Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt



Relaterede dokumenter
Tillykke med de 30 år. Tænk at tiden er gået så hurtigt!

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

8 Konsensus om medicinsk behandling

Behandling af brystkræft efter operation

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER

Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen

Deltager information

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Behandling af brystkræft efter operation

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

Social ulighed i kræftoverlevelse

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Behandling af brystkræft

kampen mod kemoterapiresistens

DSG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

ASCO Brystkræft

Hjernetumordagen, 23. april 2013

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Fraktur efter brystkræft

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer

Behandling af brystkræft efter operation

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft

Hjernetumordagen 1. april 2014

Behandling af brystkræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport januar december 2012

Biomarkører (Biomarkers)

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Patientinformation DBCG d,t

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005

Prædiktive faktorer for kemoterapi

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Baggrund. < 1 % af alle nye brystkræft tilfælde. Årligt godt 30 nye tilfælde

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Behandling af brystkræft

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data

DMG-Nyhedsbrev nr. 7

Operation for brystkræft - generel information

BILAG 1. Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

SENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1?

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Ekstraordinær Generalforsamling 31 januar, 2008

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Nyt fra sekretariatet

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Resultater og erfaringer fra DGCG

Prognostiske faktorer hos patienter med colon cancer af Dukes type B med henblik på udvælgelse til adjuverende kemoterapi

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Behandling af øvre GI cancer

Udtræk af den gratis journal

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Ekstrakter - rammebevillinger

Kan vi undgå kræft? Brug af naboproteiner og deres kontakter for at overliste kræft

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Tissue micro array til klinisk rutine analyse. Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark

Transkript:

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, LIFE/KU

Oversigt Baggrund - herunder Hvorfor individbaseret kræftbehandling? Brystkræft og status på individbaseret behandling indenfor brystkræft Translationel forskning Et eksempel: TIMP-1 som prædiktiv markør hos patienter med brystkræft et translationelt forskningsprojekt Kliniske studier In vitro studier Dyremodel Spørgsmål

Terminologi Tumormarkør Et molekyle, en proces eller lignende som er forandret i forbindelse med kræft. Forandringen skal være målbar Prognostisk markør En markør som fortæller noget om patientens prognose hvor skrap en behandling er der behov for? Prædiktiv markør En markør som fortæller noget om hvilken type behandling den enkelte tumor vil være mest følsom overfor og dermed hvilken behandling patienten vil have mest gavn af Adjuverende behandling Tillægsbehandling en medicinsk behandling som tilbydes efter operation for primær kræftsygdom

Individbaseret kræftbehandling Skræddersyet behandling Individualiseret behandling Formål At sikre at patienterne fra begyndelsen får en behandling som er tilpasset netop deres kræftsygdom Øget helbredelsesprocent og øget overlevelse Patienter spares for bivirkninger forbundet med behandlinger som er uden effekt på deres sygdom Samfundsøkonomisk fordel Forudsætning Kendskab til karakteristika ved tumoren som har forbindelse til tumorcellernes følsomhed overfor forskellige stoffer Patientens behandling baseres på stoffer, som man forventer vil have en effekt

Brystkræft Hyppigste kræftform blandt kvinder i den vestlige verden Ca. 4000 nye tilfælde/år i Danmark Incidens stigende, mortalitet faldende (tidligere diagnostik, forbedrede kirurgiske teknikker, bedre medicinsk behandling) En betydelig del af patienterne oplever stadig En betydelig del af patienterne oplever stadig sygdomstilbagefald og ender ofte med at dø af brystkræft på trods af at mange modtager en omfattende medicinsk behandling

Brystkræftbehandling i dag Diagnose Operation Strålebehandling Evt. adjuverende medicinsk behandling Metastatisk sygdom Neoadjuverende behandling Vurdering af prognose, prædiktion Spredning til armhulens lymfeknuder Tumorstørrelse Histologi (type, cellekerner, mitoser, cellulær organisering) Patientens alder Ekspression af hormonreceptorer (østrogen, progesteron), HER2 (human epidermal growth factor receptor-2) (Proliferation, kar, TOP2A)

