Sunde mad og spisevaner



Relaterede dokumenter
Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

Forslag til dagens måltider

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Patientvejledning. Kostplan kcal

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Diætiske retningslinjer

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Hvor meget energi har jeg brug for?

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Patientvejledning. Kostplan kcal

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Vejledning til skolemad

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Kød i voksnes måltider

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Stenalderkost: Så sundt er det for os

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

God mad til Bornholmske børn

Gode råd til en sundere hverdag

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

Tallerken-modellen til dig der træner meget

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben)

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. - fordi sund mad gør en forskel!

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

En guide til gode saltvaner

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

KOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST!

Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre

Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

Kære forældre. Madpakker

Ved 14 tiden spiser vi frugt og brød. Vi har en frugtordning, som forældrene mod betaling kan tilslutte sig.

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Inspiration til madpakken

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Kost og motion - Sundhed

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Lav delmål, og beløn dig selv, når du når det. Brug gerne vægttabskurven på hjemmesiden.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

4 5 6 om dagen Tips Elevopgaver til Frugt og grønt... 14

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Sundhed i børnehøjde.

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Du er hvad du spiser! Et oplæg om sund mad og hvordan vi skal vejlede patienter. Det handler om kun om hvad, men også hvordan vi siger det.

Transkript:

Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1

Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre og andre stoffer, der forebygger sygdom Optager pladsen fra mindre sunde madvarer, slik og kager Forebygger overvægt (og kan hjælpe til vægttab) som forværre tilstanden ved lænde -ryg problemer Gør det lettere at undgå at spise mere end man har behov for og tager pladsen for andre mere usunde fødevarer 2

De 10 kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand 3

Spis gerne efter madpyramiden Hver dag enkelte gange om dagen Hver dag Flere gange om dagen Hver dag Hvert måltid 4

Maden i praksis Spis mindre fedt (alt slags fedt) Spis umættet fedt i stedet for mættet fedt Spis mere fisk (350 g om ugen) Spis mere frugt og grønt (600 g om dagen) Spis fuldkornsbrød Spis kartofler, ris og pasta -også fuldkornstyper ligesom brødet Brug mindre salt Spis færre fødevarer med tilsat sukker 5

Spis mindre fedt Undlad eller skrab fedtstoffet på brødet Brug evt. Minarine / becel på brødet Undlad paneringer (dyb evt. i Grahams -eller fuldkornsrugmel) Tag fisk/kød af panden, når det er færdigstegt, og smid stegefedtet ud efter stegning Skær kødets fedtkant væk og smid den ud Skær ned på mængden affedt når du laver mad (2 spiseskefulde olie dækker hele dit daglige behov) 6

Så meget fedt bliver det til på en uge 7

Du kan skære ned på det skjulte fedt ved at... vælge magert kød og pålæg (højst 10 g fedt pr. 100 g) vælge magre oste (højst 17 g fedt pr. 100 g / 30+) vælge magre mælkeprodukter (højst 0,5 g fedt pr. 100g) vælge magre færdigretter med lavt fedtindhold (højst 5 g fedt pr. 100 g) vælge magre dressinger, saucer og pålægssalater (højst 5 g fedt pr. 100 g) undlade chokolade, kage, flødeis, kiks og chips til daglig (spises kun ved særlige lejligheder) 8

Vælg magre sovse og færdigretter max 5% fedt 9

Fedt i kød Kød indeholder meget mættet fedt. Vælg derfor det magre kød (kylling, fisk, kalkun) eller kødløs dag 3-4 gange om ugen, og magre udskæringer eller hakket kød de resterende dage. Tips: Vælg kød og pålæg med højest 10 % fedt Skær det syn lige fedt af kødet Vælg fisk i stedet for kød og pålæg 10

Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold 11

Fedt i mejeriprodukter Mejeriprodukter indeholder primært mættet fedt. Vælg derfor de fedtfattige produkter: Vælg mælkeprodukter med højest 0,7 g fedt pr. loog. fx. Skummet -, mini-eller kærnemælk, samt yoghurt eller A38 Vælg ost med højest 17g fedt pr. loog (30+) og spis mindre Vælg fedtfattige surmælksprodukter til madlavningen Fx. skummetmælksyoghurt, græsk yoghurt 0,2 %, Skyr og Fromage frais 12

Vælg fedtfattige mejeriprodukter 13

Skift det mættede fedt ud med umættede fedt Fedt inddeles i mættet og umættet fedt. Det mættede fedt er hårdt i køleskabet og det umættede fedt er blødt eller flydende. Spis mindst af det mættede og mest af det umættede. Den optimale fedtfordeling er: For voksne og børn over 2 år bør højst 30% af det samlede energiindtag komme fra fedt. Højst 10 energiprocent bør komme fra mættede fedtsyrer. Højst 10-15 energiprocent bør komme fra enkeltumættede fedtsyrer. Højst 5-10 energiprocent bør komme fra flerumættede fedtsyrer. 14

Spis mere fisk 15

Spis mere frugt og grønt Hvor meget er 6 om dagen Eksempler på 6 stk frugt og grønt om dagen Æble 100 g Appelsin 100 g Banan 100 g Gulerod 50 g Stegt pastinak og peberfrugt 200 g Spidskål 50 g 16

