Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene i øjeblikket en mindre gunstig udvikling. Bedringen i verdensøkonomien styrker også de danske eksportmuligheder, hvilket vil understøtte forventningen om, at væksten vil tage til i Danmark. Navnlig hvis husholdningernes forbrug og virksomhedernes investeringer øges. Den 16. juni 16 Sagsnr. S-11-319 Dok.nr. D-16-12744 bv/mab Det danske arbejdsmarked er allerede i bedring. Arbejdsløsheden falder, og siden starten af 15 er godt 4. flere kommet i arbejde. I de kommende år forventes en fortsat gunstig udvikling i dansk økonomi. Det betyder, at virksomhedernes afsætningsmuligheder øges, at væksten tager til og, at beskæftigelsen vil stige yderligere. De gode takter for dansk økonomi og den øgede efterspørgsel på arbejdskraft medfører også, at der er plads til større lønstigninger end, vi har set siden krisen satte ind i slutningen af 8. Dog er opsvinget ikke selvbærende endnu, og er omgærdet af betydelig usikkerhed. Det blev blandt andet afspejlet af en relativ lav vækst i 15 samtidig med, at beskæftigelsen steg pænt. I det følgende præsenteres først forventningerne til lønudviklingen i de kommende år. Dernæst ses på den økonomiske baggrund. Det vil sige den aktuelle konjunktursituation og konjunkturprognoserne for de kommende år.
Privat lønudvikling frem mod 17 I takt med, at konjunkturerne bedres og væksten tager til, styrkes virksomhedernes afsætningsmuligheder også. Dette forbedrer også virksomhedernes vilkår, hvorfor de vil ansætte flere. Side 2 af 8 Den øgede vækst og efterspørgsel på arbejdskraft fører til en forventning om, at lønstigningstakten vil blive på 2 pct. eller mere i både 16 og 17. Dette er mere, end set siden krisen satte ind i slutningen af 8, jf. tabel 1. Tabel 1. Lønskøn 16-17 fra forskellige institutioner DØRS NB FM LO --- pct. vis stigning --- 16 17 16 17 16 17 16 17 Nominelløn 2, 2,3 2,2 2,5 2,1 2,5 2,3 2,5 Inflation,6 1,6,3 1,5,6 1,5,5 1,3 Realløn 1,4,7 1,9 1, 1,5 1, 1,8 1,2 Kilde: DØRS: Dansk Økonomi, forår 16 (De Økonomiske Råd, maj 16), NB: Kvartalsoversigt 1.kvt. (Nationalbanken, juni 16), FM: Økonomisk Redegørelse (Finansministeriet, maj 16), LO: Øje på beskæftigelse (LO, maj 16) Det forventes også, at inflationen tager til i takt med, at den økonomiske aktivitet øges. Således forventes, at inflationen vil stige fra det meget lave niveau, vi ser i dag. Dog skønnes, at inflationen både i 16 og 17 vil ligge et stykke under 2 pct. Dermed peger løn- og inflationsprognoserne på, at der er udsigt til reallønsstigninger i de kommende år. I 16 forventes reallønsstigninger på omkring 1½ pct., hvilket ligger tæt på den generelle produktivitetsudvikling (ca. 1½ pct. om året). I 17 vil reallønsstigningerne ligge omkring 1 pct. Det er noget lavere end den generelle produktivitetsudvikling. Det afspejler, at virksomhederne øger deres profitmargin, og derved øges virksomhedernes overskud yderligere. De gode udsigter vil også smitte af på det akademiske arbejdsmarked. Traditionelt har akademikere oplevet en lønstigningstakt, der er ca. ¼ - ¾ pct. point højere end resten af det private arbejdsmarked. 1 Realiseres de skønnede lønstigningstakter, vil det næppe udfordre virksomhedernes konkurrenceevne og derved deres indtjeningsmuligheder. Det betyder også, at konkurrenceevnen i forhold til udlandet i værste fald vil være uændret. Det er vanskeligt at spå om fremtiden. Det er det i høj grad også for de makroøkonomiske prognosemagere. Derfor er lønprognoserne omgærdet af betydelig usikkerhed, og generelt har der været en tendens til at prognosemagernes skøn overvurderer lønudviklingen i prognoseperio- 1 Et tilsvarende billede findes i DA s strukturstatistik, når der skelnes mellem funktionærer og arbejdere (timelønnede). Her er forskellen dog lidt mindre.
