Rekvirent Åbenrå Kommune Teknik og Miljø Plantagevej 4, Bov 6330 Padborg Att.: Niels Ottesen Julsgaard Telefon: 73 76 77 85 E-mail: noj@aabenraa.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66 E-mail pngr@orbicon.dk Sag 1320900040 Projektleder Per Grøn Tekst og fotos Per Grøn Revisionsnr. 1 Godkendt af Lars Sloth Udgivet Marts 2010 Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Baggrund og formål med undersøgelsen... 5 3 Undersøgelsesområdet... 8 4 Undersøgelsens omfang og metoder... 19 5 Naturtyper... 26 5.1 Naturtyper i området... 26 5.2 Hovednaturtyper i delområderne... 27 5.3 Natura 2000-naturtyper i området... 29 6 Vegetation... 38 6.1 Samlet artsoversigt og arternes udbredelse... 38 6.2 Sjældne og ualmindelige plantearter... 46 6.3 Vegetationssamfund og typiske arter... 47 6.4 Dominerende plantearter... 50 6.5 Vand- og sumpplanter... 52 6.6 Plantearterne i prøvefladerne... 56 7 Ynglefugle... 65 7.1 Samlet oversigt over ynglefugle... 65 7.2 Sjældne og ualmindelige ynglefuglearter... 68 7.3 Dominerende ynglefuglearter... 71 7.4 Sammenligning med undersøgelsen i 1998... 73 7.5 Sammenligning med tidligere undersøgelser... 75 8 Padder... 81 9 Krybdyr... 84 10 Pattedyr... 87 11 Insekter... 90 11.1 Guldsmede... 90 11.2 Dagsommerfugle... 94 11.3 Vandinsekter... 97 12 Naturpleje i forhold til rørhøg og hedehøg... 98 13 Samlet vurdering... 104 14 Referencer... 108 Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 2/109
1 Sammenfatning I 2009 er der gennemført en undersøgelse af naturforholdene i Tinglev Mose i Sønderjylland for at kunne sammenligne med en tilsvarende undersøgelse i 1998. I perioden 1999-2004 er der sket en hævning af vandstanden i Tinglev Mose, og på baggrund af de to undersøgelser kan udviklingen i naturforholdene i mosen beskrives. Undersøgelserne har omfattet naturtyper, vegetation, ynglefugle, padder, krybdyr, pattedyr og visse grupper af insekter. Tinglev Mose var tidligere et stort åbent område med lavvande søer og hedemose, men afvanding medførte en sænkning af vandstanden i mosen. Området blev herved mere tørt og næringsrigt, så hovedparten af mosearealerne groede til med birke- og pilekrat. Desuden blev de to lavvandede søer, Nørresø og Søndersø, næsten tørlagte og groede til med sumpplanter og til dels pilekrat, så der næsten ikke mere var åbne vandflader. De lavvandede tørvegrave og øvrige vandområder groede også til med birke- og pilekrat. Undersøgelsen i 2009 viste med hensyn til naturtyper, at hævningen af vandstanden havde medført en betydelig positiv udvikling i naturtyperne. En væsentlig effekt af vandstandshævningen var, at tilgroningen med birke- og pilekrat tilsyneladende var stoppet i størstedelen af mosen, og på de vådeste steder var træerne begyndt at gå ud. Desuden var Nørresø og Søndersø igen blevet til lavvandede søer med en mere naturlig forekomst af vand- og sumpplanter. Hede- og højmosearealerne var blevet mere våde, så der her og i den øvrige del af mosen var kommet langt flere levende tørvemosser. Desuden var engene omkring mosen blevet betydeligt vådere. Vegetationen er artsrig i Tinglev Mose, da der findes mange naturtyper med forskellige vand- og jordbundsforhold, lige fra det næringsfattige og sure til det mere næringsrige og neutrale. Ved undersøgelsen i 2009 blev der således registreret 318 plantearter, hvoraf flere arter er ualmindelige eller sjældne på landsplan. Desuden findes en artsrig mosvegetation, som bl.a. rummer en del arter af tørvemosser. Mange af hede- og højmosens karakteristiske arter findes endnu i Tinglev Mose, men som følge af den tidligere afvanding og tilførsel af næringsstoffer domineres vegetationen af næringskrævende arter. I forhold til undersøgelsen i 1998 blev der registreret 40 nye plantearter, hvoraf størstedelen var vand- og sumpplanter. Vandstandshævningen har således haft en positiv indvirkning, så der er kommet flere vandtilknyttede arter og planter, både i mosen og på de tilgrænsende enge. Ynglefuglebestanden i Tinglev Mose er artsrig, idet der ved undersøgelsen i 2009 blev registreret 64 ynglefuglearter. Flere af arterne er sjældne her i landet, hvilket gælder de rødlistede arter atlingand, krikand og turteldue. Desuden er rørdrum, rørhøg, blåhals og rødrygget tornskade omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Endvidere fandtes fyrremejse. Afvanding og tilgroning af Tinglev Mose har tidligere medført, at flere af de sjældne og karakteristiske ynglefuglearter forsvandt. Desuden blev fuglebestanden domineret af småfuglearter, som er knyttet til buske og træer, mens der kun var få vandtilknyttede arter tilbage. Hævningen af vandstanden har imidlertid medført en stor stigning i antallet af vandtilknyttede ynglepar, som er steget fra 18% af fuglebestanden i 1998 til 36% i 2009. Desuden er der sket en forøgelse i antallet af vandtilknyttede ynglefuglearter fra 14 i 1998 til 18 i 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 3/109
Ved undersøgelsen i 2009 blev der registreret fem arter af padder, hvoraf spidssnudet frø og stor vandsalamander er med som strengt beskyttede arter under EF-habitatdirektivet. Vandstandshævningen i Tinglev Mose har skabt bedre yngleforhold for padderne, idet der er kommet langt flere lysåbne og lavvandede vandområder i moseområdet, hvorfor paddebestanden har været i fremgang siden 1998. Af krybdyr blev der ved undersøgelsen i 2009 registreret alle landets fem arter, hvoraf markfirben er en strengt beskyttet art under EF-habitatdirektivet. Ingen af arterne var særlig hyppige i mosen, men snog var tilsyneladende blevet mere almindelig som følge af vandstandsstigningen. Tinglev Mose har også en del arter af pattedyr, idet der ved undersøgelsen i 2009 blev registreret 20 arter, hvoraf odder, vandflagermus og pipistrelflagermus er på den danske rødliste. Alle tre arter er også med på EFhabitatdirektivet som strengt beskyttede arter. Odderen er tilsyneladende indvandret til mosen efter vandstandshævningen og har nu enkelte ynglepar. Desuden blev registreret bisamrotte, der indvandrede til Danmark fra Tyskland i slutningen af 1990 erne til Vidå-systemet, som Tinglev Mose er en del af. Der findes nu sandsynligvis en lille ynglebestand i mosen. Endvidere registreredes ualmindelige arter som vandspidsmus, brud, lækat og ilder. Undersøgelsen i 2009 af insekter omfattede