Generationsskifte. de juridiske aspekter

Generationsskifte de juridiske aspekter februar 2010

ELVANG & PARTNERE - GENERATIONSSKIFTETEAMET Du er altid velkommen til at kontakte os for et uforpligtende møde eller med spørgsmål vedrørende dit generationsskifte. Leder af generationsskifteteamet: Martin Høj Lauridsen Horsens Afdeling Telefon: 75 62 22 10 Mail: mhl@elvang.dk Øvrige medarbejdere i Elvang & Partneres generationsskifteteam: Navn Afdeling Telefon Mail Robert Jønsson København 33 75 76 05 roj@elvang.dk Nicolai A. Clausen Århus 33 75 76 77 nc@elvang.dk Peter Vilsøe København 33 75 76 77 pv@elvang.dk Karen Mørkholt København 33 75 76 10 kam@elvang.dk Kristian Elvang- Gøransson København 33 75 76 77 keg@elvang.dk Michael Seiffert København 33 75 76 77 ms@elvang.dk

GENERATIONSSKIFTE JURIDISKE ASPEKTER Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Om advokatfirmaet Elvang & Partnere...3 1.2 Baggrund for udgivelsen...3 1.3 Generelt om generationsskifte og virksomhedsoverdragelse...4 2 Forberedelse af generationsskifte...6 2.1 Legal audit...6 2.2 Dokumenter og aftaler...7 2.2.1 Leje- og leasingkontrakter...8 2.2.2 Ansættelseskontrakter...8 2.2.3 Samarbejdskontrakter, kundekontrakter og underleverandørkontrakter...9 2.2.4 IP-rettigheder...10 2.3 Virksomhedsstruktur...11 2.3.1 Personligt ejet...11 2.3.2 Skattefri virksomhedsomdannelse...13 2.3.3 Aktie- og anpartsselskaber...14 2.3.4 Holdingkonstruktion...15 2.3.5 Spaltning...17 2.3.6 Fusion...19 2.3.7 Anden salgsklargøring - finansiering...20 2.3.8 Virksomhedens ledelse...20 2.4 Den nye selskabslov...21 3 Arv, gave, testamente, ægtepagt...25 3.1 Generationsskifte i levende live...25 3.1.1 Arveforskud, familielån og gaver...26 3.2 Særejebestemmelser...27 3.3 Generationsskifte ved død arv og testamente...29 3.4 Arvelovens regler...29 3.5 Testamente...31 3.6 Ægtepagt...32 3.6.1 Gaveægtepagt...32 4 Overdragelsesaftalen...33 4.1 Generelt om overdragelsesaftaler, herunder skatteforbehold...33 4.2 Aktivoverdragelse...34 4.3 Aktieoverdragelse...36 4.4 Væsentlige aftalebestemmelser...36 5 Aktionæroverenskomst/ejeraftale...40 6 Afslutning...48 7 APPENDIX 1...49 8 APPENDIX 2...50 9 APPENDIX 3...52 2

1 INDLEDNING 1.1 Om advokatfirmaet Elvang & Partnere Elvang & Partnere er leverandør af juridiske ydelser til danske og udenlandske virksomheder. Elvang & Partnere har et landsdækkende team med høj faglig ekspertise. Holdet bag Elvang & Partnere er sammensat af erfarne specialistadvokater og generelle erhvervsrådgivere samt unge talenter på kontorer i København, Århus, Horsens, Hillerød, Lyngby og Roskilde. Der rådgives via et solidt internationalt advokatnetværk også om internationale retsforhold. Elvang & Partneres medarbejdere yder effektiv rådgivning om generationsskifte og bistår med de nødvendige selskabsretlige og familieretlige dokumenter og registreringer samt udarbejdelse af aftaler mv. 1.2 Baggrund for udgivelsen Denne publikation har til formål at give læseren et indblik i de juridiske muligheder og udfordringer, der er forbundet med et generationsskifte i en dansk virksomhed. Publikationen skal danne baggrund for et antal foredrag om generationsskifte, som Elvang & Parterne vil afholde sammen med revisionsfirmaet Deloitte og DI i løbet af 2010. Under de pågældende foredrag vil en række af publikationens emner blive nærmere omtalt, ligesom publikationen vil blive omdelt, således at deltagerne kan bruge den som opslagsværk efterfølgende. Den primære målgruppe for publikationen er personer, der står over for et generationsskifte enten som nuværende eller kommende virksomhedsejere. Der er således lagt vægt på, at indholdet skal være forståeligt for ikke-jurister. Det er ikke hensigten, at publikationen skal erstatte individuel rådgivning i forbindelse med et generationsskifte, da det kun via individuel og konkret rådgivning er muligt at anvise virksomhedssælgeren eller virksomhedskøberen den bedste generationsskifteløsning i lige 3

netop hans eller hendes situation og for lige netop hans eller hendes virksomhed. Det er derimod vores hensigt, at publikationen skal give læseren indsigt i de muligheder og udfordringer, som et generationsskifte indebærer og dermed gøre læseren bedre i stand til at stille de relevante spørgsmål til sine rådgivere. Publikationen kan læses alene eller sammen med 6. udgave af Deloittes bog Ejer- og generationsskifte af virksomhed, hvorved bemærkes at den skattemæssige side af generationsskiftet behandles indgående i Deloittes bog, mens de skattemæssige aspekter kun berøres helt overordnet i det følgende. 1.3 Generelt om generationsskifte og virksomhedsoverdragelse Indledningsvist gennemgås nogle overordnede problemstillinger, hvoraf en række vil blive uddybet i de følgende. Begrebet generationsskifte dækker i denne fremstilling over det forhold, at en virksomhed overdrages fra den ældre til den yngre generation, og det gælder uanset, om overdragelsen gennemføres inden for familiekredsen eller uden for familiekredsen. I nogle henseender har det ingen betydning, hvem der generationsskiftes til, mens det i andre henseender kan have stor betydning. Ved et generationsskifte inden for den nære familiekreds har parterne nogle muligheder i både arveretlig og gaveafgiftsmæssig henseende, som ikke gælder (i samme omfang) ved et generationsskifte til en uafhængig tredjemand. Desuden spiller andre værdier og hensyn ind ved en overdragelse inden for familien end ved en ekstern overdragelse. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at et generationsskifte uanset om det gennemføres inden for eller uden for familiekredsen på mange områder skal behandles som enhver anden virksomhedsoverdragelse. En stor del af de følgende afsnit gælder derfor også for virksomhedsoverdragelser generelt. Som udgangspunkt er et generationsskifte skattepligtigt forstået på den måde, at den ældre generation beskattes af det provenu, som generationsskiftet kaster af sig. Såfremt generationsskiftet gennemføres til et nærtstående familiemedlem eller til en nær medarbejder, er der under visse nærmere betingelser mulighed for at benytte reglerne om skattemæssig succession. Skattemæssig succession indebærer, at den ældre generation ikke beskattes af afståelsessummen, mod at den yngre generation til gengæld indtræder i overdragerens skattemæssige stilling i relation til anskaffelsessum, anskaffelseshensigt og afskrivningsgrundlag. Der er således ikke tale om en skattefritagelse, men om en skatteudskydelse. Det afhænger af de konkrete omstændigheder, herunder af virksomhedens karakter og af de involverede parters 4

