Pædiatrisk Afdeling Forstoppelse og afføringsinkontinens Forældreinformation www.koldingsygehus.dk
Hvad er forstoppelse? Forstoppelse er en tilstand, hvor afføringen bliver fastere og mere knoldet. Barnet bliver besværet eller forpint, når det skal af med afføringen, og der går længere tid mellem afføringerne end normalt. Man taler om forstoppelse, når der er smerter ved afføring på grund af, at den er for hård, eller der ikke er mere end højst 2-3 afføringer om ugen. For at undgå smerterne, vil barnet ubevidst holde afføringen tilbage, når afføringstrangen melder sig. Starten på en ond cirkel er begyndt. Barnet bliver mere forstoppet, bliver måske opfarende, pirrelig eller stille, og kan få nedsat appetit, mavesmerter, sure opstød, kvalme og opkastninger. Den hårde afføring kan også give anledning til smertefulde og måske blødende rifter ved endetarmsåbningen. Barnet kan på grund af forstoppelse have vanskeligheder med at styre afføringen som så kan kommer i større eller mindre klatter i underbukserne, hvorved man taler om afførings-inkontinens. Denne form for afføring er helt ufrivillig og optræder normalt uden, at barnet kan mærke noget før, det er for sent. Mange børn kan ofte lege videre trods uheld med afføring i bukserne og lader sig vanskeligt løsrive af en god leg, computerspil eller film. Ca. 80 % af de børn og unge der har afføringsinkontinens er forstoppede. Hvad er årsagen til forstoppelse? Ofte findes der ikke en enkelt, klar årsag til forstoppelsen, men snarere et samspil af flere faktorer. Her er nævnt nogle almindelige årsager: For ensidig og fiberfattig kost. At barnet ikke giver sig tid til at gå på toilettet. Ulækre skoletoiletter Infektionssygdomme eller ændringer af daglige vaner Er barnet af den ene eller anden grund blevet forstoppet, står der oftest afføring i den nederste del af tyktarmen. Tyktarmen trækker væske ud af tarmindholdet, hvorfor afføringen bliver mere og mere fast jo længere den står. Måske trænger der tynd afføring ned højere oppe fra tarmen, udenom de hårde knolde nederst. Nogle børn kan derfor have tynd afføring selvom de er forstoppede.
Kommer barnet ikke på toilettet, vil afføringen hobe sig op. I nogle tilfælde opfatter barnet ikke kroppens signaler herom, og på grund af overløb kommer der så afføring i bukserne. I nogle ganske få tilfælde er forstoppelsen forårsaget af den medfødte Hirschsprung s tarmsygdom, hvor nervesystemet i endetarmen mangler, og tarmen derfor ikke kan tømme sig. Disse børn har normalt svære symptomer på forstoppelse allerede fra de er få uger gamle. Hos enkelte børn kan forstoppelse optræde som led i sygdomme i stofskiftet eller af andre meget sjældne årsager. Hos 95 % af de børn der har forstoppelse findes ingen underliggende sygdom som årsag. Hvordan behandles forstoppelse? Når I kommer i kontakt med børneafdelingen, vil der i de fleste tilfælde allerede være forsøgt forskellige former for behandling, med og uden medicin. Efter en nærmere vurdering af det enkelte barn, vil vi ofte foreslå en behandling der kan bestå af både medicin og rådgivning om afføringsproblemerne og om spise- og drikke- og toiletvaner. Barnet vil ofte have behov for medicinsk behandling uafbrudt og minimum mellem 3 og 12 måneder. Først gives en kortere varende udtømmende behandling, samtidig med at kost- og drikkevaner reguleres. Der fortsættes med forebyggende medicinsk behandling i længere tid, hvor der skal gives en dosis, der sikre daglig blød afføring. Den medicinsk behandling aftrappes altid langsomt. Medicinsk behandling Der kan fås et meget stort udvalg af midler mod forstoppelse. På børneafdelingen anbefaler vi nogle få, som vi har erfaring for både er skånsomme og virker godt ved længere tids behandling. Midler med blødgørende virkning. ( Laktulose, Movicol ) Disse midler virker ved at de binder væske til tarmindholdet, så det trods forlænget tid i tyktarmen ikke bliver hårdt og knoldet. Disse midler kan anvendes i meget lang tid uden at give tilvænning.
Midler til anvendelse i endetarmen. ( Mikrolax, olie eller vand lavement ) Anvendes sjældent til børn, men i de mest svære tilfælde kan det være nødvendigt at udtømme et barn med indhældning af væsker i endetarmen. Midler ved endetarmsrifter. ( Proctosedyl ) Ved rifter i endetarmsåbningen kan der forekomme frisk blødning og det er smertefuldt at presse afføringen ud. Rifterne har svært ved at hele, når de ikke lades i ro. Det gælder så om at holde afføringen lind med blødgørende midler samt salve eller stikpiller med helende og smertestillende virkning. Disse midler fås kun på recept. På børneafdelingen anvender vi Proctosedyl (salve eller stikpiller). Midler ved rød numse Behandles med cremer, der lægges som en vandskyende og beskyttende barriere på huden. Vi anvender ofte Inotyol. Er der tegn på svampeinfektion, behandles med særligt svampemiddel, f.eks. Brentan. Rødme og hævelse omkring endetarmsåbningen kan også skyldes forskellige bakterielle infektioner, der efter podning oftest behandles med antibiotika. Toilettræning / Etablering af gode vaner Når barnets tarme er udtømt for afføring nedsættes den medicinske behandling til en daglig dosis, der kan sikre daglig blød afføring. Afføringen skal være nem at komme af med og ikke ildelugtende. Samtidig trænes med faste toilet tider. Barnet bør komme på toilettet to gange dagligt i 5-10 minutter. Det er vigtigt at barnet hjælpes med at huske disse faste toilettider, som let glemmes. Tarmene er mest livlige ca 10-.20 minutter efter hovedmåltiderne, og det anbefales derfor at barnet sendes på toilettet efter hovedmåltiderne for at udnytte tarmens naturlige peristaltik. Toiletbesøgene må gerne være hyggelige, måske med en bog, men pas på at barnet ikke bliver så optaget af leg med f.eks. en gameboy, at det glemmer hvad det kom for.
