Dagsorden med vedtagelser



Relaterede dokumenter
Børne- og Skoleudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden med vedtagelser

Dagsorden med vedtagelser. NB! Store Sal, Administrationscentret, Birkerød

Dagsorden med vedtagelser

Dagsorden med vedtagelser

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 14. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007.

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg

Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune

Referat Socialudvalget's møde Mandag den Kl. 15:30 Bryghuset

Social- og sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget

REBILD KOMMUNE REFERAT. Handicaprådet. Mandag den 11. Marts Mødested: Administrationsbygningen i Terndrup Mødelokale: Mødelokale 3

Høring vedrørende forslag til ny skolestruktur i Rønne.

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Vedtægt for Næstved Gymnasium og HF

Følgende sager behandles på mødet

Egebjerg Kommune. Økonomiudvalget. Dagsorden

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Åben. BYCENTERUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Onsdag den 5.

Status for det tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering og palliation Vi samler kræfterne

Åben. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Åben/lukket dagsorden med vedtagelser. Mødested Vedbæk Nordstrand og herefter Adm.

Bornholms Regionskommes Handicapråd tirsdag d. 27. juni 2012 kl Mødelokale C, Ullasvej 23 Rønne. Referat

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. november 2011

Åbent møde for Ældrerådets møde den 10. februar 2011 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

DAGSORDEN BYRÅDET Mødedato: 7. januar Byrådssalen, Torvegade. Mødetidspunkt: 17:00. Mødet hævet:

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Samlet for alle udvalg

Ældrerådet i. Halsnæs Kommune. Referat

Åben. HANDICAPRÅDET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Stationsvej 38, 3460 Birkerød.

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET

Tønder Kommune Ældrerådet Referat Referat

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Regnskab Ældreudvalgets bevillingsområde:

Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011

Sæby Kommune. Referat. Økonomiudvalget. Ordinært møde. file://p:\sæby\saeby-oekonomiudvalg htm

Følgende sager behandles på mødet

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Åben. ERHVERVS-, VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2

Referatet er godkendt i Haderslev d skolens daglige leder

Referat. fra mødet den kl i byrådssalen på rådhuset i Hanstholm.

REFERAT fra møde i SAMMENLÆGNINGSUDVALGET kl i byrådssalen, Thisted Rådhus

U D K A S T. Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 1. september Jytte Groth jgr@midttrafik.dk

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

K K R H O V E D S T A D E N

Børne- og Kulturudvalget

Pkt.nr. 6 Pasningsproblemer i forbindelse med indførelse af Leg og Læring. Pkt.nr. 8 kvartalsstatistikker for klubber og fritidshjem 2.kvartal 1999.

Et princip må ikke formuleres som et diktat.

Omkostningsægte pladspriser og servicepakker på kommunens plejehjem m.v

Brønderslev Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

UDSKRIFT. Sundheds- og forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 6. marts 2007 kl Tandklinikken på Marienlystskolen

Hillerød Kommune - Honorar/diæt til medlem af lokal beskæftigelsesråd. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Referat af Børneudvalgets møde den kl. 16:00 i Byrådsstue Niels Juel

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 16:00. Sted: Byrådssalen, Terndrup Rådhus.

REBILD KOMMUNE. Handicaprådet. Referat Mandag den 19. maj 2014, kl. 16:30

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 16. januar Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Kriterier for godkendelse af private leverandører af dagtilbud i Køge Kommune

Notat. Status på befordringsområdet. Baggrund: Beslutning fra budgetforliget: Befordring:

Kulturudvalget Dato: 1. september 2005 Blad nr. 135

Beslutninger fra mødet. Mandag kl Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven:

Dagsorden. Aalborg Byråd. Mødet den kl Comwell Hvide Hus

Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Private leverandører af dagtilbud for børn under skolealderen (Dagtilbudsloven 19 og 20) Kun dagtilbud (ikke dagplejere)

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Referat

Referat. 7. august Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan (version til endelig godkendelse)

Dagsorden med vedtagelser

Hans Rømer Skolens skolebestyrelse afholder møde Tirsdag kl på afd. Aaker

Udvalget for Sundhedsfremme

Klagenævnet for Udbud J.nr.:

Vedtægt for Handelsgymnasiet Ribe

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning af 80

Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune.

Vedtægt for Midtsjællands Gymnasium

Notat om indførelse af Flextrafik

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. prisfastsættelse på fritvalgsområdet

Vedtægt for Bjerringbro Gymnasium

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

Herlev Gymnasium og HF

Tidlig opsporing af indlæggelsestruede borgere via kompetenceudvikling (orientering).

Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Referat d. 9. april Fællesbestyrelsen

Åbent møde for Sundhedsudvalgets møde den 06. februar 2012 kl. 09:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Indhold BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD

Åben. KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Reprisen Øverødvej 12. Mødedato Onsdag den 03. februar 2010

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget :00. Mødelokale på regionsgården

Transkript:

