Danmark i det globale videnssamfund Forslag til en strategi
Forord Dette notat er et diskussionsoplæg til mødet i Innovationsrådets strategigruppe den 30. august. Formålet er at identificere de områder og kompetencer, som Danmark skal leve af de kommende årtier. Det tager udgangspunkt i tidligere drøftelser i Rådet og strategigruppen, FORAs benchmarkprojekt, samt andre rapporter og materialer, der er udarbejdet over samme tema. Formålet er, at vi med dette oplæg kan strukturere og præcisere vores diskussion og forhåbentlig nå frem til fælles erkendelser og forslag. På basis af drøftelsen den 30. august vil vi udarbejde et revideret notat og igennem september måned iværksætte en dialog om et endelig udspil. Det er planen, at det skal ligge klart ultimo september og kunne præsenteres medio/ultimo oktober. Vi ser frem til konstruktive reaktioner - såvel på mødet den 30. som i de efterfølgende uger. På analysegruppens vegne Erik Rasmussen København, den 18. august 2004 2
Resume What is really new has its roots in tradition. T.S. Eliot Danmark skal i de kommende år skabe en række nye milliardindustrier og positionere sig som en internationalt førende leverandør af livskvalitetsprodukter. Det bør være Danmarks svar på den verdensomspændende totalkonkurrence og nye globale arbejdsdeling, som tvinger især Europa og USA til at nytænke både konkurrenceevne og vækstkilder. Fremtidens vækststrategi handler om en ekstrem fokusering på egne kernekompetencer. Det vil reelt afgøre om The rich stay rich - or just fade away. Derfor står både Europa og USA over for en opgave, som handler om at identificere meget præcist hvilke faktorer det er, der har skabt velstanden i de enkelte lande og regioner, og gennem målrettet innovation omstille vækstkilderne til en ny global virkelighed. I den nye vidensøkonomi er det ikke længere nok at sikre generelt gode rammebetingelser - det har de fleste virksomheder adgang til eller også kan de skaffe sig adgang til det. I dag handler det om at mestre de kulturelt unikke fordele, eller de vindende rammebetingelser, som er vanskelige for andre at kopiere. Reelt befinder alle rige nationer sig ved den samme startlinie. Vækststrategisk står vi så at sige i verdensøkonomiens år 0. Hvert land har forskellige forudsætninger, men alle har samme udfordring: At tænke deres økonomiske strategier forfra - at genopfinde deres konkurrenceevne. Og alle har samme muligheder for at vinde eller tabe. Resultatet bestemmes udelukkende af, hvilken innovationskraft der udvikles, og hvilket lederskab der udøves. En række vestlige lande - blandt andet USA, Canada, Storbritannien, Spanien, Finland og Danmark - er for øjeblikket i gang med at udvikle nye vækststrategier til den nye globale vidensøkonomi. Strategierne har det til fælles, at de tager udgangspunkt i nationernes eller regionernes egne, unikke erhvervsmæssige kernekompetencer og målretter de mikroøkonomiske rammer i form af uddannelse, forskning, teknologi og iværksætteri, så de styrker og udvikler vækstcentrene yderligere. Flere europæiske regioner har allerede succes med modellen. For eksempel er Baskerlandet på mindre end ti år gået fra at være et økonomisk katastrofeområde til et europæisk vækstcenter. Strategien bygger på et tæt partnerskab mellem virksomheder, universiteter og lokale myndigheder om at identificere stærke lokale erhvervsklynger og videreudvikle dem i fællesskab. Ét af fokusområderne var luftfartsindustrien - fremstilling af fly og helikoptere. Ti år efter partnerskabet blev etableret, er produk- 3
tionen vokset med 600 pct., eksporten med 750 pct., beskæftigelsen med 400 pct. og investeringerne med 300 pct. For at Danmark skal kunne formulere en vækststrategi er den første forudsætning, at vi ved, hvad det er, der har skabt Danmarks velstand. Svaret er ikke nødvendigvis enkelt. Danmark repræsenterer en gåde. Selv om dansk erhvervsliv hovedsagelig består af mange små, lavteknologiske virksomheder i lavvækstbrancher har Danmark alligevel i årti efter årti formået at placere sig i top 10 blandt verdens rigeste lande, side om side med økonomiske supernationer som USA og forskningsdrevne globalister som Sverige. Mange andre lande med tilsvarende forudsætninger har ikke evnet at matche den præstation. Den seneste erhvervsforskning peger på, at den danske velstand bygger på kulturelt rodfæstede værdier og holdninger, som har skabt en stærk human og social innovationsevne og en række bevægelser og institutioner, som leverer særlige konkurrencefordele. Højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, fagbevægelsen og