økonomiske og skattemæssige situation, hvorvidt reglerne om skattemæssig succession med fordel kan benyttes. Hvad angår prisfastsættelsen af virksomheden, er udgangspunktet uanset om der handles indenfor eller uden for kredsen af nærtstående at virksomheden skal overdrages til markedsprisen. Bortset fra at det kan være svært at fastsætte (endsige nå til enighed om) markedsprisen, giver dette sjældent anledning til problemer, når virksomheden bliver overdraget mellem parter, der ikke er nærtstående. Sker overdragelsen mellem parter, der ikke er interesseforbundne, vil Skat således stort set altid anse den aftalte pris som værende udtryk for markedsprisen. Sker overdragelsen derimod til familiemedlemmer eller til en nær medarbejder, flyttes overdragerens fokus ofte fra et ønske om at overdrage med størst mulig profit til et ønske om at overdrage billigst muligt af hensyn til næste generation. Det kan give anledning til skatte- og afgiftsmæssige overvejelser, idet man risikerer, at modtageren bliver pålignet gaveafgift (hvis man er inden for gaveafgiftskredsen) eller indkomstskat (hvis man er uden for gaveafgiftskredsen), såfremt Skat vurderer, at virksomheden er overdraget for et beløb, der ligger under markedsprisen. Forhold af denne karakter bør drøftes med en revisor, ligesom man efter omstædighederne kan anmode Skat om en bindende forhåndsbesked angående størrelsen af en påtænkt overdragelsessum og/eller fordelingen heraf. 5

KAPITEL 2 2 FORBEREDELSE AF GENERATIONSSKIFTE En grundig forberedelse er afgørende for et succesfuldt generationsskifte. Forberedelsen af et generationsskifte omfatter en lang række forhold, herunder både på det praktiske, personlige, økonomiske, skattemæssige og juridiske plan. I nærværende kapitel vil vi primært behandle de emner, der vedrører den juridiske forberedelse af et generationsskifte. Andre emner vil imidlertid også blive berørt, da der består et betydeligt overlap mellem forberedelsen på de forskellige planer. I Deloittes bog Ejer- og generationsskifte af virksomhed er navnlig de skatte- og finansieringsmæssige elementer ved et generationsskifte mere indgående behandlet. 2.1 Legal audit Vi anbefaler, at den ældre generation i god tid forud for et generationsskifte gennemgår alle juridiske forhold i virksomheden, herunder navnlig alle virksomhedens juridiske dokumenter med henblik på at sikre de optimale rammer omkring salget af virksomheden og dermed en bedre pris. En sådan juridisk gennemgang, der ofte benævnes legal audit, kan samtidig tjene som en forberedelse til købers forventede due diligence, hvor køber eller købers rådgivere ser virksomheden an ved at gennemgå alle virksomhedens forhold, herunder virksomhedens juridiske fundament. En legal audit skal afdække nødvendige, hensigtsmæssige og mulige ændringer og/eller ajourføringer af virksomhedens juridiske forhold. Hvis et eller flere dokumenter slet ikke findes i virksomheden, enten fordi de er blevet væk og ikke kan genfremskaffes, eller fordi dokumenterne aldrig er blevet oprettet, skal de pågældende dokumenter så vidt muligt udarbejdes. Det typiske eksempel er, at vedvarende leverandør- eller kundekontrakter aldrig er indgået skriftligt, således at samhandelsforholdene alene bygger på mundtlige aftaler, men det kan også være f.eks. selskabsretlige dokumenter, en lejekontrakt eller en ansættelseskontrakt, som mangler. Hvad angår eksisterende dokumenter, kan det være nødvendigt med en ajourføring heraf på grund af, at ændrede faktiske eller retlige forhold er indtruffet, siden dokumenterne i sin tid blev udarbejdet. Det kan også være hensigtsmæssigt at udføre andre ændringer, som enten nuværende eller fremtidige ejere ønsker gennemført i forbin- 6

delse med et generationsskifte, selvom disse ændringer ikke er strengt nødvendige for at foretage generationsskiftet. En legal audit indebærer derudover en gennemgang og vurdering af eventuelle verserende retssager, forsikringsforhold og kautionsforpligtelser, alt med henblik på at klarlægge og optimere virksomhedens juridiske status. En virksomhedssælger skal forud for salget oplyse køber om alle relevante forhold af betydning for virksomhedens værdi, som sælger selv har kendskab til. Dette gælder også forhold, som er afdækket ved en legal audit, og som ikke efterfølgende er blevet rettet. Andet er i strid med virksomhedssælgerens loyale oplysningspligt. I den forbindelse bemærkes, at det erfaringsmæssigt også tjener sælgers interesser bedst, hvis sælger selv påpeger virksomhedens kendte mangler, idet sælger derved har bedre mulighed for at styre forløbet i forbindelse med vilkårsforhandlingerne. 2.2 Dokumenter og aftaler Tilstedeværelsen og indholdet af en lang række juridiske dokumenter er helt centrale for videreførelsen af en virksomhed med en ny ejer. Det gælder bl.a. følgende dokumenter: Selskabsdokumenter Lejekontrakter og leasingkontrakter Ansættelseskontrakter Samarbejdskontrakter og underleverandørkontrakter Kundekontrakter IP-rettigheder Udvalgte problemstillinger forbundet med at overdrage de pågældende kontrakter til en ny ejer vil kort blive gennemgået i det følgende. Fælles for kontrakterne er det, at det først og fremmest skal klarlægges, om det overhovedet er muligt at overdrage dem til en ny ejer af virksomheden og i givet fald på hvilke betingelser. Dette gælder, hvad enten generationsskiftet gennemføres som en aktie- eller en aktivoverdragelse. Indholdet af kontrakterne er selvsagt også af stor betydning. Navnlig hvis generationsskiftet skal ske til en person uden for kredsen af nærtstående, skal den ældre generation være forberedt på, at kontrakternes eventuelle svage punkter vil blive inddraget i prisforhandlingen. 7