Kommunalbestyrelsen Møde nr.: 10 Dagsorden med vedtagelser Mødested: Rådssalen, Rådhuset Mødedato: Onsdag den 29. oktober 2008 Mødetidspunkt: Kl. 17.00 17.50 Bemærkninger: Medlemmer: Erik Fabrin (EF), Daniel E. Hansen (DEH), Henning Straarup (HS), Rune Kjeldsen (RK), Anne Anbo (AA), Torben Vigh (TV), Erik Mollerup (EM), Jens Ive (JI), Birgit Tystrup (BT), Jens Viggo Rasmussen (JVR), Anne-Marie Wivel (AMW), Jørgen Peter Bærentsen (JPB), Thomas Lesly Rasmussen (TLR), Nelli Modeweg-Hansen (NMH), Maria Steno (MS), Axel Bredsdorff (AB), Anne Christiansen (AC), Birgitte Rasmussen (BR), Jette Ebro (JE), Jens Bruhn (JB), Anita Gudmundsson (AG), Vibeke Peschardt (VP), Court Møller (CM), Christian Kjær (CK), Birgitte Schjerning Povlsen (BSP), Annelise Møller (AM), Lars Engelberth (LE) Fraværende: Anita Gudmundsson Fra forvaltningen: Bjarne Pedersen, Tommy Poulsen, Henning Bach Christensen, Iben Koch, Finn Hansen, Jan Weidekamp og Jette Bondo Fastlagte møder: 26.11.2008

Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Meddelelser... 1 2. Frit valg af leverandør - Områdeopdeling... 2 3. Opgørelse og anvendelse af sparede lønmidler fra strejken 16.04. til og med 14.06.2008 - tillægsbevilling... 5 4. Sundhedspolitik - ansøgning til Sundhedspuljen... 7 5. Søllerød Skovbørnehave - godkendelse som privatinstitution... 10 6. Kvalitetsrapport 2008 på folkeskoleområdet... 12 7. Udtalelse til statsforvaltningen i klagesag... 14 8. Kloaksanering - Handlingsplan 2006 - Anlægsregnskab... 15 9. Bassin ved Furesøparkallé - Resultat af ny licitation... 16 10. 60-selskabet "Taxinævnet i Region Hovedstaden". Godkendelse af endelige vedtægter samt godkendelse af indstilling til udpegning af nævnsmedlemmer.... 18 11. Rudersdal Kommunes Styrelsesvedtægt - 1. behandling... 21

Side: 1 1. Meddelelser KMB 29.10.2008 1 Jnr SEK SA ÅBEN SAG Ingen.

Side: 2 2. Frit valg af leverandør - Områdeopdeling OU 22.10.2008 4 jnr AMD KMB 29.10.2008 2 Sammenlægningsudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse af timeprisberegningerne for 2007, 2008 og 2009 for hjemmeplejens fritvalgsordning havde som implicit forudsætning, at Rudersdal Kommune anvender godkendelsesmodellen på hjemmeplejeområdet, og at fritvalgsordningen er organiseret med kommunen som ét samlet område. Det medfører, at kommunen skal godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav for levering af personlig og praktisk hjælp, og at de godkendte leverandører skal kunne levere deres ydelser i hele kommunen. Ifølge fritvalgsbekendtgørelsen skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt kommunen skal opdeles i distrikter. Hvis kommunen skal områdeopdeles, skal opdelingen afspejles i kravene til leverandørerne og i timeprisberegningen for det enkelte område. Birkerød Kommune var opdelt i to områder: ét for Lions Park Birkerød og ét for resten af kommunen. Søllerød Kommune udgjorde ét samlet distrikt. Siden 2003 har der imidlertid foregået drøftelser om etablering af et distrikt for Lions Park Søllerød, og om godkendelse af Lions Park Søllerød som leverandør. Disse drøftelser er nu tilendebragt, idet Lions Park Søllerød har fremsendt ansøgning til forvaltningen om godkendelse som leverandør for et distrikt omfattende Lions Park Søllerød, hvis Kommunalbestyrelsen vælger at oprette et sådant distrikt. Såfremt Rudersdal Kommune skal overgå fra at være ét samlet distrikt til at være distriktsopdelt, vil Rudersdal Kommune fremadrettet kunne opdeles i tre områder: Område Lions Park Birkerød, Område Lions Park Søllerød og Område Rudersdal, der dækker resten af kommunen. Leverandører skal anmode om godkendelse til hvert af de områder, de ønsker at blive fritvalgsleverandør til. Godkendelsen foregår administrativt i Ældreområdets myndighedsafdeling. Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 25.06.2008 priser for levering af personlig og praktisk hjælp for 2009. Hvis de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger varierer mellem de forskellige områder, skal dette fremgå af priskravene til leverandørerne i områderne, jfr. fritvalgsbekendtgørelsen. Ældreområdet har foretaget en beregning af de specifikke priser pr 01.01.2009 ved en områdeopdeling som beskrevet ovenfor. Ved beregningen af priserne for områderne Lions Park Søllerød og Lions Park Birkerød er der i forhold til den tidligere godkendte timepris fortaget en reduktion i beregningen af den afsatte tid til transport og udgiften til leasing af biler.

Side: 3 Timepriser 2009 Område Rudersdal Område Lions Park Søllerød Område Lions Park Birkerød Praktisk bistand man. fre., 300 263 263 dagtid Personlig pleje man. fre., 351 307 307 dagtid Øvrig ubekvem tid (aften og 459 391 391 weekend) Nat 485 402 402 Ældreområdet har opgjort de forskellige leverandørers andel af de visiterede timer pr 1. oktober 2008. Visiterede timer Visiterede timer/uge Rudersdal Hjemmepleje 5850 Lions Park Søllerød 320 Lions Park Birkerød 211 Øvrige private leverandører 990 I Budgetforslag 2009 er der afsat et budget på 6.012.000 kr. til plejecentralen Lions Park Søllerød. Med den foreslåede timeprisberegning vil der i 2009 med udgangspunkt i de visiterede timer blive en forventet udgift på Lions Park Søllerød på 5.529.000 kr., og dermed en besparelse i 2009 på 482.000 kr. Lions Park Birkerød modtager i dag samme timepris som andre eksterne leverandører. Med udgangspunkt i de visiterede timer forventes udgiften på Lions Park Birkerød i 2009 med de hidtidige priser at blive 4.070.000 kr. Med den foreslåede timeprisberegning forventes der i 2009 at blive en udgift til hjemmehjælp på Lions Park Birkerød på 3.606.000 kr., og dermed en besparelse på 464.000 kr. De foreslåede timepriser forventes således at medføre en samlet besparelse i 2009 på 946.000 kr. Hvis der efterfølgende indgås aftale med Lions Park Søllerød og Lions Park Birkerød om at blive fritvalgsleverandører med de godkendte priser kan Budget 2009 reduceres med 946.000 kr. Bilag Statusnotat af 01.09.2008 om de selvejende institutioner Lions Park i Søllerød og Lions Park i Birkerød.