Hvordan får jeg 600 g grønt og frugt om dagen? Fordel de 600 g over hele dagen. Brug grøntsager i gryderetter, saucer, pastaretter, bagværk, supper. (blendet, revet eller hakket i større eller mindre stykker) Forbered gnavegrønt så det er nemt og hurtigt at gribe på farten. Udskær frugt og grønt og server i mundrette og indbydende stykker, brug som pålæg på rugbrødsmaden. Brug frugt som dessert eller mellemmåltid. 17

Spis mere fuldkornsbrød, - pasta og ris samt kartofler Fuldkornsprodukter indeholder mange flere vitaminer, mineraler og kostfibre, end de mere raffinerede udgaver (f.eks. Hvidt brød, hvide ris og alm. Pasta) Vitaminer og mineraler har vi brug for, for at holde os friske og raske Kostfibre (skaldelene fra kornet) bidrager bl.a. til: en normal mave- og tarmfunktion mætter godt og hjælper derved til at forebygge overvægt hjælper til at stabilisere blodsukkeret. 18

Hvad er fuldkorn? 19

Spar på saltet Det anbefales at man indtager max 4-5 g salt dagligt (det svarer til ca. l tsk. Fuld salt) Pas på det skjulte salt! For meget salt kan give: Forhøjet blodtryk Hjertekarsygdomme og blodpropper Mavekræft Knogleskørhed og nyresten 20

Når du handler ind Max. Fedtindhold pr. 100 g Kød og pålæg højst 10 g fedt Mælk og mælkeprodukter højst 0,7 g fedt Ost højst 17 g fedt/30+ Dressinger, sovse, færdigretter højst 5 g fedt Kartoffelprodukter højst 5 g fedt Fedtstof til brød højst 40 g fedt Fedtstof til madlavning: Vælg flydende fedtstof / rapsolie 21

Kig efter fuldkorns og nøglehulsmærket 22

Portionsstørrelser Fordeling (Y tallerken) Anbefalinger i y-tallerknen lyder: grøntsagerne fylder 2/5 dele, kartofler, ris, pasta eller brød fylder 2/5 dele, men kød eller fisk fylder 1/5 dele. 23

Måltidsmønster Spis 3 større måltider om dagen (eks. morgenmad, frokost og aftensmad) Spis 2-3 mellemmåltider om dagen (formiddag, eftermiddag og evt. mindst l time inden sengetid) 24

Når du sammensætter dit måltid Det er vigtigt at få den rette fordeling mellem kød (protein), brød/pasta/kartofler mm. (kulhydrat) og grønt. Hvis du gerne vil tabe dig, bør halvdelen af alle dine måltider bestå af grønt eller frugt! Spis altidfrugt eller grønt til dine måltider, lige meget om du vil tabe dig eller holde din vægt. 25

Morgenmad 1400kj. (330 kcal.) 26

Gode valg Havregryn med rosiner, lidt sukker eller frisk eller tørret frugt og skummet eller minimælk Havregrød med frisk eller tørret frugt, rosiner, kane eller lidt sukker Yoghurt naturel med frisk/tørret frugt og sukkerfri mysli, havrefras, rugfras, havregryn m.m. Rugfras eller minifras med skummet mælk eller minimælk og frisk eller tørret frugt (uden sukker) Groft brød uden smør, med fedtfattigt kødpålæg eller ost pyntet med agurk, peberfrugt, tomat m.m. Rugbrød uden smør, med fedtfattigt kødpålæg eller ost pyntet med agurk, peberfrugt, tomat m.m. 27

Frokost 1800 kj. (430 kcal.) 28

Aftensmad 1800 kj. (430 kcal.) 29

Mellemmåltider 500 kj. (120 kcal.) 30

Gode valg til mellemmåltider Groft knækbrød Groft franskbrød Rugbrød Havregryn Magert pålæg/ost Frugt Grøntsager Yoghurt uden tilsat sukker Mysli uden tilsat sukker Til den søde tand: Honning Marmelade Mørk pålægschokolade Tørret frugt/nødder 31

Mad som behandling?? Der findes i dag ingen beviser for at maden kan kurere muskel- og skeletlidelser... MEN... Sund og varieret mad kan give velvære, og den rette mad i den rette mængde har vist at kunne forbedre symptomer og forsinke forværringen af forskellige muskel-og skeletlidelser. 32

Dig og vægten Generelt for muskel -og skeletlidelser er, at det er uhensigtsmæssigt at være overvægtig. Men du bør heller ikke være undervægtig. Idealvægten varierer fra person til person, men som hovedregel bør dit BMI ikke ligge under 18,5 eller over 25. BMI, eller Body Mass Index fortæller noget om din vægt i forhold til din højde 33

BMI Du kan regne dit BMI ud ved at dividere din vægt med din højde i meter, i anden, dvs. (højde i meter X højde i meter) På hjemmesiden: www.motion-online.dk kan du teste dit BMI og samtidig tage højde for kropsbygning. 34

Hvis du vil vide mere... www.ernaeringsenheden.dk (kogebøger) www.gigtforeningen.dk www.altomkost.dk www.motion-online.dk www.rygestop.dk Nyttig viden 35