2.2.1 Leje- og leasingkontrakter Leje- og leasingkontrakter gælder som hovedregel kun for den, der står som lejer på kontrakten. Dette kan indskrænke råderummet for, hvilke muligheder der er for overdragelse. Der kan være aftalt afståelsesret i lejekontrakten. Hvis lejer har afståelsesret, er lejer som udgangspunkt berettiget til at overdrage lejemålet til en ny lejer. Normalt er en sådan afståelsesret begrænset til at gælde for afståelse til en ny lejer inden for samme branche, ligesom det ofte er en betingelse, at udlejer kan godkende den nye lejers økonomiske forhold. Begge betingelser bør kunne opfyldes ved overdragelse af lejemålet i forbindelse med et generationsskifte. Hvis der ikke er aftalt afståelsesret, kan den ældre generation forsøge at få en sådan bestemmelse indføjet i kontrakten. Alternativt skal generationsskiftet planlægges ud fra, at lejemålet ikke kan overdrages til en ny lejer. Hvis generationsskiftet gennemføres som en aktieoverdragelse, kan den nye ejer normalt videreføre leje- eller leasingaftalerne uden videre, uanset om der er afståelsesret eller ej, idet lejers juridiske identitet ikke ændres som følge af generationsskiftet. Nogle leje- og leasingkontrakter indeholder imidlertid en change of control-klausul, der forhindrer denne automatiske videreførelse af kontrakterne. Det er derfor under alle omstændigheder vigtigt, at virksomhedens leje- og leasingkontrakter gennemgås nøje forud for et generationsskifte, herunder således at der i god tid inden kan indgås supplerende aftaler med udlejer eller findes alternative lokaler, hvis dette viser sig at være nødvendigt. 2.2.2 Ansættelseskontrakter Ved generationsskifter, der gennemføres som en aktivoverdragelse, er virksomhedens ansatte beskyttet af reglerne i lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Det medfører bl.a., at den nye ejer af virksomheden indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet i henhold til (i) kollektiv overenskomst og aftale, (ii) bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, og (iii) individuel aftale om løn- og arbejdsforhold. Med andre ord medfører et sådant generationsskifte som udgangspunkt ikke nogen ændringer i lønmodtagerens ansættelsesvilkår. 8

Herudover indeholder lov om lønmodtagerens retsstilling ved virksomhedsoverdragelse en beskyttelse mod afskedigelse, idet loven bestemmer, at afskedigelse på grund af overdragelse af en virksomhed eller en del heraf ikke anses for rimeligt begrundet i virksomhedens forhold, medmindre afskedigelsen skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer. Hvis generationsskiftet gennemføres som en aktieoverdragelse, sker der formelt ikke nogen ændring på arbejdsgiversiden, hvorfor ansættelsesforholdet allerede af den grund fortsætter på uændrede vilkår. Uanset om generationsskiftet gennemføres som en aktiv- eller en aktieoverdragelse, vil den nye ejer af virksomheden (direkte eller indirekte) komme til at hæfte for eventuelle mangler ved de eksisterende ansættelsesforhold, herunder ved selve ansættelsesbeviserne. Derfor bør den nye ejer være ekstra omhyggelig i sin gennemgang af ansættelseskontrakterne. Problemer af denne karakter kan forebygges via gennemførelse af en legal audit forud for generationsskiftet, jf. ovenfor. Generelt gælder det, at en køber på forhånd må overveje, hvad der skal ske med virksomheden, hvis en eller flere centrale medarbejdere vælger at sige op i forbindelse med eller umiddelbart efter overdragelsen af virksomheden. Hvis virksomheden er stærkt afhængig af en eller flere nøglemedarbejdere, hvis forbliven i virksomheden er usikker, vil det selvsagt påvirke virksomhedens værdi. Den ældre generation kan i et vist omfang forebygge dette problem ved at inddrage forholdet i sin personalepolitik. 2.2.3 Samarbejdskontrakter, kundekontrakter og underleverandørkontrakter Som nævnt ses det relativt ofte, at selv vigtige samarbejds-, kundeeller underleverandørkontrakter ikke foreligger på skrift, eller at det skriftlige aftalegrundlag er mangelfuldt. I sådanne tilfælde er det vanskeligt at bevise præcist, hvad der er aftalt mellem parterne, og flere forhold er måske slet ikke reguleret. Det kan f.eks. dreje sig om prisreguleringer, opsigelsesvarsel, aftagepligt, ansvarsfraskrivelsesklausuler, hemmeligholdelse, misligholdelse, lovvalg og værneting etc. Det mangelfulde aftalegrundlag kan give problemer, hvis der opstår en konflikt mellem parterne, ligesom forholdet ligefrem kan være årsagen til, at en konflikt opstår. Når virksomheden skifter ejer, vil problemerne forstærkes, idet den nye ejer er endnu mere afhængig af skriftlige aftalevilkår end den forrige, da den nye ejer jo ikke selv har været med til at indgå aftalen, ligesom den nye ejer normalt ikke har det samme personlige forhold til aftaleparten, som den forrige ejer 9

måske havde. Usikkerheden om aftalevilkårene vil påvirke prisen på virksomheden i nedadgående retning, hvorfor forholdet bør rettes op forud for et generationsskifte. Også ved denne type kontrakter er det vigtigt at undersøge, om overdragelse kan ske, herunder om kontrakterne indeholder en change of control-klausul. 2.2.4 IP-rettigheder IP-rettigheder eller immaterialrettigheder er en samlebetegnelse for alle former for uhåndgribelig eller immateriel ejendom såsom ophavsret, registrerede varemærker, patenter, software og lignende. Virksomhedens navn og domænenavn henhører ligeledes under immaterielle rettigheder. Det er meget vigtigt til stadighed at sikre sig, at virksomhedens IPrettigheder er registreret korrekt og dermed beskyttet mod tredjemand. Dette er selvsagt et forhold, som en erhverver af en virksomhed skal undersøge, før en overdragelsesaftale indgås. Overdragelse af IP-rettigheder rummer særskilte problemstillinger. Det skyldes bl.a., at en ejer af IP-rettigheder kan sælge licens og brugsrettigheder til flere. IP-rettigheder har samtidig i mange virksomheder stor økonomisk betydning, idet værdien af IPrettighederne kan være meget stor. Erhververen af en licens til en IP-rettighed har oftest ikke ret til at videreoverdrage brugsrettighederne, så hvis sælger af virksomheden har licens til IP-rettigheder, der også skal anvendes i virksomheden af den nye ejer, skal der indgås en særskilt aftale mellem rettighedshaveren og den nye ejer herom. Dette forhold skal man være særskilt opmærksom på ved aktivoverdragelser. Hvis der omvendt er tale om rettigheder, som den nuværende ejer er indehaver af, kan det eventuelt lette den økonomiske side af generationsskiftet, hvis der indgås en licensaftale mellem parterne. På den måde bevarer den nuværende ejer sine ejerrettigheder, mens den nye ejer kan nøjes med at erhverve de brugsrettigheder, der er behov for og dermed nedsættes kapitalbehovet. En særlig problemstilling rejser sig i forhold til en personligt ejet virksomhed, hvor den nuværende indehavers personnavn indgår i virksomhedsnavnet. Den nuværende indehaver vil sjældent ønske, at hans navn kan anvendes ubegrænset, mens køberen har en interesse i at få en så vid adgang til anvendelse af navnet som muligt. Problemstillingen skal adresseres, og en del af løsningen kan f.eks. være, at 10

