Tabel 1. Samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune 2007-2015, samt procentvis stigning.

Redegørelse vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsudgifterne i Furesø Kommune Baggrund Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne været med til at dække regionernes udgifter til somatisk og psykiatrisk hospitalsbehandling samt til behandling hos praktiserende læger, speciallæger, tandlæger mv. Dato: 24-10-2014 Sags id: 190-2014-28181 Dok.nr.: 190-2014-161816 Center for Social og Sundhed Tobias R. Rosenberger Furesø Kommune har i perioden 2007-2014 oplevet en stigning i udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsudgifterne på i alt 17,2 pct. Den aktivitetsbestemte medfinansiering vedrører udgifter til hhv. stationær (indlæggelse) eller ambulant (besøg/forløb) behandling indenfor somatik (det kropslige), psykiatri, praksissektoren (almen- og speciallægepraksis samt kiropraktik mv.) og genoptræning under indlæggelse. Tabel 1. Samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune 2007-2015, samt procentvis stigning. Regnskabsår (2015- priser) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 FR2014 2015 (Budget) Total (mio. kr.) 117,9 116,4 120,7 126,1 125,3 124,6 132,2 138,2 133,1 Stigning i pct. (2007=index) 100,0 98,7 102,3 107,0 106,3 105,7 112,1 117,2 112,9 Note: I figur 1 indgår udgifter til grundbidrag i årene 2007-2011. Fra 2012 bortfaldt grundbidraget og blev erstattet af højere aktivitetsafhængige satser. Opsummering Udviklingen skyldes en kraftig stigning i aktiviteten på ambulant og stationær somatik, som følge af en forøget produktivitet på hospitalerne og implementeringen af pakkeforløb på en række områder heriblandt kræft og hjertesygdom. På trods af stigningen i udgifter ligger Furesø Kommune fortsat lavt sammenholdt med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Rettes fokus mod de forebyggelige indlæggelser viser analysen, at udgifterne til disse diagnoser kun udgør en marginal andel af de samlede udgifter. Sammenlignes udgifterne til fo-

rebyggelige indlæggelser i Furesø Kommune med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden ligger Furesø Kommune lavt. Analysen viser, at de væsentligste udgiftsdrivere er: Aldersrelaterede indlæggelser Kræft Svangerskabsundersøgelser hos yngre aldersgrupper For at begrænse udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering har forvaltningen iværksat en række initiativer. Der henvises til handlingsplan i særskilt bilag. Udviklingen i samlede udgifter Som det fremgår af ovenstående tabel 1 viser udgiftsudviklingen fra 2007 til 2014 (forventet regnskab) en stigning på 20,3 mio. kr. (2015 p/l), svarende til 17 pct. For at imødekomme dette udgiftspres, er der de seneste år givet tillægsbevillinger på området, som følge af den stigende aktivitet, jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Omplaceringer og tillægsbevillinger 2012-2015 (2015-priser) R2012 R2013 FR2014 2015 (budget) Total (mio. kr.) 124,6 132,2 138,2 133,1 Heraf omplac.+ tillægsbev. -0,6 5,2 12,6 - Fordelingen af udgifterne i 2012 og 2013 mellem områderne fremgår nedenfor af tabel 3 og figur 1. Som det fremgår af tabel 3 har fordelingen af udgifterne områderne imellem i 2012-2013 været næsten ens. Hovedparten (80 pct.) af udgifterne går til den stationære og ambulante somatik, og vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Tabel 3: Fordeling af udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 og 2013 (regnskab). (2015-pl.) 2012 % 2013 % Stationær somatik 58.493.877 46,9 62.114.846 47,0 Ambulant somatik 46.145.258 37,0 48.957.763 37,0 Stationær psykiatri 1.744.003 1,4 1.747.950 1,3 Ambulant psykiatri 2.946.113 2,4 3.235.100 2,4 Praksissektoren (Sygesikring) 14.410.519 11,6 14.344.648 10,9 Genoptræning under indlæggelse 909.484 0,7 1.754.255 1,3 I alt 124.649.253 100 132.154.563 100 Side 2 af 24

Figur 1: Fordeling af udgifter i pct. (2013) 1,3 Stationær somatik 1,3 2,4 10,9 Ambulant somatik 47,0 Stationær psykiatri Ambulant psykiatri 37,0 Praksissektoren (Sygesikring) Genoptræning under indlæggelse Den udvikling i den aktivitetsbestemte medfinansiering i Furesø Kommune, der kan ses fra 2012-2013, findes i varierende grad på tværs af Region Hovedstaden. Et udtræk fra esundhed viser, at fra 2012 til 2013 er den aktivitetsbestemte medfinansiering til ambulant og stationær behandling steget mellem 1,5 pct. og 11,7 pct. i kommunerne i Region Hovedstaden (se figur 2 nedenfor). Den samlede udgiftsstigning i hele regionen udgør 227 mio. kr., svarende til en stigning på 4,6 pct. Den procentvise stigning i Furesø Kommune udgjorde 7,3 pct. Figur 2: Aktivitetsbestemt medfinansiering, ambulant og stationær behandling, procentvis stigning 2012-2013 (Kilde: esundhed) 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 7,3% 1,5% 11,7% 4,6% Figur 2: Grundet forskel i statistisk grundlag afviger stigningsprocenten for Furesø Kommune i figuren en smule fra stigningsprocenten på regnskabet fra 2012-2013, jf. tabel 1. På trods af stigningen havde Furesø Kommune den 4. laveste udgift pr. indbygger til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet i 2013, jf. figur 3 nedenfor. Figur 3: Aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger (kr.) i 2013 (ambulant og stationær behandling) (Kilde: esundhed og statistikbanken) Side 3 af 24