guldsmede, dagsommerfugle og i et vist omfang vandinsekter. Tinglev Mose er en meget god lokalitet for guldsmede, idet der blev registreret 32 arter. Af disse er lille kobbervandnymfe, måne-vandnymfe, højmose-mosaikguldsmed og grøn mosaikguldsmed med på den danske rødliste, og den sidstnævnte art er også med som en strengt beskyttet art på EF-habitatdirektivet. Desuden observeredes stor kejserguldsmed, der er indvandret her til landet som ny art i midten af 1990 erne. Af dagsommerfugle blev registreret 22 arter, hvoraf moserandøje ynglede i mosen og er på rødlisten. Smådyrslivet i vandområderne er forholdsvis artsrigt, og af vandinsekter fandtes bl.a. en del ualmindelige og sjældne arter af vandbiller, hvoraf to er rødlistede. Hævningen af vandstanden har betydet, at vandinsekter generelt har fået bedre leveforhold. Tinglev Mose er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62, og området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for at beskytte hedehøg og rørhøg. Formålet med denne beskyttelse er at sikre en gunstig bevaringsstatus for de to arter, og deres yngle- og levesteder i Tinglev Mose skal derfor være stabilt eller i fremgang, såfremt naturforholdene tillader dette. Helt specifikt er der i statens forslag til naturplan for området det krav, at der skal være grundlag for yngleforekomst af 1-2 par rørhøge og 1 par hedehøg senest i 2015. Hævningen af vandstanden i Tinglev Mose har skabt gode yngleforhold for rørhøg, især i Nørresø med store rørskovsbevoksninger, samt gode fourageringsforhold for arten i mosen og på de omkringliggende våde enge. Rørhøg har da også ynglet fast i mosen med mindst 1 par i perioden 2005-2009. Hedehøg har skiftet redested de sidste år, så næsten alle landets par nu yngler i kornog rapsmarker. Det kan derfor ikke forventes, at hedehøg hurtigt vil genindvandre og begynde at yngle i Tinglev Mose, men for at skabe potentielle redesteder, vil det være hensigtsmæssigt at fjerne birke- og pilekrat i den centrale del af mosen. For at begrænse tilgroningen af Tinglev Mose og forringelse af levestederne for de to rovfuglearter bør tilførslen af næringsstoffer til mosen reduceres. Desuden bør forekomsten af mink i mosen bekæmpes. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 4/109
2 Baggrund og formål med undersøgelsen Naturforholdene i mosen forringes ved afvanding og tilgroning Tinglev Mose er et stort moseområde, som oprindeligt har været en lavvandet sø, hvoraf den vestlige del efterhånden udviklede sig til en næringsfattig højog hedemose. En række afvandinger har sænket vandstanden i mosen, og den seneste største afvanding skete i 1966-67, hvor der blev gravet store afvandingskanaler i og omkring mosen. Afvandingerne skete for, at der kunne graves tørv og søkalk i mosen, hvilket er sket indtil 1950 erne. Desuden er afvandingerne lavet for, at arealer i og omkring mosen kunne udnyttes landbrugsmæssigt til græsning og dyrkning. Tilførsel af næringsstoffer fra disse landbrugsarealer har efterfølgende været med til at gøre mosen mere næringsrig. Afvandingen af mosen medførte en betydelig sænkning af grundvandstanden i mosen, og sammen med en sætning af tørvejorden, som følge af koldforbrænding af tørven, blev moseområdet mere tørt. Da mosen samtidig blev mere næringsrig, skete der herefter en hurtig tilgroning med birk og pil, så størstedelen af mosen blev dækket af pile- og birkekrat. Desuden groede de tilbageværende lavvandede vandarealer til med sumpplanter, så størstedelen af mosen fik karakter af tilgronings- og forsumpningsmose. Det oprindelige landskabsbillede med store åbne vandflader, højmose og hedemose blev afløst af krat og sumpskov i mosearealerne samt sump og pilekrat i vandarealerne. Dette medførte en forringelse af plante- og dyrelivet for den åbne mose. Naturforholdene forbedres ved et naturgenopretningsprojekt I perioden 1999-2004 har Sønderjyllands Amt og Tinglev Kommune gennemført en naturgenopretningsprojekt for at bevare og forbedre leveforholdene for plante- og dyrelivet i mosen, specielt med henblik på at hjælpe de arter som er knyttet til våde områder. Desuden har hensigten med projektet været, at genskabe mosens naturlige hydrologi, så der igen bliver en høj sommervandstand. Dette er gjort ved at ændre områdets hovedafvanding, så vandstanden i mosen er hævet. Dette er sket ved etablering af overfaldsbygværk i Almstrup Kanal, omlægning af grøfter samt ophør med vedligeholdelse af grøfter. Naturgenopretningsprojektet har medført, at sommervandstanden i mosen er blevet væsentligt højere, så ønsket om genskabelse af en mere naturlig hydrologi er opfyldt. Desuden er tilgroningen med pile- og birkekrat stoppet i en stor del af mosen, hvilket især gælder med hensyn til birketræer, idet en del af disse er gået ud som følge af vandstandshævningen. Desuden er der i mosens nordlige og østlige del skabt store og åbne vandarealer uden tæt krat. Naturplejeprojektet har således genskabt åbne vandflader samt lidt mere lysåbne arealer med høj- og hedemose, der er truede naturtyper her i landet. Overvågning af plante- og dyrelivet i mosen Inden naturgenopretningsprojektet blev iværksat, blev der i 1998 foretaget en detaljeret undersøgelse og beskrivelse af mosens naturforhold. Dette omfattede bl.a. naturtyper, vegetation, ynglefugle, padder, krybdyr, pattedyr og insekter (Sønderjyllands Amt, 1998). Ved undersøgelsen blev mosen opdelt i en række delområder, og der blev udlagt prøveflader for at kunne følge udviklingen i vegetationen i forbindelse med en hævning af vandstanden og pleje af mosen. Undersøgelsen i 1998 af naturforholdene skulle således bruges som baggrundsbeskrivelse i forhold til kommende undersøgelser. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 5/109