velfærdsbevægelsen er alle udtryk for et særligt dansk menneskesyn, der bygger på lighed, kompetencer og samarbejde. Danmarks topplacering i de internationale konkurrencemålinger skyldes da også især processtyrker - danskerne er veluddannede og gode til at samarbejde både med hinanden og kunderne, hvilket skaber en unik dansk brugerdreven innovationskraft, der matcher svensk og amerikansk forskningsdreven innovation. Her ligger en væsentlig forklaring på den danske gåde. Ifølge en ny måling af nationernes rammevilkår er de danske nøglestyrker imidlertid i skred. Problemerne kan sammenfattes sådan: De danske kernekompetencer er under pres - risiko for nedslidning af den social- og humankapital der har været drivende i opbygningen af den danske velstand. Danmark taber terræn på avancerede uddannelser, som i øvrigt ikke er koordinerede med erhvervslivets behov Dansk vidensopbygning er for svag - der bliver nyudviklet for få originalprodukter, og samarbejdet mellem universiteter og virksomheder er for svagt. Dansk entrepreneurship er svag - det vil sige evnen til at skabe nye virksomheder og få dem til at vokse. Lederskab - de danske leder er for svage på strategisk og internationalt lederskab, hvilket er en svaghed på en global markedsplads. Der er derfor behov for en dansk vækststrategi, som forfølger to hovedspor. 4
1. De mikroøkonomiske rammer skal styrkes og målrettes, så Danmarks sociale og humane innovationskraft bliver bragt tilbage i verdensklasse. 2. Danmark skal forny sit vækstgrundlag ved at udvikle en ny generation af milliardindustrier, som kobler den danske sociale og humane innovationskraft med styrkerne inden for industriel innovation og brugerdreven innovation. For at Danmark kan udvikle en ny vinderstrategi til det globale videnssamfund kræver det en præcis og struktureret indsats. Derfor vil Innovationsrådet skabe Danmarks største kreative byggeplads, hvilket vil sige, at rådet faciliterer en proces, der koordinerer og stimulerer en fælles satsning mellem komplementære projekter, der i fællesskab former fremtidens Danmark. 5
Kapitel 1 Den nye globale virkelighed Danmark og alle andre industrialiserede lande står over for nye økonomiske og samfundsmæssige udfordringer takket være den accelererende globalisering. Det ville være en strategisk fejltagelse at betragte globaliseringen som business as usual som mere af en udvikling, vi allerede har haft længe. Tværtimod er en række fundamentale vækstforudsætninger og konkurrencevilkår under forandring. Ifølge den årlige Global Competitiveness Report en af de toneangivende vækstanalyser med bidrag fra førende økonomer som Jeffrey Sachs, Columbia University, og Michael Porter, Harvard University vil vi i de kommende år være vidner til en omstillingshastighed og et fornyelsestempo, som overgår alt hvad vi tidligere har oplevet. Verdensøkonomien har aldrig før gennemgået så omfattende forandringer i løbet af så kort tid, som vi har oplevet de sidste 15 år. Skønsmæssigt er livsvilkårene for over 4 milliarder mennesker de, der arbejder i markedsøkonomierne blevet radikalt forandret i de år. Det gælder ikke kun de 2,5 milliarder mennesker, som har omstillet sig fra planøkonomier til konkurrenceøkonomier, det gælder også store dele af arbejdsstyrken i de udviklede lande, som i disse år møder nye krav og konkurrence fra kolleger i fjerne verdensdele. Her er snapshots fra en spørgeundersøgelse i dansk erhvervsliv om globaliseringen, som Innovationsrådet netop har gennemført, og som illustrerer omfanget af de forandringer, som globaliseringen fører med sig: 87 pct. af virksomhedslederne forventer, at medarbejdernes faglige færdigheder vil ændre sig de næste 2-5 år. 66 pct. af lederne forventer, at kravene til medarbejderens sprogkundskaber ændres de næste 2-5 år. 71 pct. forventer, at medarbejdernes evne til at arbejde med fremmede kulturer ændres de næste 2-5 år. 80 pct. forventer store organisatoriske ændringer i virksomheden. 87 pct. af lederne forventer, at deres egne arbejdsområder vil ændre sig. Reelt repræsenterer de seneste 15 års globaliseringsbølge en radikal markedsøkonomisk innovation, som tvinger alle aktører på den globale 6