4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2.774 2.986 Figur 3: Grundet forskel i statistisk grundlag afviger gennemsnitsudgift pr. indbygger i figuren en smule fra gennemsnitsudgifterne i tabel 4. Udviklingen i indlæggelser og besøg (stationær og ambulant somatik) En analyse af kommunerne i Region Hovedstaden viser, at der var store variationer mellem udviklingen i aktiviteten i den aktivitetsbaserede medfinansiering, se figur 4 og 5 nedenfor. Figur 4: Procentvis ændring i antal ambulante besøg 2012-2013, Region Hovedstaden, (Kilde: esundhed) 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 10,4% 5,3% 16,1% 9,1% Som det fremgår af figur 4 steg antallet af ambulante besøg i 2012-13 med 10,4 pct. i Furesø Kommune, hvilket er lidt over gennemsnittet for Region Hovedstaden. I perioden steg udgifterne til ambulante besøg med 6 pct. (faste priser). Figur 5: Procentvis ændring i antal indlæggelser (stationær) 2012-2013, Region Hovedstaden (Kilde: esundhed) Side 4 af 24

10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% 3,4% -2,7% 8,2% 0,8% Som det fremgår af figur 5 steg antallet af indlæggelser fra Furesø Kommune med 3,4 pct. i perioden 2012-13. Den gennemsnitlige ændring i antal indlæggelser i Region Hovedstaden var 0,8 pct. i perioden, og nogle kommuner havde endda et fald i antal indlæggelser. I perioden steg Furesø Kommunes udgifter til indlæggelser med 6 pct. (faste priser). Dette tyder på, at der kan være sket en stigning i priserne på indlæggelser, der overstiger den almindelige prisstigningstakst. Forskellen i udviklingen afspejler bl.a., at en række kommuner har iværksat tiltag mhp. at begrænse antallet af ambulante besøg og indlæggelser. Her kan især samarbejdet med de alment praktiserende læger være afgørende i forhold til at sikre en velfungerende koordinering af patientforløb, hvor de kommunale tilbud inden for genoptræning, forebyggelse og revalidering udnyttes optimalt. Aktiviteten påvirkes desuden af behandlingspraksis på det enkelte hospital. En række benchmarkinganalyser udført af Danske Regioner viser, at der er forskel på hvordan behandlingsforløb inden for en række patientgrupper bliver håndteret af regionerne. Den enkelte kommune har ikke mulighed for at påvirker den gældende praksis på hospitalerne, som beror på en lægelig vurdering. Betydning af alder Af hensyn til at give en forståelse af årsagen til udgiftsudviklingen i den aktivitetsbestemte medfinansiering, gives i det følgende afsnit et overblik over alders betydning for sundhedsaktiviteten. Til illustration inddrages endvidere 3 sammenligningskommuner, som modsat Furesø Kommune har oplevet en mindre udgiftsstigning i den aktivitetsbaserede medfinansiering. Disse kommuner er Fredensborg, Rudersdal og Hillerød. Det vurderes, at de tre valgte kommuners befolkningssammensætning er sammenlignelig med Furesø Kommunes mht. alder, sociodemografi, m.m. Side 5 af 24

Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering varierer med alder. Aldersfordelingen i kommunerne har derfor betydning for den samlede udgift til aktivitetsbestemt medfinansiering. For at opnå et mere sammenligneligt billede af udviklingen i kommunerne er udgifterne pr. indbygger inden for 10-års alderskategorier beregnet, se figur 6 nedenfor. Figur 6: Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering 2013, pr. indbygger, efter aldersgruppe. (Kilde: esundhed) 100+ 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19' 0-9 Rudersdal Hillerød Furesø Fredensborg 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 Som det fremgår af figur 6 kan der konstateres markant højere sundhedsudgifter til borgere over 60 år. Det har således en stor betydning, hvis en kommune har en større andel af borgere over 60 år. Figur 7: Procentvis andel af udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, Furesø Kommune, ambulant og stationær somatik, 2013. 20,9 1,5 0,0 4,6 0-9 6,4 3,4 10-19' 11,8 20-29 30-39 7,9 40-49 50-59 10,1 60-69 70-79 12,3 80-89 20,9 90-99 100+ Side 6 af 24