Individbaseret behandling af brystkræft Prognose er medicinsk efterbehandling nødvendig Prædiktion hvilken behandling kan forventes at være effektiv? Anti-hormonbehandling (hvis tumorcellerne udtrykker østrogen- og/eller progesteronreceptorer) Målrettet behandling (antistofbehandling rettet mod HER2) Kemoterapi Bedre prognostisk vurdering Nye behandlinger Bedre anvendelse af eksisterende behandlinger

Nye værktøjer - prognose Gensignaturer analyse af genekspression. Valideres MammaPrint Analyserer ekspressionen af 70 gener som er relateret til risikoen for sygdomstilbagefald (metastatisk sygdom) (van t Veer LJ et al: Nature, vol. 415, 2002) Oncotype Dx Ekspressionsanalyse af 21 gener (Paik S et al: New England Journal of Medicine, vol. 351, 2004)

Forbedringer gennem translationel forskning "Translational cancer research transforms scientific discoveries arising from laboratory, clinical, or population-based studies into clinical applications to reduce cancer incidence, morbidity, and mortality." National Cancer Institute, 2009 Overførsel af nye opdagelser og viden til klinisk anvendelige applikationer Kræver at det kliniske spørgsmål og behov defineres og holdes for øje gennem hele processen og i alle beslutninger Kræver en multi-disciplinær tilgang og forskningsgruppe (læger, laboratorie-baserede forskere, statistikere) der skal etableres samarbejder på tværs af faggrupper

Et eksempel på et forskningsprojekt: TIMP-1 som ny prædiktiv markør - et translationelt forskningsprojekt indenfor brystkræft

Udgangspunktet Det kliniske behov Der findes ingen validerede prædiktive markører for anvendelse af kemoterapi hos patienter med brystkræft - vi kan endnu ikke skræddersy kemoterapien som vi gerne vil! Hypotese og formål Et højt indhold af proteinet TIMP-1 forudsiger et dårligt respons på kemoterapi, og TIMP-1 er den direkte årsag til resistens, idet TIMP-1 beskytter kræftcellerne mod apoptose Vi vil undersøge om dette er tilfældet, om TIMP-1 har potentiale som tumormarkør, og vi vil etablere et system baseret på cellekulturer, hvor vi kan undersøge dette nærmere

Tissue Inhibitor of Metalloproteinases- 1 TIMP-1 28 kda glykoprotein Hæmmer matrix metalloproteinaser Findes naturligt i de fleste kropsvæsker Har funktioner som synes at være uafhængige af MMP- hæmning Beskytter mod apoptose Stimulerer cellevækst Påvirker angiogenese Adskillige studier påviser en rolle for MMP-systemet og TIMP-familien i forbindelse med tumorvækst og spredning TIMP-1 proteinet kan påvises ved hjælp af ELISA i blod- og vævsprøver og immunhistokemisk i vævssnit

TIMP-1 og respons på kemoterapi metastatisk brystkræft 173 patienter Alle opereret for primær brystkræft Alle udviklede senere metastatisk brystkræft Modtog kemoterapi for metastatisk sygdom Information tilgængelig om respons på kemoterapi Adgang til vævsprøver Har respons på kemoterapi relation til indholdet af TIMP-1 i tumoren? JA!

Studiets opbygning og resultater Identifikation og karakterisering af patienter Måling af TIMP- 1- koncentrationen i tumorvæv Statistisk efterbehandling I en multivariat analyse var TIMP-1 også signifikant relateret til dårligere respons på kemoterapi

TIMP-1 og respons på kemoterapi primær brystkræft 525 patienter Alle opereret for primær brystkræft Behandlet med kemoterapi eller ingen adjuverende terapi Oplysninger tilgængelige om eventuel udvikling af metastatisk sygdom Adgang til vævsprøver Forsøg på opdeling i TIMP-1 høj og lav gruppe Identifikation og karakterisering af patienter Måling af TIMP- 1- koncentrationen i tumorvæv Statistisk efterbehandling

Resultater Anthracyklin-behandling A CMF Cumulative percentage 0 25 50 75 100 TIMP-1 low TIMP-1 high Cumulative percentage 0 25 50 75 100 TIMP-1 low TIMP-1 high 0 12 24 36 48 60 0 12 24 36 48 60 Months Months Number at risk TIMP-1 low 46 39 32 28 24 20 172 161 143 120 109 97 TIMP1-high 53 44 32 25 20 17 152 140 119 100 87 71 Patienter med høj og lav TIMP-1 har forskellig forekomst af metastatisk sygdom - men kun ved behandling med den ene type kemoterapi! Beskytter TIMP-1 kræftcellerne mod behandling med anthracyklin? Burde TIMP-1 høje patienter tilbydes en anden behandling?