I 2009 er der gennemført nærværende undersøgelse af plante- og dyrelivet i Tinglev Mose, som har skullet sammenlignes med undersøgelsen i 1998, så udviklingen som følge af vandstandshævningen og plejen kunne beskrives. Ved undersøgelsen i 2009 er der derfor benyttet de samme undersøgelsesmetoder og den samme inddeling af mosen i delområder. Desuden er der anvendt de samme prøveflader i forbindelse med vegetationsundersøgelserne. Formål med undersøgelsen i 2009 Undersøgelsen og beskrivelsen af naturforholdene i Tinglev Mose i 2009 omfatter således følgende forhold: Beskrivelse af hvilke naturtyper der forekommer i moseområdet og deres udbredelse i området. Vegetationen med hensyn til arter og plantesamfund, herunder forekomsten af sjældne, karakteristiske og dominerende arter samt i de faste prøvefelter. Ynglefuglebestanden i moseområdet, herunder specielt de vandtilknyttede, sjældne og karakteristiske arter. Det gælder bl.a. rørhøg og hedehøg. Padde- og krybdyrbestanden i moseområdet, herunder arternes hyppighed og udbredelse. Pattedyrbestanden i moseområdet, herunder arternes hyppighed og udbredelse i området. Insektfaunaen i moseområdet med hensyn til især guldsmede, dagsommerfugle og vandinsekter. Beskrivelse af udviklingen i plante- og dyrelivet fra 1998 til 2009 i relation til vandstandshævningen. Beskrivelse af udviklingen i tilgroningen med pile- og birkekrat fra 1998 til 2009, herunder effekten af vandstandshævningen. Forslag til pleje af moseområdet så leveforholdene for planter og dyr forbedres, specielt yngleforholdene for rørhøg og hedehøg. Der fokuseres specielt på forekomst og yngleforhold for henholdsvis rørhøg og hedehøg, da de to rovfuglearter er udpegningsgrundlaget for, at Tinglev Mose er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62. Ved beskrivelsen af naturforholdene i Tinglev Mose har i øvrigt indgået resultaterne af en evaluering af den gennemførte naturgenopretning i mosen med hensyn til vandstands- og afvandingsforhold (Åbenrå Kommune, 2009). Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 6/109
Tinglev Mose var oprindelig en åben og lavvandet sø, der var omgivet af næringsfattig hedemose. Afvanding af mosen, hvoraf den sidste skete i 1966-67, samt tilførsel af næringsstoffer medførte imidlertid, at mosen blev mere tør og næringsrig, hvorefter den groede til med pile- og birkekrat. Foto: 18. august 2009. I perioden 1999-2004 er der gennemført et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose, hvor vandstanden er hævet i mosen. Herved er mosearealerne blev mere våde, og tilgroningen af mosen med buske og træer er stoppet. På de vådeste steder er birke- og piletræer gået ud. Foto: 5. juni 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 7/109
3 Undersøgelsesområdet Beliggenhed og afvandingsforhold Tinglev Mose er en ca. 180 ha stor mose, som ligger i den sydlige del af Sønderjylland ved Tinglev, figur 1. Det omgivende terræn består af Tinglev by og af landbrugsarealer, hvoraf næsten alle marker er enge, der anvendes til græsning eller høslæt. Mod vest afgrænses området af det sydgående jernbanespor fra Tinglev, mens det østgående jernbanespor mod Sønderborg går igennem mosen, og deler denne i en nordlig og sydlig del, figur 2. Herved er den tidligere Tinglev Sø blevet skilt i to lavvandede søer, Nørresø og Søndersø. De ligger i den østligste del af mosen og udgør tilsammen ca. 80 ha, mens den øvrige del af mosen omfatter ca. 100 ha. Mosen afvandes af Almstrup Kanal, som løber til Bjerndrup Mølleå og videre til Sønderå, der hører til Vidå-systemet. Kanalen begynder som Almstrup Bæk, der løber gennem den nordlige del af mosen, hvorefter der løber en række grøfter til, inden den passerer under jernbanelinjen. Tinglev Mose er afvandet i flere omgange, bl.a. i forbindelse med tørvegravning i mosen, mens den endelige afvanding skete i 1966-67, hvor der blev gravet store afvandingskanaler, hvoraf de tre største udmunder i Almstrup Kanal vest og syd for Søndersø. De to af kanalerne kommer fra vest, mens den tredje løber langs randen af Søndersø. Herudover findes en række mindre grøfter, som ses eller anes på luftfotoet på figur 3. Afvanding og tørvegravning i mosen Tinglev Mose ligger på hedesletten vest for israndslinjen, hvorfor mosen og det omgivende terræn er fladt. En stor del af mosen har tidligere været hedemose med højmoseflader, og der har været gravet tørv i den del af mosen som ligger sydvest for det østgående jernbanespor. Her findes mange tørvegrave, som er tilgroet med sumpplanter eller birke- og pilekrat. Der er enkelte større tørvegrave med åbent vand, idet der bl.a. er 4 småsøer i den vestligste del af mosen samt en del vandfyldte og mindre tørvegrave i den sydvestlige del af mosen. Der synes ikke at være gravet ret meget tørv i den del af mosen, som ligger nord for jernbanesporet. Bunden i mosen under tørven udgøres af søkalk, som tidligere er blevet opgravet i mosens sydlige del. Tinglev Mose bærer i dag ikke ret meget præg af, at den tidligere har været et åbent hede- og søområde, idet afvandingen og tilførslen af næringsstoffer medførte en stærk tilgroning af mosearealerne samt af Nørresø og Søndersø. Hovedparten af mosearealerne groede således til med birke- og pilekrat, mens de to søer groede til med hængesæk og sumpplanter, så der næsten ingen åbne vandflader var tilbage. Desuden blev Søndersø tillige ret tilgroet med pilekrat. Tinglev Mose har derfor efter afvandingen fået karakter af en tilgroningsmose, der er præget af krat og sumpskov på landarealerne og sumpvegetation i vandområderne. Nørresø har således en udstrakt rørskov af tagrør, mens Søndersø har en sumpvegetation med en del pilekrat, især i randarealerne, jf. figur 3 og 4 med luftfotos af mosen. Området bærer stadig kraftig præg af afvandingen og tørvegravningen, idet mosen syd for det østgående jernbanespor har en mosaik af mange firkantede arealer, hvorimellem der findes en del stier, og hovedparten af disse har en nord-sydgående retning, jf. figur 3 og 4. Det er forholdsvis let at komme rundt Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 8/109