Pct. Pct. den. Det gælder navnlig efter, at krisen satte ind i slutningen af 8, jf. figur 1. Side 3 af 8 Figur 1. Usikre lønskøn har overvurderet lønudviklingen 5, 5, 4,5 4, 3,5 3, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 2,5 2, 1,5 1,,5, 5 6 7 8 9 11 12 13 14 15 Lønskøn Realiseret lønudvikling Anm.: Sammenligner skøn for den private lønudvikling med den realiserede lønudvikling. Skønnene er hentet fra december udgaven af Økonomisk Redegørelse året før. Kilde: Diverse udgaver af Økonomiske Redegørelser, Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet Baggrund: Verdensøkonomien og dansk økonomi i bedring Efter den langstrakte finans- og gældskrise er både verdensøkonomien og dansk økonomi nu i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig den amerikanske og europæiske økonomi, som er i bedring, mens BRIKlandene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) oplever en noget svagere udvikling end i de foregående år. I Kina og Indien er væksten aftaget, mens både den russiske og brasilianske økonomi er i krise. Således er verdensøkonomien omgærdet af usikkerhed. I USA og EU har opsvinget endnu ikke bidt sig fast, og er blevet selvbærende. Dertil kommer, at den økonomiske udvikling i de såkaldte BRIK-lande i øjeblikket er en ikke uvæsentlig joker for de globale konjunkturer. Generelt er billedet dog en tiltagende vækst i verdensøkonomien, navnlig i de lande, som danske virksomheder handler mest med, hvorfor danske virksomheders eksportmuligheder alt andet lige forventes forbedret i de kommende år, jf. figur 2.,
7M1 7M5 7M9 8M1 8M5 8M9 9M1 9M5 9M9 M1 M5 M9 11M1 11M5 11M9 12M1 12M5 12M9 13M1 13M5 13M9 14M1 14M5 14M9 15M1 15M5 15M9 16M1 mia. kr. mia. kr. Figur 2. Fremgang i Verdensøkonomien Side 4 af 8 Kilde: OECD Den tiltagende vækst blandt de danske samhandelspartnere betyder alt andet lige, at danske eksportvirksomheders afsætningsmuligheder er blevet bedre. I øjeblikket er den danske eksport tilbage på niveauet fra før krisen, om end udviklingen er gået i stå de seneste måneder. Den seneste udvikling understreger, at der fortsat er usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien, jf. figur 3. Figur 3. Udvikling i eksport og import 6 6 5 5 4 4 3 3 Kilde: Danmarks Statistik Eksport Import Fra arbejdsgiverside (læs: DA, Dansk Erhverv og Dansk industri) hævdes, at lønkonkurrenceevnen igen er under pres, hvilket de ser den svage eksportudvikling det seneste halvår som tegn på. Her skal man holde sig for øje, at lønkonkurrenceevnen, siden krisen satte ind, er blevet genoprettet. Og ja, så kan man jo begynde at skimte overenskomstforhandlingerne i 17.
