Grundejerforeningen KARBAK, Klitmøller.



Relaterede dokumenter
Grundejerforeningen KARBAK, Klitmøller.

Grundejerforeningen KARBAK, Klitmøller.

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Referat af ordinær generalforsamlingen i Birkegårdens Grundejerforening

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6

Grundejerforeningen Østparken

Grundejerforeningen Venø Bugt.

Referat af grundejerforeningen Tre Lyngs generalforsamling langfredag den 30. marts 2018 kl på Højby Kro.

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

Grundejerforeningen Vejlby Strand

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Grundejerforeningen Musvågevej Ordinær generalforsamling

Generalforsamling i Grundejerforeningen Musvågevej

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

Referat fra ordinær generalforsamling. i Ejerforeningen Søbyen Afholdt den 4. april 2017 kl

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside.

Kobæk Skælskø r

Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat

1 Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten. Vejvedligeholdelse og reetablering af vej og stier efter spildevand- og dræn-projektet


Referat fra Grundejerforeningen Karinavej ordinære generalforsamling. lørdag den 30. marts 2013

Referat fra ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Gøgebakken

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Kolding, den 19. februar 2015

Referat af klubbens ordinære generalforsamling tirsdag den kl på Østvilsund Færgekro.

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Grundejerforeningen Klintsø

Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007


Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

Grundejerforeningen Thorup Strand Øst

NORDDJURS GOLFKLUB Ordinær generalforsamling Dato:

Medlemmerne indkaldes hermed til

Grundejerforeningen Pilevangen Generalforsamling lørdag d. 11. juli 2015

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant.

Referat - Minutes of Meeting

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj juni 2009

Referat fra Generalforsamling 15. april 2010 Grundejerforeningen Svenstruphøj

GRUNDEJERFORENINGEN HOLMEGÅRD Til medlemmerne... Kokkedal, 6. oktober 2018

GRUNDEJERFORENINGEN KONGELUNDEN, RØRVIG

Referat fra Generalforsamlingen torsdag d. 20. februar 2014 kl. 19:00, i Foreningslokalerne i Bunkeren i Kastellet.

Grundejerforeningen Wesselsvej

Kohavens grundejerforening

Referat af generalforsamling

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Ordinær generalforsamling grundejerforeningen Attebjerghøj torsdag den 28. februar 2017

Referat af ordinær generalforsamlingen 2017 i Birkegårdens Grundejerforening

PEDERSMINDE GRUNDEJERFORENING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 28. JULI 2018

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Referat af generalforsamlingen, 2017 Lørdag, den 8. april i Asnæs forsamlingshus

Referat af generalforsamling i grundejerforeningen Svenstibakkevej afholdt den 24. oktober 2008

Grundejerforeningen Grønningen. Referat fra. Generalforsamling

GRUNDEJERFORENINGEN KRATLODDEN/KÆRLODDEN

G/F TENGSLEMARK LYNG NORD

Referat af generalforsamlingen i Grf. Tingparken, tirsdag den 16. august 2011.

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN

REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Klokkekilden Onsdag d. 17. maj 2017 kl i Slagslunde Forsamlingshus.

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING i. Grundejerforeningen Havnsø Park

Referat fra generalforsamlingen i Midt- og Vestjylland Politis Sprogforening 2018.

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 15. juli 2017

Generalforsamling. Grundejerforeningen for sommerhusområdet nr. 707 Bolilmark indkalder hermed til ordinær generalforsamling

Referat af klubbens ordinære generalforsamling fredag den kl på Østvilsund Færgekro.

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN

Til generalforsamlingen var mødt i alt 3 andelshavere excl. bestyrelsen. Fra bestyrelsen deltog Erik Jensen og Kaj Jensen efter afbud ikke.

