1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg er en pilgrim DDS 335: Flammerne er mange - - - DDS 458: Zion, pris din saliggører Altergang DDS 466: Vor Herres Jesu mindefest DDS 456: Vor Herre Jesus i den nat Tekstlæsninger GT-læsning: 2 Mos 12,1-11 Epistel: 1 Kor 10,15-17 Prædiketekst: Matt 26,17-30
2 Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte:»hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?«han svarede:»gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.«og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet. Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spiste, sagde han:»sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.«de blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham:»det er vel ikke mig, Herre?«Han svarede dem:»det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.«judas, som forrådte ham, spurgte:»det er vel ikke mig, Rabbi?«Han svarede ham:»du sagde det selv.«mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde:»tag det og spis det; dette er mit legeme.«og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde:»drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.«og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. Matt 26,17-30 PRÆDIKEN Det er en ganske speciel aften, Skærtorsdag. Vi bevæger os ind i hjertet i påsken, og det var også en ganske særlig aften på Jesu tid.
3 Vi kender måltidet som Jesu sidste måltid med sine disciple eller det første måltid som en kristen nadver. Vi bruger det udtryk, at Jesus indstiftede nadveren og dermed gjorde nadveren til et sakramente, et nådens tegn, der skal følge den kristne menighed til alle tider. Påskemåltidet havde stærke rødder i det jødiske folk. Det havde været fejret i over 1.400 år på Jesu tid, nemlig lige siden Moses og det israelitiske folk gik over det Røde Hav efter slaveriet i Egypten, som vi hørte om i den første læsning. Der var betonfaste traditioner knyttet til det, som overgår vores mest faste traditioner med flere længder, og Jesus har kendt det gennem sin opvækst, og så kom han med en fuldstændig nytolkning af det. Der skete flere overraskende ting den aften. Det begyndte med, at Jesus vaskede disciplenes fødder og sagde, at det skulle være et forbillede for dem. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Disciplene havde haft travlt med at diskutere, hvem af dem, der skulle regnes for den største, men Jesus går den stik modsatte vej og udfører et stykke slavearbejde for disciplene. Han ville lære os, at den, der vil være stor, skal være alles tjener. Har vi lært det? I vores fællesskaber, i ægteskaberne, blandt søskende: Den største er den, der tjener mest! Altså ikke tjener mest som den, der tjener flest penge men den, der tjener mest = den, der tjener som Jesus. Lad bare denne sandhed trænge ind i os Skærtorsdag. Det første, Matthæus fortæller fra selve måltidet, har ramt disciplene som en kniv i hjertet. Det kan man se på deres reaktion: Sandelig siger jer jeg: En af jer vil forråde mig. Hvor festligt er det at komme med den ved et påskemåltid, årets største fejring? Jesus bliver festdræberen, lyseslukkeren.
4 Alligevel gav ordet mening i lys af det, der snart skulle ske, og det har også givet mening for disciplene. Ingen af dem siger: Du må være vanvittig, Jesus. Det kunne ingen af os da finde på at gøre! Nej, der står: de blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: Det er vel ikke mig, Herre? Er det ikke overraskende? Situationen har været højspændt i Jerusalem. Jesus havde forudsagt, at han skulle dø, vagtmandskabet fra ypperstepræsterne stod klar i kulissen, Judas havde aftalt 30 sølvpenge for at forråde Jesus, og disciplene mærkede angsten for at komme i klemme, og de kender sig selv og situationen godt nok til at spørge. Det er vel ikke mig, Herre? Hvad nu, hvis Jesus sagde det samme i aften her i kirken. I aften, når vi går hjem fra kirke, vil én af jer forråde mig. Hvad ville du tænke? Ville du tænke: Ikke tale om, jeg har fulgt dig i 50 år, Jesus. Eller: Nej, ikke mig. Jeg er fast besluttet på at gå hele vejen. Eller kender du dig selv godt nok til at vide, at kommer det til problemer, så bøjer du af. Nu skal det retfærdigvis siges, at ingen af os har forrådt Jesus som Judas gjorde. Kort tid efter fortæller Jesus, at det er Judas Iskariot, som vil forråde ham, og de andre disciple og vi kan ånde lettet op. Pyh ha, så var det ikke mig. Det blev Judas, der udpegede Jesus for vagtmandskabet ved at give ham Judaskysset. Judas blev dog et advarende eksempel. Han havde fulgt Jesus, han havde set ham gøre store ting, han var med ved det sidste måltid og lå endda ved siden af Jesus. Det indikeres af Jesu ord:»det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Evangelisten Johannes lå på den ene side af Jesus, og Judas på den anden. Så langt var han kommet!