7M1 7M6 7M11 8M4 8M9 9M2 9M7 9M12 M5 M 11M3 11M8 12M1 12M6 12M11 13M4 13M9 14M2 14M7 14M12 15M5 15M jan-7 jun-7 nov-7 apr-8 sep-8 feb-9 jul-9 dec-9 maj- okt- mar-11 aug-11 jan-12 jun-12 nov-12 apr-13 sep-13 feb-14 jul-14 dec-14 maj-15 okt-15 7M1 7M4 7M7 7M 8M1 8M4 8M7 8M 9M1 9M4 9M7 9M M1 M4 M7 M 11M1 11M4 11M7 11M 12M1 12M4 12M7 12M 13M1 13M4 13M7 13M 14M1 14M4 14M7 14M 15M1 15M4 15M7 15M 16M1 16M4 Indeks, 5 = Indeks, 5= Grundlæggende er billedet, at dansk økonomi er i bedring. De forbedrede eksportmuligheder betyder også, at virksomhedernes produktion er taget til gennem 15 og 16, jf. figur 4. Side 5 af 8 Figur 4. Stigende industriproduktion 13 13 1 1 1 1 9 9 8 8 7 7 Kilde: Danmarks Statistik Om end dansk økonomi kun voksede med ca. 1 pct. i 15, så peger de forbedrede eksportmuligheder og den stigende industriproduktion på en økonomi i bedring. Til trods for den lave vækst i 15 steg beskæftigelsen og arbejdsløsheden faldt. Og, denne udvikling er fortsat ind i 16, jf. figur 5a. Figur 5a. Flere i arbejde 295 29 285 28 275 27 265 26 255 Figur 5b. Færre arbejdsløse 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 Gns. bruttoledighed for akademikere Gns. bruttoledighed for alle Anm.: Figur 5a viser udviklingen i beskæftigelsen sæsonkorrigeret. Figur 5b viser udviklingen i arbejdsløsheden sæsonkorrigeret, både for akademikere og generelt på arbejdsmarkedet. Akademikerledigheden vedrører kun akademikere tilmeldt en akademisk a-kasse. Kilde: Danmarks Statistik og Akademikernes ledighedsstatistik Det er den private beskæftigelse, som er vokset i denne periode, mens den offentlige beskæftigelse, navnlig i kommunerne, fortsat er faldet. Det sidste kan tilskrives et mindreforbrug i kommunerne blandt andet som følge af budgetlovens udgiftslofter og sanktioner. Gennem krisen har akademikere når vi ser på medlemmer af de akademiske a-kasser oplevet en væsentligt lavere arbejdsløshed end resten af arbejdsmarkedet. Det ser dog ud til, at den generelle arbejdsløs-
7M1 7M5 7M9 8M1 8M5 8M9 9M1 9M5 9M9 M1 M5 M9 11M1 11M5 11M9 12M1 12M5 12M9 13M1 13M5 13M9 14M1 14M5 14M9 15M1 15M5 15M9 16M1 16M5 7M1 7M5 7M9 8M1 8M5 8M9 9M1 9M5 9M9 M1 M5 M9 11M1 11M5 11M9 12M1 12M5 12M9 13M1 13M5 13M9 14M1 14M5 14M9 15M1 15M5 15M9 16M1 16M5 hed er faldet hurtigere end arbejdsløsheden blandt akademikere, jf. figur 5b. Side 6 af 8 Den vækstløse stigning i beskæftigelsen giver dog grund til bekymring. Dels afspejler det, at der ikke er tale om et selvbærende opsving endnu og, at den økonomiske udvikling fortsat er usikker. Dels afspejler det en forholdsvis lav produktivitetsudvikling blandt de privatansatte. Det kan være et væsentligt arbejdsgiverargument for yderligere løntilbageholdenhed ved de kommende lønforhandlinger. Stigende optimisme blandt forbrugere og virksomheder Den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet og forventningen om bedre konjunkturer i fremtiden er en væsentlig årsag til, at forbrugertilliden gennem det meste af 15 har ligget meget højt, om end den aftog i sidste halvdel af 15, så ligger forbrugertilliden fortsat ret højt, jf. figur 6a. Figur 6a. Relativ høj forbrugertillid Figur 6b. Stigende optimisme i erhvervslivet 3 3 15 15 5 5 - - - - -5-5 -3-3 - - -4-4 -15 - -15 - Anm.: Figuren viser det sammensatte konjunkturbarometer for industrien og byggeriet, hvilket er et udtryk for disse sektorers forventninger til fremtiden. Kilde: Danmarks Statistik