Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1
Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er udviklet gennem millioner af år. Hvilke begreber er vigtige for at forstå fiskenes evolution? Sæt 3 X Stofskifte Fødselsoverskud Naturlig variation Livsstil Blodsukker Selektion Energiomsætning Genteknologi Fotosyntese 3/22 B1
Opgave 2 Fiskenes form Forskellige fisk er tilpasset forskellige forhold. Sæt et X i hver linje store finner med pigge. en strømlinet krop. øjnene på samme side af fiskenshoved. en god lugtesans. Hurtigt svømmende fisk har ofte Nogle fisk, der lever på bunden, har For at beskytte sig mod rovfisk, der angriber bagfra, har nogle fi s k Fisk, som er tilpasset livet i uklart vand, har ofte 4/22 B1
Opgave 3 Fiskestime Sild er fisk, som ofte svømmer sammen i stimer. Hvilke fordele kan der være ved at svømme i en stime? Sæt 2 X Befrugtningen er effektiv, da sildene samtidig udskiller æg og sæd. Sild er sociale fisk, som i fællesskab jager store rovfisk. Sild svømmer sammen for lettere at kunne rense hinanden for snyltere. Ved at svømme i stime bliver den enkelte sild beskyttet mod rovfisk. Den enkelte sild skal ikke tænke selv, men skal bare følge ledersilden. Det er en fordel, at alle sildene kan tage del i yngelplejen. 5/22 B1
Opgave 4 Fisk ved kysten En klasse vil undersøge, hvilke forhold der har betydning for livet i det lave vand tæt på kysten. En lystfisker fortæller eleverne, at der ofte er mange havørreder tæt på land. Hvilke forhold kan have betydning for, at der kan være mange havørreder tæt på land? Sæt 3 X Der er mange skjulesteder, som havørrederne kan opholde sig i. Der er mange mennesker, der bader og dermed giver hvirvler i vandet. Der er mange små krebsdyr, som havørrederne kan æde. Her er mange brandmænd, der kan beskytte dem med deres nældetråde. Tæt på land er der ofte mange store bølger. Tæt på kysten er der meget nitrit og fosfat, som havørreden kan æde. De er på vej tilbage mod vandløbet for at gyde. 6/22 B1
Opgave 5 Respiration og fotosyntese Alle fisk har brug for oxygen (ilt, O 2 ). Oxygen produceres af alger og planter ved fotosyntese. Hvilken proces viser fotosyntesen? Sæt et X CH 4 + 6CO 2 + lys C 6 H 12 O 6 + O 2 + 6H 2 O 6CO 2 +6H 2 O + lys C 6 H 12 O 6 + 6O 2 C 6 H 12 O 6 + 6O 2 + lys O 2 + 6H 2 O + 6CO 2 6H 2 O + 6CO 2 + 6O 2 + lys C 6 H 12 O 6 + O 2 7/22 B1
Opgave 6 Fiskens iltoptagelse (Ilt = oxygen, O 2 ) Se på tegningen, og sæt streg under det rigtige ord i hver parentes Fisk i danske søer optager ilt fra (luften, bobler, vandet, søbunden). Når blodet er blevet iltet, løber det blandt andet til (cellevæggene, musklerne, gællerne, ph-systemet). Derfra løber blodet videre til (nyrerne, hjertet, maven, musklerne), hvorfra det pumpes til (svømmeblæren, tarmsystemet, gællerne, nervesystemet) for at blive iltet. Ilten bruges i cellernes (DNA, gener, cellemembran, mitokondrier) til at frigive energi fra (sukkerstoffer, ph, mavesyren, nitrat). Processen kaldes (selektion, restriktion, respiration, reduktion). 8/22 B1
Opgave 7 Iltsvind Iltsvind er almindeligt i indre, lavvandede danske farvande i sensommeren. Iltsvind skyldes mangel på ilt (oxygen, O 2 ) i vandet. Illustrationen viser udbredelse af iltsvind 13.-23. august 2012. Blå viser iltsvind (< 4 mg O 2 /l) og rød kraftigt iltsvind (< 2 mg O 2 /l). Kilde: Aarhus Universitet, 2012 Hvad kan være forklaring på iltsvindet? Sæt 3 X Bakterier har nedbrudt organisk stof ved havbunden. Der er tilført mange næringssalte til farvandet. Mange alger er sunket ned til bunden, hvor de rådner. Fiskerne har fanget alt for mange fisk om sommeren. En storm har medført kraftig vandudskiftning. I løbet af sommeren er der sejlet mange lystsejlere. Det har været en kold sommer med meget regnvejr. 9/22 B1