Side: 4 Direktionen foreslår indstillet, 1) at fritvalgsordningen i Rudersdal Kommune med virkning fra den 01.01.2009 opdeles i 3 områder dækkende henholdsvis Område Lions Park Søllerød, Område Lions Park Birkerød og Område Rudersdal, og 2) at de beregnede timepriser for områderne Lions Park Søllerød og Lions Park Birkerød godkendes. ØKONOMIUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. Jens Bruhn forlod mødet som inhabil under sagens behandling KOMMUNALBESTYRELSEN tiltræder økonomiudvalgets indstilling. Jens Bruhn, Birgit Tystrup og Nelli Modeweg-Hansen forlod mødet som inhabile under sagens behandling

Side: 5 3. Opgørelse og anvendelse af sparede lønmidler fra strejken 16.04. til og med 14.06.2008 - tillægsbevilling SOSU 08.10.2008 3 Jnr 00.01 AMD OU 22.10.2008 5 KMB 29.10.2008 3 Rudersdal Kommune var i foråret udtaget som strejkekommune af Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter/Danske Afspændingspædagoger m.fl. i forbindelse med overenskomstmæssige strejker på plejehjem, i hjemmeplejen, i genoptræningen, på aktivitetscentre og i bevillingsenheden. På Økonomiudvalgets møde den 17.06.2008 oplystes det, at Direktionen i forlængelse af konflikten ville udarbejde en samlet opgørelse over kommunens besparelser og ekstraordinære udgifter. Ældreområdet har opgjort den samlede besparelse samt de ekstraudgifter som institutionsområdet har haft som konsekvens af strejkerne. De ekstraordinære udgifter omfatter følgende: ÅBEN SAG Bruttobesparelse i alt: 5.435.000 kr. Ekstraordinære udgifter: Nødberedskab Ophobning af ventende visitation i bevillingsenheden til nedbringelse skal anvendes 1 visitator i 9 måneder. Ophobning af ventende træningsforløb på Genoptræningscentret Skovbrynet til afvikling skal anvendes 3 terapeuter i 3 måneder. Afledte merudgifter til andre faggrupper i form af overarbejde, omlagte timer samt merforbrug af vikarer under strejken. 1.800 timer på plejehjem og 700 timer i hjemmeplejen. Merarbejdsvederlag til 21 ledere 2.414.000 kr. 270.000 kr. 260.000 kr. 475.000 kr. 410.000 kr. Ekstraordinære udgifter i alt: Nettobesparelse i alt: 3.829.000 kr. 1.606.000 kr.

Side: 6 Direktionen foreslår indstillet, at der ydes en negativ tillægsbevilling i 2008 på restbesparelsen på 1.606.000 kr. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. ØKONOMIUDVALGET indstiller Social- og Sundhedsudvalgets indstilling tiltrådt. KOMMUNALBESTYRELSEN tiltræder Social- og Sundhedsudvalgets indstilling.

Side: 7 4. Sundhedspolitik - ansøgning til Sundhedspuljen SOSU 08.10.2008 7 Jnr 16.00.00P22 ML OU 22.10.2008 6 KMB 29.10.2008 4 ÅBEN SAG På møde den 24.09.2008 godkendte Kommunalbestyrelsen det ansøgte projekt Fysisk aktivitet i skoledagen. Derudover godkendtes udgiften til projektet på henholdsvis kr. 380.000 i 2009 og kr. 320.000 i 2010 til afholdelse inden for det i årene 2009-2010 afsatte budget til sundhedsfremme og forebyggelse. Budgettet til sundhedsfremme og forebyggelse i 2008 er kr. 2.848.000. Heraf er kr. 1.275.000 overført fra 2007. I 2009 er der i budgettet afsat kr. 1.653.000 og i budget 2010 kr. 1.867.000. Af nedenstående skema fremgår afsat budget til sundhedsfremme og forebyggelse i årene 2008, 2009 og 2010 samt midler bevilget til og med 30.09.2008 samt resterende budget pr. 30.09.2008. År 2008 2009 2010 Afsat budget 2.848.000 kr. 1.653.000 kr. 1.867.000 kr. Bevilget til og med 30.09.2008 1.831.000 kr. 887.000 kr. 570.000 kr. Resterende budget pr. 30.09.2008 1.017.000 kr. 766.000 kr. 1.297.000 kr. Ældreområdet fremlægger to ansøgninger vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse: Tværsektioriel samarbejdsmodel til forebyggelse af fald 790.000 kr. i 2009 Ældreområdet ønsker at iværksætte et projekt i samarbejde med Gentofte Hospital og almen praksis i Rudersdal Kommune til forebyggelse af fald hos ældre borgere i Rudersdal Kommune. Projektets formål er at forbedre faldtruede ældres funktionsniveau, styrke den ældres mulighed for at klare sig samt forebygge fremtidige fald. Der vil blive foretaget effektmålinger før og efter indsatsen omfattende bl.a. forbedring af færdigheder, angst for fald og behov for støtteforanstaltninger. Afhængig af resultatet af målingerne skal der tages stilling til om projektet skal gå i drift, og om driftsudgiften til indsatsen fremover kan finansieres af bl.a. besparede støtteforanstaltninger.