Som det fremgår ovenfor at figur 7 fordeler 11 pct. af udgifterne sig på børn- og ungegruppen (0-19 år), 34 pct. af udgifter ligger i aldersgruppen 20-59 år, mens de resterende 55 pct. af udgifterne ligger i aldersgruppen fra 60 år og op. Alene aldersgruppen 60-79 rummer over 40 pct. af udgifterne. Udgifter pr. borger hænger sammen med den sundhedsaktivitet, borgerne har. Som det fremgår af nedenstående figur 8 og 9 over antal ambulante besøg og indlæggelser (stationær) pr. 1.000 indbyggere ses det, at aktiviteten er forhøjet for nyfødte, omkring 30-39 års alderen og igen over de 60 år, hvor borgerne i disse aldersgrupper oftere modtager ambulant behandling eller indlæggelse på sygehus. Figur 8: Antal ambulante besøg pr. 1.000 indbyggere (alle fire sammenligningskommuner lagt sammen), opdelt i aldersgrupper. 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2012 2013 Figur 8: Antal ambulante besøg pr. 1.000 indb. (Fredensborg, Furesø, Hillerød, Rudersdal) 2012 og 2013 (kilde: esundhed) Figur 9: Antal indlæggelser (stationær) pr. 1.000 indbyggere (alle fire sammenligningskommuner lagt sammen), opdelt i aldersgrupper. Side 7 af 24

1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2012 2013 Figur 9: Antal indlæggelser pr. 1.000 indb. (Fredensborg, Furesø, Hillerød, Rudersdal) 2012 og 2013 (kilde: esundhed) Kommunernes alderssammensætning har derfor betydning for, hvor mange ambulante behandlinger kommunen skal finansiere. Ser man på andelen af 65+ årige i Furesø Kommune og de tre sammenligningskommuner i 2012 havde Furesø Kommune den 2. højeste andel: Figur 10: Procentandel 65+ årige, 2012 (Kilde: Statistikbanken) 25% 20% 18,1% 19,3% 16,8% 21,4% 15% 10% 5% 0% Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal Set i lyset af kommunens alderssammensætning kan det derfor overraske, at antallet af ambulante besøg pr. indbygger er lavere i Furesø Kommune end sammenligningskommunerne (se figur 11). Side 8 af 24

Figur 11: Antal ambulante besøg pr. 1.000 indb., 2013. (Kilde: esundhed) 2.000 1.732 1.702 1.802 1.811 1.500 1.000 500 0 Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal Målt på antallet af indlæggelser (stationær) pr. 1.000 indb. var indlæggelsesfrekvensen i 2013 i Furesø Kommune den 2. laveste (se figur 12 nedenfor). Figur 12: Antal indlæggelser pr. 1.000 indb., 2013 (Kilde: esundhed) 250 223 234 198 200 150 100 50 0 Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal 195 Foruden alder peger flere undersøgelser på, at kommunernes socioøkonomiske tal har betydning for frekvensen af en række sygdomme og dermed påvirker aktiviteten på det ambulante og stationære område. I Sundhedsprofilen for kommuner og regioner 2013 er Fredensborg, Rudersdal og Furesø alle placeret i kommunesocialgruppe 1 (kommuner med de socialt bedst stillede), hvor Hillerød er placeret i kommunesocialgruppe 2. Dette kan være medforklarende for det højere aktivitetsniveau pr. indb. i Hillerød kommune på både det ambulante og stationære område. Fokus på udvalgte aldersgrupper i Furesø Kommune Som det fremgår ovenfor findes den største del af medfinansieringen hos borgere over 60 år. Endvidere ses det, at andelen af indlæggelse og ambulant behandling er størst hos borgere over 60 år, samt for især det ambulante område i aldersgruppen 30-39 år. Side 9 af 24

Ser man på udviklingen inden for de enkelte aldersgrupper i Furesø Kommune er aktivitetsstigningen især sket blandt de ældre aldersgrupper (se figur 13 nedenfor). Figur 13: Antal indlæggelser ændring 2012-2013, Furesø Kommune (Kilde: esundhed) 175 155 125 109 75 25-25 0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år 90-99 år -75 På det ambulante område ses en stor ændring i aldersgrupperne over 70 år og desuden ses en stor stigning i antallet af ambulante behandlinger blandt de 30-39 årige (se figur 14 nedenfor). Figur 14: Antal ambulante besøg ændring 2012-2013 Furesø Kommune (Kilde: esundhed) 2000 1500 1000 1415 1518 1131 500 0-500 0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år 90-99 år Samme udvikling ses i sammenligningskommunerne (se figur 15 nedenfor). En subanalyse af Furesø Kommune viste, at stigningen i denne aldersgruppe primært kan henføres til et øget antal svangerundersøgelser 1. 1 Antallet af svangrekontrol diagnoser blandt de 30-39 årige i Furesø Kommune er steget med 996 behandlinger fra 2012-2013 Side 10 af 24

