Birthe T. Christensen Fra: Naturpleje Midtvest [info=naturpleje.net@mail23.wdc03.rsgsv.net] på vegne af Naturpleje Midtvest [info@naturpleje.net] Sendt: 4. december 2015 11:12 Til: Birthe T. Christensen Emne: Hjælp til vurdering af udegående dyr Information om udegående dyr fra SEGES Jeg er blevet opmærksom på interessant vejledning til udegående dyr og da vejret har været vådt og ikke nem at arbejde med, synes jeg at I måske synes det kunne være relevante oplysninger. Noget af det har vi været omkring, men der er også mere konkrete fif ved tilsyn. Informationen er skrevet af Konsulenter fra SEGES, Kvægproduktion, Camilla Vestergaard Kramer Per Spleth Birgit Ingvorsen Se også vores indsamlede fif fra startkurset på hjemmesiden naturpleje.net Sådan holder du udegående kvæg i vinterperioden Et læskur er i langt de fleste tilfælde nødvendigt, for at dyrene har tilstrækkeligt med læ og ly. Kun i særlige tilfælde er omgivelserne tilstrækkelige til at yde ly og læ i vinterperioden. Læs her om kravene til dyrene, arealer og læskur i vinterperioden, tips til frostsikringen af vandet, samt hvordan du selv kan vurdere dyrevelfærden hos dine dyr. Her er oversigt over spørgsmål der bliver svaret på Hvad er hovedreglerne for udegående dyr i vinterperioden? Bliver reglerne overholdt godt nok? 1
Hvornår er der krav om læskur til udegående dyr? Hvornår kan kravet om et læskur fraviges? Hvad er definitionen af vinterperiode? Hvad er kravene til læskuret? Hvordan kan drikkevandet frostsikres? Hvordan vurderer jeg dyrevelfærden hos mine udegående dyr? Hvad er hovedreglerne for udegående dyr i vinterperioden? For at have udegående kvæg i vinterperioden, er det vigtigt at have kendskab både til regler for læskuret, dyrene og arealernes beskaffenhed. Huset/læskuret skal give dyrene: Komfort under hvile, der skal være tørt, trækfrit og velstrøet. En god temperatur, det skal hverken være for varmt eller koldt. Plads nok til fri bevægelighed. Udegående dyr i vinterperioden skal: Være tilvænnet til at gå ude, det vil sige have udviklet et kraftigt og tæt hårlag. Være ved et godt huld og opretholde dette ved suppleringsfodring. Hele tiden have adgang til frisk drikkevand. Arealerne dyrene går på i vinterperioden: Skal være afstemt efter antallet af dyr og være så store, at der altid er græsdækkede arealer. 2
Placering af foderpladser og vand skal være i så lang afstand fra dyrenes hvileareal, at det ikke bliver trådt op. Bliver reglerne overholdt godt nok? Det er nu tid til at forberede, hvordan dyrevelfærden sikres til udegående kvæg i vinterperioden. I vinterperioden 2014-2015, gennemførte Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne, hvor de var ude på 203 kødkvægsbesætninger med fokus på dyrevelfærd. Her fandt de, at der er flest overtrædelser hos de kødkvægsbesætninger, som havde udegående dyr hele vinteren (19 af de 78 besætninger overtrådte reglerne). Den hyppigste overtrædelse var, at dyrene ikke havde ly og læ for vejret (læskur). Den næst hyppigste overtrædelse var, at hvilearealet i læskuret ikke var tørt og velstrøet. Hvornår er der krav om læskur til udegående dyr? Alle dyr, undtagen får, skal som hovedregel have et læskur/bygning at gå ind i, hvis de er ude mere end 12 timer i døgnet om vinteren eller i vinterlignende vejr. Kravet omfatter alene dyr, der er udegående hele døgnet, mens dyr, der kun er ude i dagtimerne ikke er omfattet Dog er der stadigvæk mulighed for at fravige kravet om læskur til kvæg og heste, hvis de naturlige forhold yder tilstrækkelig beskyttelse. Det er dog pointeret, at der kun findes meget få steder i Danmark, hvor forholdene er til, at dyrene kan gå uden læskur/bygning. Bemærk: Malkekvæg og afkom af malkekvæg skal holdes på stald i ekstremt vejr, jævnfør Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. Hvornår kan kravet om et læskur fraviges? Hvis kravet om læskur/bygning fraviges, skal de naturlige forhold på arealerne yde dyrene en beskyttelse, som i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller bygning ville kunne give. Det vil sige, at der skal være tørt leje, og læ og ly tilstede på samme tid. Et læbælte vil derfor ikke kunne yde tilstrækkeligt med læ, når der er forskellige vindretninger. Samtidig skal det naturlige læ-areal være stort nok til at alle dyrene kan hvile sig og have plads til bevægelighed. En mulighed for at lave et tilstrækkeligt tørt leje i læ-arealet, kan være ved at strø frisk tørt halm i passende mængder og vedligeholde dette 3
over vinterperioden. Naturlige forhold er en god tæt bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold (hældninger, niveauforskelle og skråninger) samt jordbundsforhold på arealet kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Hvad er definitionen af vinterperiode? Vinterperioden, som der her refereres til, er fra den 1. december til den 1. marts samt i perioder med vinterlignende vejr. Der kan ofte opstå vinterlignende forhold i november og marts, men også i oktober og april. Der kan derfor være behov for, at dyrene har adgang til stald eller læskur før den 1. december og ligeledes have adgang til stald eller læskur længere tid end til den 1. marts. (til top) Hvad er kravene til læskuret? Normalt indebærer et tilstrækkeligt læskur, at det har overdækning og tre tætte sider