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING i. Grundejerforeningen Havnsø Park

G/F KLANPARKEN. Referat af ordinær generalforsamling 10. marts 2015

SAMMENSLUTNINGEN AF SOMMERHUSEJERFORENINGER I JAMMERBUGT KOMMUNE

Referat fra generalforsamlingen afholdt den i forsamlingshuset, Lild

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Ordinær generalforsamling

GRUNDEJERFORENINGEN RÅBYLILLE STRAND

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SKELLET DEN 10. JUNI 2018

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

Jeppe Skovgaard Schmidt

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 8. april 2014 Grundejerforening Nørreskov Huse

Formanden begyndte mødet med at byde velkommen og redegjorde for aftenens program.

Referat af generalforsamlingen i Birkegårdens Grundejerforeningen

Referat af generalforsamling

Referat fra generalforsamling for Grundejerforeningen Musvågevej 7. marts 2015

Sallingsund Sejlklub

Grundejerforeningen i Lodshaven

De Blå Baretter København Generalforsamlingen

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Referat. Ordinær generalforsamling den 22. marts 2016, kl Bratten Grundejerforening

Grundejerforeningen Skærbo

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat

Referat fra GENERALFORSAMLING. Søndag den 3. maj 2015 kl. 9:30. på Restaurant SØMÆRKET DAGSORDEN

Referat af Toftegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling Tirsdag d

Referat af generalforsamlingen i Ll. Strangaard Grundejerforening (LSG) d.24. Juni 2018 på Strandvejsrestauranten i Hals.

Referat af ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Rørhavegaard

Transkript:

Grundejerforeningen KARBAK, Klitmøller. Referat fra ordinær generalforsamling afholdt i Æ Redningshus, Ørhagevej, Klitmøller lørdag den 18. oktober 2014 kl. 12.30. Formanden Otto Heeager indledte med en velkomst til de tilmeldte 46 personer, der var mødt op og deltog i generalforsamlingen. Undskyldte at den først udmeldte generalforsamlingsdato var blevet ændret og den ulempe det eventuelt måtte have forvoldt. Det er vi meget kede af. I år er det en særlig begivenhed, da det er 40 år siden, foreningen blev stiftet. Stiftende generalforsamling var den 26.09.1974. Det kan vi da vist godt skåle for. Generalforsamlingen afholdes med følgende DAGSORDEN: 1) Valg af dirigent. 2) Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år. 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4) Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af kontingent. 5) Forslag fra medlemmerne. 6) Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg er bestyrelsen. Dog kan formand og kasserer ikke afgå samtidig. Medlemmerne oplyses at være villige til at modtage genvalg. 7) Valg af én suppleant til bestyrelsen. 8) Valg af revisor og revisorsuppleant. 9) Eventuelt. 1) Valg af dirigent: Foreslået og valgt blev Kurt Guldbæk, der således varetog ledelsen af generalforsamlingens gennemførelse. Takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. 2) Dirigenten videregav herefter ordet til formanden, der aflagde følgende beretning om årets forløb i foreningen: Det kan konstateres, at der har været tale om et forholdsvis normalt år for bestyrelsen. Bestyrelsen har deltaget i et informationsmøde med fokus på forebyggelse af indbrud i fritidshuse. Midt- og Vestjyllands Politi var sammen med Thisted Kommune indbyder til mødet, der blev afholdt på EUC Nordvest, Thisted. Jørgen Pedersen fra Det Kriminalpræventive Sekretariat fortalte om projektet og gennemgik 1