i dette stisystem, mens det er vanskeligt at bevæge sig gennem sump og hængedynd i Nørresø og Søndersø. Der er derfor etableret en gangsti langs randen af Søndersø samt en plankesti gennem en del af søen, så det er muligt at vandre hele vejen rundt om søen. Naturgenopretning med vandstandsstigning Ved naturgenopretningsprojektet er vandstanden i Tinglev Mose hævet omkring ½ m ved, at der er etableret et bygningsværk i Almstrup Kanal. Desuden er vandstandshævningen sket ved hjælp af en omlægning af visse grøfter samt ophør af vedligeholdelsen af grøfter og kanaler. Vandstandshævningen har betydet, at mosen er blevet langt mere våd, så der siden 2004 har været vand i både Nørresø og Søndersø samt i store dele af den øvrige del af mosen sydvest for de to søer. Endvidere er der periodevis og i varierende grad vand på engarealerne nærmest mosen. I Nørresø og Søndersø har vandstandshævningen betydet, at tilgroningen med pilekrat er stoppet i de centrale dele af søerne, hvor piletræerne står under vand hele året. Tilgroningen med pilekrat forekommer i betydelig grad også at være stoppet i søernes randarealer. Hovedparten af piletræerne er dog endnu ikke gået ud, da både grå-pil og øret pil tilsyneladende tåler at stå i vand i lange perioder, også om sommeren. I begge søer er næsten alle birketræer imidlertid gået ud, idet dun-birk og vorte-birk ikke tåler at have vanddækkede rødder hele året. I mosearealerne syd og vest for de to søer har vandstandshævningen bevirket, at en del birketræer er gået ud, mens det foreløbig kun gælder en mindre del af piletræerne. Mosen er EF-fuglebeskyttelseområde Tinglev Mose er sammen med Terkelsbøl Mose og Ulvemose udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde nr. 62: Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. De to moseområder er geografisk adskilte, idet Tinglev Mose ligger sydøst for Tinglev, mens Terkelsbøl Mose og Ulvemose ligger nordvest for Tinglev, jf. figur 5. Der er således omkring 3 km imellem de to moseområder. Fuglebeskyttelsesområdet betegnet Tinglev Sø og Mose har en størrelse, som er lidt større end undersøgelsesområdet ved nærværende undersøgelse, idet der er medtaget større engarealer omkring mosen. Udpegningsgrundlaget for EFfuglebeskyttelsesområde 62 er rørhøg og hedehøg. De to arters yngleforhold i mosen skal derfor sikres eller forbedres, så arterne kan opnå en gunstig bevaringsstatus i Tinglev Mose. Hele Tinglev Mose er omfattet af Naturbeskyttleslovens 3, idet den indeholder beskyttede naturtyper som eng, mose, hede, søer og vandløb. Der må således ikke foretages fysiske ændringer i mosen uden myndighedernes tilladelse, dvs. Åbenrå Kommune. I øvrigt er mosen, dvs. Tinglev Sø og Mose, fredet i 1966. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 9/109
Figur 1 Tinglev Mose har et areal på ca. 180 ha og ligger i Sønderjylland sydøst for Tinglev by. Mosen afvander til Sønderå, der er en del af Vidå-systemet. Sønderå-dalen ligger omkring 3 km syd for Tinglev by. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 10/109
Figur 2 Tinglev Mose er en ca. 180 ha stor mose, som er omgivet af Tinglev by og landbrugsarealer. Mosen gennemskæres af en øst-vestgående jernbanelinje, der deler mosen i en nordlig del med Nørresø samt en sydlig del med Søndersø og store mosearealer vest herfor. Nørresø og Søndersø har et samlet areal på ca. 80 ha, mens de øvrige mosearealer har et areal på ca. 100 ha. Afvandingen af mosen sker mod syd via Almstrup Kanal til Bjerndrup Mølleå og videre til Sønderå, der er en del af Vidå-systemet. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 11/109
Figur 3 Luftfoto fra 2008 af Tinglev Mose og de omkringliggende arealer. Mosen ligger sydøst for Tinglev by og er omgivet af landbrugsarealer, der for størstedelens vedkommende er enge med græsning eller høslæt. Moseområdet har tidligere været en stor lavvandet sø, der er blevet afvandet i flere omgange, idet hovedafvandingen skete i 1966-67. Anlæggelsen af en jernbane gennem mosen skabte de to lavvandede søer, Nørresø og Søndersø. I den øvrige del af mosen ses de mange stier, der blev anlagt i forbindelse med tørvegravning i mosen. Afvandingen af mosen sker mod syd gennem Almstrup Kanal, der øverst hedder Almstrup Bæk. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 12/109
Figur 4 Luftfoto af Tinglev Mose set fra sydvest, marts 1998. Det meste af mosen er groet til med birke- og pilekrat som følge af afvandingen af mosen. En stor del af Søndersø (øverst til højre på fotoet) er også groet til med pilekrat, mens dette kun er tilfældet for en lille del af Nørresø (øverst til venstre på fotoet). Tinglev Mosen har et mosaikagtigt landskab med stier, grøfter og kanaler, hvoraf de største afvandingskanaler udmunder i Almstrup Kanal i fotoets højre side. I venstre side af fotoet ses mosens største vandfyldte tørvegrave i den vestlige del af mosen. Desuden findes en del vandfyldte tørvegrave i den sydøstligste del af mosen i højre side af fotoet. Efter vandstandshævningen i mosen i perioden 1999-2004 er Tinglev Mose blevet mere våd, og der er opstået flere mindre vandområder. Desuden er Nørresø og Søndersø blevet mere vandfyldte igen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 13/109
Figur 5 Placering og afgrænsning af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62: Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Det omfatter to adskilte moseområder, hvoraf Tinglev Mose ligger sydøst for Tinglev, mens Ulvemose og Terkelsbøl Mose ligger nordvest for. Fuglebeskyttelsesområdet, omfattende Tinglev Sø og Mose, er noget større end selve mosen, da det også indbefatter de omkringliggende engarealer. Det undersøgte område ved undersøgelsen i 1998 og 2009 er lidt mindre end fuglebeskyttelsesområdet. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 14/109
Tinglev Mose gennemskæres af et øst-vestgående jernbanespor, som deler mosen i en nordlig del med Nørresø samt en sydlig del med Søndersø og de øvrige mosearealer. Mosen har oprindelig været en stor lavvandet sø og hedemose. Foto: 13. maj 2009. Mosearealerne er groet til med birke- og pilekrat efter hovedafvandingen af mosen i 1966-1967. Det er dog forholdsvis let at bevæge sig rundt til fods i området, da der findes et netværk af stier på grund af tørvegravning i mosen. Efter hævningen af vandstanden i 1999-2004 er stierne blevet mere våde at vandre på. Foto: 13. maj 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 15/109
Efter at Nørresø blev afvandet, groede den til med hængesæk og sumpplanter. Desuden groede randarealerne til med piletræer. Efter hævningen af vandstanden er søen igen blevet vandfyldt, og sumpvegetationen domineres af tagrør, som har store udstrakte og sammenhængende bevoksninger, hvor rørhøg kan yngle. Foto: 5. juni 2009. Søndersø blev også afvandet og groede til med hængesæk, sumpplanter og pilekrat, så der ikke var åbne vandflader. Efter vandstandshævningen er der igen kommet vand i søen, og der er skabt åbne vandflader. Desuden er piletræerne i de centrale dele af søen gået ud eller er i færd med det. Foto: 5. juni 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 16/109