Opgave 8 Fisk og iltsvind (Ilt = oxygen, O 2 ) Sæt streg under det rigtige ord i hver parentes Fisk skal have adgang til en vis mængde ilt til deres (selektion, fotosyntese, inseminering, respiration). Er der for lidt ilt til fiskene, risikerer de at (gyde, erodere, dø, vokse) med mindre, at fiskene kan (flygte, spise, regenerere, abortere). 10/22 B1
Opgave 9 Springlag Dybde meter Vandoverflade 5 10 Springlag 15 20 Søbund Lav Høj Temperatur Næringssalte Ilt (oxygen, O 2 ) Der kan om sommeren opstå et springlag i både havet og dybe søer. Springlaget er et grænselag, som adskiller det øverste varme vand fra det nederste kolde vand. Brug figuren og sæt et X i hver linje i søens vand over springlaget. i springlaget. på 15 meters dybde. på søbunden. Iltindholdet falder kraftigst Der foregår mest fotosyntese Døde planktonalger ophobes Fisk har mest O 2 til rådighed Der er et stort temperaturfald 11/22 B1
Opgave 10 Sigtdybde En gruppe elever skal måle sigtdybden i en sø. Sigtdybden er et mål for, hvor klart vandet er. Hvad skal eleverne bruge til at måle sigtdybden? Sæt et X 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 12/22 B1
Opgave 11 Sigtdybde Eleverne måler sigtdybden i en sø til at være cirka 0,5 meter. Hvad kan være årsag til, at sigtdybden i søen er lille? Sæt 2 X Søens overfladevand er meget koldt. Der er mange planktonalger i vandet. Det er en meget dyb sø. Det har været tørvejr i meget lang tid. Der kan være mange små partikler i vandet. Søen har mange, store rovfisk. Der er mange afløb fra søen til havet. 13/22 B1
Opgave 12 ph i vand Nogle elever skal undersøge påvirkning af ph-værdien i vand. Eleverne opstiller et forsøg med 5 små akvarier med vand. Vandoverfladen i alle akvarier dækkes med et lag paraffinolie, som forhindrer udveksling af stoffer mellem vand og luft. I hvilket akvarium vil ph være lavest og vandet mest surt, når der er gået en time fra forsøgets start? Sæt et X 14/22 B1
Opgave 13 Torsk og osmose Torskefisk er tilpasset livet i havet. Havvandet har større koncentration af salt end torskens krops- og cellevæske. Hvad vil der ske, hvis en torsk blev flyttet fra saltvand til ferskvand? Sæt et X Torsken søger mod bunden for at gå i dvale. Der trænger vand ind i torskens celler. Torsken udskiller mere urin. Der trænger vand ud af torskens fedtceller. Torsken optager salte fra det ferske vand. 15/22 B1
Opgave 14 Livet kommer til søen En kommune graver et stort hul på en mark for at skabe en ny sø. Efter 5 år er der blandt andet alger, dyreplankton og små fisk i søen. På hvilke måder kan forskelligt liv være kommet til søen? Sæt 2 X Livet er opstået i søen og har udviklet sig til planter og dyr. Nogle vandinsekter er selv fløjet dertil fra en anden sø. Algerne er svømmet gennem grundvandet til søen. Fiskeæg er medbragt i vandfugles fjerdragt fra en anden sø. Fisk har jaget algerne i grundvandet og er derved kommet til søen. Dyr som frøer og salamandre har udviklet sig til fisk. 16/22 B1