herefter materiale omhandlende sikring af fritidshuse både beboede og ubeboede. Der henvistes i øvrigt til: www.stopindbrud.dk samt www.dkr.dk. Lis Andersen også fra Det Kriminalpræventive Sekretariat gennemgik udviklingen i antal indbrud i fritidshuse i de 4 vesterhavskommuner: Thisted, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Holstebro. I perioden 01.01.2010 31.12.2013 var der anmeldt godt 1.770 indbrud i de 4 kommuner, heraf 559 i Thisted Kommune. På trods af et stort fald i antal anmeldelser (i 2013 kun 78 og i perioden januarfebruar 2014 kun 29 anmeldelser) blev det pointeret, at det stadig er relevant at tænke præventivt, da Politiet vurderer, at geografiske områder ofte bliver udvalgt tilfældigt, og at indbrudstyve er meget mobile. Der blev givet svar på spørgsmål omkring gerningspersonernes valg af geografisk område, bl.a. at 27 af de 107 indbrud i 2013 og 2014 er begået på samme vej, heraf 3 indbrud på samme adresse. I forhold til stjålne koster blev det oplyst, at ca. 30% omfatter radio/tv/pc-udstyr, indbo ca. 28% og Spiritus ca. 20 %. Sommerhusejere blev opfordret til at registrere serienumre og særlige kendetegn på deres ejendele og informere Politiet om disse, når der anmeldes indbrud. Oplysningerne er nødvendige for Politiet, så ejendelene kan identificeres til en gerningsadresse, når kosterne f.eks. findes hos en gerningsperson. Kan fundne koster ikke henføres til en gerningsadresse, vil det ikke være muligt at retsforfølge gerningspersonen. Der blev forespurgt til, hvorvidt tip omkring mistænksomme personer eller køretøjer blev brugt til noget hos Politiet. Der blev svaret, at alle borgere er meget velkomne til at ringe til 114 (Politiets Servicecenter) for at oplyse deres observationer. Politiet sørger for registrering af oplysningerne og sammenholder disse med evt. begået kriminalitet i et område. Det blev pointeret, at sådanne oplysninger er meget vigtige, idet Politiet på grund af de geografiske afstande ikke har mulighed for at patruljere i alle områder døgnet rundt. Alle blev opfordret til at være opmærksomme i de lokalområder, hvor man jævnligt befinder sig. Der blev henvist til projektet Tyv hold dig væk : Et kort med gode råd omkring, hvad man som borger skal lægge mærke til, og hvordan man anmelder f.eks. en mistænkelig adfærd. Et eksemplar af kortet kan udleveres i dag til de der ønsker det. Politiet er i øvrigt på Twitter, så borgerne let og hurtigt kan komme med gode Tip fra lokalområderne. Endvidere opfordrede Lis Andersen til, at eventuelle mistænkelige observationer kunne meddeles til den lokale ambassadør, som er vor grundejerforenings kasserer Henning Stiller. Søren Funder fra Thisted Kommune orienterede efterfølgende omkring storskraldsordningen i Kommunen, herunder at der nu var aftale om, at storskrald vil blive afhentet inden for 2 dage efter borgerens egen bestilling hos skrald@filtenborg.nu eller tlf. 97 72 39 66. Søren Funder orienterede ligeledes om stinumre og redningsveje langs vestkysten. Stinumre i Thisted Kommune starter alle med D + nr. Ved opkald til alarmcentralen på 112 skal man oplyse stinummeret, hvorefter Alarmcentralen vil kunne se, hvorfra opkaldet er foretaget. Se evt. www.strandnumre.dk. Der findes også en APP-112, der hjælper Alarmcentralen med den nøjagtige position ved opkald til 112. 2