Side: 8 I projektet udvikles en tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel for forebyggelse, behandling og rehabilitering af borgere i risiko for fald. Der udvikles en tværfaglig patientforløbsbeskrivelse, hvor organisering af opgavefordeling på tre niveauer fastlægges: 1. Forebyggelse og rehabilitering i kommunalt regi 2. Udredning hos praktiserende læge 3. Specialiseret udredning på hospitalet Projektet vil endvidere fremme kompetenceudvikling og sikre vidensdeling i forhold til indsatsen over for ældre faldtruede borgere. Projektet forventes at starte 01.01.2009 og afsluttes 31.12.2009. Projektet koster i alt 1.563.000 kr. Parterne i projektet henholdsvis Rudersdal Kommune/Ældreområdet, Gentofte Hospital og almen praksis i Rudersdal Kommune har sammen ansøgt Region Hovedstadens forebyggelsespulje, og har derfra modtaget en bevilling på 773.000 kr. til dækning af udgifter for Gentofte Hospital samt praktiserende lægers deltagelse i faldprojektet. Rudersdal Diabetes 878.000 kr. i 2009 Ældreområdet søger om forlængelse af det igangværende 1-årige projekt Rudersdal Diabetes, der løber i perioden 15.01.-31.12.2008, og hvortil der tidligere er bevilget 762.000 kr. Forlængelsen er begrundet i, at det har vist sig, at der bl.a. på grund af strejken på sundhedsområdet i foråret ikke er henvist tilstrækkelig mange patienter til at foretage en pålidelig effektmåling. Pr. 15.09.2008 er der henvist 96 borgere. Projektet udgør et tværsektorielt sammenhængende patientforløb, som inddrager kommunens praktiserende læger, Gentofte Hospital og Rudersdal Kommune. Formålet med projektet herunder forlængelsen er at optimere og kvalitetssikre behandlingen af borgere med type 2 diabetes. Projektets forventede varighed er fra 01.01.-31.12.2009, og der lægges i projektet vægt på kvalitetssikring, effektmåling og evaluering. Det ansøgte beløb søges under forudsætning af, at Gentofte Hospital og de almen praktiserende læger i Rudersdal Kommune finansierer deres del af forløbsprogrammet i 2009. Afhængig af effekten af projektet skal der tages stilling til, om det er en god idé at lade indsatsen overfor diabetespatiener gå i drift. Samlet søges der til projektet vedrørende forebyggelse af fald og diabetesprojektet i 2009: 1.668.000 kr. Det resterende budget for 2009 til sundhedsfremme og forebyggelse er på 766.000 kr., hvorfor det foreslås, at uforbrugte puljemidler fra indeværende år på 1.017.000 kr. overføres til 2009, således at der vil være en rest på 115.000 kr. til

Side: 9 fordeling til sundhedsfremme og forebyggelse i 2009. Bilag Ansøgningsskema til sundhedsfremme og forebyggelse i 2008 Tværsektoriel samarbejdsmodel til forebyggelse af fald Ansøgningsskema til sundhedsfremme og forebyggelse i 2008 Rudersdal Diabetes Direktionen foreslår indstillet, 1) at de to ansøgte projekter godkendes, 2) at der til det resterende budget for sundhedsfremme og forebyggelse 2008 søges om en negativ tillægsbevilling på 1.017.000 kr. mod en tilsvarende positiv tillægsbevilling for 2009 og 3) at udgiften til de to projekter på i alt 1.668.000 kr. afholdes inden for budgettet til sundhedsfremme og forebyggelse i 2009. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt ØKONOMIUDVALGET indstiller Social- og Sundhedsudvalgets indstilling tiltrådt. KOMMUNALBESTYRELSEN tiltræder Social- og Sundhedsudvalgets indstilling.

Side: 10 5. Søllerød Skovbørnehave - godkendelse som privatinstitution BSU 08.10.2008 5 Jnr DBL OU 22.10.2008 5 KMB 29.10.2008 5 ÅBEN SAG Kommunalbestyrelsen godkendte den 06.02.2007, at forvaltningen kunne optage forhandling med de 4 eksisterende puljeordninger for at forhandle eventuel overgang til privat institution. Søllerød Skovbørnehave, som er en halvdagsbørnehave, har ønsket at overgå til status som privatinstitution efter Dagtilbudslovens 19, stk. 4 og 20. Institutionens børn og personale mødes ved en bænk i skoven, er i skoven i 4 til 5 timer dagligt, og børnene afleveres igen ved bænken. Puljeordningen har tidligere aftalt med kommunen, at den modtager et fast årligt tilskud. Tilskuddet, som i 2008 er på 183.000 kroner, dækker en indskrivning på 5 til 15 børn. Beløbet udbetales i månedlige rater på 15.250 kroner. Tilskuddet reguleres en gang årligt i henhold til den almindelige prisregulering. Puljeordningen oplyser, at der normalt er ca. 10 børn indskrevet. Puljeordningen opkræver selv forældrebetaling og styrer selv sin administration. Puljeordningen må opkræve max. 25 % i forældrebetaling. Med virkning fra 01.10.2008 ønsker bestyrelsen, at puljeordningen overgår til status som privatinstitution samt at udvide åbningstiden, så institutionen fremover holder åbent fra kl. 9.00 til 14.00 i 9 måneder årligt, mens den vil have en åbningstid fra kl. 9.00 til 13.00 i december, januar og februar måneder. Institutionen ønskes godkendt til at modtage max 15 børn i alderen 3 år til skolestart. Institutionen fastlægger selv sin forældrebetaling. Hvis institutionen godkendes som privat institution, vil institutionen have krav på et årligt tilskud pr. børnehaveplads på 24.250 kroner samt et administrationsbidrag pr. barn på 1.340 kroner årligt og et bygningstilskud på 6.215 kroner årligt pr. barn. Bygningstilskuddet skal i henhold til svar fra Velfærdsministeriet udbetales, selvom der ikke er en fysisk bygning. Søllerød Skovbørnehave har i forbindelse med ansøgningen fremsendt materiale, der belyser den nuværende puljeordnings grundlag og økonomi. Det fremgår, at institutionen i 2007 har haft et underskud på knap 23.000 kroner. Der foreligger ikke forhold, der har givet anledning til revisionsbemærkninger. Forvaltningen har meddelt bestyrelsen, at institutionen i henhold til Dagtilbudsloven hvert år skal aflevere en pædagogisk læreplan og en plan for sprogarbejde. Der skal derudover afleveres børnemiljøvurdering hvert tredje år. I henhold til de kommunale bestemmelser skal der afleveres en årlig virksomhedsplan. Denne kan