navnet fortsat må anvendes i en fastsat overgangsperiode, og ændres til [personnavn] s efterfølger. 2.3 Virksomhedsstruktur Det er vigtigt at tage stilling til, om virksomheden drives i den rette struktur. Hvis virksomhedens indehaver ikke tidligere har overvejet den form, hvori virksomheden drives, ses det ofte, at en ændring af virksomhedsstrukturen vil være hensigtsmæssig forud for et generationsskifte, men også selvom den nuværende virksomhedsstruktur er velovervejet, kan det tænkes at større eller mindre omstruktureringer er nødvendige eller hensigtsmæssige forud for generationsskiftet. Jo mere fleksibel den opbyggede struktur er, jo flere muligheder har ejerkredsen i forbindelse med et generationsskifte, men omvendt er en relativt simpel virksomhedsstruktur tilstrækkelig for de fleste virksomheder. I det følgende vil forskellene mellem en personligt ejet virksomhed og en virksomhed drevet i selskabsform blive gennemgået, ligesom et antal ofte anvendte strukturtilpasninger i forbindelse med et generationsskifte vil blive beskrevet. 2.3.1 Personligt ejet Ved en personligt ejet virksomhed forstås en virksomhed som drives i ejerens eget navn eller som et interessentskab (I/S). Et interessentskab adskiller sig fra en enkeltmandsvirksomhed ved, at et interessentskab har to eller flere ejere. Der gælder ingen særlige formalia i forbindelse med opstart af en personligt ejet virksomhed, ud over at ejeren eller ejerne skal sørge for at momsregistrere virksomheden og hvis virksomheden har ansatte registrere den for A-skat. Derudover skal ejeren eller ejerne selvsagt indhente de fornødne branchespecifikke tilladelser, som måtte være påkrævet. Ved opstart af et interessentskab bør der derudover udarbejdes en interessentskabskontrakt mellem ejerne, der regulerer bl.a. beslutningskompetencen i selskabet, ejernes arbejdsforpligtelse, overskudsdeling, ind- og udtræden, dødsfald og langvarig sygdom. Det, der kendetegner en personligt ejet virksomhed, herunder et interessentskab, er, at ejeren eller ejerne hæfter personligt og ubegrænset med hele sin formue for enhver af virksomhedens forpligtelser. Hvis virksomheden går ned, kan det derfor have fatale konsekvenser for ejerens øvrige formue, uanset om formuen (f.eks. en eventuel friværdi i privatboligen) hidrører fra virksomheden eller ej. Navnlig 11

denne hæftelsesrisiko er baggrunden for, at mange virksomheder bliver stiftet som anparts- eller aktieselskaber eller senere overgår til en af disse selskabsformer, idet ejeren af et aktie- eller anpartsselskab ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser. Et helt eller delvist generationsskifte af en personligt drevet virksomhed kan kun gennemføres som en såkaldt aktivoverdragelse med de fordele og ulemper, som det indebærer, jf. nærmere afsnit 4.2. Hvis virksomheden drives i et interessentskab, er det vigtigt at være opmærksom på, at en overdragelse som udgangspunkt kun kan gennemføres med de øvrige interessenters samtykke, uanset om den overdragende interessent alene ønsker at overdrage sin egen ideelle andel af virksomheden til tredjemand. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at selv ved en fuldstændig overdragelse af virksomheden (eller af overdragerens ideelle andel heraf), vedbliver overdrageren at hæfte udadtil for den del af virksomhedens gæld, der vedrører tiden før overdragelsen. Overdragerens frigørelse fra denne hæftelse kræver kreditorernes samtykke. I hvert fald ved en fuldstændig udskiftning af virksomhedens ejerkreds skal virksomhedens kontrakter med kunder, leverandører, udlejer og andre samarbejdspartnere principielt genforhandles, da disse parter ved overdragelsen har fået en ny medkontrahent i form af de nye interessenter. Overdragelse af en personlig drevet virksomhed eller en del heraf vil som udgangspunkt udløse beskatning hos overdrageren af avancer og/eller genvundne afskrivninger på de overdragne aktiver eller andelene heraf. Hvis virksomheden overdrages til overdragerens børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller til overdragerens samlever, kan afståelsesbeskatning undgås ved at anvende reglerne i Kildeskattelovens 33C og 33D om skattemæssig succession. Det samme gælder efter omstændighederne, hvis overdragelse sker til en af virksomhedens nære medarbejdere, jf. Kildeskattelovens 33C, stk. 12. Overdragelser mellem ægtefæller er særskilt reguleret i Kildeskattelovens 26A, stk. 2 og 26B. Modstykket til, at den ældre generation ikke beskattes af købesummen ved overdragelse af virksomheden i henhold til reglerne om skattemæssig succession, er, at den yngre generation indtræder i den ældre generations skattemæssige stilling med hensyn til købesum, hensigt, ejertid og foretagne afskrivninger. Skattemæssig succession medfører således en skatteudskydelse og nedsætter samtidig den købesum eller gaveafgift, som den yngre generation skal betale i forbindelse med overdragelsen, idet den udskudte skat medtages som en passivpost ved beregning af det overdragnes værdi. Såfremt generationsskiftet sker til et selskab, f.eks. til børnenes holdingselskab, kan reglerne om skattemæssig succession ikke anvendes. 12