Tilbage til laboratoriet Spørgsmål Kan vi eftervise at TIMP-1 beskytter celler mod behandling med kemoterapi? Hvis ja, hvad skyldes denne beskyttelse? Er beskyttelsen knyttet til specifikke stoffer? Kan den ophæves?

Et cellelinie-baseret system Cellelinie (MCF-7, brystkræft) Transfektion med det humane TIMP-1 gen Transfektion med tom kontrol vektor Single celle kloning Single celle kloning Kloner med højt niveau af TIMP-1 Kloner med lavt niveau af TIMP-1 (kontrol) Kemoterapi Kvantificering af celledød

Analyse af udvalgte kloner - celledød V1 T5 TIMP-1 GAPDH Cell death (% LDH release) 25 20 15 10 5 0 ** *** T5 V1-5 0 50 100 200 Etoposide concentration (µm) Cell death (% LDH release) 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 *** 0 25 50 75 Epirubicin concentration (µm) T5 V1 Cell death (% LDH release) 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 10 20 40 Taxol concentration (µm) T5 V1

Akt-signaleringsvejen Akt (Protein Kinase B/PKB) Serin/threonin-kinase Signalering via Akt påvirker mange cellulære funktioner (proteinsyntese, glukosemetabolisme, proliferation, overlevelse/apoptose) Det har været vist, at TIMP-1- medieret beskyttelse mod celledød involverer Akt og Akt-signaleringsvejen i visse cellulære systemer Kilde: Sigma-Aldrich, www.sigmaaldrich.com

Signalering Behandling af celler med etoposid med eller uden Akt-inhibitor % LDH release 45 40 35 30 25 20 15 T5 V1 Hæmning af Akt signaleringsvejen øger cellernes følsomhed overfor kemoterapi 10 5 0 Control Inhib Eto Eto+inhib

En dyremodel Tumorceller Kemoterapi Monitorering Aflivning af mus Analyse af tumor Tumor response to treatment with vehicle Tumor response to treatment with etoposide (50mg/kg) Relative tumor volume 3 2 1 0 0 5 10 15 20 25 Days post treatment V1 NaCl MCF-7 NaCl T5 NaCl Relative tumor volume 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 0 5 10 15 20 25 Days post treatment V1 eto MCF-7 eto T5 eto

Konklusioner Hos patienter med brystkræft hænger et højt TIMP-1-niveau i primærtumor sammen med mindre sandsynlighed for at patienten har gavn af kemoterapi med anthracykliner Dette gælder både for patienter med metastatisk og primær brystkræft I cellekulturer kan denne TIMP-1-medierede beskyttelse eftervises og den ledsages af en øget signalering via Aktsignaleringsvejen Hæmning af Akt-signalering øger cellernes følsomhed overfor kemoterapi I en musemodel vokser celler med et højt indhold af TIMP-1 hurtigere og er mere resistente overfor behandling

Perspektiver Kan TIMP-1 anvendes som prædiktiv markør hos patienter med brystkræft? Et stort studie har bekræftet sammenhængen mellem højt TIMP-1-niveau og reduceret respons på et anthracyklin, som rutinemæssigt anvendes i kemoterapi for brystkræft Endnu et valideringsstudie er undervejs TIMP-1 kan nu kvantificeres i vævssnit ved hjælp af immunhistokemi og kan dermed integreres i klinisk praksis Molekylærbiologiske studier fortsætter for at afklare mekanismen bag beskyttelse mod celledød og evt. udnytte denne viden terapeutisk

Hvem har bidraget? Sidse Ørnbjerg Würtz Ulrik Lademann Nunni Rømer Louise Fogh Iduna Fichtner Maxime P. Look Marion E. Meijer-van Gelder John A. Foekens Ib Jarle Christensen Nils Brünner Finansiel støtte Kræftens Bekæmpelse Fonden til fremme af Klinisk Eksperimentel Cancerforskning specielt vedrørende cancer mammae A Race Against Breast Cancer