Side: 11 indeholde den pædagogiske læreplan og børnemiljøvurdering. Dagtilbud til børn har fremsendt kriterier for konkret godkendelse af Søllerød Skovbørnehave. Økonomi Til grund for beregningen er lagt det maximalt godkendte antal børn, som er 15 børnehavebørn Tilskud fra 1. oktober 2008: Ved 15 børn er den maximale ekstra udgift 45.750 kroner, som finansieres indenfor Dagtilbuds samlede ramme. Tilskud 2009 og fremover: Ved 15 børn er den maximale ekstra udgift 294.075 kroner, som finansieres indenfor Dagtilbuds samlede ramme. Direktionen foreslår indstillet, 1) at Søllerød Skovbørnehave godkendes som privatinstitution med virkning fra 1. oktober 2008, og 2) at merudgiften for regulering af tilskud til institutionen fra 1. oktober 2008 og fremover finansieres indenfor dagtilbuds samlede ramme. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. Forinden oplyste Dorte Bloch, at institutionen opfylder kriterierne i Kommunalbestyrelsens krav til oprettelsen af private institutioner og de politiske beslutninger forbundet hermed. Maria Steno deltog ikke i sagens behandling. ØKONOMIUDVALGET indstiller Børne- og Skoleudvalgets indstilling tiltrådt. KOMMUNALBESTYRELSEN tiltræder Børne- og Skoleudvalgets indstilling.

Side: 12 6. Kvalitetsrapport 2008 på folkeskoleområdet BSU 10.09.2008 6 Jnr Mdu KMB 29.10.2008 6 Jnr ÅBEN SAG Kommunalbestyrelsen skal ifølge folkeskolelovens 40a, én gang om året tage stilling til en kvalitetsrapport på folkeskoleområdet. Rapporten skal indeholde en præsentation af en række oplysninger vedrørende rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater på kommune og skoleniveau. Endelig skal rapporten foretage en samlet vurdering af skolernes faglige niveau og det samlede niveau i kommunen. Vurderer kommunalbestyrelsen, at det faglige niveau ligger væsentligt under det, der måtte kunne forventes, skal der udarbejdes en særlig handlingsplan for den eller de relevante skoler. I kvalitetsrapporten for 2008 konstateres, at eleverne er glade for at gå i skole, at forældrene i vidt omfang er tilfredse med deres børns skolegang og at eleverne har stort udbytte af undervisningen. Skoleområdet vurderer på det foreliggende grundlag, at der ikke er behov for udarbejdelse af særlige handleplaner på kommunens skoler. Den fremsendte kvalitetsrapport er den anden i rækken og Skoleområdet har i denne udgave søgt at inddrage andre datakilder end de der var tilgængelige sidste år. Det drejer sig først og fremmest om inddragelsen af resultater fra den statusundersøgelse der blev udarbejdet som del af KL s partnerskabsprojekt i efteråret 2007 og om forældreundersøgelsen, der blev gennemført i foråret 2008. Begge disse materialer inddrages aktivt i kvalitetsrapporten og øger dermed bredden i det grundlag rapportens analyser og vurderinger er foretaget på. Skoleområdet forventer fortsat, at datagrundlaget for kvalitetsrapporten udbygges, bl.a. gennem inddragelse af elev- og medarbejderundersøgelser samt de nationale test. Kvalitetsrapporten bygger også på skolernes redegørelser til kvalitetsrapporten. Redegørelserne udgør et væsentligt grundlag for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten, men indgår ikke som en del af den og medsendes derfor ikke som bilag. Redegørelserne præsenteres derimod for skolebestyrelsen og indgår desuden i skolechefens dialogmøde med den enkelte skoleledelse. Endelig skal skolens redegørelse til kvalitetsrapporten offentliggøres på skolens hjemmeside efter Kommunalbestyrelsens vedtagelse af kvalitetsrapporten. Før fremlæggelse og behandling af kvalitetsrapporten på kommunalbestyrelsens møde, skal den enkelte skolebestyrelse have lejlighed til at udtale sig om forhold i rapporten vedrørende deres skole. Udtalelser fremlægges sammen med den endelige kvalitetsrapport, når denne offentliggøres senest d. 31. december. 12 af Rudersdals 13 skolebestyrelser har valgt at fremsende udtalelser til Skoleområdet (se bilag til kvalitetsrapporten). Udtalelserne udtrykker generel tilfredshed med årets rapport, og den indsigt den giver skolebestyrelserne i deres skoles ud-