2.3.2 Skattefri virksomhedsomdannelse Hvis man driver sin virksomhed i eget navn eller i et I/S, bør det i god tid forud for et generationsskifte overvejes, om virksomheden med fordel kan omdannes til et aktieselskab eller et anpartsselskab eventuelt med et indskudt holdingselskab. Der kan være skattemæssige fordele forbundet med en omdannelse, og derudover kan det være lettere at finde en køber til en virksomhed drevet i selskabsform end til en personligt drevet virksomhed, fordi et selskab er en kendt vare, der er forholdsvis let for en køber at overskue. Hertil kommer, at transaktionsomkostningerne, herunder udgifterne til revisor og advokat, ved en selskabsoverdragelse ofte er mindre end ved overdragelse af en personligt drevet virksomhed. Endelig indføres der med den nye selskabslov nogle bestemmelser, som forventes at lette generationsskiftet for virksomheder, der drives i selskabsform. Det er en betingelse for stiftelse af et selskab, at man kan indskyde minimum 125.000 kr. (anpartsselskab) henholdsvis minimum 500.000 kr. (aktieselskab) 1. Minimumskapitalen kan tilvejebringes kontant, men også helt eller delvist ved indskud af andre værdier end kontanter, f.eks. ved indskud af en igangværende virksomhed. Der gælder en række formalia i forbindelse med opstart af et selskab, idet der f.eks. skal udarbejdes et stiftelsesdokument og nogle vedtægter i forbindelse med stiftelsen. Hvis kapitalen tilvejebringes ved indskud af andre værdier end kontanter, skal revisor derudover udarbejde en såkaldt vurderingsberetning, der tjener som dokumentation for minimumskapitalens tilstedeværelse på stiftelsestidspunktet. Hvis indskuddet er en bestående virksomhed, skal der derudover udarbejdes en åbningsbalance. Såfremt selskabskapitalen tilvejebringes ved at indskyde stifterens eller stifternes personligt drevne virksomhed i det nye selskab, er der tale om en virksomhedsomdannelse. En sådan virksomhedsomdannelse kan under visse betingelser gennemføres skattefrit, idet de aktier eller anparter, som ejeren erhverver ved omdannelsen, i givet fald anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen. - 1 Den 29. maj 2009 vedtog Folketinget en ny selskabslov, der bl.a. nedsætter kravet om minimumskapital for anpartsselskaber til 80.000 kr. Derudover er der ikke længere pligt til at indbetale hele selskabskapitalen, idet det efter den nye lov er tilstrækkeligt, at der til enhver tid skal være indbetalt 25% af selskabskapitalen, dog minimum 80.000 kr. Eventuel overkurs skal dog indbetales fuldt ud, og ved apportindskud skal den fulde selskabskapital indbetales (også den kontante del). 13

Ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, behandles de aktiver og passiver, der overtages i forbindelse med omdannelsen, som om de var erhvervet af selskabet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den tidligere ejer, og for de anskaffelsessummer, hvortil aktiverne og passiverne er erhvervet af denne. Forudsat at værdierne i den personligt drevne virksomhed mindst modsvarer ovennævnte minimumskapital, kan en selskabsstiftelse ved omdannelse af en personligt drevet virksomhed gennemføres uden andre omkostninger end omkostningerne til advokat og revisor. Såfremt der indgår fast ejendom i overdragelsen, vil der dog tillige skulle betales tinglysningsafgift til staten. En omdannelse skal tidsmæssigt finde sted pr. den første dag i et nyt regnskabsår, og den skal de facto være gennemført senest 6 måneder efter denne dato. Hovedbetingelserne for at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse af en personligt ejet virksomhed fremgår af appendix 1. 2.3.3 Aktie- og anpartsselskaber Hverken et aktieselskab eller et anpartsselskab behøver at have mere end én ejer. Bortset fra valget af selskabsform adskiller et anpartsselskab med én ejer sig i praksis ikke meget fra en personligt drevet virksomhed, navnlig ikke hvis anpartshaveren samtidig er direktør i selskabet, og den personligt drevne virksomhed beskattes efter reglerne i virksomhedsordningen. Den væsentligste forskel består som tidligere nævnt i, at ejeren af et aktieselskab eller et anpartsselskab i modsætning til ejeren af en personligt drevet virksomhed ikke hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser, medmindre ejeren konkret har accepteret dette. Sidstnævnte ses ofte i forbindelse med selskabets engagement i banken, idet de fleste banker stiller krav om personlig kaution fra ejeren/ejerne som betingelse for udlån til selskabet. Hvis ejeren ikke kan forhandle sig frem til en løsning med banken, hvor en personlig kaution for selskabets gæld helt undlades, bør kautionen så vidt muligt begrænses beløbsmæssigt og suppleres med, at flest muligt af selskabets aktiver pantsættes til banken. Hvis selskabet går konkurs, og ejeren eller ejerne har kautioneret personligt og ubegrænset over for bankens engagement med selskabet, kan banken afkræve ejerne sit eventuelle tab i forbindelse med konkursen. Da banken i mange tilfælde er største kreditor, kan dette være særdeles byrdefuldt for ejerne. Omvendt vil alle andre selskabskreditorer (f.eks. Skat, vareleverandører og kunder med ufærdi- 14

ge/mangelfulde projekter) som hovedregel ikke kunne kræve deres tab dækket af ejerne, medmindre ejerne også har kautioneret over for dem. For at sikre den begrænsede hæftelse er det meget vigtigt, at der handles i selskabets navn, når selskabet er stiftet. Hvis selskabets ejer har givet sin medkontrahent grund til at tro, at medkontrahenten har handlet med ejeren personligt, kan medkontrahenten gøre sit krav gældende direkte mod ejeren. Det er derfor meget vigtigt, at brevpapir, firmastempler, hjemmeside etc. afspejler selskabsformen korrekt. Virksomheder, der drives i selskabsform, kan under visse nærmere betingelser og i lighed med personligt drevne virksomheder, overdrages til næste generation med skattemæssig succession, jf. Aktieavancebeskatningslovens 34-35 og Kildeskattelovens 33D. 2.3.4 Holdingkonstruktion Hvis man allerede driver sin virksomhed i selskabsform eller har planlagt at gøre det fremadrettet via en (skattefri) virksomhedsomdannelse af sin personligt drevne virksomhed, bør man overveje at indskyde et holdingselskab mellem sig selv og driftsselskabet. Det vil i mange tilfælde medføre både skattemæssige og forretningsmæssige fordele at organisere sig på denne måde. Ofte vil det være en god ide at etablere en holdingkonstruktion så tidligt i virksomhedens livscyklus som muligt dvs. allerede i forbindelse med opstart af virksomheden men har man endnu ikke en holdingkonstruktion på plads, når tankerne om et generationsskifte indfinder sig, kan man stadig nå det, blot tidshorisonten er tilstrækkelig lang. Hidtil har holdingselskabet først efter 3 års ejertid kunnet sælge aktierne i driftsselskabet skattefrit, men med virkning fra og med indkomståret 2010 er alle udbytter og aktieavancer af følgende aktier skattefrie for holdingselskabet, uanset ejertid: a) Aktier i selskaber, hvor der ejes mindst 10 % af aktiekapitalen (datterselskabsaktier) b) Aktier i selskaber, der indgår i en sambeskatning eller opfylder betingelserne for at kunne indgå i en international sambeskatning (koncernselskabsaktier) De nye regler betyder, at man fremover principielt kan sælge sin virksomhed skattefrit, blot man senest dagen inden salget har en holdingkonstruktion på plads. Samtidig er der imidlertid gennemført en ændring af reglerne om skattefrie omstruktureringer uden tilladelse, idet bl.a. den tidligere gældende udbyttebegrænsningsregel er op- 15