Figur 15: Procentvis ændring 2012-2013 i antal ambulante besøg, 30-39 år, fire kommuner (Kilde: esundhed) 40% 30% 20% 10% 0% 18% 27% 30-39 år 22% 33% Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal Rettes fokus mod de ældre aldersgrupper adskiller udviklingen på det ambulante område sig i Furesø Kommune fra sammenligningskommunerne, som oplever en mærkbart mindre stigning eller et fald (se figur 16 nedenfor). Figur 16: Procentvis ændring 2012-2013 i antal ambulante besøg, 70-79 år og 80-89 år, fire kommuner (Kilde: esundhed) 30% 28% 20% 10% 0% -10% 14% 5% 5% 3% 1% 2% 70-79 år 80-89 år Stigningen blandt de ældre aldersgrupper betyder, at det samlede antal ambulante besøg stiger mere i Furesø Kommune end sammenligningskommunerne. På det stationære område svarer stigningen i antallet af indlæggelser i aldersgrupperne 60-69 år og 70-79 år i Furesø Kommune til hhv. 9 og 13 pct. Ser man på den forholdsmæssige udvikling i sammenligningskommunerne er der i samme periode sket et fald i antallet af indlæggelser blandt de 60-69 årige og en mindre stigning blandt de 70-79 årige (se figur 15). Samlet betyder den differentierede udvikling, at det totale antal af indlæggelser i Furesø Kommune stiger, hvorimod det falder i sammenligningskommunerne. Figur 17: Procentvis ændring 2012-2013 i antal indlæggelser (stationær), 60-69 år og 70-79 år, fire kommuner (Kilde: esundhed) -7% Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal Side 11 af 24

20% 10% 0% -10% -20% -9% 13% 9% 4% 0% 60-69 år -1% 70-79 år -9% Fredensborg Furesø 4% Furesø Kommune har siden 2010 iværksat en række tiltag rettet mod at forebygge indlæggelser. Forvaltningen arbejder med systematisk forebyggelse af indlæggelser via koordinerede indsatser, hvor Borgerplan anvendes til at sikre fokus på tidlig opsporing herunder løbende og systematisk opmærksomhed på ændringer i borgertilstande. Borgerplan anvendes bredt, men har vist en særlig positiv effekt i forhold til de ældre medicinske borgere, borgerforløb der involverer mere end 3 kommunale aktører, samt borgere med kronisk sygdom. Forvaltningen har desuden sat fokus på at optimere det interne samarbejde og samarbejdet med andre kommuner og hospitalerne mhp. at sikre en koordineret og faglig kvalificeret indsats til borgere med komplekse forløb som går på tværs af sektorerne. På kræftområdet har forvaltningen taget initiativ til et tværkommunalt samarbejde og har desuden ansat egen kræftkoordinator. I efteråret 2014 vil forvaltningen indgå i et tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om akutsygeplejeindsatser med kommunerne Ballerup og Herlev samt Herlev Hospital mhp. at forebygge indlæggelser, sikre tidlig opsporing samt varetage komplekse plejeog behandlingsfunktioner i kommunalt regi. Der er i foråret 2014 givet støtte hertil via Forebyggelsespuljen. Furesøs andel af finansieringen dækkes via de 1,8 mio. kr., der er givet til arbejdet med Det Nære Sundhedsvæsen. Fokusanalyse de ældre aldersgrupper Ovestående afdækning viste, at stigningen i aktiviteten og udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune især er sket blandt de ældre aldersgrupper. Det vil i det følgende blive afdækket, inden for hvilke diagnoser stigningen er sket. Det ambulante område Jf. figur 13 ovenfor ses de største stigninger i antallet af ambulante besøg i aldersgrupperne 30-39 år, 70-79 år og 80-89 år. I det følgende gennemgås de diagnoser for aldersgrupperne, der har været i størst vækst. Side 12 af 24

30-39 årige I tabel 4 nedenfor ses de 10 diagnoser, der har haft den største aktivitetsstigning fra 2012 til 2013. Som det fremgår udgør kontrol og undersøgelse i forbindelse med graviditet en stor del af aktiviteten. Tabel 4: Antal ambulante forløb i Top10 diagnoser, aldersgruppe 30-39 år, 2012-2013 30-39 år Antal besøg Diagnose 2012 2013 2013 vs. 2012 DZ348 - Svangrekontrol af anden normal graviditet 412 973 561 DZ340 - Svangrekontrol af normal 1. gangsfødende 150 344 194 DZ358 - Svangrekontrol ved anden højrisikograviditet 111 262 151 DZ016 - Kontakt mhp radiologisk undersøgelse 226 241 15 DZ392 - Rutineundersøgelse efter fødsel 172 221 49 DN979 - Kvindelig infertilitet UNS 135 193 58 DZ358E - Svangrekontrol ved graviditet efter tidligere kejsersnit 40 130 90 DR522E - Komplekse langvarige eller kroniske ikke-maligne smerter 82 114 32 DC509 - Brystkræft UNS 57 105 48 DE109 - Type 1-diabetes uden komplikationer 85 102 17 Total 1470 2685 1215 Tabel 4b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, ambulante forløb, 2013 30-39 år Diagnose 2013 DZ348 - Svangrekontrol af anden normal graviditet 350.001 DZ358 - Svangrekontrol ved anden højrisikograviditet 126.402 DN979 - Kvindelig infertilitet UNS 123.326 Af tabel 4b ovenfor fremgår de tre ambulante forløb, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen 30-39. Disse tre tegner sig for 15 pct. af udgifterne i aldersgruppen. 70-79 årige I tabel 5 ses antallet af behandlinger for de 10 diagnoser med den største udgiftsstigning fra 2012 til 2013. Den totale udgiftsstigning for de 10 diagnoser udgør 1 mio. kr (faste priser). Tabel 5: Antal ambulante forløb i Top10 diagnoser, aldersgruppe 70-79 år, 2012-2013 70-79 år Antal Besøg Kommunal medfinansiering 2013 vs. 2012' 2013' 2013 vs. 2012 Diagnose 2012 2013 2012 DH353J - Våd aldersrelateret makuladegen. 53 107 54 136.136 327.647 191.511 Side 13 af 24