Innovationsrådet Den globale markedsplads 1980: Ca. 1 mia arbejdere og forbrugere Nordamerika/ Canada Nordeuropa Vesteuropa Sydeuropa Japan Australien 2000: Ca. 4 mia arbejdere og forbrugere Nordamerika/ Canada ordeu urop uro ur ropa opa op pa VestVes est-eur urrop ro ropa opa opa op pa Syd yd de de deuro deu euro eu uro u ur ro ro op opa p pa a Østeur europa, Ru Rusland uslan JJapan apa ap Indien ien Kina, Kin n Sydkorea S Sy y ko Sydamerika Australien Figur 1.1 Kilde: Global Statistics, 2004 markedsplads til at revurdere og nytænke deres egen vækstmodel for ikke at blive overraskede over en forudsigelig fremtid. Som den finske regering udtrykker det i en nylig analyse af globaliseringen: Historien er fuld af stagnerede nationer, som ikke tog fremtiden alvorligt nok. De følgende afsnit giver et kortfattet overblik over de vigtigste globaliseringstræk og de perspektiver, udviklingen rummer. Transaktionsomkostningerne nærmer sig nul Globaliseringen bliver drevet frem af en række parallelle udviklingstræk, som gensidigt forstærker hinanden. Nye informations- og kommunikationsteknologier gør det muligt at kommunikere stadig hurtigere og billigere på tværs af kloden, mens containertransporten støt sænker prisen på at fragte gods på tværs af verdenshavene. Reelt er de globale transaktionsomkostninger ved at kommunikere og transportere ved at nærme sig nul, hvilket betyder, at det er blevet langt mere fordelagtigt for virksomhederne at udnytte de særlige fordele, der er ved at sælge og producere andre steder i verden, end hvor de har hjemme. 7
Internettet gør det næsten gratis at udveksle breve, telegrammer, dokumenter og nu også telefonsamtaler. Derfor er det oplagt for flyselskaber som SAS og andre omkostningspressede virksomheder at lægge bogholderi, m.m. i Bombay, hvor lønnen er 20 pct. af den danske. Containertransporten er nu så billig pr. vareenhed, at det kan betale sig for slagterier som Danish Crown at sende svinetarme til Kina for at blive renset, fragte dem tilbage igen og lave danske pølser ud af dem frem for at betale en dansk timeløn for at få det gjort. Hverken informationsteknologien eller containerfarten er nye opfindelser de har eksisteret i årtier men deres fulde potentiale slog for alvor igennem i verdensøkonomien efter Berlin-murens fald i 1989. Indtil murens fald var verdensmarkederne forholdsvist nationalt afgrænsede og præget af lukkede grænser og høje toldbarrierer. Markedsøkonomierne omfattede dengang omkring 1 milliard mennesker i hovedsagelig USA, Canada, Vesteuropa, Sydøstasien og Australien. Berlin-murens fald signalerede imidlertid det endelige sammenbrud for den planøkonomiske tænkning og i løbet af ganske få år udvidede de frie verdensmarkeder sig med 3 milliarder arbejdere og forbrugere i hovedsagelig lande som Kina, Indien, Rusland og Østeuropa. De facto udløste 1990ernes markedsøkonomiske liberaliseringer historiens største bølge af grænseoverskridende virksomhedsinvesteringer, Den nye globale virkelighed $ Antal job 2,5 500.000 Fragtpris $ pr. ton 2,0 400.000 1,5 1,0 Pris pr. minut for at ringe til Indien fra USA 300.000 200.000 0,5 100.000 Amerikanske job outsourcet til Indien 0,0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 0 2004 Figur 1.2 Kilde: Economy.com, Federal Communications Commission 8
hvilket både indvarslede en historisk industrialisering af de nye markedsøkonomier og forvarslede historiens største omfordeling af arbejde. Og dermed rullede en ny globaliseringsbølge i gang, som i omfang og betydning overgår alt, hvad verden hidtil har set. En ny global arbejdsdeling Vi står i dag kun ved begyndelsen af en udvikling, som vil reorganisere produktion for milliarder og reallokere millioner af arbejdspladser verden over i de kommende år. Især Europa og USA mister arbejdspladser til billigere lande i takt med at virksomhederne i de rige lande bliver dygtigere til at udnytte de nye globale muligheder i produktionen. Danmark er et eksempel på udviklingen. Ifølge rapporten Det globale Danmark har 57 pct. af de danske virksomheder, som har produktion i udlandet, haft det i mindre end 5 år. 26 pct. har haft det i mindre end 10 og kun 17 pct. i mere end 10 år. Tallene illustrerer den voldsomme globalisering, som erhvervslivet har gennemlevet i de senere år og som fortsætter i de kommende år. Ifølge en nylig undersøgelse fra Center for Ledelse har halvdelen af alle danske virksomheder i dag outsourcing af arbejdsopgaver til udlandet på dagsordenen. Udflytningen er først lige begyndt Tredobling af danske investeringer i udlandet i 1990'erne... Millarder 2003-kroner 350 300 250 Danske investeringer i udlandet 200 150 Udenlandske investeringer i Danmark 100 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003... og kraftigt stigende outsourcing af produktiont Antal år virksomheden har haft produktion i udlandet Pct. 60 50 40 30 20 10 0 Mere end 10 år 5-10 år Under 5 år Figur 1.3 Kilder: Det globale Danmark, Huset Mandag Morgen 2004, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd maj 2004 og Etableringsundersøgelsen 2003 af Dansk Industri og Handelshøjskolen i København. 9