Side: 13 vikling og i den kommunale udvikling i øvrigt. Udtalelserne kommer derudover med forskellige kommentarer og forslag til rapporten - uden der dog er klare gennemgående temaer i denne sammenhæng. Flere skolebestyrelser reflekterer i deres høringssvar over rapportens resultater i forhold til deres egen skole, hvilket Skoleområdet opfatter som en meget konstruktiv og positiv tilgang til anvendelsen af kvalitetsrapporten. Bilag Kvalitetsrapport 2008 Folkeskoleområdet. Direktionen foreslår, at kvalitetsrapporten 2008 for folkeskoleområdet godkendes. KOMMUNALBESTYRELSEN tiltræder Direktionens forslag.

Side: 14 7. Udtalelse til statsforvaltningen i klagesag KMB 29.10.2008 7 Jnr MTI ÅBEN SAG Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelse fra et forældrepar på Dronninggårdskolen anmodet Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune om en udtalelse. Sagen har i sin baggrund i Dronninggårdskolens skolebestyrelsesbeslutning af 10. marts 2008 om ny klassedannelse på 7. klassetrin med virkning for skoleåret 2008/2009. På grundlag af denne beslutning har 2 familier den 17. april 2008 indgivet en klage til Kommunalbestyrelsen over skolebestyrelsens beslutning med den primære grund, at skolebestyrelsen ikke har levet op til de krav, der efter klagernes mening, må kunne stilles til en skolebestyrelse omkring beslutninger, forældreinddragelse og kommunikation. Borgmesteren har, som den øverste administrative og politiske leder og sidste administrative klageinstans, besvaret klagen i brev af 22.05.2008. I brevet, som er vedlagt til Kommunalbestyrelsen, anføres som primær årsag til afvisning af klagen, at Kommunalbestyrelsen gennem styrelsesvedtægten for Rudersdal Skolevæsen kapitel 5, afsnit 5.2 har delegeret beslutningskompetencen vedrørende klassedannelsen, undtaget børnehaveklasser, til skolebestyrelsen, som således er tillagt kompetencen til at vurdere klassernes sammensætning og antal ud fra et for skolen pædagogisk (og økonomisk) synspunkt. Endvidere tilbagevises en række af de i klagen anførte bestemmelser i henholdsvis folkeskoleloven og forvaltningsloven, idet de ikke vurderes at være relevante i den konkrete sag. Den 08.07.2008 har den ene af familierne indbragt ovennævnte afgørelse for statsforvaltningen. Klageren ønsker ved statsforvaltningens behandling af klagen, at det særligt vurderes om de proceduremæssige regler vedrørende skole/hjemsamarbejdet og skolebestyrelsens virke er overholdt samt om Borgmesteren kan behandle og respondere på en klage der er indbragt for Kommunalbestyrelsen uden formel delegering, og om kommunen med henvisning til styrelsesvedtægten kan undlade at foretage en, efter klagerens mening, egentlig realitetsbehandling af sagen. Bilag vedlagt til Kommunalbestyrelsens medlemmer Forslag til udtalelse til statsforvaltningen Klagen til statsforvaltningen af 08.07.2008 Svarbrevet til klager af 22.05.2008 5 stk. 2 i Styrelsesvedtægten for Rudersdal Kommunes folkeskoler 01.01.2007 Direktionen foreslår, at Kommunalbestyrelsen godkender forslaget til udtalelse til statsforvaltningen. KOMMUNALBESTYRELSEN godkender forslag til udtalelse til Statsforvaltningen.

Side: 15 8. Kloaksanering - Handlingsplan 2006 - Anlægsregnskab TMU 28.02.2006 6 Jnr MOF KJK TMU 08.10.2008 6 Jnr TOM KJK OU 22.10.2008 8 KMB 29.10.2008 8 ÅBEN SAG ÅBEN SAG Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 28.02.2006, pkt. 6, handlingsplan for kloaksanering 2006, og indstillede, at der blev ydet en anlægsbevilling på 2.206.000 kr. til gennemførelse af handlingsplanen, projekt nr. 1095. Kommunalbestyrelsen tiltrådte efterfølgende indstillingen. Forvaltningen kan nu aflægge regnskab for handlingsplan 2006. Handlingsplanen omfatter såvel TV-inspektioner som renovering af eksisterende ledninger i prioriteret rækkefølge. Anlægsbevilling 2.206.000,00 kr. Udgifterne har været fordelt som: Rådgivere: 296.148,36 kr. Entreprenører: 1.127.468,14 kr. Ialt: 1.423.616,50 kr. 1.423.616,50 kr. Mindreudgift: 782.383,50 kr. Den 28.02.2007, pkt. 6, godkendte Kommunalbestyrelsen, at et uforbrugt rådighedsbeløb på 700.000 kr. blev frigjort og overført til Handlingsplan 2007, projekt nr. 1074. Anlægsbevillingen blev ikke ændret. Det resterende rådighedsbeløb udgør herefter 82.383,50 kr. Direktionen foreslår indstillet, 1) at regnskabet for Kloaksanering 2006, projekt nr. 1095, godkendes, og 2) at der ydes en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2008 på 83.000 kr. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. ØKONOMIUDVALGET indstiller Teknik- og Miljøudvalgets indstilling tiltrådt. KOMMUNALBESTYRELSEN tiltræder Teknik- og Miljøudvalgets indstilling.