(Øjenforkalkning) DC619 - Prostatakræft 371 494 123 397.396 560.851 163.455 DH259 - Senil katarakt UNS (Grå stær) 219 373 154 187.056 318.516 131.460 DC209 - Kræft i endetarmen 67 160 93 53.866 152.662 98.796 DC189 - Kræft i tyktarmen UNS 103 189 86 100.222 184.568 84.346 DC349 - Kræft i lunge UNS 91 164 73 106.301 184.919 78.618 DC259 - Kræft i bugspytkirtlen UNS 31 97 66 28.704 93.521 64.817 DR413 - Anden amnesi (Hukommelsestab) 33 119 86 26.181 89.510 63.329 DC139 - Kræft i hypopharynx (nedre del af 2 34 32 1.974 64.882 62.908 svælg) UNS DC833 - Diffust storcellet B-celle lymfom 16 65 49 12.195 61.596 49.401 (Lymfekræft) TOTAL 986 1802 816 1.050.031 2.038.672 988.641 De 10 diagnoser kræver alle specialiseret behandling, hvorfor det ikke virker sandsynligt, at Furesø Kommune kunne have begrænset omfanget af ambulante forløb. Aktiviteten påvirkes af nationale og regionale indsatser, hvor den stigende aktivitet på kræftområdet bl.a. kan skyldes implementeringen af nationale kræftplaner og forløbsprogrammer. Henvisningen til ambulant behandling kan ske fra praktiserende læge, speciallæge eller regionale henvisninger f.eks. i forlængelse af indlæggelse. Tabel 5b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, ambulante forløb, 2013 70-79 år Diagnose 2013 DC509 - Brystkræft UNS 689.083 DC619 - Prostatakræft 560.851 DH353J - Våd aldersrelateret makuladegen. (Øjenforkalkning) 327.647 Af tabel 5b ovenfor fremgår de tre ambulante forløb, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen 70-79. Disse tre tegner sig for 16 pct. af udgifterne i aldersgruppen. 80-89 årige Udgiften til ambulant behandling til de 80-89 årige udgjorde 3,1 mio. kr. i 2012 og 4,4 mio. kr. i 2013, svarende til hhv. 7 pct. og 9 pct. af de samlede udgifter på det ambulante område. I tabel 6 ses de 10 diagnoser med den største udgiftsstigning fra 2012 til 2013. Den totale udgiftsstigning for de 10 diagnoser udgør 0,8 mio. kr. Tabel 6: Antal ambulante forløb i Top10 stigning, aldersgruppe 80-89 år, 2012-2013 Side 14 af 24

80-89 år Antal Besøg Kommunal medfinansiering 2013 vs. 2013 vs. 2012' 2013' Diagnose 2012 2013 2012 2012 DH353E - Degeneratio maculae luteae (Aldersrelateret forandringer i øjets nethinde) DH353J - Våd aldersrelateret makuladegen. (Øjenforkalkning) 14 58 44 21.671 176.027 154.356 58 90 32 139.173 282.366 143.193 DH259 - Senil katarakt UNS (Grå stær) 134 246 112 117.688 211.347 93.659 DN189 - Kronisk nyreinsufficiens UNS 224 288 64 204.144 293.934 89.790 DI209 - Angina pectoris UNS (Brystsmerter) 13 24 11 7.812 81.780 73.968 DC349 - Kræft i lunge UNS 46 46 59.878 59.878 DC449 - Anden hudkræft UNS 67 127 60 75.051 127.070 52.019 DR296 - Faldtendens IKA 129 207 78 89.395 138.578 49.183 DH353L - Tør aldersrelateret makuladegeneration (Øjenforkalkning) 12 28 16 32.234 75.260 43.026 DC619 - Prostatakræft 112 135 23 112.835 152.198 39.363 TOTAL 763 1249 486 800.004 1.598.438 798.434 De 10 diagnoser kræver alle specialiseret behandling, hvorfor det ikke virker sandsynligt, at Furesø Kommune kunne have begrænset omfanget af ambulante forløb. Forvaltningen har iværksat en systematisk og fokuseret indsats mod fald, hvor der er arbejdes med faldforebyggelsesprojekter i alle forvaltningens enheder. På sigt vil denne indsats kunne reducere aktiviteten på diagnosen DR296 Faldtendens, samt reducere antallet af tilknyttede behandlinger som brud og genoptræning. Tabel 6b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, ambulante forløb, 2013 80-89 år Diagnose 2013 DN189 - Kronisk nyreinsufficiens UNS 293.934 DH353J - Våd aldersrelateret makuladegen. (Øjenforkalkning) 282.366 DH259 - Senil katarakt UNS (Grå stær) 211.347 Af tabel 6b ovenfor fremgår de tre ambulante forløb, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen 80-89. Disse tre tegner sig for 18 pct. af udgifterne i aldersgruppen. Det stationære område Jf. figur 13 ovenfor ses de største stigninger i antallet af stationære indlæggelser i aldersgrupperne 60-69 år og 70-79 år. I det følgende gennemgås de diagnoser for aldersgrupperne, der har været i størst vækst. Side 15 af 24