Samme mønster gentager sig over hele den industrialiserede verden. Derfor står der i realiteten offshoring stemplet på hundredetusinder af arbejdspladser, der i dag leverer en indkomst til et utal af middelklassefamilier i Europa og USA. Det er vanskeligt at forudsige det præcise omfang af den nye globale arbejdsdeling. Virksomhederne bliver stadig dygtigere til at bruge kommunikation, informationsteknologi og logistik til at koordinere virksomhedens værdikæde dermed bliver det også lettere at adskille hver enkelt opgave og holde den op imod de bedste i verden. Det betyder, at flere og flere opgaver og dermed job hvert år bliver udsat for global konkurrence. Realiteten er, at de fleste vestlige virksomheder foreløbig kun har taget fat på en brøkdel af globaliseringens muligheder. For eksempel er Maersk- Sealand som er en af frontløberne i global arbejdeling for øjeblikket ved at samle sine back-office funktioner fra 100 lande i fire globale centre. Denne manøvre vil først være færdig i 2008. Samtidig viser rapporten Internationalisering af SME s fra EU-kommissionen, at kun godt 10 pct. af de mindre danske produktionsvirksomheder endnu rent faktisk har lagt opgaver i udlandet. Mange andre vil følge efter i de kommende år. Og de danske virksomheder er blandt de mest internationaliserede i Europa. Ifølge en ny spørgeundersøgelse, som Innovationsrådet har foretaget i dansk erhvervsliv, forventer 52 pct. af de danske virksomheder at lægge flere opgaver i udlandet i løbet af de næste 2-5 år. Viden bliver hyldevare Den nye globaliseringsbølge har også ændret karakteren af den globale arbejdsdeling. Konkurrencen handler ikke længere kun om billige hænder, men i stigende grad om billige hoveder. Sagt på en anden måde, virksomhederne flytter ikke længere kun arbejdsintensive industrijob til billigere områder, de flytter i stigende grad videnstunge funktionærjob, som f.eks. laboratoriearbejde og softwaredesign. Mange af de nye markedsøkonomier satser målrettet på at løfte uddannelsesniveauet for at konkurrere om mere værdiskabende produktion. For eksempel er Indien i fuld gang med at forøge sin produktion af ingeniører. I 2010 vil Indien anslået uddanne 500.000 nye ingeniører om året. Til sammenligning uddanner Danmark i dag 2.200. Det siger sig selv, at danske ingeniører vil blive udsat for en konkurrence i de kommende år, som de ikke har oplevet før. Det gælder ikke blot på omkostningssiden, hvor en indisk ingeniør koster en brøkdel af en dansk, det gælder i stigende grad også på specialiseringen. Alene mængden af indiske ingeniører kan skabe kritisk masse inden for en lang række teknologier og specialer, hvor danske ingeniører i dag har et kompetenceforspring. 10
Højtuddannede job strømmer ud af USA Antal job fra USA som forventes at blive outsourcet 500000 400000 300000 Life Sciences Kunst/design Juridisk rådgivning Arkitektur Management Forretningsservice IT 200000 100000 0 2005 2010 2015 Figur 1.4 Kilde: Forrester Research, 2004 Samme pres vil en lang række andre faggrupper bliver udsat for. Gode uddannelser og viden mister derfor i stadig hastigere tempo styrken som konkurrencefordel for de vestlige lande. Viden i verdensklasse bliver blot en nødvendig forudsætning for overhovedet at deltage i konkurrencen. Det ændrer samtidig karakteren af den internationale konkurrence: Viden som hyldevare. I takt med at vidensproduktionen sker stadig hurtigere og ny viden bliver bredt stadig hurtigere ud, så bliver eksisterende viden også stadig hurtigere forældet. Ifølge det danske Undervisningsministerium er halveringstiden på den viden, som en nyuddannet it-ingeniør har tilegnet sig, nu på kun et år. For hele arbejdsstyrken gælder det, at halvdelen af den faglige viden er forældet efter otte år. Konkurrencen handler derfor ikke længere om at have viden, men om at tilegne sig og anvende viden hurtigere end konkurrenterne. Det er hvad man med et andet ord kalder for innovation. Det er særligt vigtigt for højomkostningsområder som Europa og USA at mestre innovation. Eftersom viden bliver forældet hurtigere er der stadig kortere tid til at tjene penge på ny viden, som typisk er krævende eller dyr at fremskaffe. For eksempel faldt prisen på en DVD fra 300 dollar til 30 dollar på lidt over to år i USA. Det var den tid det tog for konkurrenterne at kopiere frontløbernes teknologi og produktionsmetoder. 11
