Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13



Relaterede dokumenter
Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14

Årsplan for 6.klasse i natek

Undervisningsplan for natur/teknik

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan 4. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13

Delmål og slutmål; synoptisk

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2011/12

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Årsplan for 6.klasse i natur/teknik 2013/2014 Jenar Mahmoud

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Klassetrinmål: 1. klasse:

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12

Fælles Mål Natur/teknik. Faghæfte 13

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

NaturBornholms skoletjeneste

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2012/13

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Årsplan 2012/ ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Natur/teknik

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan for Biologi i 7. klasse

6. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Årsplan for natur/teknologi 3. klasse

Avnø udeskole og science

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019

Hold /2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

LEGO MINDSTORMS Education. Green City. Fremtiden tilhører de kreative. Problemløsning. Robotter og it Kreativitet. Samarbejde.

Årsplan for natur og teknik

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/ for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Natur/teknologi 5. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for faget:! Biologi 9. Klassetrin Skoleåret!2013/14 Lærer:!! Martin Svinkløv

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i faget Biologi F

Natur/teknologi for 6. klasse

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

Læseplan for faget biologi

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Lærervejledning til skoleavisen.com: Astma og allergi i skolen

Transkript:

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34 38 Vor smukke jord Klasseundervisning, grupper, ekskursion til Robbedale og Arnager. 39 Masseeksperiment 2012 Fuldkorn og englehop koncentration i top? Tværfagligt med dansk Forsøg individuelt og i grupper. 40 45 Masser af affald Klasseundervisning, grupper, ekskursion. 46 51 Det er surt Laboratorieundersøgelser i grupper/makker 2 6 Din fantastiske krop Arbejde med forsøg i grupper, besøg på blodbanken. Bruduge i uge 39 Efterårsferie uge 42. Juleferie uge 52 til og med 2. januar Vinterferie uge 7 8 12 Bliv din egen maddetektiv Gruppearbejde Tværfagligt med dansk Bruduge i uge 9. Påskeferie uge 13. 15 18 Det gror på markerne Klasseundervisning. Makker/gruppe, ekskursion Påskeferie mandag i uge 14 19 26 Leg med mekanik Gruppearbejde 2. pinsedag i uge 21 Lejrskole i uge 23 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser og erfaringer, iagttagelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår, samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem mennesker og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Jeg vil tage aktuelle emner op, og lave spring i årsplanen, hvis jeg støder på noget nyt og spændende, samt hvis vejrforholdene ikke er optimale. Venlig hilsen Nina Panek Gjettermann 1

Vor smukke jord 6. klasse Periode Uge 33-38 Status Eleverne arbejdede med det danske landskab i 5. klasse Mål Handleplaner og materialer Hvad gør vi helt konkret? Arbejdsformer metoder At eleverne kender til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer, og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern. At eleverne kender til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb. At eleverne kan beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur. At eleverne kan sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer. At eleverne kan sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele At eleverne kan redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår. At eleverne kan gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning At eleverne kan redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling At eleverne kan beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse At eleverne kender til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed. At eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra Opstart i plenum med hvordan er det danske landskab skabt. Eleverne skal prøve på i grupper at finde svar på spørgsmål som f.eks. hvorfor er dinosaurerne forsvundet og hvordan kan man vide, hvornår noget skete, når der ikke var mennesker dengang? Arbejde med spor efter fortidens dyr og planter, hvor eleverne selv skal prøve at lave afstøbninger i gips. Klimakatastrofen og hvorfor ændrer dyr og planter sig. Jordens opbygning. Kontinent-puslespil med hvorledes kontinenterne har flyttet sig de sidste 200 mio. år. Eleverne skal undersøge de særligt urolige områder på Jorden. Natek 6. klasse. Skoleavisen Jord i hovedet. Tværfagligt med dansk i uge 35 og 36 Besøge grusgraven i Robbedale og til Arnager Evt. besøg på Natur Bornholm. 2

Succeskriterier Hvornår er vi tilfredse? Evaluering Hvem evaluerer? Hvad vil vi evaluere? Hvordan vil vi evaluere? Når eleverne kender til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer, og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern. Når eleverne kender til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb. Når eleverne kan beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur. Når eleverne kan sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer. Når eleverne kan sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele Når eleverne kan redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår. Når eleverne kan gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning Når eleverne kan redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling Når eleverne kan beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse Når eleverne kender til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed. Når eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra Om eleverne kender til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer, og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern. Om eleverne kender til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb. Om eleverne kan beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur. Om eleverne kan sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer. Om eleverne kan sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele Om eleverne kan redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår. Om eleverne kan gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning Om eleverne kan redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling Om eleverne kan beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse Om eleverne kender til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed. Om eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra Løbende evaluering af elevernes undersøgelser, opgaver samt fremlæggelser 3