60-69 årige Udgiften til stationær behandling til de 60-69 årige udgjorde 10,2 mio. kr. i 2012 og 11,7 mio. kr. i 2013, svarende til hhv. 17 pct. og 18 pct. af de samlede udgifter på det ambulante område. I tabel 7 ses de 10 diagnoser med den største udgiftsstigning fra 2012 til 2013. Den totale udgiftsstigning for de 10 diagnoser udgør 1 mio. kr. Tabel 7: Indlæggelser i Top10 stigning, aldersgruppe 60-69 år, 2012-2013 60-69 år Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering 2013 vs. 2013 vs. 2012' 2013' Diagnose 2012 2013 2012 2012 DJ969 - Respirationsinsufficiens UNS 4 22 18 46.670 271.618 224.948 DJ960 - Akut respirationsinsufficiens 4 19 15 43.359 226.009 182.650 DZ031 - Obs. pga mistanke om kræft 2 11 9 13.510 103.920 90.410 DC160 - Kræft i cardia 9 9 86.669 86.669 DI639 - Hjerneinfarkt UNS 8 13 5 108.641 184.273 75.632 DI509 - Hjertesvigt UNS 1 6 5 10.735 73.006 62.271 DC649 - Nyrekræft 5 5 58.861 58.861 DJ189 - Pneumoni UNS (Lungebetændelse) 25 29 4 309.362 367.889 58.527 DI339 - Akut endokarditis UNS (Betændelsestilstand i hjertet) 1 5 4 14.151 71.105 56.954 DA415 - Sepsis forårsaget af anden gramnegativ organisme (Blodforgiftning) 4 4 46.670 56.884 56.884 TOTAL 45 123 78 546.428 1.500.234 953.806 Kun én af diagnoserne (pneumoni) betegnes som en forebyggelig indlæggelse (jf. Liste over diagnosekoder fra Region H LIS). Aktivitetsstigningen på diagnosekoderne DI639 - Hjerteinfarkt og DI509 Hjertesvigt kan skyldes implementeringen af forløbsprogrammet på hjerte/kar området. Der er en generel udfordring i forhold til samarbejdet mellem kommuner og regioner om dette forløbsprogram. Regionens specialafdelinger på hjerteområdet anvender ikke de kommunale tilbud. Derved genereres der ekstra udgifter, fordi en lang række funktioner holdes i regionalt regi fremfor at blive varetaget af kommunerne. Tabel 7b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, indlæggelser, 2013 60-69 år Diagnose 2013 DJ189 - Pneumoni UNS (Lungebetændelse) 367.889 DJ969 - Respirationsinsufficiens UNS 271.618 DC509 - Brystkræft UNS 248.211 Side 16 af 24

Af tabel 7b ovenfor fremgår de tre indlæggelsestyper, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen 60-69. Disse tre tegner sig for 8 pct. af udgifterne i aldersgruppen. 70-79 årige Udgiften til stationær behandling til de 70-79 årige udgjorde 10,7 mio. kr. i 2012 og 12,5 mio. kr. i 2013, svarende til hhv. 18 pct. og 20 pct. af de samlede udgifter på det stationære område. I tabel 8 ses de 10 diagnoser med den største udgiftsstigning fra 2012 til 2013. Den totale udgiftsstigning for de 10 diagnoser udgør 1,3 mio. kr. (faste priser). Tabel 8: Indlæggelser i Top10 stigning, aldersgruppe 70-79 år, 2012-2013 70-79 år Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering 2013 vs. 2013 vs. 2012' 2013' Diagnose 2012 2013 2012 2012 DZ509 - Kontakt mhp genoptræning UNS 5 23 18 70.756 327.083 256.327 DM170 - Primær dobbeltsidig knæledsartrose (Slidgigt knæ) 7 19 12 99.059 270.199 171.140 DC833 - Diffust storcellet B-celle lymfom (Lymfekræft) 11 11 139.421 139.421 DI509 - Hjertesvigt UNS 11 21 10 115.327 237.379 122.052 DC189 - Kræft i tyktarmen UNS 5 16 11 49.789 157.078 107.289 DC929 - Myeloid leukæmi UNS (Leukæmi i knoglemarv og blod) 3 13 10 39.787 145.560 105.773 DJ969 - Respirationsinsufficiens UNS 8 15 7 96.652 189.747 93.095 DI489 - Atrieflagren eller atrieflimren UNS (Hjerteflimmer) 21 34 13 112.559 199.633 87.074 DJ960 - Akut respirationsinsufficiens 6 14 8 74.973 160.796 85.823 DM160 - Primær dobbeltsidig hofteledsartrose (Slidgigt hofte) 4 10 6 56.605 142.210 85.605 TOTAL 70 176 106 715.506 1.969.106 1.253.600 Ingen af diagnoserne kan betegnes som en forebyggelig indlæggelse (jf. Liste over diagnosekoder fra Region H LIS). Tabel 8b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, indlæggelser, 2013 70-79 år Diagnose 2013 DJ189 - Pneumoni UNS (Lungebetændelse) 405.781 DZ509 - Kontakt mhp genoptræning UNS 327.083 DM170 - Primær dobbeltsidig knæledsartrose (Slidgigt knæ) 270.199 Side 17 af 24