Det kan være af stor betydning at den voksne går med på toilettet for at fastholde barnet i toiletbesøget. Man kan bl.a tale med sit barn om at lytte til kroppens signaler. At være opmærksom på hvad afføringstrang er for noget og hvad det betyder. At barnet ikke sidder og presser uhensigtsmæssigt. God fodstøtte er med til at sikre at barnet sidder afslappet og giver sig god tid. Motion Motion er godt for barnets kropsbevidsthed og fremmer tarmens naturlige bevægelser. Motion giver i tilgift øget velvære og appetit. Kost Sunde kost- og drikkevaner, kan være med til at afhjælpe afføringsproblemerne. Kostfibre er plantedele, som ikke kan nedbrydes i tarmen. De kommer dermed ufordøjet ud igen, og igennem deres passage i tarmen giver de fylde og sikre en god fremdrift af afføringen. I tarmen suger de også væske til sig, hvilket er med til at gøre afføringen blød og formet, så den er lettere at komme af med under tarmtømningen. Barnet bør spise mindst 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt. Til alle måltider bør der spises grøntsager, groft brød/gryn og/eller frugt. Rugbrødet må gerne være uden hele kerne, men bør indeholde 8 g kostfibre pr. 100 g. Banan og mælk giver ikke forstoppelse. Barnet har brug for 1-1,5 liter væske dagligt. Frugt og grøntsager indeholder også væske. Konflikter mellem det inkontinente barn og de voksne Det er vigtigt at gøre sig klart, at barnet aldrig selv er skyld i afføringsproblemerne eller bevidst forsøger at fremkalde uheld. Det hjælper derfor ikke at skælde ud på barnet - det vil kun gøre problemet større. For den voksne kan det være vanskeligt at forholde sig neutral og forstående overfor barnet, der måske ikke samarbejder om de faste toilet tider.den voksne kan så let komme til at føle sig magtesløs overfor barnet. Barnet ved godt, at det giver anledning til bekymring hos forældrene, ønsker ikke at der bliver sat fokus på afføringen og vil helst lukke af og negligere problemerne.
At sende sit barn på toilettet flere gange dagligt bliver derfor let forbundet med konflikter. Her gælder det om at den voksne giver udtryk for at der er tale om en daglig vane på linje med tandbørstning, noget der ikke skal fylde ret meget, men bare hører til de naturlige rutiner. Det er vigtigt at der bliver sat fokus på det der fungere godt, så barnet oplever støtte. Det er et stort arbejde at få indarbejdet gode vaner som kræver tålmodighed og vedvarende træning. Som forældre kan det være vigtigt og en stor lettelse at tale med en professionel voksen. En du kan bruge som samarbejdspartner og drøfte dine bekymringer og frustrationer med. Pædagoger, din sundhedsplejerske eller læge og personalet på børneafdelingen vil kunne hjælpe dig. Angsten for at mit barn fejler noget alvorligt Det er yderst sjældent at forstoppelse skyldes en egentlig sygdom i tarmen (se afsnittet om årsagen til forstoppelse). Derfor er der ikke grund til at lave røntgenundersøgelser, scanninger eller kikkertundersøgelser. Nogle børn vil dog for en sikkerheds skyld få taget nogle blodprøver. Er der mistanke om den sjældne Hirschsprung s sygdom, vil barnet blive indlagt til under bedøvelse at få taget vævsprøver fra endetarmen i forbindelse med en kikkertundersøgelse. Hvis dit barn ellers er sundt og raskt taler det meget imod en bagvedliggende sygdom hos barnet. Ved første besøg i børneambulatoriet vil lægen undersøge dit barn. Blandt andet vil forholdene ved endetarmsåbningen og det nederste af endetarmen blive vurderet ved en såkaldt rektaleksploration, hvor lægen mærker efter med en finger i tarmåbningen. Der vil så ud fra undersøgelsen og barnets sygehistorie blive taget stilling til om det er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser. I samarbejde vil der blive udarbejdet en behandlingsplan.
Behandlingsplan for udtømning: Der stiles mod tynd afføring i 2-3 dage for at sikre tilstrækkelig udtømning. Behandlingsplan for vedligeholdelses periode : Der stiles mod daglig blød afføring samtidig med indarbejdelse af gode toiletvaner.
Kolding Sygehus Skovvangen 2-8 6000 Kolding Telefon: 7636 2000 www.koldingsygehus.dk Se også andre forældreinformationsfoldere http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm225949 Pædiatrisk Afdeling folder nr. 19 marts 2007. Rev. 17. februar 2010