hævet og erstattet af et såkaldt holdingkrav. Holdingkravet indebærer, at der indføres et 3 års ejertidskrav på holdingselskabets aktiebesiddelse. Det vil sige på aktierne i det erhvervede selskab i en aktieombytning/de deltagende selskaber i en spaltning/det modtagende selskab i en tilførsel af aktiver. Såfremt holdingkravet ikke overholdes, og holdingselskabet afstår sine aktier inden udløb af 3- årsperioden, er konsekvensen, at omstruktureringen bliver skattepligtig, med mindre afståelse sker som led i en efterfølgende skattefri omstrukturering eller afståelsen og den gennemførte omstrukturering er forretningsmæssigt begrundet og tilladelse til afståelsen opnås hos Skat (reparation). Da man ofte kun har mulighed for skattefrit at etablere en holdingkonstruktion for en igangværende virksomhed via reglerne om skattefrie omstruktureringer uden tilladelse, vil realiteten i mange tilfælde være, at man fortsat skal have en tidshorisont på mindst 3 år, hvis der i henhold til de nævnte regler skal etableres et holdingselskab inden generationsskiftet, hvorfra man efterfølgende skal kunne overdrage sin datterselskabsvirksomhed skattefrit. Den skattefrihed, som sælger via et holdingselskab kan opnå på fortjenesten i forbindelse med salg af en virksomhed drevet i selskabsform, skal ses i forhold til, at fortjenesten ved salget med virkning fra indkomståret 2010 vil blive beskattet med 42 %, hvis sælger er en fysisk person. Dog vil aktieindkomst (herunder fortjeneste ved salg af aktier) under 48.300 kr. (2010 niveau) alene blive beskattet med 28 %. Hvis virksomheden allerede er etableret og drives i selskabsform, kan man stifte et holdingselskab via aktieombytning eller via tilførsel af aktiver. Begge dele kan under visse betingelser ske skattefrit efter reglerne i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven, og skattefriheden kan opnås både med og uden forudgående tilladelse fra Skat. Aktieombytning er selskabsretligt et apportindskud, hvor aktierne i driftsselskabet anvendes som indskudskapital i holdingselskabet, og således at indskyder (dvs. den hidtidige ejer af aktierne i driftsselskabet) vederlægges med aktier i holdingselskabet. Tilførsel af aktiver er også et apportindskud i selskabsretlig forstand. I Fusionsskatteloven 15c, stk. 2 defineres tilførsel af aktiver således, hvilket betyder, at kun tilførsler omfattet af den anførte definition kan opnå skattefrihed: Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en af- 16

deling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Tilførsel af aktiver medfører som udgangspunkt et debitorskifte for så vidt angår de forpligtelser, der indskydes i det nye driftsselskab, herunder for de forpligtelser, der er indeholdt i den indskudte virksomheds vedvarende kontrakter. Da et debitorskifte imidlertid kræver kreditorernes samtykke, frigøres holdingselskabet kun fra sin hæftelse, hvis kreditorernes samtykke hertil kan opnås. Denne hæftelsesmæssige problematik opstår ikke, hvis holdingdannelsen i stedet sker via en aktieombytning. At aktieavancen efter omstændighederne er skattefri for holdingselskabet giver nogle store fordele i forbindelse med forrentning og reinvestering af avancen i holdingselskabets regi. Efterhånden som avancen udloddes til ejerens private brug, vil der imidlertid ske sædvanlig beskatning. 2.3.5 Spaltning Hvis virksomheden drives i selskabsform, eventuelt i en holdingmodel, er det muligt at dele aktiviteten op i flere forskellige selskaber via en spaltning af selskabet efter de selskabsretlige regler herom. Spaltningen kan gennemføres skattefrit efter reglerne i Fusionsskatteloven, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved spaltning indskyder et selskab (det indskydende selskab) aktiver og passiver i et andet selskab (det modtagende selskab), der som vederlag herfor udsteder aktier, som tildeles aktionærerne i det indskydende selskab. Spaltning adskiller sig således fra tilførsel af aktiver ved, at vederlaget for spaltningen tildeles det indskydende selskabs aktionærer og ikke det indskydende selskab selv. En spaltning kan enten være fuldstændig, hvorved det spaltede selskab ophører, idet alle dets aktiver og passiver udspaltes til to eller flere nystiftede eller allerede eksisterende selskaber eller delvis, hvorved en gren af selskabet udspaltes til et nystiftet eller et eksisterende selskab (grenspaltning). En skattefri spaltning medfører skatteudskydelse for både aktionærerne og selskabet. For selskabet består skatteudskydelsen i, at afståelsesbeskatning hos det indskydende selskab undgås, mod at det modtagende selskab succederer i det indskydende selskabs skattemæssige forpligtelser knyttet til de modtagne aktiver. For aktionærerne består skatteudskydelsen i, at de undgår beskatning, mod at vederlagsaktierne anses for erhvervet til samme pris og på samme tidspunkt og med samme hensigt som de gamle aktier. En skattefri spaltning kan gennemføres både med og uden tilladelse fra Skat. 17

En spaltning af virksomheden kan f.eks. lette muligheden for at overdrage den til flere forskellige personer, uden at disse nødvendigvis skal være enige om virksomhedens fremtidige drift. En person (f.eks. ejerens søn) kan overtage et af de udspaltende selskaber, mens en anden person (f.eks. ejerens datter) kan overtage et andet selskab. Det er typisk kun hensigtsmæssigt at spalte virksomheden, hvis den består af flere nemt adskillige forretningsområder, som ikke taber væsentlig konkurrencekraft eller mister væsentlige stordriftsfordele ved at blive adskilt. Det kan f.eks. komme på tale, hvis virksomheden består af både et værksted og en større bilforretning eller lignende. En spaltning kan også overvejes, hvis virksomheden ejer fast ejendom, som benyttes af driftsaktiviteten. I denne situation kan ejendommen udspaltes til et nyoprettet ejendomsselskab, som derefter lejer ejendommen ud til driftsselskabet, der bliver liggende tilbage i det gamle selskab. Driftsselskabet kan herefter generationsskiftes, mens den ældre generation kan forblive ejer af ejendomsselskabet, indtil den yngre generation kan finansiere en overtagelse af ejendommen. Kreditorerne skal ved fuld spaltning respektere det debitorskifte, der er sket som følge af spaltningen. Kreditorernes samtykke til spaltningens gennemførelse kræves således ikke, men til gengæld hæfter hvert af de deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse. I forbindelse med spaltningen skal der i selskabsretlig henseende udfærdiges en spaltningsplan, en spaltningsredegørelse, vedtægter for eventuelle nye selskaber, en vederlagserklæring og en kreditorerklæring. 2 Derudover skal en række tidsfrister iagttages. Selve beslutningen om spaltning træffes af det spaltede selskab med samme majoritet, som gælder for ændring af selskabets vedtægter. Sker der en disproportional fordeling af aktierne i de modtagende selskaber, kræves dog, at spaltningen vedtages med 9/10 flertal. Også personselskaber kan spaltes, men herom gælder ingen særlige selskabsretlige regler. - 2 Reglerne om fusion og spaltning er mere fleksible i den nye selskabslov, herunder kan anpartshaverne ved spaltning af et anpartsselskab aftale, at der ikke skal udarbejdes spaltningsplan og -redegørelse, ligesom kapitalejerne i både aktie- og anpartsselskaber kan aftale, at der ikke skal udarbejdes kreditorerklæring. Lovens frister kan derudover fraviges under visse betingelser. 18

