Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked OECD opjusterer de kortsigtede vækstudsigter for G Negative forventninger til den økonomiske udvikling i ud af hovederhverv Svagt fald i langtidsledigheden i februar Dansk inflation lidt lavere end EU-gennemsnittet Ugens tema: Stigning i bruttoledigheden på. Ledigheden steg med. personer i februar. I februar steg bruttoledigheden med godt. personer, når der korrigeres for sæsonudsving. Stigningen kommer efter en periode med stort set uændret ledighed. Bruttoledigheden var i februar på. personer svarende til, procent af arbejdsstyrken. Fra januar til februar steg bruttoledigheden med, procentpoint. Stigning i nettoledigheden. Den stigende bruttoledighed fra januar til februar dækker over, at nettoledigheden steg med. personer og antallet af aktiverede faldt med. personer. Nettoledigheden er nu på., og antallet af aktiverede er på. personer, jf. figur. Figur. Ledigheden steg i februar. Ledighed Aktivering Personer..... jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan Anm.: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret, januar til februar. Kilde: Danmarks Statistik. Personer

2 Størst stigning blandt de -9-årige. Fra januar til februar steg bruttoledigheden for samtlige aldersgrupper under år, mens ledigheden for personer over år var uændret. Med en stigning på, procentpoint steg ledigheden mest for de -9- årige. De -9-årige har med en bruttoledighedsprocent på 9, fortsat den højeste ledighed. Ugens analyse: Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Torsdag d.. marts indgik regeringen en ny energiaftale med alle partier i Folketinget, undtagen Liberal Alliance. Energiaftalen skal sætte gang i den grønne vækst og beskæftigelse. Vindenergi skal udgøre halvdelen af det samlede elforbrug i. Aftalen fører til investeringer på mellem 9- mia. Energiaftalen indebærer bl.a. at energiforbruget i skal reduceres med ca. pct. i forhold til, samt at vindenergiens andel af elforbruget skal fordobles, så det udgør halvdelen af det samlede elforbrug i. Aftalen fører til investeringer på mellem 9- mia. kr. i vindmøller og andre energieffektiviserende tiltag fra til. Disse investeringer styrker isoleret set vækst og beskæftigelse i erhverv, der beskæftiger sig med energiteknologi og vedvarende energi. Derudover vil der komme positive bidrag til beskæftigelsen fra de investeringer, som husholdningerne m.fl. vil skulle foretage for at opnå de forudsatte energibesparelser. Som følge af aftalen skønnes det, at beskæftigelsen samlet set påvirkes positivt. Stigningen estimeres til at udgøre personer allerede i,. personer i og mellem. og. fra -, jf. figur. Energiaftalen skaber beskæftigelse. Aftalen strækker sig fra til, men aftalens parter har forpligtet sig til inden udgangen af at optage drøftelser om konkrete supplerende initiativer for perioden efter. Figur. Energiaftalen skaber beskæftigelse 9 9. pers.. pers. Anm.: Udover den modelberegnede fortrængning fra blandt andet svækket konkurrenceevne er der beregningsteknisk antaget en fortrængning af energiinvesteringer på pct. For energibesparelserne antages det, at pct. af investeringerne også ville være foretaget i et forløb uden nye tiltag. Beregningerne er som udgangspunkt baseret på en middelværdi af det fra energistyrelsen opgjorte investeringsinterval. Kilde: Finansministeriet.

3 Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for Nationalbanken forventer en svag dansk økonomisk vækst frem mod. Det fremgår af Nationalbankens kvartalsoversigt for. kvartal. I forhold til. kvartal har Nationalbanken opjusteret vækstskønnet for med, procentpoint. Skønnet for er uændret. Dansk økonomi ventes at vokse med, pct. i og, pct. i. Svagt stigende beskæftigelse frem til Forventning om svagt fald i det offentlige underskud. Bruttonationalproduktet (BNP) steg i med, procent og forventes at stige gradvist til en vækstrate på, procent i, jf. tabel. Den øgede økonomiske aktivitet i skyldes overvejende et højere eksportniveau. Beskæftigelsen faldt i til knap.. personer, men ventes samlet at stige med ca.. personer over hele perioden -. I var bruttoledigheden på. personer, og den ventes at falde med knap. personer i prognoseperioden. Udviklingen i beskæftigelsen og bruttoledigheden indikerer, at Nationalbanken forventer en gradvist øget arbejdsstyrke frem mod. I udgjorde det offentlige underskud, procent af BNP, og underskuddet forventes at stige til, procent i år, hvilket er en opjustering på, pct. Stigningen skyldes engangsudbetalingen af efterlønsbidrag samt et fald i det forventede provenu fra pensionsafkastskatten. I og ventes underskuddet at være under, pct., hvilket er grænsen for tilladte underskud i EU s finanspagt. Tabel. Prognose for Dansk økonomi - BNP (realvækst i pct.),,,, Beskæftigelse (. personer)..., Ledighed, brutto (. personer) 9 Ledighed, netto (. personer) 9 9 Offentlig saldo, pct. af BNP -, -, -, -, Kilde: Nationalbanken Gennemsnitlig stigning i timeproduktiviteten på, procent. Nationalbanken har også gennemgået udviklingen i timeproduktiviteten, der udtrykker hvor meget værdi, der i gennemsnit skabes per arbejdstime. Fra 9 til steg timeproduktiviteten i gennemsnitligt med, procent om året. Udviklingen i den danske timeproduktivitet har dog været svag fra 99 og frem. I årene 9-99 var den gennemsnitlige årlige vækstrate på, procent, mens den fra 99- kun var på, procent. Internationalt: OECD opjusterer de kortsigtede vækstudsigter for G I en ny økonomisk prognose fra OECD opjusteres de kortsigtede forventninger til væksten i G-landene i forhold til den tidligere prognose i Economic Outlook fra november. Det forventes nu, at den samlede økonomiske vækst for landene i G vil være på,9 pct. i både. og. kvartal. Udsigt til højere vækst i USA i. halvår. Fortsat svage vækst- OECD har især opjusteret forventningerne til den kortsigtede vækst i USA. Ifølge OECD s prognose vil den økonomiske vækst i USA være,9 pct. i. kvartal og, pct. i. kvartal, jf. figur. Hovedårsagen til opjusteringen er især de stigende aktiekurser, øget beskæftigelse og forbedrede forbrugertillid. Den japanske og canadiske økonomi ventes at vokse med hhv., pct. og