Ny konkurrence - mennesker og produkter Konkurrencen på kompent arbejdskraft accelerer voldsomt... Ingeniører $ 38.000 pr. år 500.000 $ 95.000 pr. år 2.200 Danske 2004 Indiske 2010... mens innovation skal tjene sig selv hjem stadig hurtigere DVD $ 300 $ 30 2001 2003 Figur 1.5 Kilder: Undervisningsministeriet, Deloitte Research, 2004, IMD 2004. New York Times, 2003 Konkurrence på vidensmiljøer. Innovationsevnens voksende betydning for konkurrenceevnen og indtjeningsmulighederne betyder, at selve vidensmiljøet bliver stadig vigtigere det handler for det enkelte menneske og den enkelte virksomhed om at være en del af et dynamisk, førende innovationsmiljø, som konstant producerer ny spydspidsviden, hvis man vil være med i forreste linie mens det for et land gælder om at være vært for flest mulige førende vidensmiljøer. I den forbindelse vil et land som Indien alene i kraft af sin enorme produktion af ingeniører kunne blive vært for en lang række specialiserede vidensmiljøer i de kommende år, mens et land som Danmark nødvendigvis må blive meget præcis på hvilke spydspidsområder, de danske ingeniører skal være verdensmestre på. Vi er med andre ord på vej mod en arbejdsdeling, som også handler om en vidensmæssig specialisering. Den enkelte region og nation i verden må derfor lokalisere og fokusere ekstremt på sine unikke kernekompetencer og sikre de bedst tænkelige rammer omkring dem for at skabe innovationsmiljøer i verdensklasse for det er i de miljøer, fremtidens konkurrencefordele bliver skabt. 12
Den nye totalkonkurrence Reelt står vi i dag over for en totalkonkurrence, hvor stort set alt og alle vil blive udsat for en global test på egenskaber og nytteværdi. Det er en udvikling, som bliver drevet frem af virksomhedernes nødvendige markedstilpasning, og det kommer til at lægge et kolossalt pres på samfundene i både Europa og USA. Kravet om omstilling, udvikling og opkvalificering vil vokse kolossalt. De lande, der ikke formår at omstille sig til de nye krav, vil betale en økonomisk og social pris for undladelsessynden. Et af disse lande er Tyskland, som så sent som i sommeren 2004 var nødt til at opgive 35 timers arbejdsugen kronen på det tyske industrielle velstandsværk. Det er et meget synligt eksempel på, hvor omvæltende og dybe forandringer den nye globaliseringsbølge fører med sig og hvor akut behovet er for at nytænke et nationalt svar på globaliseringen. Til billedet hører, at vi foreløbig kun har set en flig af fremtiden. Kinas opblomstring som ny økonomisk stormagt er stadig i en tidlig fase. Kina har i dag 250 millioner forbrugere med en vestlig købekraft med den nuværende økonomiske udvikling vil 100 millioner kinesere hvert tiende år frem mod 2050 avancere fra fattigdom til en levefod, hvor de har råd til at købe en bil. Kina er allerede ved at overhale USA som Europas største samhandelspartner, og hvis udviklingen fortsætter som forventet, vil Kina, Indien, Rusland og Brasilien i 2050 ifølge investeringsbanken Goldman Sachs være de nye økonomiske supermagter med et kombineret BNP på næsten 1.000.000 milliarder kr. Takket være deres økonomiske tyngde vil de længe før 2050 diktere udviklingen inden for en lang række markeder og produkter. Verdens økonomiske og dermed uundgåeligt også politiske tyngdepunkt er derfor langsomt, men sikkert ved at forskyde sig. For eksempel vil Kina allerede i 2008 repræsentere verdens næststørste reklamemarked, kun overgået af USA. Det er ikke kun en vækstmotor for verdens mediakoncerner, det betyder også, at fremtidens reklamer og markedsføringsteknikker i stigende grad bliver udviklet og testet på det kinesiske reklamemarked, som inden 10 år formentlig vil være verdens største. Samme udvikling vil ske inden for en lang række andre brancher og sektorer. Nye kunder og ønsker, nye konkurrenter og kompetencer, nye produkter og egenskaber vil i stigende grad forme den konkurrencemæssige dagsorden. 13
kapitel 2 De nye krav De nye samfundsstrategiske nøglespørgsmål, som globaliseringen tvinger alle udviklede lande til at stille sig, er: Hvad er vores rolle i den globale arbejdsdeling? Hvad er det, vi kan bedre end andre i verden? Hvad er det, vi skal specialisere os i for intet land i verden har ressourcer nok til at sikre verdensklasse på alle områder? Hvilke særlige styrker og fordele har vi, som vi kan konkurrere på, og som andre vanskeligt kan kopiere? Dette gør i realiteten op med den hidtil dominerende vækststrategiske tænkning, som har sigtet efter at skabe stærke makroøkonomiske rammer og lade markedet selv klare resten. Det er i dag et utilstrækkeligt grundvilkår for at sikre konkurrenceevne og velstandsvækst. De lande, der ikke formulerer en strategi, som prioriterer