5 Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.«judas, som forrådte ham, spurgte:»det er vel ikke mig, Rabbi?«Han svarede ham:»du sagde det selv.«og Judas går ud af lokalet, og samtalen fortsætter om fornægtelse. Her kan vi nok bedre genkende os selv. I nat vil I alle svigte mig, siger Jesus til dem, og så har han måttet kæmpe med deres forsikringer om at stå ved hans side til det sidste. Stærkest Peter, der siger: Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig. Kender du det? På vej til en fest med nogle venner, en arbejdsdag eller noget: Jesus, jeg vil repræsentere dig godt i dag. Kommer snakken ind omkring dig og får jeg en anledning, så vil jeg ikke tie, selv om de håner mig. Men da det kom til stykket, så gik det alligevel ikke. Du tiede. Du gav dem endda ret i, at det ikke er så afgørende, hvad man tror, bare man tror på noget. Eller hvad der nu skete. Ak ja, sådan er disciple stadig. Peters forsikring om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig er blevet vendt om: Om jeg så skal fornægte dig, Jesus, vil jeg aldrig dø sammen med dig. Forråde, fornægte jo, vi har været der. Alle sammen! Peter brast i gråd og græd bitterligt over sit svigt. Og der har vi også været alle sammen! Det er en af de så velgørende ting ved Skærtorsdag aften. Alle disciple er kommet på samme plan. Indtil nu har disciplene diskuteret, hvem der mon var den største, hvem der skulle have ærespladserne ved siden af Jesus, når han kommer i sit rige, forsøger at uddrive en dæmon uden større held og prøver i det hele taget at hjælpe Jesus og hans rige
6 frem. Her Skærtorsdag aften bliver særligt Peter omvendt, men jeg tror, det gælder hele discipelflokken. Nu ser de, hvad det hele handler om, i det øjeblik, da de selv kommer helt til kort, braser i gråd og derefter kan iagttage Guds rige blive til virkelighed gennem Jesu lidelse og død for dem Langfredag. Hvad gjorde Jesus Skærtorsdag aften? Den sidste aften, inden lidelsen og døden på korset? Aftenen med forrådelse og fornægtelse? Jo, hvad hører vi i indstiftelsesordene? I den nat, da han blev forrådt, tog Jesus brødet, takkede, gav dem det og sagde: Dette er mit legeme! Hvorfor valgte Jesus netop den nat? Hvorfor ikke en af de hyggelige aftensamlinger ved bålet, hvor man fortalte vittigheder og samlede op på det, der var sket i dagens løb? En af de dage, hvor det var gået godt, hvor mennesker var blevet helbredt og discipelskaren var vokset eller en af de dage, hvor disciplene havde opført sig pænt og ikke havde hakket på hinanden eller på Jesus. I den nat, da han blev forrådt hvorfor? Jo, tydeligere kunne Jesus ikke demonstrere Guds ubegribelige kærlighed til os end netop den nat! Tydeligere kunne han ikke vise det, som Paulus siger i Romerbrevet: Gud viser sig kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Mens Judas var i gang med sit beskidte bestillingsjob som stikker, mens fornægtere lå rundt om bordet i den nat, da han blev forrådt. Jesus forudsagde disciplenes svigt, og man behøver ikke være profet for at kunne forudsige, at de stadig gælder disciple: I nat vil I alle svigte mig. Det er sket for dig før, og det kommer til at ske igen. Men husk ordene: I den nat, da han blev forrådt Kan du mærke, at dit svigt også er med der?
7 Husk det, når du går til alters. Nogle tror, at man først skal have styr på sit liv, først skal have gjort alvorligt op med de åbenlyse synder i sit liv. Hvorfor skulle vi så bede i nadverritualet: Rens os fra synd? Næh, nadveren er for syndere, der aldrig bliver andet end syndere. Nadveren giver syndernes forladelse og overbeviser os om, at det gælder os. Jesus giver sig til os, i den nat, han bliver forrådt, fornægtet, bespottet, hånet og pisket. Og så er vi allerede ved Langfredag, og den skal vi ikke tage forskud på i aften. I aften gælder det brødet og vinen, Jesu Kristi legeme og blod. Som israelitterne, der fejrede påske som tegn på udfrielsen over det Røde Hav, sådan fejrer vi nadver som tegn på vores udfrielse ved Jesu legeme og blod, der blev ofret for os. Nadveren står i direkte forlængelse af israelitternes påskemåltid, og også derfor valgte Jesus den aften til at indstifte nadveren, hvor Jesus for altid ville blive ét med sin kristne menighed. Nadveren er blevet kaldt et rejsemåltid, og derfor gentager vi det som et nådens måltid på vej til vores destination det evige liv! Amen!