4 udsigter for eurolandene., i. kvartal, hvilket er markant mere end vækstprognoserne for de tre store økonomier i Eurozonen. Økonomierne i Tyskland, Frankrig og Italien forventes således samlet at skrumpe med, pct. i. kvartal. Den britiske økonomi ventes ligeledes at opleve nedgang i. kvartal, efterfulgt af mindre fremgang i. kvartal. Bag de svage vækstudsigter for eurolandene i. halvår ligger en forventning om fortsat svag forbrugertillid, stram gældspolitik og stigende arbejdsløshed. Stadig stor usikkerhed om de kortsigtede vækstprognoser Ligesom ved offentliggørelsen af prognoserne for verdensøkonomien i Economic Outlook påpeger OECD, at der stadig hersker stor usikkerhed omkring vækstskønnene. Dog vurderes det, at usikkerheden er lavere nu end ved sidste prognose, hvilket bl.a. skyldes mere sikkerhed omkring den økonomiske udvikling i Eurozonen. Figur. Vækstprognose for G-landene for. halvår.kvt..kvt USA Canada Tyskland Japan Frankrig Storbritannien Kilde: What is the economic outlook for OECD-countries? An interim assessment, OECD, marts. *** Konjunktur og Arbejdsmarked holder påskeferie og udkommer igen mandag d.. april. Italien G -

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,. kvt. Handelsbalance (mio. kr.). jan- Inflation, feb- Årlig lønstigningstakt ),. kvt. Antal ledige. feb- Ledighedsprocent, feb- Beskæftigelse ).. kvt. * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. ) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri mar- - Bygge og anlæg - mar- - Servicesektoren - mar- - Detailhandlen* mar- -- faktiske tal -- Varslede fyringer. feb- *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige. feb- - Dagpengemodtagere 9. feb- - Kontanthjælpsmodtagere 9. feb- Aktiverede. feb- - Dagpengemodtagere 9. feb- - Kontanthjælpsmodtagere. feb- Bruttoledighed. feb- -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 9. feb- Revalidering. feb- Forrevalidering. feb- Sygedagpenge. jan- Ledighedsydelse. feb- Fleksjob. feb- Førtidspension. feb- Efterløn ). feb- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. ) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. Negative forventninger til den økonomiske udvikling i ud af hovederhverv Nettotal maj- jun- jul- aug- sep- okt- Industri Byggeriet nov- dec- jan- Service feb- mar- Anm.: Sammensat konjunkturbarometer for byggeri og anlæg, industrien samt serviceerhvervene, sæsonkorrigeret, maj marts. Da der ikke foreligger sæsonkorrigerede tal for den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen, er udviklingen herfor ikke vist i figuren. Kilde: Danmarks Statistik. Figur B. Svagt fald i langtidsledigheden i februar Antal personer jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan Anm.: Antal langtidsledige fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret, jan. feb.. Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. Figur C. Dansk inflation lidt lavere end EU- gennemsnittet EU gennemsnit Sverige Irland Grækenland Spanien Bulgarien Malta Tyskland Frankrig Østrig Danmark Rumænien Slovenien Holland Finland Cypern Belgien Letland Luxembourg Italien Portugal Storbritannien Litauen Tjekkiet Slovakiet Estland Polen Ungarn Anm.: Den årlige inflationstakt for EU-landene, februar. Tal for Storbritannien og Irland er fra januar. Kilde: Eurostat Antal personer Nettotal