den økonomiske indsats, risikerer at se de nationale velstandskilder blive svækkede i de kommende år. De nye fundamentale rammevilkår Ifølge den økonomiske samarbejdsorganisation OECD kan de fundamentale makroøkonomiske forhold kun forklare omkring 30 pct. af væksten i de udviklede lande i dag. Gode makroøkonomiske rammer er for længst blevet en nødvendig, men utilstrækkelig forudsætning for vækst. Omkring 70 pct. af væksten beror ifølge OECD i dag på kvaliteten af mikroøkonomiske rammer som uddannelse, forskning, teknologi og entrepreneurship rammevilkår, som påvirker innovationskapaciteten meget direkte: Den nye globale konkurrenceevne Regioners og nationers unikke kompetencer Vindende rammevilkår Clusterøkonomi I morgen Standarden - gælder for alle Nye vækstdrivere Innovationsøkonomi Fundamentale vilkår Makroøkonomi I dag I går Figur 2.1 Kilde: Mandag Morgen, 2004 14
FORA Modellen De nye mikroøkomiske rammevilkår Velstand Innovation og og produktivitet Ledelse og organisation Videns- - opbygning og videns- - spredning Iværksætter- - aktivitet IKT Vidensarbejdere Figur 2.2 Kilde: FORA, 2004 Menneskelige ressourcer hvor veluddannede er vi Vidensproduktion og anvendelse af viden hvor gode er vi til at skabe ny viden og bruge det IKT hvor dygtige er vi til at anvende informations- og kommunikationsteknologi som redskab Iværksætteri hvor gode er vi til at skabe nye, innovative virksomheder med stort vækstpotentiale Lederskabet hvor dygtige er lederne til at forvandle rammerne til resultater De fem rammevilkår har betydning hver for sig, men de understøtter også hinanden. For eksempel er uddannelse en forudsætning for at bruge ny viden og teknologi smartere, mens ledelse er afgørende som katalysator for at maksimere udbyttet af de øvrige forhold. Det er med andre ord muligt at løfte hele vækstpotentialet i en moderne økonomi ganske væsentligt ved at styrke disse mikroøkonomiske rammevilkår. Omvendt hvis man lader stå til, risikerer de nationale erhvervsmæssige styrker, som skaber dagens indtægter, at svækkes og smuldre i de kommende år. Det er med andre ord ikke kun en mulighed at 15
løfte vækstpotentialet ved hjælp af de mikroøkonomiske rammer, det er en økonomisk nødvendighed. I den forbindelse er der vækststrategisk to udfordringer i forbindelse med de nye mikroøkonomiske rammevilkår: Koordinering. For det første er det nødvendigt at koordinere de mikroøkonomiske rammevilkår med de lokale erhvervsmæssige styrkeområder for at få det fulde udbytte af dem. Det kan lyde logisk, men i praksis mangler denne koordinering ofte. Det gælder ikke mindst Danmark, hvor Videnskabsministeriet i en rapport fra 2003 fremhæver en manglende koordinering af forskningsindsatsen med industriens behov som et forhold, der svækker udbyttet af forskningen og tvinger de førende danske virksomheder til at få løst forskningsopgaver andre steder i verden et signal om, at de danske innovationsmiljøer ikke er i verdensklasse. Konvergens. For det andet er rammevilkårene ikke unikke. Alle lande kan i princippet blive lige gode til at tilbyde uddannelse, forske, anvende teknologi, m.m. Derfor vil de nye rammevilkår konvergere og tabe værdi som konkurrenceparametre. Med tiden vil uddannelser, forskning og teknologianvendelse og iværksætteri i verdensklasse være nødvendige, men utilstrækkelige forudsætninger for vækst og velstand ganske som de gode makroøkonomisk rammer er det i dag. For at vinde markedsandele skal der mere til. De nye vindende rammevilkår Foruden de makroøkonomiske og mikroøkonomiske rammevilkår eksisterer der imidlertid også et sæt kulturelt betingede rammevilkår, som kommer til udtryk i form af lokale sædvaner, holdninger og værdier. De er typisk udviklede over tid og repræsenterer unikke forhold. Dette er de vindende rammebetingelser, fordi de oftest leverer baggrunden for at lokale virksomheder eller brancher klarer sig særlig godt i den internationale konkurrence. De vindende rammebetingelser leverer med andre ord forklaringen på hvad det er, der over tid har leveret velstanden i regioner og lande. Disse vindende rammebetingelser er i dag i vidt omfang økonomisk set ukortlagt territorium. Ifølge den hidtidige vækststrategiske tænkning har det ikke været nødvendigt at fokusere på de nationale kernekompetencer. Det er der ved at blive ændret på nu. For eksempel har Copenhagen Business School netop oprettet et nyt International Center for Business and Politics, som i samarbejde med amerikanske forskningscentre skal kortlægge og undersøge nationernes såkaldte institutionelle konkurrence- 16