Masseeksperiment Fuldkorn og englehop koncentration i top? 6. klasse Periode Uge 39 Status Eleverne ved at de kan have svært ved at koncentrere sig, hvis de ikke får noget at spise eller rørt sig. Mål Det gennemgående formål med Masseeksperimentet fra år til årer, at naturvidenskaben bliver vedkommende for eleverne. De er selv med til at udføre forskningen, og de kan relatere det til deres egen hverdag. Eleverne får et indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvordan en forsker arbejder og forskellig naturvidenskabelige metoder. Det er ikke bare et forsøg for forsøgets skyld, men en virkelig undersøgelse, hvor eleverne er med til at frembringe helt nye forskningsresultater, der kan forandre deres egen verden. I dette års Masseeksperiment skal vi undersøge om det betyder noget at man har spist formiddagsmad og frokost? Hvilken betydning har mad og aktivitet for koncentration og dermed læring? For nogle børn kan det være en udfordring at spise nye madvarer de lider af såkaldt food neophobia uvilje mod nye madvarer. Handleplaner og materialer Masseeksperimentet vil også undersøge fænomenet food neophobia for derved at undersøge skolebørn i alle aldres tilgang til nye fødevarer. Forsøgskit og materialer til eksperimentet kommer i uge 36 Hvad gør vi helt konkret? Arbejdsformer metoder Succeskriterier Hvornår er vi tilfredse? Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og samtidig give os selv ny viden. Bagefter vil vi kunne sammenligne vores undersøgelser med andre og senere hen vil vi se på forskernes konklusion af forskningsresultaterne. 4

Evaluering Hvem evaluerer? Hvad vil vi evaluere? Hvordan vil vi evaluere? Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og samtidig give os selv ny viden. 5

Masser af affald 6. klasse Periode Uge 40-45 Status Eleverne har tidligere arbejdet med dåserydderen samt været på Bofa Mål Handleplaner og materialer Hvad gør vi helt konkret? Arbejdsformer metoder Eleverne får øget viden om, hvad affaldet fra en moderne husholdning består, samt indblik i, hvordan affaldet kan behandles, så det betragtes som en ressource og ikke blot som noget, der skal skaffes af vejen. Det er endvidere et mål at give eleverne viden om, hvorledes deres egne handlinger og holdninger har betydning for, om affaldshåndteringen lykkes til gavn for miljøet og for forsyningen men ressourcer. At sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte. At undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug. At kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb. At redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport At kende till miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd, i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi.at formidle mundtligt og skriftlige egne og andres data fra Vi starter op med hvilke materialer der går ind i vores huse og hvilken form har de, når de forlader huset igen? Er der noget man kan undvære Hvor kommer materialer fra og hvor ender de i vores by. Hvad sker der med affaldet? Hvad gør man, for at jeres by ikke skal blive fyldt med affald? Undersøg familiens affald. Hvordan kan affaldet bruges? Miljøspillet fra Bofa Skovsvinet. Spil om affald. Bogen: Affald med mere omtanke Besøg på Bofa. Forsøg med gødningsstoffer og algevækst Besøg på rensningsanlægget. Hvor meget vand bruger vi kan vi spare nogle steder? Succeskriterier Hvornår er vi tilfredse? Besøg på rensningsanlægget og Bofa Når eleverne får øget viden om, hvad affaldet fra en moderne husholdning består, samt indblik i, hvordan affaldet kan behandles, så det betragtes som en ressource og ikke blot som noget, der skal skaffes af vejen. Det er endvidere et mål at give eleverne viden om, hvorledes deres egne handlinger og holdninger har betydning for, om affaldshåndteringen lykkes til gavn for miljøet og for forsyningen men ressourcer. Når eleverne kan sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både 6

Evaluering Hvem evaluerer? Hvad vil vi evaluere? Hvordan vil vi evaluere? syntetiske og naturskabte. Når eleverne kan undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug. Når eleverne kender til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb. Når eleverne kan redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport At kende till miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd, i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi. Når eleverne kan formidle mundtligt og skriftlige egne og andres data fra Om eleverne får øget viden om, hvad affaldet fra en moderne husholdning består, samt indblik i, hvordan affaldet kan behandles, så det betragtes som en ressource og ikke blot som noget, der skal skaffes af vejen. Det er endvidere et mål at give eleverne viden om, hvorledes deres egne handlinger og holdninger har betydning for, om affaldshåndteringen lykkes til gavn for miljøet og for forsyningen men ressourcer. Om eleverne kan sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte. Om eleverne kan undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug. Om eleverne kender til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb. At redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport Om eleverne kender til miljøproblemer lokalt og globalt samt kan give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd, i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi. Om eleverne kan formidle mundtligt og skriftlige egne og andres data fra Løbende evaluering af elevernes undersøgelser samt deres opgaver. 7

