøstlige del af Rindum-plateauet, hvor den romanske Rindum Kirke ligger som det naturlige centrum på det højeste sted, 12 m over havet. På det areal, hvor jernaldergårdene i sin tid blev etableret, er der ingen spor af ældre eller yngre bebyggelse, med undtagelse af en hustomt fra tidlig jernalder, tæt ved den nuværende skole. Kerneområdet, hvor rækken af jernaldergården blev fundet, har således aldrig tidligere været bebygget i forhistorisk tid, og blev det heller ikke efter nedlæggelsen af gårdene, formodentlig engang i 500-årene. Nordvest for udgravningsområdet har museet tidligere udgravet flere samtidige gårde med tilhørende gravpladser. Men alle bebyggelsesspor i dette område synes udlagt som det normalt er tilfældet, selvgroede, uden stram layout. Oversigt over jernalderbebyggelsen i Rindum-området i 400-500-årene e.kr. f. Rindum Skole-bebyggelsen ligger omkring 500 meter fra, hvor museet gennem de senere år har undersøgt normale bebyggelser samt gravpladser fra samme periode som det nye fund. Alle øvrige, kendte fortidsminder i Ringkøbing-området findes på en tilgængelig database: skriv Fund og Fortidsminder i søgefeltet på www.google.dk for at komme ind i databasen. Herfra kan fortidsminderne vises både på almindelig kort, luftfotos og gamle kort. 5
Hvor er fundene, opmålingerne og øvrige oplysninger nu? En kopi af den foreliggende bygherrerapport samt en mere uddybende, faglig rapport opbevares på Ringkøbing-Skjern Museum, Kulturarvsstyrelsen samt Nationalmuseet. Alle hjemtagne genstande, alle opmålingsplaner, fotos, beskrivelser, notater samt korrespondance opbevares i Ringkøbing-Skjern Museums arkiv over arkæologiske undersøgelser. Digitale data opbevares på museets IT-system. Udgravningens resultater og de arkæologiske genstande indgår i forskningen og formidlingen af vor fælles fortid, og bliver så vidt muligt brugt i nye udstillinger og til levendegørelse. Ringkøbing-Skjern Museum har en lang og bred tradition for at formidle aktuelle udgravningsresultater. 24.08.09 Torben Egeberg museumsinspektør, mag. art. 6
Læs mere Tips til et par gode bøger, der kan lånes på biblioteket: Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid, bind 1-4. Danmarkshistorien fra SESAM bind om stenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder Prøv også at gå ind på www.google.dk og skriv dit søgeord i søgefeltet. Søg både på nettet og på billeder 7
Tidstavle Rindum Skole-bebyggelsen, fra ca. 400-500 e. kr.f guldhornenes tid. SKALK 2006 8