Der har ikke været afholdt aktivitetsdag i år. Dato for næste års aktivitetsdag er lørdag den 2. maj. Bestyrelsen har på skift ryddet op og fjernet efterladte uønskede postmeddelelser/reklamer - vi tror det har fungeret... Nogle postkasser kunne med fordel forsynes med det lille skilt Nej tak til reklamer. I løbet af året er der nogle gange skaffet passage på stien for enden af Clemmessti tak for hjælpen til Jørgen Knudsen. Vi håber alle har haft en uproblematisk færd på stien. Ligeledes er der blevet beskåret beplantninger forskellige andre steder. Tak for det. Klipning af vejrabatter, hvilket der af flere er blevet udtrykt tilfredshed med, sker første gang primo juni anden klipning medio oktober. Udgifterne til vejvedligeholdelse er små 6.000 kr. mindre end forrige år, hvilket har medvirket til forbedring af årets regnskabsresultat. Bestyrelsen strategi med at skrabe grus fra vejsidens udkanter ind på midten, således at regnvand kan løbe ud i grøften mener vi virker fornuftig og især da vi har været begunstiget af en tør sommer. De seneste 14 dage til 3 uger med kraftig regn og megen tung trafik har, som I sikkert har bemærket, har imidlertid haft en betydelig negativ effekt på vejenes tilstand, selvom der er flinke medlemmer af grundejerforeningen på både Clemmessti og Kobbelsti, der på eget initiativ har fyldt huller i vejene med grus flere gange. Bestyrelsen siger tak til dem der fylder huller ud på vore veje. På sidste generalforsamling var der forslag om at undersøge hvad trafikkorrekte bump udført af en entreprenør ville koste. Bestyrelsen har kontaktet en anden forening, der har fået udført asfaltering med bump, for oplysninger herom. Etablering af 1 bump samt asfaltering af 4 meter bred vej kostede pr. 100 meter iflg. det oplyste kr. 45.000,- ca. vel at mærke for 4 år siden. (Det tolkes af forsamlingens reaktion herpå, at denne løsning godt kunne skrinlægges). Vi skylder vor IT specialist Finn Lauersen en tak for vedligehold af vor hjemmeside www.karbak.dk. Rigtig mange tak Finn. Gå ind og se på hjemmesiden der er i øvrigt mange andre nyttige links, ligesom den ændrede dato for generalforsamlingen også er annonceret der. Da det som tidligere nævnt er jubilæumsår, vil jeg fortælle lidt om foreningen og området. De arkiver, vi råder over, indeholder dog ikke andet end vedtægterne tilbage fra etableringen. Grundejerforeningen har taget navn efter den høje klit mod havet. Den korrekte stavemåde var egentlig KABBAK, idet der på Karbak indtil 1925 stod en kabe, et sømærke, til vejledning for skibsfarten. Mærket blev passet af strandfoged Poul Odder, der ikke boede langt fra klitten. Han var 3

en meget fremtrædende person og tillige fysisk veludrustet, både hvad angår højde og drøjde. Sømærket blev inden sit endeligt flyttet tre gange på grund af havets erosion af klitten. Karbak er selv i dag et markant kendemærke for Klitmøller og indgår i Klitmøller Borger- og Handelsstandsforenings logo. CLEMMESSTI: Opkaldt efter husmand og fisker Clemmen Willadsen Momtoft (1790-1873), gift med Maren Andersdatter Møll. De ejede matr. Nr. 53 ved Krovej, huset er revet ned. De havde fem sønner og tre døtre, alle sønner druknede på havet. Clemmen var sammen med en anden udtaget til soldat under Napoleonskrigen 1807-1814. De skulle derfor gå den lange vej til Paris for at lade sig indrullere i hæren. Da de efter halvandet års vandring nåede frem til Paris, var krigen slut, og de måtte gå hjem igen med uforrettet sag. Danmark afstod i den forbindelse i øvrigt Norge til Sverrige. KOBBELSTI: Det har ikke været muligt at finde en entydig begrundelse for dette vejnavn, men det kan måske stamme fra, at der ved kroen på et område blev koblet hestespand sammen til at transportere varerne fra skudefarten til de forskellige byer, eller at den gamle sti koblede nogle vigtige områder sammen. Der er dog også ifølge gamle optegnelser en klit der hedder Kobbelbak, men man ved desværre ikke, hvor den ligger. KROVEJ: Opkaldt efter Klitmøller Kro der i 1788 var ejet af Oluf Dragsbæk. Grundlaget for kroen var at de driftige købmænd fra hele omegnen, der kom til Klitmøller i deres hestetrukne køretøjer for at gøre en god handel med skudeskipperne. I 1908 blev kroen udvidet med gæsteværelser til de fine folk fra de større byer. Det kan vel siges at være den spæde start på turismen i Klitmøller. Med dette afsluttede formanden bestyrelsens beretning for det forløbne år. Der var applaus, men ingen kommentarer til formandens beretning. 3) Det til medlemmerne fremsendte regnskab for året 2013/14 blev oplæst og gennemgået af kasserer Henning Stiller. Overskud på 6.733,40 kr. Egenkapitalen udgør nu 130.863,67 kr. Der kom igen i år et hjertesuk fra kassereren, der bruger en del tid med telefonisk at rykke glemsomme grundejere: BETAL NU RETTIDIGT, enten via det tilsendte indbetalingskort eller indbetaling på ejerforeningens konto. Regnskabet er revideret og godkendt af revisor Jørgen Knudsen. Regnskabet godkendt uden kommentarer af generalforsamlingen. 4