Tinglev Mose afvandes af Almstrup Kanal, hvortil der løber tre større afvandingskanaler og en række mindre afvandingsgrøfter. Her ses Almstrup Kanal i den centrale del af mosen. Kanalen løber videre til Bjerndrup Mølleå og Sønderå, der er en del af Vidåsystemet, der har sit udløb i Vadehavet. Foto: 13. maj 2009. Tinglev Mose er afvandet i flere omgange og senest i 1966-67, hvor hovedafvandingen skete. I årene 1999-2004 er der gennemført et naturgenopretningsprojekt, hvor vandstanden blev hævet omkring en ½ meter. Hovedparten af vandstandsstigningen skyldes etablering af et bygningsværk i Almstrup Kanal i 2002. Foto: 5. juni 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 17/109
Der har været gravet tørv i Tinglev Mose, og de største vandfyldte tørvegrave ligger i den vestlige og sydlige del af mosen. Her findes der også en lang række mindre tørvegrave og skrældningsflader, der er mere eller mindre vandfyldte, og som i mange tilfælde er groet til med pile- og birkekrat. Foto: 13. maj 2009. Som følge af vandstandshævningen i Tinglev Mose er der skabt mange nye vandfyldte områder i mosen. Mange af områderne er groet til med sumpskov, men efter hævningen af vandstanden er en del af træerne gået ud, især birketræerne, så der gradvis vil blive skabt flere åbne vandflader. Foto: 13. maj 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 18/109
4 Undersøgelsens omfang og metoder Naturforholdene i Tinglev Mose er undersøgt i 2009. Undersøgelsen er sammenlignelig med den tidligere i 1998, idet der er benyttet de samme undersøgelsesmetoder og samme inddeling af mosen i delområder. Undersøger Undersøgelsen er gennemført af Per Nissen Grøn, Orbicon A/S. Tidspunkt Undersøgelsen er foretaget på følgende 12 dage i 2009: 23. april, 12.-13. maj, 27.-28. maj, 5.-6. juni, 17.-18. juni, 16. juli, 18. august og 16. september. Undersøgelsesområdet Det undersøgte område har et samlet areal på ca. 300 ha, fordelt på ca. 180 ha som mose og ca. 120 ha eng. Ved undersøgelserne har området været opdelt i 21 delområder, hvis afgrænsning fremgår af figur 6. Opdelingen er sket under hensynstagen til naturtyper i området, og for at kunne relatere registreringerne til bestemte områder. Ved undersøgelsen er anvendt luftfotos fra 2008, hvor delområderne har været indtegnet. Vegetation Undersøgelsen af vegetationen har omfattet følgende to typer af registreringer i området: 1. Arternes hyppighed i de 21 delområder, jf. figur 6. 2. Arternes dækningsgrad i 6 prøveflader, som hver er på 50 x 50 m, jf. figur 7. Undersøgelsen af vegetationen i delområderne er sket på alle undersøgelsesdage i forbindelse med gennemtravningen af mosen, mens undersøgelsen i prøvefladerne er gennemført den 16. juli. Registreringerne af plantearternes hyppighed i delområderne er sket ud fra følgende femdelte skala: 1 = enkelte, 2 = en del, 3 = almindelig, 4 = meget almindelig og 5 = dominerende. Ved registreringen af plantearternes dækningsgrad i prøvefladerne er anvendt følgende procentværdier: 0,1; 0,5; 1, 2, 5, 10, 20 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 og 100. Der er registreret de forekommende arter af karplanter, dvs. bregner, padderokker, nåletræer og blomsterplanter. Desuden er der registreret arter af bladog tørvemosser, som blev indsamlet i og omkring Søndersø. Artsbestemmelsen af mosserne skete med hjælp fra Simon Lægård, Botanisk Institut, under Århus Universitet. Herudover er der indsamlet trådalger og de plantelignende kransnålalger i nogle af vandområderne, hvorefter artsbestemmelsen er sket i laboratoriet under anvendelse af mikroskop. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 19/109
Ynglefugle Ynglefuglene blev registreret ved systematiske gennemvandringer af området, hvor antallet af ynglepar af de enkelte arter er noteret for hver af de 21 delområder. Der er registreret alle fugle, som har udvist typisk yngleadfærd, bl.a. i form af territorialsang eller ved forekomsten af rede og unger. Området blev undersøgt i tidsperioden fra tidlig morgen til sen aften af hensyn til de forskellige fuglearters sang- og fourageringsaktivitet. Der er således bl.a. foretaget morgenture fra solopgangstid, da fuglenes sangaktivitet generelt er størst i de tidlige morgentimer og aftager i løbet af morgenen og dagen. Desuden er der gennemført aftenture, da nogle af arterne har den største sangaktivitet i aftenskumringen og natten. Generelt er en art kun regnet som ynglefugl, hvis den er registreret mindst 2 gange i løbet af undersøgelsesperioden, eller der eventuelt er registreret rede eller unger. Padder og krybdyr Registreringen af padder og krybdyr blev foretaget i forbindelse med den systematiske gennemtravning af undersøgelsesområdet og ved supplerende undersøgelser. For paddernes vedkommende er der især registreret voksne individer og kvækkende hanner samt ved supplerende undersøgelser ketsjet efter æg, haletudser, salamanderlarver og voksne salamandere i vandområder. Med hensyn til krybdyr er der supplerende foretaget eftersøgninger af disse på typiske opholds- og solbadningssteder. Eftersøgningen er fortrinsvis sket om formiddagen og sidst på eftermiddagen, hvor krybdyrene normalt har størst behov for at hæve kropstemperaturen. Desuden er stålorm eftersøgt under væltede træer, træstubbe mv., hvor den ofte gemmer sig i dagstimerne. Pattedyr Observationer af pattedyr skete i forbindelse med gennemtravningen af området. Dette var især muligt med de mellemstore og store pattedyrarter, mens det i mindre grad er muligt med små pattedyr som mus, som kræver fældeundersøgelser. Ud over direkte observation af pattedyrene skete registreringen ved hjælp af fodspor, ædespor, gnavespor, ekskrementer mv. Artsregistreringen af flagermus skete ved hjælp af en flagermusdetektor, hvorved flagermusenes sonarskrig kunne identificeres. Insekter Der er foretaget separate undersøgelser af guldsmede og dagsommerfugle samt i et vist omfang af vandinsekter i vandområder. Desuden blev noteret observationer af særlige insektarter. Voksne guldsmede og dagsommerfugle blev ud over direkte observationer identificeret ved hjælp af fangst med stofketsjer og elektroniske fotos. Vandinsekterne blev indsamlet med en vandketsjer, og nogle af arterne blev konserveret og hjembragt til artsbestemmelse under mikroskop. Rødlister For fugle, padder og krybdyr samt insektgrupperne guldsmede og dagsommerfugle er anvendt de nye rødlister fra Danmarks Miljøundersøgelser, mens der er benyttet rødlisten fra 1997 for planter og pattedyr (Miljø- og Energiministeriet, 1998a), da der endnu ikke foreligger nye rødlister for disse grupper. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 20/109