Dertil kommer, at erhvervslivet her repræsenteret ved industrien og byggeriet er mere optimistiske omkring fremtiden. Og siden udgangen af 14 er deres tillid til fremtiden blevet bedre, hvilket også giver grobund for optimisme, jf. figur 6b. Således tegner både den seneste udvikling i dansk økonomi, og forventningerne til fremtiden et billede af en økonomi i bedring. Det betyder også, at virksomhederne i de kommende år må stå i en bedre økonomisk situation end siden krisen satte ind i slutningen af 8. Prognoser for dansk økonomi i 16 og 17 De makroøkonomiske prognoser for dansk økonomi forventer også bedring for dansk økonomi. Prognosemagerne skønner, at væksten tiltager yderligere gennem 16, men alligevel vil væksten kun være lige over 1 pct. i 16. Det skyldes, at væksten i sidste halvår af 15 var forholdsvis lav, hvilket fører til et betydeligt underhæng ved indgangen til 16. Dette underhæng betyder, at væksten på årsbasis bliver forholdsvis lav, om end væksten tager til gennem hele 16. I 17 forventes, at væksten tager yderligere til, og de fleste prognosemagere skønner en vækst i omegnen af 2 pct., jf. bilag 1. -5-6 Industriens konjunkturbarometer Byggeriets konjunkturbarometer -5-6
Den gunstige udvikling tilskrives dels, at den indenlandske efterspørgsel tager til, og dels at nettoeksporten øges. Stigningen i den indenlandske aktivitet skyldes flere forhold. For det første, at virksomhedernes øgede optimisme og forbedrede afsætningsmuligheder også øger erhvervsinvesteringerne. For det andet ventes yderligere bedring på boligmarkedet. For det tredje forbedrer den øgede aktivitet også forbrugernes økonomiske situation, hvor det private forbrug også tager til. Side 7 af 8 Den øgede aktivitet betyder også, at beskæftigelsen øges. De fleste prognosemagere skønner, at beskæftigelsen samlet stiger med 5.- 6. nye job i 16 og 17. Dette afspejler, at efterspørgslen på arbejdskraft tager til. Den øgede beskæftigelse realiseres gennem en faldende arbejdsløshed, men også gennem en øget arbejdsstyrke. Den større arbejdsstyrke tilskrives de arbejdsudbudsreformer, der er blevet gennemført, navnlig tilbagetrækningsreformen fra 11. I bilag 1 er gengivet en oversigt over forskellige institutioners prognoser for dansk økonomi i 16 og 17.
Bilag 1: Prognoser for dansk økonomi Side 8 af 8 Realvækst, pct. FM DØRS LO DI DB NB 16 1,5 2, 1,9 1,6 1,6 1,8 Privat forbrug 17 1,7 2,3 2,3 2,2 2,2 1,8 16 1, 1,1,9,9,4 1, Offentligt forbrug 17,,4,,2,4, 16-3,7-3,8-3,5-4, -3,3-1,9 Offentlige investeringer 17,2 1,1-2,7, -4,4-1,3 16 2,,6,3,1 -,2 2,1 Boliginvesteringer 17 6, 3,1 4,2 4,1 3,9 3, 16 4, 2,8 3, 4,4 2,6 2,3 Erhvervsinvesteringer 17 5,6 4,7 4,4 5,6 3,2 3,7 -,1 16,1,2, -,2,2 Lagerændringer, (pct. Af BNP) 17,,,,, 16 1,5 -,5,1,3,4, Eksport af varer og tjenester 17 4,4 2,8 3,9 3,3 3,6 3,1 16 2,5,7 1, 1,3 1,1 1,4 Import af varer og tjenester 17 4,6 3,1 3,7 3,9 3,8 3,9 16,9 1,1,9,9,9 1, BNP 17 1,1 2, 2,1 1,8 1,7 1,6 16 - - - 3,,9 Faste bruttoinvesteringer 17 - - - 4,4 1,9 Niveau, pct. Af BNP 16-2, -2,1-2,2 - -2,8 Faktisk offentlig saldo 17-1,8-2, -1,8-2, 16 -,4 -,1 - - - Strukturel offentlig saldo 17 -,4 -,3 - - - 16 7,5-6,3 6,1 6,6 Betalingsbalancen Niveau, personer Bruttoledighed (årsgennemsnit) Beskæftigelse (Ekskl. Orlov) 17 7,6-6,6 5,7 7, 16 112 115-116 114 112 17 7 113-118 9 3 16 2823 2832 2823-2821 2832 17 2848 2864 2842-2848 2855 16 2928 - - - - Arbejdsstyrke, i alt 17 2949 - - - -