4) Forslag fra bestyrelsen: uændret kontingent på 300 kr. Godkendt. BETALINGSFRIST INDEN 31.12.2014 BEDES OVERHOLDT. Vi ved godt den 31.12 ikke er en bankdag, men så betal den 30. 5) Forslag fra medlemmerne skal være tilgået foreningen inden den 1. september. Der var ikke indkomne forslag inden denne dato og heller ikke efter. 6) På valg er: Otto E. Heeager, Henning Stiller og Leif H. Kjær. Genvalgt uden modkandidater. 7) Som suppleant er på valg: Flemming Glintborg. Genvalgt uden modkandidat. 8) Som revisor og revisorsuppleant er på valg: Jørgen Knudsen som revisor og Hans Jørgen Lund som revisorsuppleant. Jørgen Knudsen og Hans Jørgen Lund genvalgt uden modkandidater. 9) Eventuelt. Her kan alt drøftes, men intet besluttes. Formanden indledte med følgende: a)flere medlemmer har rettet henvendelse til bestyrelsen og påtalt at hybenroserne ofte breder sig ukontrollabelt. Det har nogle steder bevirket, at roser, der oprindeligt var tænkt som hegn i skel, bl.a. breder sig ud over de passager der er fra Kobbelstis stikveje til fællesarealet. De ejere, der har grunde op til disse passager, beder vi om at drage omsorg for, at passagen holdes fri til færdsel på fællesarealet. Brug evt. en plæneklipper til at holde hybenroserne i ave. (forslaget er indsendt af Kobbelsti 15). De enkelte grundejere har hidtil klaret denne opgave og vi håber det fortsætter, men ellers må foreningen jo træde til. Hybenroser er blevet et problem for flere grundejere, der har plantet disse roser på deres grunde uden at tænke på at de breder sig kraftigt. Bekæmpelsesforslag findes på foreningens hjemmeside. b)foreningen er blevet foreslået at foretage vedtægtsændring, således at fremtidige meddelelser og indkaldelser til grundejerne fremover kunne sendes direkte til husejernes digitale postkasser. (Forslaget er indsendt af Kobbelsti 22) Bestyrelsen har undersøgt vilkårene for en sådan fremgangsmåde og modtaget pris og vilkårsblade fra Nets Danmark A/S. Etableringsomkostningerne inden vi har sendt den første meddelelse ud er på DKK 34.500,-. Dertil kommer så løbende distributionsomkostninger. Så det finder for dyrt til en forening af vor størrelse.(flere nik fra salen tilkendegav enighed heri). c)som nogen har bemærket, etablerer Thy Mors Energi bredbånd i Klitmøller p.t. (Forslaget er indsendt af Kobbelsti 53) Vi har forespurgt selskabet om vort område kunne komme i betragtning, og iflg. Kristian Tilsted fra selskabet, kan der evt. blive en åbning, selv om sommerhuse generelt er sorteret fra. Det skyldes, at 5