Figur 6 Afgrænsningen af de 21 delområder, som blev benyttet ved undersøgelsen af Tinglev Mose i 2009. Der var den samme inddeling af mosen ved undersøgelsen i 1998. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 21/109
Figur 7 Afgrænsningen af de 21 delområder, som blev benyttet ved undersøgelsen af Tinglev Mose i 2009 på et luftfoto fra 2008. Der var den samme inddeling af mosen ved undersøgelsen i 1998. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 22/109
Figur 8 Placeringen af de 6 prøveflader (50 x 50 m), hvor der er foretaget dækningsgradsanalyse af vegetationen ved undersøgelsen af Tinglev Mose i 2009. Der blev også foretaget dækningsgradsanalyse på de samme felter ved undersøgelsen i 1998. Felt 1 og 2 ligger på engarealer op til mosen, mens felt 3-6 ligger i mosen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 23/109
Figur 9 Placeringen af de 6 prøveflader (50 x 50 m), hvor der er foretaget dækningsgradsanalyse af vegetationen ved undersøgelsen af Tinglev Mose i 2009 på et luftfoto fra 2008. Der blev også foretaget dækningsgradsanalyse på de samme felter ved undersøgelsen i 1998. Felt 1 og 2 er placeret på engarealer langs mosen, felt 3 i moseområde med rigkær, felt 4 i Nørresø samt felterne 5 og 6 i Søndersø. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 24/109
I den sydlige del af Tinglev Mose er der lavet et udsigtstårn, hvorfra en stor del af mosen kan overskues. Det gælder således Søndersø samt den vestlige og sydlige del af mosen. Foto: 5. juni 2009. Der er etableret en ca. 0,6 km lang plankesti langs randen af Søndersø, der efter vandstandshævningen er næsten umulig at færdes i på grund af forekomsten af vand, rørsump og hængedynd. I den øvrige del af mosen findes en lang række stier som følge af, at der tidligere er gravet tørv i mosen. Foto: 13. maj 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 25/109
5 Naturtyper 5.1 Naturtyper i området Undersøgelsesområdet består af Tinglev Mose og et bælte af engarealer rundt langs mosen, figur 10 og 11. Det er kun langs en strækning af nordøstsiden af mosen, hvor der er intensivt dyrkede marker helt op til mosen. Disse marker er adskilt fra mosen af en afvandingskanal og er ikke med i undersøgelsesområdet. Det undersøgte område har et samlet areal på ca. 300 ha, fordelt på ca. 180 ha mose og ca. 120 ha eng. Tinglev Mose har tidligere for størstedelens vedkommende været næringsfattige mose- og vandarealer, og en betydelig del af mosen kan stadig betegnes som hedemose, selv om arealerne er stærkt groet til med buske og træer. Mange steder er der også højmose med tørvemos, men det er kun få af højmosefladerne, hvor der er større og sammenhængende bevoksninger af tørvemosser. Afvandingen og tørvegravningen har medført, at de tidligere store og åbne højmoseflader er væk, og disse aktiviteter har været med til at give mosens dens mosaikagtige udseende med firkantede områder, som det fremgår af de viste luftfotos. Efter hævningen af vandstanden i perioden 1999-2004 er tørvemosserne mange steder blevet aktive igen og har bredt sig, så arealerne med levende tørvemos er blevet langt større. Før vandstandshævningen var der kun forholdsvis små arealer med aktiv højdevækst af tørvemosser, men efter hævningen af vandstanden er der nu en del steder, hvor der igen er aktiv højdevækst af tørvemosserne. Det samlede areal med levende tørvemosser er således blevet fordoblet fra 1998 til 2009. Da højmose er en truet og beskyttet naturtype herhjemme, er der på figur 12 i grove træk indtegnet det område, hvor der blev fundet levende tørvemosser ved undersøgelsen i 2009. Det fremgår heraf, at det omfatter næsten hele mosen. Den tidligere afvanding medførte, at mosearealerne flere steder blev så tørre, at de fik karakter af hede med græs- og lyngplanter. Det er dog kun i delområde 4 i den centrale del af mosen, at der endnu findes en del lyngvegetation. En stor del af Tinglev Mose er efterhånden blevet mere næringsrig og kan betegnes som moderat næringsrig mose. Dette skyldes bl.a. tilførslen af næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer og atmosfærisk nedfald samt tilgroningen af mosen. På grund af den stærke tilgroning med sumpplanter, buske og træer kan mosen generelt betegnes som en tilgroningsmose. Tinglev Mose rummer således næringsfattige til moderat næringsrige mosearealer og dermed også mange forskellige vegetationssamfund. Gravningen af tørv har medført, at der findes mange små og store tørvegrave, hvoraf de fleste er groet til med sumpplanter og træer. Der findes dog stadig en del mindre og enkelte større tørvegrave, hvoraf de største ligger i den vestlige del af mosen og har karakter af småsøer. Dette omfatter også nogle enkelte søer i den vestlige og sydlige del af mosen, hvor der er gravet søkalk. Hævningen af vandstanden har medført, at der er skabt mange nye vandområder i mosearealerne. Vandområderne i mosen omfatter også kanaler og grøfter, som afvander mosen. En stor del af de ovennævnte vandområder har surt og mere eller mindre brunt vand på grund af humussyrer og Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 26/109