2.3.6 Fusion Ved fusion forstås (i) en sammensmeltning af to eller flere selskaber til et nyt selskab (egentlig fusion), eller (ii) en sammensmeltning af to eller flere selskaber med et af selskaberne som det fortsættende selskab, og det andet/de andre som ophørende mod vederlag til aktionærerne i det ophørende selskab (uegentlig fusion). En fusion kan være både lodret og vandret. Fusioner mellem selskaber ses oftest i forbindelse med opkøb af virksomheder, f.eks. hvor et selskab køber en af sine konkurrenter på markedet. Efter at overdragelsen er gennemført, kan det være fornuftigt at fusionere de to tidligere konkurrerende selskaber for at forenkle selskabsstrukturen og opnå administrative besparelser. Undertiden kan en eller flere koncerninterne fusioner med fordel gennemføres forud for et generationsskifte med henblik på salgsklargøring. Fusioner er imidlertid typisk ikke relevante i forbindelse med gennemførelsen af selve generationsskiftet. Selskabsretligt gælder der ingen begrænsninger i den måde, hvorpå vederlaget til aktionærerne i det ophørende selskab kan berigtiges. Som regel sker det ved, at aktionærerne i det ophørende selskab får ombyttet deres aktier til aktier i det fortsættende selskab. Ved fusioner mellem virksomheder med større markedsandele skal konkurrencelovens regler iagttages. Kreditorerne i det ophørende selskab er forpligtet til at acceptere det ved fusionen indtrufne debitorskifte, men som modvægt hertil er der fastsat særlige beskyttelsesregler for kreditorerne, der skal iagttages i forbindelse med fusions gennemførelse. I selskabsretligt henseende skal der i forbindelse med en fusion udarbejdes dokumenter, der modsvarer de ovenfor under afsnittet om spaltning nævnte. Beslutningen om fusion kan som udgangspunkt træffes med 2/3 majoritet (vedtægtsændringsmajoritet) på generalforsamlingen i det ophørende selskab, mens bestyrelsen har kompetence til at træffe beslutningen i det fortsættende selskab, medmindre der i forbindelse med fusionen skal ske en vedtægtsændring i det fortsættende selskab. En fusion af to eller flere selskaber kan under visse betingelser ske skattefrit efter reglerne i Fusionsskatteloven. Også personselskaber kan fusioneres, men herom gælder der ingen særlige selskabsretlige regler. 19

2.3.7 Anden salgsklargøring - finansiering Forud for gennemførelsen af et generationsskifte er det som nævnt tilrådeligt at gennemgå virksomheden med henblik på at gøre den mere attraktiv for næste generation. Forskellige muligheder for omstrukturering er kort omtalt ovenfor, men måske skal der (herudover) lukkes ned for nogle tabsgivende aktiviteter, afskediges nogle overflødige medarbejdere, opsiges et lejemål eller ryddes op andre steder i virksomheden. Hvis virksomheden har en stor egenkapital og samtidig har eller kan få fri likviditet, vil det endvidere ofte være hensigtsmæssigt at foretage udlodning til ejeren inden generationsskiftet, idet behovet for kapital hos køber dermed mindskes. En lettelse af finansieringen kan også opnås via et glidende generationsskifte, hvor selskabets aktier som første skridt opdeles i flere aktieklasser, typisk A-aktier og B-aktier. En sådan opdeling i aktieklasser kræver en vedtægtsændring, der skal vedtages på selskabets generalforsamling med 2/3 majoritet og samtidig accepteres af de aktionærer i selskabet, hvis retsstilling forringes. B-aktierne kan også tilvejebringes ved nytegning. A-aktierne, som skal give forlods ret til udbytte med et bestemt beløb eller i en nærmere bestemt periode, beholder den ældre generation, mens B-aktierne overdrages til den yngre generation til en lav(-ere) kurs. Når den ældre generation har modtaget det aftalte beløb i forlods udbytte, kan også A-aktierne overdrages til den yngre generation evt. kan dette ske via salg til det udstedende selskab med tilladelse efter ligningslovens 16B, stk. 2, nr. 6. På denne måde hjælper indtjeningen fra virksomhedens løbende drift med til at finansiere generationsskiftet. 2.3.8 Virksomhedens ledelse Det er meget vigtigt, at man forud for et generationsskifte nøje har overvejet virksomhedens ledelsesforhold, idet en god ledelse er en helt afgørende forudsætning for virksomhedens fremtidige succes. Hvis virksomheden på tidspunktet for generationsskiftet er helt afhængig af den hidtidige ejers kvalifikationer eller netværk, er det vanskeligt at gennemføre et succesfuldt generationsskifte. Dette gælder, uanset om ejeren formelt er indsat i virksomhedens ledelse eller ej. Det afgørende er, hvem der i realiteten styrer virksomheden og har kontakterne. Derfor skal et generationsskifte også planlægges på det ledelsesmæssige plan. 20