Af tabel 8b ovenfor fremgår de tre indlæggelsestyper, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen 70-79. Disse tre tegner sig for 8 pct. af udgifterne i aldersgruppen. Fokusanalyse Forebyggelige indlæggelser 2 Fra 2012 til 2013 er antallet af forebyggelige indlæggelser i Region Hovedstaden reduceret med 850 svarende til 2 pct. Faldet dækker over en forskelligrettet udvikling, hvor nogle kommuner har oplevet stigninger i antallet af forebyggelige indlæggelser, mens andre kommuner har oplevet et fald (se figur 18). Figur 18: Procentvis ændring 2012-2013 i antal forebyggelige indlæggelser (Kilde: esundhed) 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% Albertslund -15% Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund 6% Furesø Udviklingen skal ses i forhold til udgangspunktet. Målt pr. antal 1.000 indbygger havde Furesø Kommune det næst laveste antal forebyggelige indlæggelser i både 2012 og 2013 (se figur 19). Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby 12% Vallensbæk Region H Figur 19: Forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 borgere 2012 og 2013 (Kilde: esundhed) 40 30 20 10 0 Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region H 2012 2013 2 I opgørelse n af forebyggelige indlæggelser indgår følgende diagnosekoder: DJ12-15, DJ18, DJ20-22, DJ40-47, DE869, DN30 (undtagen DN303-304), DK590, DD50-53, DS02, DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82, DS92, DA09, DL89, DZ59, DZ74-75 Side 18 af 24

Furesø Kommune har siden år 2008/9 arbejdet målrettet på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser bl.a. via indførelse af Borgerens Plan og et øget fokus på det tværsektorielle samarbejde. Af tabel 9 fremgår antallet af forebyggelige indlæggelser samt udgiften til kommunal medfinansiering inden for de enkelte grupper af forebyggelige indlæggelser i Furesø Kommune i 2012 og 2013. Tabel 9: Forebyggelige indlæggelser, alle aldersgrupper, 2012-2013, Furesø Kommune. Alle aldersgrupper Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering Forebyggelige indlæggelse 2012 2013 2012-2013 2012 (kr.) 2013 (kr.) 2012-2013 (kr.) Blærebetændelse 40 45 5 308.280 334.507 26.227 Ernæringsbetinget blodmangel 21 11-10 125.947 75.291-50.656 Forstoppelse 33 46 13 160.368 261.997 101.629 Knoglebrud 203 223 20 2.090.902 2.279.995 189.093 Nedre luftvejssygdom 314 343 29 2.839.146 3.302.980 463.834 Sociale og plejemæssige forhold 2 0-2 3.511 - -3.511 Tarminfektion 52 42-10 237.377 174.366-63.011 Tryksår 4 1-3 46.791 12.886-33.905 Væskemangel 55 58 3 429.039 478.221 49.182 Hovedtotal 724 769 45 6.241.363 6.920.243 678.880 Fra 2012 til 2013 er antallet af forebyggelige indlæggelser steget med 45, hvor udgiften til forebyggelige indlæggelser er steget med 0,7 mio. kr. (faste priser). Tallene dækker over en differentieret udvikling, hvor der især har været en stigning i antallet af indlæggelser som følge af knoglebrud, nedre luftvejssygdomme og forstoppelse. Det bør overvejes, hvilke initiativer der kan iværksættes for at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser på disse områder. Blandt de kommuner, som har opnået den største procentvise reduktion fra 2012-2013 i antallet af indlæggelser, som følge af nedre luftvejssygdomme, er Albertslund, Dragør og Glostrup, hvor antallet er reduceret mellem 23 og 29 pct. Ser man på udviklingen i forebyggelige indlæggelser som følge af knoglebrud er det kun Gladsaxe, Hillerød og Hvidovre som har formået at reducere antallet af indlæggelser mærkbart. Ser man på aldersfordelingen er udgiftsstigningen på de forebyggelige indlæggelser i Furesø Kommune primært sket blandt de ældre aldersgrupper (se tabel 10). Der bør iværksættes tiltag rettet mod at forebygge indlæggelser, som følge af bl.a. nedre luftvejssygdomme blandt denne gruppe af borgere, hvor der ses en udgiftsstigning på 0,6 mio. kr. fra 2012 til 2013 (faste priser). Side 19 af 24