Side: 16 9. Bassin ved Furesøparkallé - Resultat af ny licitation TMU 08.10.2008 10 Jnr 08/12209 TOM INV OU 22.10.2008 9 KMB 29.10.2008 9 ÅBEN SAG Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 13. maj 2008 at annullere den den 28.4. 2008 afholdte licitation over et bassin ved Furesøparkallé på grund af stor forskel mellem overslag og tilbud. Udvalget vedtog samtidig at genudbyde arbejdet senere på året. Ved den således aflyste licitation var det billigste tilbud på 5.602.063 kr., hvilket var ca. 2.700.000 kr. over det overslag, som Kommunens rådgiver Orbicon havde beregnet. Projektet har nu påny været været udbudt i indbudt licitation, som blev afholdt den 24. september 2008. I forhold til det første udbud er der sket følgende ændringer: Kredsen af indbudte entreprenører er ændret. Entreprenørerne har fået mulighed for frit at lægge udførelsesperioden inden for en lang tidsramme, idet arbejdet dog skal være færdigt senest 2. oktober 2009. I udbudmaterialet er det præciseret, at alternative tilbud modtages, herunder at Kommunen gerne ser alternative tilbud på materialer og komponenter. Mængderne under diverse arbejder er reduceret, hvilket indebærer en større risiko for bygherren for eventuelle uforudseelige udgifter. Ved licitationen den 24. september 2008 var 5 entreprenørfirmaer indbudt til at give tilbud. Tildeling af ordre sker efter kriteriet laveste pris på baggrund af detailprojektet. Billigste tilbud var kr. 5.490.053, fra entreprenørfirmaet Arkil A/S. Kommunalbestyrelsen har tidligere bevilget kr. 500.000 til projektering og tilsyn, og på budgettet for 2008 er der et resterende rådighedsbeløb på kr. 3.003.000 til projektet (projekt nr. 1039). Orbicon har på baggrund af licitationsresultatet udarbejdet et overslag over den samlede økonomi vedrørende udførelsen, som er vedlagt dagsordenen til Kommunalbestyrelsens medlemmer.

Side: 17 Orbicon har skønnet den samlede udgift inkl. projektering og tilsyn mv. til kr. 6.200.000. Der er heraf til projektering og udbud anvendt 350.000 kr. frem til dato. Der indkom ikke brugbare alternativer ved licitationen, og det er Forvaltningens vurdering, at der ikke kan opnås besparelser ved en omprojektering. Da projektet ikke kan holdes indenfor det afsatte rådighedsbeløb, foreslås det, at det resterende overføres fra rådighedsbeløbet i 2009 på projekt 1129, Kloaksanering og planlægning, der er fælleskonto for anlæg i 2009 med i alt 10.241.000 kr. Der vil herefter restere 7.544.000 kr. til arbejder i 2009. Bilag: Notat fra Orbicon. Direktionen foreslår indstillet: 1) at der indgås kontrakt med lavestbydende Arkil A/S. 2) at der til gennemførelse af projektet ydes en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på kr. 5.700.000, samt 3) at tillægsbevillingen finansieres dels af det resterende rådighedsbeløb i 2008 på kr. 3.003.000, dels ved negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2009 på projekt 1129, Kloaksanering og planlægning, med kr. 2.697.000 og tilsvarende positiv tillægsbevilling til rådighedsbeløbet i 2009 på projekt 1039, Bassin ved Furesøparkallé. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. ØKONOMIUDVALGET indstiller Teknik- og Miljøudvalgets indstilling tiltrådt. KOMMUNALBESTYRELSEN tiltræder Teknik- og Miljøudvalgets indstilling.

Side: 18 10. 60-selskabet "Taxinævnet i Region Hovedstaden". Godkendelse af endelige vedtægter samt godkendelse af indstilling til udpegning af nævnsmedlemmer. 8 SLU SLU SLU OU KMB 02.10.2006 09.10.2006 13.11.2006 08.04.2008 30.04.2008 37 36 24 04 34 Jnr Jnr Jnr Jnr Jnr 2006/00540 DOJ 2006/00540 DOJ 2006/00540 DOJ 07/30338 DOJ 07/30338 DOJ ÅBEN SAG KMB 29.10.2008 10 Storkøbenhavns Taxinævn er nedlagt og er i stedet ændret til et 60-selskab, som omfatter 22 kommuner, heriblandt Rudersdal Kommune. Endelige vedtægter med konsekvensrettelser samt Kommunernes Kontaktråd Hovedstadens (KKR) indstilling af 8 udpegede medlemmer til taxinævnet forelægges til godkendelse. KKR Hovedstaden godkendte i maj 2007, at der blev arbejdet videre med at oprette et 60-selskab. I den forbindelse har der været nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave var at udarbejde forslag til organisering af et fælles taxinævn for Hovedstadsregionen, herunder antal medlemmer i et fælles taxinævn, finansiering, geografisk placering af nævnets sekretariat samt dets sammensætning. I overensstemmelse hermed blev der udarbejdet udkast til vedtægter for Taxinævn i Region Hovedstaden. KKR Hovedstaden sendte udkast i november 2007 til forhåndsgodkendelse i Statsforvaltningen Hovedstaden til oprettelse af 60-selskabet Taxinævn i Region Hovedstaden. I december 2007 fremsendte Statsforvaltningen sine bemærkninger til forslaget til vedtægter til taxinævnet. I september 2008 har Statsforvaltningen meddelt KKR Hovedstaden, at man jf. 60 i den kommunale styrelseslov godkender vedtægterne for Taxinævnet i Region Hovedstaden. Godkendelsen gives under forudsætning af, at alle kommuners kommunalbestyrelser i det omfang dette ikke allerede måtte være sket har godkendt konsekvensrettelserne som følge af Helsingør Kommunes ønske om ikke at deltage i nævnet. Statsforvaltningen gør samtidig opmærksom på, at senere ændringer i vedtægter også kræver Statsforvaltningens godkendelse. Rudersdal Kommunalbestyrelse godkendte på mødet den 30. april 2008 udkast til vedtægter og forretningsorden for det fælles kommunale 60-selskab, men da Helsingør Kommune efterfølgende har meddelt, at man ikke ønsker at indgå i dette kommunale fællesskab, har Kommunalbestyrelsen ikke godkendt de endelige vedtægter med konsekvensrettelser. Disse forelægges derfor til godkendelse. Konkret er der ændret i vedtægterne på følgende punkter; - Vedtægternes punkt 2, note 3: "Helsingør Kommune" fjernes, i stedet anføres til sidst: "Helsingør Kommune og Bornholms Regionskommune deltager ikke". - Vedtægternes punkt 4, første og andet afsnit: "23" ændres til "22".