tørvepartikler. Bedømt ud fra vegetationen og mængden af trådalger synes vandområderne at have fra næringsfattigt til svagt næringsrigt vand. Da der mange steder i Tinglev Mose findes søkalk under tørvejorden, findes der også en del vandområder med mere klart vand og et højere indhold af kalk. I Nørresø og Søndersø medførte afvandingen, at de to søområder blev meget lavvandede og groede til, så de kom til at bestå af rørsump og hængesæk. Der var således næsten ingen vandflader tilbage i de to søer, og store dele af søarealerne groede til med pilekrat. Især var der en stor tilgroning med piletræer i Søndersø, hvor det kun er de centrale områder, der er helt uden piletræer. De to søer havde således helt skiftet karakter, idet de nu bestod af vidstrakte hængesæks- og sumpflader under tilgroning med træer. Efter vandstandshævningen er der igen kommet vand i de to søområder, og der er dannet åbne vandflader en del steder. På de dybeste steder, hvor pileog birketræernes rødder er permanent vanddækket, er en del af træerne gået ud. På længere sigt kan det forventes, at langt flere af træerne vil dø. Vandet i de to søer er mindre surt og knap så brunvandet som i den øvrige del af mosen. Dette skyldes især, at bunden i de to søer for en stor del består af søkalk under tørvejorden, hvilket også gør søvandet forholdsvis kalkrigt og neutralt. Dette medfører, at en del af mosearealerne langs søerne har relativt kalkrigt tørvejord og en rigkærsagtig vegetation med bl.a. gøgeurter. Bedømt ud fra vegetationen synes vandet i Søndersø at være noget næringsrigt, mens det kun er svagt næringsrigt i Nørresø. I de vestlige og sydligere mosearealer medførte afvandingen, at mosen generelt blev mere tør og størstedelen groede til med birke- og piletræer, så den dominerende naturtype blev sump, sumpskov og krat. Der var således kun få og mindre områder, som ikke var stærkt tilgroet af sumpplanter eller træer. Efter hævningen af vandstanden er mosearealerne blevet langt mere våde og der er dannet mange lavvandede vandområder. En del steder er birketræerne gået ud og enkelte steder også piletræerne. Tilgroningen synes nu at være stoppet, og på længere sigt kan det forventes, at arealerne bliver mere åbne i takt med at træerne dør. I øvrigt findes der partier med løvskov bestående af høje træer af især birk og bævreasp i delområde 4 og 10. I selve moseområdet findes kun en enkelt eng, der tidligere blev anvendt til kreaturgræsning, men nu ligger uudnyttet hen og er under tilgroning med fugtigbundsplanter, så den er på vej til at blive mose. Der er engarealer næsten hele vejen rundt om Tinglev Mose, jf. figur 10 og 11, bortset fra en enkelt strækning langs nordøstsiden af mosen, hvor der især er dyrkede marker og brakmarker. Nogle af engene har tidligere været brakmarker, der har udviklet sig til enge med tiden. Engene omkring mosen benyttes både til græsning og høslæt. De har generelt karakterer af våde enge, og mange af engene havde i sommeren 2009 våde eller lavvandede arealer langs mosen, så der helt tæt på mosen var en begyndende dannelse af sumpvegetation. 5.2 Hovednaturtyper i delområderne I tabel 1 er givet en kort og skematisk beskrivelse af hovednaturtyperne i de 21 delområder, hvis beliggenhed fremgår af figur 6 og 7. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 27/109
Delområde Hovednaturtyper 1 Våde enge under tilgroning, så den østlige del har karakter af tilgroet mose 2 Mose, sump, sumpskov (især pil), tørvegrav og lidt hedemose 3 Våd eng uden landbrugsdrift og under tilgroning med fugtigbundsplanter 4 Hedemose, højmose, sumpskov (især birk), hede og løvskov 5 Hedemose, højmose, mose, sump, sumpskov (birk/pil), hede og løvskov 6 Mose, hedemose, højmose, sump, sumpskov (birk/pil), hede og tørvegrave 7 Våde enge med græsning og mosepartier i den østligste del 8 Mose, sump, sumpskov (især pil) og tørvegrav 9 Våd eng med græsning og mosepartier i den nordlige halvdel 10 Hedemose, højmose, sumpskov (birk/pil), hede, løvskov og tørvegrave 11 Våde enge med høslæt og græsning 12 Våde enge med høslæt og græsning 13 Våd eng under tilgroning med vådbundsarter og mosepartier ind mod mosen 14 Eng med græsning og høslæt 15 Mose, sumpskov (især pil) og våd eng med græsning 16 Søndersø: sump, hængesæk, sumpskov (især pil) og åbne vandområder 17 Våde enge med græsning, høslæt og uden landbrugsdrift 18 Mose, sump og sumpskov (især pil) 19 Nørresø: rørsump og hængesæk samt syd for mose og sumpskov (især pil) 20 Våde enge under tilgroning med sump- og fugtigbundsplanter 21 Våd eng under tilgroning med sump- og fugtigbundsplanter Tabel 1 Oversigt over hovednaturtyperne i de 21 delområder i Tinglev Mose, 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 28/109
5.3 Natura 2000-naturtyper i området Nedenstående er givet en samlet oversigt over de Natura 2000-naturtyper, som blev registreret i undersøgelsesområdet: 3130: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden. En del af de små lavvandede tørvegrave og vandområder i mosen har denne naturtype, især hvor vandområderne ligger i næringsfattige mosearealer, og som er mere eller mindre sommerudtørrende. Af typiske plantearter fandtes bl.a. vandnavle, liden siv og tudse-siv. 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. En stor del af vandområderne i mosen hører til denne naturtype, hvilket især gælder en del af tørvegravene og småsøerne i randen af mosen samt Nørresø og Søndersø. Typiske arter var bl.a. liden andemad, stor andemad, vand-pileurt, frøbid, svømmende vandaks, krebseklo og mosset flydende stjerneløv. 3160: Brunvandede søer og vandhuller. Farven skyldes et højt indhold af tørv eller humusstoffer, og naturtypen findes derfor ret udbredt i den vestlige og sydlige del af Tinglev Mose, hvor der er mange vandområder i hede- og højmosearealerne. Af typiske arter fandtes bl.a. forskellige arter af tørvemos, vand-seglmos og liden blærerod. 3260: Vandløb med vandplanter. Naturtypen findes i Almstrup Kanal, de fleste af afvandingskanalerne og en stor del af grøfterne i undersøgelsesområdet. Her blev bl.a. registreret typiske vandplanter som storblomstret vandranunkel, aks-tusindblad, krans-tusindblad, rust-vandaks, fladfrugtet vandstjerne, sideskærm og enkelt pindsvineknop. 3270: Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter. Denne naturtype findes på enkelte strækninger af Almstrup Kanal i mosen ved faldende vandstand. Her blev der registreret typiske arter som nikkende brøndsel, bleg pileurt og knudet pileurt. 4010: Våde dværgbusksamfund med klokkelyng. Naturtypen findes fortrinsvis i de centrale dele af mosen, hvor der er hedemose og våd hede med dværgbuske. Især i delområde 4 er naturtypen udbredt og almindelig. Af typiske plantearter registreredes bl.a. klokkelyng, hedelyng, tue-kogleaks og arter af tørvemos. 6410: Tidsvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop. Tørvebunden er mager mange steder i den vestlige og sydlige del af mosen, og var her domineret af blåtop. Desuden har nogle af engarealerne op til mosen mager bund og er tidsvis våde. Endvidere findes et moseareal sydøst for Nørresø med forholdsvis kalkrig bund. Af typiske arter blev bl.a. fundet blåtop, knop-siv, spidsblomstret siv, mangeblomstret frytle, almindelig star, eng-viol, sump-kællingetand og kær-høgeskæg. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 29/109