ejerne som oftest opsiger deres abonnement, når de lukker sommerhuset ned for vinteren. Så kniber det med økonomien for selskabet. Hvis selskabet skal overveje en etablering, vil det kræve en tilslutningsprocent på 25-30. Selve tilslutningen vil formentlig være gratis. Vi hører nærmere fra selskabet og ifølge Tilsted vil en evt. etablering formentlig kunne ske allerede i 2015. Herefter kommentarer fra salen og som tidligere år var det om vejenes tilstand: Kobbelsti 28(K/28): Der skal ske noget andet. Vejene kan ikke holde under de tiltagende nedbørsmængder og øget tung trafik. Der skal skrabning til af vejen med en vejhøvl (som foreningen i øvrigt allerede benytter i entreprise med nuværende entreprenør, men måske ikke den rigtige?). Der skal meget mere grus til og med de udlagte depoter til at fylde huller, mente K/28 at bestyrelsen bare lod stå til. Og så disse forfærdelige bump som bestyrelsen har etableret for at få farten sat ned og vejens slitage reduceret. K/28 oplyste at have ændret et telefonpælebump til et blødt bump med materiale fra de udlagte grusdepoter. Kobbelsti 25(K/25) mente at bumpene var direkte ødelæggende for bilerne og K/25 lagde grus til bumpene, men andre gravede dem efterfølgende fri og spurgte om det måske var bestyrelsen. Kobbelsti 4 sagde rent ud at alle aldrig vil blive tilfredse med vejenes tilstand. Clemmessti 9 foreslog at man kunne etablere gummivejbump. Kurt Guldbæk henstillede til bestyrelsen at de måtte arbejde med alle muligheder for at vejenes tilstand kan tilfredsstille flest mulige medlemmer. Formanden forsikrede at det ville bestyrelsen, men at alle løsningsforslag var meget velkomne. Kobbelsti 25(K/25) fandt det meget magtpåliggende, at foreningens vedtægter blev tilpasset vor digitale verden. Portoen går kun en vej opad. Alle indkaldelser m.v. skal ske via hjemmesiden og fordrede accept på at vedtægtsændringen blev sat i værk af bestyrelsen, da K25 ellers ville fremsende forslaget så betids at dette kunne behandles på næste generalforsamling. Formanden lovede K25 at dette ville ske. Hermed synes emnerne under eventuelt udtømte. Formanden afsluttede med følgende opfordring fra bestyrelsen: Hold vejene fri for grene der stikker for langt ud! Tag en skovl og put lidt grus i de opståede huller! Vær god ved postkassehuset! Bestyrelsen vil fortsat gerne have medlemmernes e-mail adresser det er billigere at kommunikere på denne måde. Vi vil også gerne have kontingent indbetalt via en kontooverførsel kontonummer vil blive nævnt i det referat der udsendes. Kontingent skal som nævnt indbetales inden 31.12.2014. Kontingentet kan indbetales via en kontooverførsel til reg.nr. 4784 kontonr.4784457451. 6

Tak til forsamlingen for god ro og orden under generalforsamlingen. Stor tak til de der har tilberedt frokost til os! Tak til Lis Guldbæk for de fine borddekorationer. Under den seneste generalforsamling blev jeg mindet på også at takke suppleanterne og det gør jeg gerne. Tak til dig Kurt for din gode og myndige måde at varetage dirigenthvervet på. Og endelig en tak til bestyrelseskolleger med hustruer for altid inspirerende og hyggeligt samvær. Om lidt er der frokost håber det vil smage jer. Når I går hjem vil vi gerne I tager jeres service med ud i entreen og stiller det i de placerede vogne. Velbekomme! Generalforsamlingen hævet kl. 13.30 og herefter et par timers hyggeligt samvær, hvor livets gang i vor grundejerforening blev ivrigt diskuteret. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bestyrelsens navne, adresser, telefonnumre: Otto E. Heeager Henning Stiller Leif H. Kjær Klosterengen 42, Sennels Krusåvej 31 Grandalsvej 63 7700 Thisted 8600 Silkeborg 7700 Thisted tlf. 97 98 52 55 tlf. 86 82 44 31 tlf. 97 92 41 80 ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Referatet godkendt. Klitmøller, den 05.11.2014 Kurt Guldbæk sign. 7