Selvom den hidtidige ejer egenhændigt har varetaget ledelsen af virksomheden, og man har forsømt i god tid inden generationsskiftet at køre en ny ledelse i stilling, kan man efter omstændighederne afhjælpe dette ledelsesmæssige problem ved at gøre generationsskiftet glidende på det ledelsesmæssige plan, f.eks. ved i en overgangsperiode at tilknytte den tidligere ejer til virksomheden som konsulent, medlem af bestyrelsen eller lignende. Denne model indebærer dog en fare for, at den tidligere ejer bliver for toneangivende efter generationsskiftet, og dermed kan han komme i konflikt med den næste generation. Desuden er modellen selvsagt uanvendelig, hvis generationsskiftet er nødvendiggjort af den hidtidige ejers død eller uarbejdsdygtighed. Hvis virksomheden skal generationsskiftets til ejerens børn, bør man i god tid inden generationsskiftet sørge for, at børnene opnår de nødvendige kvalifikationer til at lede virksomheden, herunder ved intern og ekstern uddannelse i både teoretisk og praktisk henseende. Hvis børnene ikke har lysten eller evnerne til at overtage ledelsen af virksomheden, bør dette tages til efterretning, således at der f.eks. vælges en model, hvorefter der indsættes en professionel ledelse af virksomheden, som herefter overdrages til børnene som passive investorer. Alternativt må det overvejes at sælge virksomheden eksternt. Hvis virksomheden allerede er eksternt ledet eller i forbindelse med generationsskiftet skal være det, består ejerens opgave i at sikre den rigtige bemanding på de ledende poster, dvs. typisk i bestyrelse og direktion. En ledelsesmodel, hvor ejeren indgår i ledelsen sammen med kvalificerede eksterne ledelsesmedlemmer er ofte benyttet, men succes med denne model forudsætter, at ejeren er i stand til at uddelegere reel beslutningskompetence til de øvrige ledelsesmedlemmer. Overvejelserne omkring den fremtidige ledelse af virksomheden bør så vidt muligt ske i tæt dialog med næste generation. 2.4 Den nye selskabslov Som tidligere nævnt vedtog folketinget den 29. maj 2009 en ny selskabslov. Hidtil har vi i Danmark haft både en anpartsselskabslov og en aktieselskabslov, men den nye selskabslov omfatter både aktieselskaber og anpartsselskaber. Omkring den 1. marts 2010 forventes første del af den nye selskabslov at træde i kraft. Loven vil træde i kraft ad flere omgange, herunder fordi ikke alle de nødvendige ittilpasninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system kan nå at komme på plads til den 1. marts 2010. 21

Den nye selskabslov indeholder en del nyskabelser, hvoraf følgende kan fremhæves: Der bliver et lavere kapitalkrav i anpartsselskaber (80.000 kr.), og alle selskaber får mulighed for delvis indbetaling af selskabskapital. Selskaberne får øget fleksibilitet i forhold til valg af ledelsesstruktur og medarbejderrepræsentanter, og samtidig sker der en præcisering af ledelsens ansvar. Reglerne om revisorbistand bliver lempet, bl.a. i forbindelse med indskud af visse aktiver ved stiftelse, kapitalforhøjelse, udlodning af aktiver, ekstraordinært udbytte (de første 6 måneder) og efterfølgende erhvervelser. Både aktie- og anpartsselskaber får mulighed for at eje egne kapitalandele, og selvfinansiering bliver også muligt under visse betingelser. Der sker en ensretning af selskabslovens og årsregnskabslovens koncerndefinition. Der skal etableres et ejerregister over ejerandele på 5 pct. og derover. Der kommer nye regler for indkaldelse til generalforsamling herunder bliver der mulighed for, at ejerne af et selskab i enighed kan fravige en række procedurekrav. Reglerne om fusion og spaltning bliver mere fleksible bl.a. i forhold til reglerne om kreditorerklæring, vederlagserklæring og 4 ugers-fristen fra plan til gennemførelse. Der sker en lempelse af reglerne om filialer og statslige aktieselskaber. Et af formålene med den nye selskabslov er at lette mulighederne for at gennemføre et generationsskifte i en virksomhed drevet i selskabsform. Navnlig tre nyskabelser i loven forventes at kunne medvirke til en lettelse af et generationsskifte: a) Reglerne i lovens kapitel 13 om selvfinansiering Hidtil har selskabslovene strengt håndhævet princippet om, at selskabskapitalen skal indbetales fuldt ud, ligesom selskabslovene har indeholdt forbud mod såkaldte aktionærlån dvs. et forbud mod udlån af selskabets midler til selskabets ejere. 3 I den nye selskabslov opretholdes dette udgangspunkt, men der åbnes op for, at et selskab under visse strenge betingelser direkte eller indirekte kan stille frie midler, dvs. beløb, som selskabet i stedet lovligt ville kunne have udbetalt til kapitalejerne som udbytte, til rådig- - 3 Dog har aktieselskabsloven hidtil indeholdt en undtagelse f.sva. udlån til et moderselskab, jf. aktieselskabslovens 115a. Undtagelsen er opretholdt i den nye selskabslov. 22

hed, yde lån eller stille sikkerhed for 3. mands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller i dets moderselskab. Køber af kapitalandelene behøver dermed ikke at betale hele købesummen for de nye aktier til sælger på én gang. Resten af købesummen kan finansieres via et gældsbrev til selskabet. Hvis den ældre generation eksempelvis ejer et firma kaldet Træfældning A/S til en værdi af 2 mio. kr., kan den yngre generation efter de nye regler overtage selskabet ved blot at betale f.eks. 25 % af købesummen til sælger, eller i dette eksempel 500.000 kr. Resten af beløbet forudsat at der er fornøden likviditet i Træfældning A/S hertil udbetales til den ældre generation fra selskabet. Den ældre generation modtager således hele købesummen pr. overtagelsesdagen, mens den yngre generation afdrager den resterende del af købesummen på et gældsbrev til selskabet. Debitor på gældsbrevet kan med fordel være et holdingselskab, evt. kombineret med en personlig kaution fra ejeren, således at gældbrevet kan afdrages med midler fra det skattefrie udbytte, som holdingselskabet forudsættes løbende at modtage. Efter de hidtil gældende regler har køber været afhængig af at kunne skaffe ekstern finansiering for hele købesummen i den nævnte situation, eller parterne har måttet aftale et glidende generationsskifte for at få økonomien til at hænge sammen, selvom det måske ikke var parternes ønske, at generationsskiftet skulle ske glidende. Betingelserne for at opnå økonomisk bistand fra kapitalselskabet i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele er (i) at det centrale ledelsesorgan skal sikre at der sker en kreditgodkendelse af den person, der skal modtage den økonomiske bistand, (ii) at det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en redegørelse for bl.a. baggrunden for og selskabets interesse i den økonomiske bistand og redegørelsen skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen it-system, (iii) at generalforsamlingen skal godkende den økonomiske bistand med vedtægtsændrings majoritet, (iv) at den økonomiske bistand aldrig må overstige, hvad der er forsvarligt i forhold til selskabets økonomi, og (v) at den økonomiske bistand skal ydes på markedsvilkår. b) reglerne om udestående kapital Efter de nye regler skal der til enhver tid være indbetalt 25% af selskabets kapital, dog minimum 80.000 kr. Hele selskabskapitalen behøver dermed ikke længere at blive indbetalt i forbindelse med en stiftelse eller en kapitalforhøjelse. Dette forventes også i nogle tilfælde at kunne lette et generationsskifte, idet en person efter de nye regler skal have færre penge op af lommen i forbindelse med en kapitalforhøjelser, der kan gøre vedkommende til medejer af selskabet. Eksempelvis kan der tegnes nominelt 500.000 kr. til kurs 100 ved en indbetaling på kun 125.000 kr., hvilket selvsagt formindsker kravene til den nye ejers likviditet. 23