Tabel 10: Forebyggelige indlæggelser, 60+ årige, 2012-2013 Aldersgruppe: 60+ årige Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering Forebyggelige indlæggelse 2012 2013 2012-2013 2012 (kr.) 2013 (kr.) 2012-2013 (kr.) Blærebetændelse 23 26 3 184.936 204.805 19.869 Ernæringsbetinget blodmangel 16 6-10 95.960 44.756-51.204 Forstoppelse 9 21 12 47.088 127.158 80.070 Knoglebrud 119 116-3 1.363.703 1.369.383 5.680 Nedre luftvejssygdom 165 204 39 1.913.375 2.449.915 536.540 Sociale og plejemæssige forhold 2 0-2 3.511 - -3.511 Tarminfektion 13 9-4 66.646 48.456-18.190 Tryksår 4 1-3 46.791 12.886-33.905 Væskemangel 34 39 5 265.248 325.537 60.289 Hovedtotal 385 422 37 3.987.258 4.582.896 595.638 Fokusanalyse Kræftområdet Analysen af aktiviteten blandt de ældre aldersgrupper viste, at der ses en stigning i antallet af borgere som modtager behandling for cancerdiagnoser end tidligere. Implementeringen af pakkeforløb og nye behandlingsmetoder på dette område bidrager til stigningen i Furesø Kommunes udgifter til Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Det er tidligere blevet afdækket, at brystkræft, lungekræft og prostatakræft er blandt de hyppigt forekommende kræftdiagnoser blandt Furesø Kommunes borgere. I de følgende afsnit vil udviklingen på disse tre områder i Furesø Kommune og de øvrige kommuner i Region Hovedstaden blive gennemgået. Brystkræft Fra 2012 til 2013 er udgifterne til ambulant behandling og indlæggelser med brystkræft i Furesø Kommune steget med 0,2 mio. kr. svarende til en stigning på 6 pct. Den totale udgiftsstigning for hele Region Hovedstaden i samme periode udgør 5,1 mio. kr. svarende til en vækst på 4 pct.. Ser man på den enkelte kommune er udviklingen stærkt varierende, hvor nogle kommuner oplever markante fald i udgiften, mens andre kommuner oplever en stigning. Figur 20: Brystkræft, procentvis ændring i kommunal medfinansiering 2012-2013 (faste priser). (Kilde: esundhed) Side 20 af 24

60% 50% 48% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% 6% Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København -22% Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region hovedstaden total Kommunernes størrelse og de høje omkostninger pr. behandlingsforløb betyder, at der kun skal ske begrænsede udsving i aktiviteten for at påvirke udgiftsniveauet mærkbart. Ser man på antallet af behandlingsforløb med brystkræft i Furesø Kommune steg det med én patient fra 2012 til 2013 3. Figur 21: Brystkræft, udgifter pr. forløb 2012 og 2013 (faste priser) (Kilde: esundhed) 3 Alle patienter som diagnosticeres med brystkræft modtager et kræftpakke-forløb. Sundhedsstyrelsen har fastlagt retningslinjer for behandlingsforløbet, hvori der indgår både ambulant behandling og indlæggelse. Retningslinjerne er beskrevet i en publikation som kan hentes på følgende link: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/06juni/kraeftpkforl/brystkraeft3udg.pdf Side 21 af 24

500.000 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region H 2012 2013 Variationen afspejler forskelle i tilrettelæggelsen af den enkelte patients behandlingsforløb, hvor der på baggrund af en lægefaglig vurdering bliver ydet en differentieret behandling 4. De nationale kræftplaner med fokus på screening, tidlig opsporing af sygdom, systematik og accellererende forløb, synes at have en udgiftsgenerende effekt, da flere borgere diagnosticeres hurtigere, kræftplanerne begrænser den gennemsnitlige behandlingstid samt derved kan medvirke til en aktivitetsstigning. Lungekræft Fra 2012 til 2013 er udgifterne til ambulant behandling og indlæggelser med lungekræft i Furesø Kommune steget med 0,1 mio. kr. (faste priser) svarende til en stigning på 10 pct. Ser man på udviklingen i hele Region Hovedstaden i samme periode er udgifterne faldet med 2,3 mio. kr. svarende til et fald på 4 pct. Figur 22: Lungekræft, procentvis ændring i kommunal medfinansiering 2012-2013 (Kilde: esundhed) 4 Sundhedsstyrelsens har beskrevet retningslinjer for kræftforløb, hvor der er mulighed for at træffe et lægefagligt skøn baseret på kræfttype, aggressivitet, patientens helbred, m.m. Side 22 af 24

50% 40% 30% 20% 10% 10% 17% 0% -10% -20% -30% -40% Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre -18% Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region hovedstaden total Prostatakræft Fra 2012 til 2013 er udgifterne til ambulant behandling og indlæggelser med prostatakræft i Furesø Kommune faldet med 0,2 mio. kr. svarende til en reduktion på 14 pct. Ser man på udviklingen i hele Region Hovedstaden i samme periode er udgifterne faldet med 2,5 mio. kr. svarende til en reduktion på 5 pct. Figur 23: Prostatakræft, procentvis ændring i kommunal medfinansiering 2012-2013 (Kilde: esundhed) 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund -14% 5% Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København -18% Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region hovedstaden total -40% Side 23 af 24

Ser man på antallet af forløb med prostatakræft i Furesø Kommune var der 10 forløb i både 2012 og 2013. Faldet i udgifter må derfor henhøre til en reduktion i behandlingsudgifterne pr. forløb, hvilket er i kontrast til udviklingen på lungekræftområdet. Side 24 af 24