samt er stort nok til, at alle dyr kan ligge ned samtidig. Det skal have et lejeareal, der er trækfrit, tørt og velstrøet. Læskure bør opstilles på en veldrænet bund og placeres på et højt sted i folden. Tabel 1. angiver det anbefalede minimumsareal i læskure. Bemærk, at der i større læskure skal være flere eller bredere indgange, så dyrene har mulighed for at komme væk. Tabel 1: Minimumsarealet der bør være i et læskur. Tabel fra Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger 5. udgave (2010) (Klik på tabellen for stor udgave) I forbindelse med naturpleje er det ikke alle steder, der må opstilles læskure. Spørg din kommune hvordan reglerne er hos dig, da der er forskel fra kommune til kommune. Overvej om læskuret skal være permanent, som kræver godkendelse eller skal være flytbart, som ikke er omfattet af godkendelsespligten. Læs faktaarket Vigtige regler om dyrehold på 4
naturarealer Læs hvad Fødevarestyrelsen skriver om kravene til udegående dyrher Hvordan kan drikkevandet frostsikres? Dyrene skal altid have adgang til frisk drikkevand, både nat og dag. Vær derfor opmærksom på, om du har sørget for, at drikkevandet er frostsikret inden vinteren kommer. Drikkevandet kan frostsikres på følgende måder (gerne i kombination): Læg forsyningsledningen med vand i frostfri dybde. Isoler røret op til drikkestedet Overvej brug af varmelegeme og varmetråd, som kan vikles omkring vandledningen Cirkulationspumpe kan holde vandet i bevægelse og hindre at vandet fryser til is Manuel opfyldning af drikkevandet i en balje med tilslutning af varmekabler Læs om frostsikring af drikkevand her (til top) Hvordan vurderer jeg dyrevelfærden hos mine udegående dyr? Det vigtigste af alt er, at dyrenes velfærd er god over vinterperioden. Derfor er det en god idé at gå ud og tjekke indikatorerne i tabel 2, og derfra vurdere hvordan dyrevelfærden reelt set er i besætningen. Eller byt med naboen og vurder hans dyr, og han vurderer dine. Det kan være nemmere at kigge på dyrevelfærden med nye øjne. Vurder den gerne flere gange over vinterperioden i alt slags vejr, så vurderingen bliver så valid som mulig. Særligt hvis du overvejer om arealerne er af så god beskaffenhed, at et læskur ikke er nødvendigt, kan nedenstående være en indikator for om dyrenes velfærd er i orden. Ud over indikatorerne i tabel 2, er tilstrækkeligt huld en meget vigtig parameter for dyrevelfærden, køer i godt huld er bedre isoleret og kan dermed bedre 5
modstå lavere temperaturer, samt de kan bedre regulere varmebalancen vha. fedtforbrænding. I tabel 2 er angivet en tjekliste, som er udarbejdet i forbindelse med et speciale af Inger Lund Overgaard i 2015 med fokus på, hvordan det kan være muligt at vurdere kødkvægs velfærd i vinterperioden. Tabel 2: Indikatorer på dyrevelfærden i forhold til dyrenes husning Velfærdskriterier Indikator Kig efter: Komfort under hvile Temperaturmæssig komfort Lethed ved bevægelse Tørt leje / adgang til ly Adgang til læ Hvileareal pr. dyr Liggetid Renlighed, flanker/lår Renlighed, nedre del af ben Renlighed, omkring halerod Pels Muskelsitren Gruppens sammensætning Positur i stående stilling Opholdsarealets underlag Adgang til ly via læskur eller naturlige forhold Veldrænet bund og tør strøelse/naturligt tørt leje Læ til alle dyrene på én gang Antallet af dyr passer med arealet i læskuret Alle dyr har mulighed for at ligge ned på samme tid og ligger i ½-3 timer ad gangen. Beskidt? Og hvor stor del af dyret? Tegn på snavset leje Beskidt? Og hvor stor del af dyret? Tegn på dyrene går i tykt lag mudder/gødning Beskidt? Tegn på diarre Pelsen hindrer varmetab og skal være tilvænnet kulden, dvs. være tyk og længere end sommerpelsen. Pelsen skal være sammenhængende uden hårløse partier. Muskelsammentrækninger kan være tegn på, at dyrene ikke er tilvænnet kulden. Kvægs erfaring med at være udenfor har stor betydning, da de erfarne dyr bedre kan finde læ og ly end uerfarne dyr. Hvis mange af dyrene står med bagpartiet i vindretningen samtidig med at hovedet er let sænket kan det være et tegn på, at de har det koldt og mangler tilstrækkelig mulighed for læ og ly. Vurdere om arealet er mudret og optrådt, evt. frosset til is. OBS: Hvis dyrene går på naturarealer er tilskudsfodring ofte ikke mulig, hvorved dyrene har svært ved at opretholde deres temperaturmæssige komfort. 6
Læs om tilskudsfodring til dyr på naturarealer i faktaarket her(tabellen er en modificeret udgave af tabel 5 Forslag til protokol for velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden i nævnte speciale.) Inger Lund Overgaards speciale kan læses her. Har du spørgsmål til specialet, kan du ringe eller skrive til: Inger Lund Overgaard (Dyrlæge), Dyrenes Beskyttelse Tlf. 33 28 70 00, Mobil 22 88 37 24 ilo@dyrenesbeskyttelse.dk Få et godt overblik over naturpleje med hensyn til økonomi, regler, tilskudsordninger, regler om læskure, parasitter og meget meget mere i samlingen af faktaark her. Copyright 2015 Naturpleje Midtvest, All rights reserved. Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig via. www.naturpleje.net. Our mailing address is: Naturpleje Midtvest Industrivej 53 Lemvig 7620 Denmark Add us to your address book Want to change how you receive these emails? You can update your preferences or unsubscribe from this list 7