evne, der netop dækker over kulturelt betingede konkurrencefordele, som er aflejret i nationale institutioner. Fremtidens vækststrategi handler med andre ord om at identificere de lokale vindende rammebetingelser og gennem en målrettet indsats rekalibrere dem til den nye globale virkelighed. Verdensøkonomiens år 0 Det er forkert at se globaliseringen som en trussel, selv om udviklingen repræsenterer nok så store udfordringer. Tværtimod vil hundreder af millioner mennesker i de næste årtier opnå en velstand, som hidtil har været forbeholdt en lille del af verdensbefolkningen. Takket være ny teknologi, markedsliberaliseringer og grænseoverskridende investeringer er mulighederne for at skabe velstand og velfærd og finansiere de miljømæssige og sociale problemer, som kan destabilisere udviklingen større end nogensinde før. Spørgsmålet er hvem der evner at udnytte de nye muligheder, og hvem der lader dem passere for i den moderne teknologiserede verdensøkonomi har alle de samme muligheder for at vinde og tabe. Virksomheder som Dell, Nokia, Amazon, Cisco og andre har i løbet af 1990erne vist, at dygtigt ledede virksomheder på kun 10 år kan vokse fra ingenting til at blive 100 milliarder kr. værd. Det samme kan nationer og regioner. Finland gik på kun 10 år fra dyb økonomisk, social og beskæftigelsesmæssig krise til at toppe alverdens ranglister for vækst og konkurrenceevne. Forskellen på, om globaliseringen er en allieret eller en fjende beror med andre ord på den valgte strategi og innovationsevne. De, der lader stå til og sætter deres lid til løsninger og systemer, som er udviklet til en anden økonomisk epoke end dagens globale virkelighed, risikerer klart nok at ramle ind i store vanskeligheder og bruge meget tid på at debattere emner som misvækst, lønnedgang og længere arbejdstider. De, der derimod satser på den rigtige vækststrategi har allerede vist, at den globale verden rummer kolossale gevinster. Eller sagt med andre ord: Aldrig har forskellen på godt og dårligt lederskab spillet en større rolle for velstandsudviklingen, end i dag. 17
Kapitel 3 De nye vækststrategier Competitive strategy is about being different. It means deliberately choosing a different set of activities to deliver a unique mix of value. Michael E. Porter En række vestlige lande for eksempel USA, Canada, Storbritannien, Spanien, Finland og Danmark er for øjeblikket i gang med at udvikle nye vækststrategier til den globale økonomi. Strategierne følger den nye globale logik og har til fælles, at de tager udgangspunkt i egne erhvervsmæssige styrker og målretter de mikroøkonomiske rammer, så de fremmer styrkerne. Strategierne henter meget inspiration i den amerikanske Harvard-professor Michael Porters analyser af de industrielle erhvervsklynger, som han beskrev i The Competitive Advantage of Nations i 1990. Porters research viste, at vækst og velstand ikke så meget beror på enkelte virksomheder eller generelle nationaløkonomiske forhold, men forekomsten af specialiserede klynger af virksomheder innovationsmiljøer som takket være indbyrdes rivalisering, tætte samarbejdsrelationer, særlige rammebetingelser med udgangspunkt i kulturelt forankrede kompetencer formår at udvikle løsninger og produkter, som er mere avancerede og konkurrencedygtige end andres. Reelt repræsenterer disse klynger et erhvervsbaseret vidensmiljø eller et specialiseret netværk, som leverer konkurrencefordele til de virksomheder, der deltager i dem. Det globale forbillede på et sådant innovationsmiljø er Silicon Valley, som suger alverdens højteknologiske virksomheder til sig, fordi der er viden, dygtige medarbejdere, avancerede kunder og gode samarbejdspartnere. Europas strategi: Regionale innovationscentre I Europa er der ved at opstå en lang række regionalt baserede innovative erhvervsklynger, som alle er udtryk for den samme nye vækststrategiske tænkning. For eksempel har Yorkshire en britisk region med fem millioner mennesker identificeret sine stærke erhvervsklynger og etableret et samarbejde mellem universiteter, virksomheder, skoler og myndigheder for at styrke udviklingsmulighederne i netop disse klynger. Målet er at levere i alt 150.000 nye job i 2010, fordoble antallet nye virksomhedsopstart, løfte kompetenceniveauet for 3 millioner mennesker, tredoble investerings- 18