Side: 19 - Forretningsordenens punkt 2:"28" ændres til "27" og "Helsingør Kommune" fjernes. - Forretningsordenens punkt. 3, første og andet afsnit: "23" ændres til "22". Af vedtægterne til Taxinævnet fremgår, at nævnet skal bestå af i alt 13 medlemmer. 3 udpeges af Københavns Borgerrepræsentation 1 medlem udpeges af Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1 medlem udpeges i fællesskab af kommunalbestyrelserne i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs 8 medlemmer udpeges af de resterende kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden (undtagen Helsingør Kommune og Bornholms Regionskommune) Da der er tale om et 60 selskab, skal det præciseres, at KKR Hovedstaden ikke udpeger de 8 medlemmer. KKR Hovedstadens rolle er alene at koordinere de 22 kommuners indstilling til udpegning af 8 medlemmer til Taxinævnet. Nævnet vælges for 4 år ad gangen. Første gang dog for perioden indtil den 31. december 2009. KKR Hovedstaden behandlede udpegningen af de 8 medlemmer i juni og har indstillet følgende medlemmer; Leif Pedersen, Albertslund (SF) Ib Terp, Brøndby (A) Lizzie Hansen, Høje-Tåstrup (A) Peter Mikkelsen, Rødovre (Ø) Vibeke Peschardt, Rudersdal (B) Egil Møller, Egedal (O) Thomas Bak, Fredensborg (V) Jens Jørgen Nygård, Egedal (C) Kommunalbestyrelsen anmodes om at godkende KKR Hovedstadens indstilling af de 8 medlemmer til taxinævnet. Til orientering kan oplyses, at Ole Find Jensen, Frederikssund (A) er udpeget i fællesskab af kommunalbestyrelserne i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs. Københavns Borgerrepræsentation og Frederiksberg Kommunalbestyrelse har ikke afsluttet udpegningen af medlemmer. Bilag Endelig udgave af vedtægter og forretningsorden for Taxinævn Storkøbenhavn med konsekvensrettelser. Brev af 25.09.2008 fra Statsforvaltningen Hovedstaden

Side: 20 Brev af 29.09.2008 fra KKR Hovedstaden Direktionen foreslår, 1) at endelige vedtægter for Taxinævn Storkøbenhavn godkendes med konsekvensrettelser, samt 2) at KKR Hovedstadens indstilling af følgende 8 medlemmer til taxinævnet godkendes: Leif Pedersen, Albertslund (SF) Ib Terp, Brøndby (A) Lizzie Hansen, Høje Tåstrup (A) Peter Mikkelsen, Rødovre (Ø) Vibeke Peschardt, Rudersdal (B) Egil Møller, Egedal (O) Thomas Bak, Fredensborg (V) Jens Jørgen Nygård, Egedal (C) KOMMUNALBESTYRELSEN tiltræder Direktionens forslag.

Side: 21 11. Rudersdal Kommunes Styrelsesvedtægt - 1. behandling OU 17.09.2008 31 Jnr 08/29722 sa KMB 29.10.2008 11 ÅBEN SAG På økonomiudvalgets møde den 17.09.2008 blev det besluttet at anmode Direktionen om at udarbejde forslag til styrelsesvedtægt for Rudersdal Kommune fra 1. januar 2010. I kommunens styrelsesvedtægt fastsættes generelle regler for de kommunalpolitiske organers opgaver og virksomhed. Udkastet til styrelsesvedtægten tager udgangspunkt i, at der fra 2010 vil være 23 medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Det er tillige lagt til grund, at de 6 stående udvalg bibeholdes med de nuværende opgaveområder, og at der fortsat er 7 medlemmer i hvert af de stående udvalg, samt 9 medlemmer i økonomiudvalget. Endvidere er vederlæggelse af formændene for de stående udvalg, folkeoplysningsudvalget og Børn og Ungeudvalget uændret. Forslag til styrelsesvedtægt skal undergives 2 behandlinger i Kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum. I forbindelse med 2. behandling af styrelsesvedtægten vil Direktionen fremlægge udkast til ændring af forretningsordenen fra 1. januar 2010 samt udkast til vederlæggelse af Kommunalbestyrelsens medlemmer fra 1. januar 2010. Bilag: Udkast til Styrelsesvedtægt for Rudersdal Kommune, januar 2010, dateret 21.oktober 2008 Direktionen foreslår, at forslag til styrelsesvedtægt for Rudersdal Kommune fra 1. januar 2010 førstebehandles. KOMMUNALBESTYRELSEN oversender sagen til 2. behandling.