Det er surt 6. klasse Periode Uge 46-51 Status De har tidligere arbejdet med smags- og lugtesansen Mål Handleplaner og materialer Hvad gør vi helt konkret? Arbejdsformer metoder Succeskriterier Hvornår er vi tilfredse? Målet er at eleverne får udbygget den viden om smags og lugtesansen, som de har fået på tidligere klassetrin, samt at de får indblik i begreberne syre, base og surhedsgrad (ph). At eleverne kan stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser At eleverne er i stand til at undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen eller blandes sammen. At eleverne er i stand til at kategorisere undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle regler. At eleverne kan planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver. Kort klassesamtale - Hvad mener vi med ordet sur? Forskellige eksperimenter med lugt og smag. Hvad er det modsatte af surt? Måling af surhed, hvordan bruges ph-papir? Undersøgelse af madvarer og kemikalier. Arbejde med ph skalaen. Løbende arbejde med logbog. Kopisider fra Natek 6. Klasseundervisning i dele af Natek 6 kap. Det er surt. Laboratorieundersøgelser i grupper/makker Når eleverne får udbygget den viden om smags og lugtesansen, som de har fået på tidligere klassetrin, samt at de får indblik i begreberne syre, base og surhedsgrad (ph). Når eleverne kan stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser. Når eleverne er i stand til at undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen eller blandes sammen. Når eleverne er i stand til at kategorisere undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle regler. Når eleverne kan planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver. 8

Evaluering Hvem evaluerer? Hvad vil vi evaluere? Hvordan vil vi evaluere? Læreren laver uddybende spørgsmål til elevernes eksperimenter. Om eleverne har fået indblik i begreberne syre, base og surhedsgrad (ph). Om eleverne er i stand til at undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen eller blandes sammen. Om eleverne er i stand til at kategorisere undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle regler. Om eleverne kan planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver. Om eleverne kan stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser. Din fantastiske krop 6. klasse Periode Uge 1-6 Status Eleverne har tidligere prøvet at lave en konditest og arbejdet med lunger og ånding. De kender ordet celle og har set på billeder af planteceller. Mål Eleverne får en øget viden om, hvordan deres krop fungerer, hvordan de kan passe på den, og hvad der kan skade kroppen. Eleverne kan beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil. Eleverne er i stand til at begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. Eleverne er i stand til at formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og Eleverne er i stand til at forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver. Handleplaner og materialer Hvad gør vi helt konkret? Arbejdsformer metoder Succeskriterier Hvornår er vi tilfredse? Klassesamtale om hvor forskellige vi mennesker ser ud og hvad vi kan. Hvad er forskellen på plante- og dyreceller? Se på celler i mikroskop. Klassesamtale om ilt og brændstof til kroppen. Eleverne laver en model af lungerne. Blodet kroppens transportsystem klassesamtale samt se på røde blodlegemer i grupper. Hjertet kroppens pumpestation, eleverne lytter til hinandens hjertelyd og undersøger et svinehjerte. Vi ser på kroppens muskler, knogler og undersøger huden. Kopisider fra Natek 6. Klasseundervisning i dele af Natek 6 kap. Din fantastiske krop. Arbejde med forsøg i grupper. Besøg i blodbanken. Når eleverne får en øget viden om, hvordan deres krop fungerer, hvordan de kan passe på den, og hvad der kan skade kroppen. Når eleverne kan beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil. Når eleverne er i stand til at begrunde valg, der fremmer egen sundhed og 9

Evaluering Hvem evaluerer? Hvad vil vi evaluere? Hvordan vil vi evaluere? trivsel. Når eleverne er i stand til at formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og Når eleverne er i stand til at forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver. Om eleverne får en øget viden om, hvordan deres krop fungerer, hvordan de kan passe på den, og hvad der kan skade kroppen. Om eleverne kan beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil. Om eleverne er i stand til at begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. Om eleverne er i stand til at formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og Om eleverne er i stand til at forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver. Se på elevernes eksperimenter. Maddetektiverne 6. klasse Periode Uge 8-12 Status Eleverne kender til madpyramiden og sund og usund kost Mål Handleplaner og materialer Hvad gør vi helt konkret? Arbejdsformer metoder Eleverne er i stand til at sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer. Eleverne er i stand til at kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik. Eleverne kan begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. Eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra Eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver. Vi vil arbejde med skoleavisen maddetektiverne, de tilhørende opgaver, bruge internettet og tage på ekskursioner ned til butikkerne i Rønne. Vi smager og undersøger forskellige madvarer og kigger på varedeklarationerne. Gruppearbejde og fremlæggelse af undersøgelserne 10