Yorkshires ambitoner 2010 Nogle af Yorkshires ambitioner frem til 2010 Nye job: 150.000 og en 10 pct. højere arbejdsproduktivitet Nye virksomheder: 100 pct. flere virksomhedsopstart og lyst blandt 20 pct. af borgerne til at blive selvstændig. Nye investeringer: Tredoble indgående investeringer Nye kompetencer: 3 millioner borgere opgraderes med it-færdigheder Ny velstand: Halvere antallet af passivt forsørgede Ny vækst: Årlig vækst over EU-gennemsnittet Figur 3.1: Yorkshire - en region med 5 mio. mennesker - har etableret et samarbejde mellem virksomheder, universiteter og myndigheder for at styrke rammevilkårene omkring udvalgte erhvervsklynger. Kilde: Yorkshire Forward Economic Strategy 2004 niveauet, halvere mængden af marginaliserede og skabe en økonomisk vækst, som ligger klart over EU-gennemsnittet. Gevinsten ved at fremme de regionale erhvervsklynger og innovationsmiljøer er trefoldig: Det styrker de eksisterende virksomheder, det tiltrækker nye investeringer og det styrker mulighederne for at nye virksomheder opstår. De klare fordele betyder, at flere og flere virksomhedsledere i både Europa og USA i de senere år er blevet stærkt optaget af konceptet om erhvervsklynger eller clusters of innovation, som de innovative erhvervsklynger også kaldes. Mange erhvervsledere har erkendt, at de ved at indgå i målrettede samarbejder og partnerskaber med universiteter, myndigheder og andre interessenter kan påvirke deres egne vækstbetingelser og succesmuligheder. Man kan indvende, at virksomheder altid har været afhængige af kontakten til forskning, samarbejdspartnere, kunder og myndigheder. Imidlertid har hverken politikere eller erhvervsledere altid haft tilstrækkelig indsigt i klyngernes mekanismer til at vide, hvordan man kan styrke dem for at skabe vækst. En af årsagerne har været utilstrækkelig erhvervsforskning. Det er i disse år ved at ændre sig, hvilket åbner for nye erkendelser og nye handlemuligheder. For eksempel har Sam Palmisano, topchef for IBM, allieret sig med en lang række andre amerikanske erhvervsledere og universiteter for at formulere en national handlingsplan, som under titlen Innovate America skal sikre de rigtige rammer for fremtidens amerikanske erhvervsliv. 19
Innovation Alliance hvad skal Danmark, Finland og Silicon Valley leve af? Danmark, Finland og Silicon Valley har etableret et usædvanligt erhvervspolitisk og vækststrategisk samarbejde, som går under betegnelsen InnovationsAlliancen. Alle tre regioner er rige økonomier, som er pressede til at udvikle nye strategier som følge af den nye globale arbejdsdeling. De tre har valgt at udvikle fremtidens vækststrategier som joint action og blive et eksperimentarium på, hvordan global arbejds- og vidensdeling håndteres bedst i praksis. Strategierne vil blive diskuteret og udviklet på fælles møder i de tre regioner. Silicon Valley. Udfordringen handler især om it-industriens krise og udflytning af arbejdspladser, kombineret med et nærmest hysterisk højt prisniveau i især Silicon Valley. Omkostningsniveauet gør det attraktivt for de lokale virksomheder at lægge produktion og opgaver i lande som Indien, mens det er knap så attraktivt for nye virksomheder at slå sig ned der. Jobtabene har skabt voldsomme politiske spændinger. Der har været fremsat omkring et dusin lovforslag i Californien om at forbyde eller begrænse offshoring af arbejdspladser, og virksomhedslederne er blevet trængt i defensiven og afkrævet forklaringer på deres taktiske beslutninger, der bunder i den globale markedslogik. Ifølge analysen vil mange arbejdspladser strømme fra området også i de kommende år f.eks. fabrikation af højteknologiske produkter, kontorarbejde, finansielle funktioner, it-programmører og ingeniører. Spørgsmålet for Silicon Valley og hele Bay Area-området i San Franscico er, om det er muligt at udvikle nye drivende teknolgier som erstatning og supplement til IT, der kan levere fremtidens vækst og job. Finland. Udfordringen ligner Silicon Valleys. Mønsterlandet i nord med de imponerende økonomiske resultater op gennem 1990 erne frygter nu for at tabe i den globale arbejdsdeling. Jobflugten er som i Danmark ikke udtalt i Finland, men regeringen forudser, at i takt med at udviklingsopgaver og funktionærjob bliver løsrevet fra de nationale økonomier, så bliver betydningen af innovative virksomheder og kompetente medarbejdere ekstremt vigtig for fremtidig vækst, og det kræver en proaktiv indsats. Ifølge regeringsoplægget er verden fuld af lande, som er stagneret økonomisk, fordi man ikke tog fremtiden alvorligt nok. Finland vil ikke havne på den liste og som et foreløbigt svar på globaliseringen har en ekspertgruppe nedsat af statsministeriet foreslået at løfte forskningen med 7 pct. om året resten af årtiet, tilvejebringe offentlige midler til iværksættere, sænke skatterne (til maksimalt 50 pct. i personskat), etablere regionale innovationscentre, styrke 20