6430: Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn. På strækninger af Almstrup Kanal i dens forløb gennem mosen og i nogle af afvandingskanalerne findes en høj urtevegetation langs disse. Af typiske plantearter fandtes bl.a. lådden dueurt, almindelig mjødurt, kål-tidsel, dag-pragtstjerne, hyldebladet baldrian, kærhøgeskæg og kattehale. 7120: Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse. Den naturlige vandbalance er ødelagt i disse højmoser, ligesom i Tinglev Mose, som følge af afvanding, gravning af tørv og tilgroning med træer. Naturtypen findes især i den vestlige og sydlige del af Tinglev Mose, men også i Nørresø og Søndersø. Af typiske arter fandtes her en del arter af tørvemos, kæruld, starer, lyng mv. Med hævningen af vandstande er den naturlige gendannelse af højmosen begyndt mange steder i mosen. 7140: Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand. Naturtypen findes mange steder i Nørresø, Søndersø og stedvis i vandområder i gamle tørvegrave i de øvrige mosearealer. Her blev fundet mange typiske arter af tørvemos og andre mosser samt af starer og siv. Desuden blev registreret typiske arter som bukkeblad, kragefod og kær-dueurt. 7230: Rigkær. I randen af den østlige del af Søndersø og syd for Nørresø findes tørvejord, som er vandmættet med kalkholdigt vand. Her findes rigkærsområder, som ud over en del mosarter rummer typiske arter som maj-gøgeurt, kær-svovlrod, trævlekrone, hjortetrøst, engrørhvene mv. 91D0: Skovbevoksede tørvemosser. Omfatter bl.a. bevoksninger af birk på våd bund med tørvemos. Denne naturtype findes mange steder i den vestlige og sydlige del af Tinglev Mose, og naturtypen er blevet mere udbredt efter vandstandshævningen. Ud over tørvemosserne fandtes en række typiske arter som dun-birk, tørst, hundehvene, blåtop, næb-star, almindelig star, grå star, stjerne-star og engviol. Af de ovennævnte naturtyper er den sidstnævnte, skovbevoksede tørvemosser (91D0), en prioriteret naturtype under EU (Miljøministeriet, 2000). Forekomsten af de 12 EU-naturtyper er en afspejling af, at Tinglev Mose har ret varierede naturforhold, der spænder fra næringsfattige til mere næringsrige forhold. De mest værdifulde naturtyper er knyttet til de næringsfattige områder, dvs. hede- og højmose samt næringsfattige vandområder, der rummer en række specielle plantesamfund med sjældne plantearter. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 30/109
Figur 10 Undersøgelsesområdet med en opdeling i mose- og engarealer ved undersøgelsen i 2009. Det undersøgte område har et areal på ca. 300 ha, fordelt på ca. 180 ha mose og ca. 120 ha Eng. Der er engarealer langs næsten hele Tinglev Mose og kun et enkelt engareal i mosen. Der er dyrkede marker langs nordøstsiden af mosen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 31/109
Figur 11 Undersøgelsesområdet med en opdeling i mose- og engarealer på et luftfoto fra 2008 ved undersøgelsen i 2009. Det undersøgte område har et areal på ca. 300 ha, fordelt på ca. 180 ha mose og ca. 120 ha eng. Der er engarealer langs næsten hele Tinglev Mose og kun et enkelt engareal i mosen. Der er dyrkede marker langs nordøstsiden af mosen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 32/109
Figur 12 Afgrænsning af det område hvor der blev registreret levende tørvemosser på et luftfoto fra 2008 ved undersøgelsen af Tinglev Mose, 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 33/109
Tinglev Mose var tidligere for hovedpartens vedkommende næringsfattig hede- og højmose, men afvanding og næringsstoftilførsel bevirkede, at den blev mere tør og næringsrig, hvorefter den groede til med sumpplanter, buske og træer, så den fik karakter af tilgroningsmose med pile- og birkekrat. Foto: 13. maj 2009. I Søndersø medførte afvandingen, at den groede til med sumpplanter og pilekrat, så der næsten ingen vandflader var tilbage. Efter vandstandshævningen er der igen kommet vand i søen og genskabt åbne vandflader. Desuden er en del af piletræerne gået ud eller er ved at gå ud. Dette mosaiklandskab giver gode yngle- og levebetingelser for mange vand- og sumpfugle. Foto: 16. september 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 34/109
Højmosens almindeligste plante er tørvemos, som vokser opad samtidig med, at den dør forneden og danner tørv (Sphagnumtørv). Tørvemosser omfatter mange arter, og i Tinglev Mose findes en del arter. Foto: 13. maj 2009. I forbindelse med at den næringsfattige Tinglev Mose blev mere tør og næringsrig, forsvandt også de udstrakte højmoseflader, så der efterhånden kun var spredte og tilgroede partier med tørvemosser. Efter vandstandshævningen er mange af tørvemosbevoksningerne imidlertid blevet aktive igen, og i forhold til undersøgelsen i 1998 er arealet med levende tørvemoser blevet omkring dobbelt så stort. Foto: 13. maj 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 35/109
I den centrale del af Tinglev Mose (delområde 4) findes endnu store områder med hede- og højmose, men som følge af den tidligere afvanding groede til med birketræer. Disse har i flere omgange være skåret ned i forbindelse med naturpleje af mosen. Træerne voksede dog ret hurtigt op igen, og vandstandshævningen synes heller ikke at have stoppet træernes vækst. Foto: 13. maj 2009. I det ovennævnte moseområde er to af højmosens karakteristiske planter, tue-kæruld og tørvemos, endnu ret hyppige, og begge har haft en fremgang som følge af vandstandshævningen i mosen. Der er dog forsat genvækst af birk. Foto: 13. maj 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 36/109
I den vestlige, sydlige og centrale del af Tinglev Mose findes naturtypen skovbevoksede tørvemosser, der er en prioteret naturtype under EF-habitatdirektivet. Det omfatter således bevoksninger af birk på våd bund med tørvemos. Efter hævningen af vandstanden er bevoksningerne med tørvemos blevet mere hyppige. Foto: 5. juni 2009. Der er engarealer næsten hele vejen rundt om Tinglev Mose. De udnyttes ekstensivt til græsning og høslæt eller ligger uudnyttet hen. Mange af engene var i 2009 våde med blankt vand tæt på mosen, og en del steder havde der været en betydelig indvandring af sumpplanter. Foto: 6. juni 2009. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009 37/109