Opgave 15 Mutationer hos fisk DMU/Jakob Strand I Danmark har man fundet fisk, der manglede øjne. Der er også fundet fisk med to hoveder. Det skyldes mutationer hos fiskene. Hvad er en mutation? Sæt et X En mutation er en ændring af cellevæggens form. En mutation er en ændring i en celles arvemateriale. En mutation er et gen, der kommer ud af cellekernen. En mutation er en celle, der tilføres en cellevæg. En mutation er, når to proteiner bliver til et gen. 17/22 B1
Opgave 16 Mutationer Mutationer hos fisk kan skyldes hormonforstyrrelse. De hormoner, der påvirker fiskene, kan komme fra menneskelige aktiviteter. Hvor kan sådanne hormoner komme fra? Hormoner kan komme fra Sæt 2 X medicinrester, der skylles ud i håndvask og toilet og ender i havet. små vatstykker, der skylles ud i toilettet og er blevet ført ud i havet. rester af p-piller, som med urin føres med spildevand ud til havet. rester af kunstgødning, der løber med vandløb ud i havet. ølbryggeriers spildevand, der løber i kloakken og derfra ud i havet. nedbrydning af blade og grene i kompostbunker. 18/22 B1
Opgave 17 Sygdomme hos fisk Fisk kan ligesom mennesker angribes af bakterier. Det er muligt at bekæmpe skadelige bakterier hos fisk. Sæt streg under det rigtige ord i hver parentes Når sygdomsfremkaldende bakterier i vandet trænger ind i fisk, bekæmpes de ofte af fiskenes (respirationssystem, immunsystem, fordøjelsessystem, nervesystem). Bakterierne kan gøre fiskene (ældre, syge, parringslystne, fødesøgende). Dambrug tjener penge på fisk, og derfor vil man søge at (helbrede, udsulte, vaske, motionere) de angrebne fisk. Dette kan man gøre ved at tilsætte (sæbe, antistoffer, gener, antibiotika) til vandet. Denne behandling kan (kvæle, dræbe, dele, vaccinere) bakterierne. Det hjælper ofte, men det kan give problemer for (indeklimaet, gensplejsningen, vandmiljøet, energiindholdet). 19/22 B1
Opgave 18 Parasitter og resistens I norsk lakseopdræt er der opstået store problemer med lakselus, som er en parasit, der angriber både opdrætsfisk og vildlaks. Tilsyneladende er parasitten blevet resistent over for de anvendte kemikalier. Hvad betyder det, at parasitten er blevet resistent? Sæt et X Parasitten lakselus bliver syg og dør langsomt. Parasitten er et fødeemne for både vildlaks og opdrætslaks. Parasitten renser opdrætslaksen for madrester i munden. Parasitten er modstandsdygtig over for de anvendte kemikalier. Vildlaks, opdrætslaks og parasit konkurrerer om de samme fødeemner. 20/22 B1
Opgave 19 Lev sundt Fødevarestyrelsen anbefaler blandt andet, at vi motionerer dagligt og spiser fisk to gange om ugen. Hvad kan være årsagen til disse anbefalinger? Sæt 2 X Danskere får for lidt nitrat til opbygning af knogler og muskler. Det er dejligt at cykle, og fisk smager godt. Fisk indeholder fedtstoffer med en god sammensætning af fedtsyrer. Motion styrker ens knogler, immunforsvar og muskelopbygning. Fisk indeholder meget mættet fedt, der kan styrke knoglerne. Kød fra fisk kan øge ens kondital. 21/22 B1
Opgave 20 Kviksølv i fisk Fisk er den største kilde til kviksølv i vores kost. Kviksølv, som er et tungmetal, kan skade fostres udvikling af hjernen. Hvilke af nedenstående udsagn er korrekte? Sæt 3 X Sæt 2 X Kviksølv ophobes gennem fødekæden og ender i fødekædens sidste led. Man kan undgå indholdet af tungmetaller i kosten ved kun at spise økologiske fisk. Tungmetaller er ikke farlige, hvis man holder sig i god form. Fede fisk er i dårlig form og optager derfor mere tungmetal. Det hvide kød i for eksempel torsk og rødspætter er rent fedt og fuld af kviksølv. Kviksølv kan skade nervesystemet hos mennesker. Man må aldrig spise en fisk fanget på krog, da der er kviksølv i krogene. 22/22 B1