Succeskriterier Hvornår er vi tilfredse? Evaluering Hvem evaluerer? Hvad vil vi evaluere? Hvordan vil vi evaluere? Når eleverne er i stand til at sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer. Når eleverne er i stand til at kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik. Når eleverne kan begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. Når eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra Når eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver. Om eleverne er i stand til at sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer. Om eleverne er i stand til at kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik. Om eleverne kan begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. Om eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra Om eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver. Elevernes fremlæggelser af deres undersøgelser. 11

Det gror på markerne 6. klasse Periode Uge 14-18 Status Eleverne har fået deres førstehåndserfaringer ved tidligere at have arbejdet med frø, spiring, vækst, blade og træer. Mål Eleverne er i stand til at sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil. Eleverne er i stand til at forbinde en plantes dele med deres funktioner, herunder blomst og frøsætning. Eleverne er i stand til at kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters samspil ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og oxygen. Eleverne er i stand til at sammenligne en dansk biotop med en tilsvarende et andet sted i verden Eleverne er i stand til at beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur. Eleverne er i stand til at sammenholde viden om regionale og globale mønster med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. Eleverne kender til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen. Eleverne er i stand til at give eksempler på bevarelse af naturområder og byudvikling. Eleverne kan give eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport. Eleverne er i stand til at anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling Eleverne kender til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi. Handleplaner og materialer Hvad gør vi helt konkret? Arbejdsformer metoder Succeskriterier Hvornår er vi tilfredse? Klassesamtale om der er stor forskel på at være plante på landmandens dyrkede mark og at være plante i den vilde natur. Opgaver og forsøg om hvad har en plante brug for? Undersøgelser af jord og jordens smådyr. Eksperimenter af vandindhold i planter og nedbrydning af disse. Klasseundervisning samt opgaver ud fra Natek 6 kap. Det gror på markerne. Makkerarbejde/gruppe Ekskursion til Kanegårdsvej 17 Når eleverne er i stand til at sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil. Når eleverne er i stand til at forbinde en plantes dele med deres funktioner, herunder blomst og frøsætning. Når eleverne er i stand til at kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters samspil ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og oxygen. Når eleverne er i stand til at sammenligne en dansk biotop med en 12

tilsvarende et andet sted i verden Når eleverne er i stand til at beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur. Når eleverne er i stand til at sammenholde viden om regionale og globale mønster med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. Når eleverne kender til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen. Når eleverne er i stand til at give eksempler på bevarelse af naturområder og byudvikling. Når eleverne kan give eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport. Når eleverne er i stand til at anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling Når eleverne kender til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi. 13

Evaluering Hvem evaluerer? Hvad vil vi evaluere? Hvordan vil vi evaluere? Om eleverne er i stand til at sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil. Om eleverne er i stand til at forbinde en plantes dele med deres funktioner, herunder blomst og frøsætning. Om eleverne er i stand til at kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters samspil ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og oxygen. Om eleverne er i stand til at sammenligne en dansk biotop med en tilsvarende et andet sted i verden Om eleverne er i stand til at beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur. Om eleverne er i stand til at sammenholde viden om regionale og globale mønster med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. Om eleverne kender til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen. Om eleverne er i stand til at give eksempler på bevarelse af naturområder og byudvikling. Om eleverne kan give eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport. Om eleverne er i stand til at anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling Om eleverne kender til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi. Logbogskrivning samt uddybende spørgsmål under klassesamtale og eksperimenter. Eleverne tager planterne med hjem, som de kan have glæde af hele sommeren, og de kan fortælle om deres høst i august. 14

Leg med mekanik 6. klasse Periode Uge 19-26 Status Eleverne har tidligere prøvet at lave systematiske undersøgelser og opfindelser. Mål Eleverne er i stand til at udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte. Eleverne er i stand til at undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug. Eleverne er i stand til at formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser. Eleverne er i stand til at planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver. Eleverne kan designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt. Handleplaner og Klasseundervisning i dele af Natek 6 kap. Leg med mekanik materialer Eleverne laver eksperimenter ud fra opgaver fra ovenstående, samt egne opfindelser og eksperimenter. Hvad gør vi helt konkret? Arbejdsformer metoder Succeskriterier Hvornår er vi tilfredse? Når eleverne er i stand til at udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte. Når eleverne er i stand til at undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug. Når eleverne er i stand til at formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser. Når eleverne er i stand til at planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver. Når eleverne kan designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt. 15

Evaluering Hvem evaluerer? Hvad vil vi evaluere? Hvordan vil vi evaluere? Om eleverne er i stand til at udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte. Om eleverne er i stand til at undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug. Om eleverne er i stand til at formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser. Om eleverne er i stand til at planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver. Om eleverne kan designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt. Elevernes modeller og apparater præsenteres for klassen. Klassen kommenterer oplæggene. Elevernes modeller og apparater bliver udstillet på skolen. 16