Danske markforsøg med biochar

Relaterede dokumenter
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent

BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning?

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden

Større udbytte hvordan?

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen Mobil:

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Går jorden under? Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

Langtidseffekter ved anvendelse af affaldsprodukter fra byen som gødning

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger

Biokul og jordens frugtbarhed

Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

Partiel bearbejdning. Strip tillage Annual Report. Otto Nielsen

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?

Foders klimapåvirkning

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Forsøg med grøngødning i energipil

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os?

Hans Henrik Fredsted Fokus på planteavl Gode råd til alle på landet Klik ind på

C12 Klimavenlig planteproduktion

Afgrødernes næringsstofforsyning

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Transkript:

Danske markforsøg med biochar Dorette Müller-Stöver*, Esben Bruun, Veronika Hansen, Henrik Hauggaard-Nielsen *Institut for Plante-og Miljøvidenskab, Sektion for Plante- og Jordvidenskab

Biochar materialer fra to forskellige processer Pyrolyse birk Lav-temperatur forgasning halmpiller 500 C 750 C DONG Energy 80% C ph 10 30-50% C ph 11

Risø Bregentved 1. 2-årig forsøg med pyrolysebiochar fra træ: udbytter, effekter på jord

1. Udbytteforsøg med pyrolyse-biochar på Risø sandblandet lerjord 1.2 % C, 0.14% N ph (H 2 O): 7.6 plotstørrelse: 6 x 8 m 4 gentagelser Biochar tilførsel: 20 t/ha (én gang) E. Bruun 1. år: havre 130 kg N/ha, 24 kg S/ha 2. år: vårbyg 88 kg N/ha, 16 kg S/ha

Biochar tilførsel After application, biochar was immediately incorporated with a spring harrow both directions E. Bruun Lesson learned: The spring-harrow only incorporated the biochar vertically 5-10 cm.

Resultater - udbytter Oat 2011 Havre 1200 1400 1000 1200 800 Biomass (DM) Grain yield 600 400 200 yield, g m-2 yield, g m-2 1400 b a Vårbyg B G 1000 Biomass (DM) 800 Grain yield 600 400 200 0 Control Biochar (SK) Field M1 Biochar applied spring11 E. Bruun Spring Barley 2012 0 Control Biochar Control Biochar Control Biochar Co (SK) (SK) (RC) Field trial: M1 Biochar applied: Spring11 M2 M3 Autumn11 Autumn11 Sun et al., 2014

Resultater andre effekter Total kulstof i jorden 2,5 Biochar Jordens vandindhold 35.0 1,5 30.0 1 0,5 0 Soil water content (%) Total C (%) 2 Control 25.0 20.0 Control 15.0 Biochar 10.0 5.0 0.0 10 30 50 70 90 110 DAS Sun et al., 2014 E. Bruun

Risø Bregentved 1. 2-årig forsøg med pyrolysebiochar fra træ: udbytter, effekter på jord 2. 3-årig forsøg med halm-biochar fra forgasning: effekter på jord (kulstoflagring, jordfertilitet) 3. Forsøg med halm-biochar fra forgasning: P-gødningseffekt

Markforsøg med biochar fra forgasning af halm Bregentved 100 x 12 m plots Risø 10 x 4 m plots Sandblandet lerjord Tilførsel af halm Total kulstof 1.98% ph = 7.0 P-tal 3 Sandblandet lerjord Fraførsel af halm Total kulstof 1.2% ph = 7.6 P-tal 1.1 Bregentved 2013 Google

Bregentved forsøg sammenligning af halm tilførsel og tilførsel af halm-biochar Behandlinger: Halm tilført Halm fraført Halm fraført og biochar tilført (hvert år) to forskellige mængder: Høj (2-8 t/ha/år) Lav (0.5 1.5 t/ha/år) Næringsstoftilførsel blev balanceret i forhold til P og K med handelsgødning i alle behandlinger undtagen de to kontroller (uden P og uden K) 1. år: vinterhvede 2. år: raps 3. år: vinterhvede LE Nielsen

Biochar tilførsel H. Hauggaard-Nielsen H. Hauggaard-Nielsen

Resultater Ingen signifikante effekter på udbytter i de første to år Signifikant forøgelse af ph og K-tal efter tilførslen af den høje biochar dosis Ingen signifikant effekt på total kulstof DONG Energy

Risø P gødningsforsøg med vårbyg D. Müller-Stöver Behandlinger: CO kontrol P15 30 kg P/ha P30 60 kg P/ha P60 90 kg P/ha HA halm biochar, 60 kg P/ha (15 t/ha) HA halm biochar, 90 kg P/ha (22.5 t/ha) SLAHA halm/slam biochar 60 kg P/ha (5 t/ha) SLAHA halm/slam biochar 90 kg P/ha (7.5 t/ha) 13 October 2015 0.4 % P i biochar 1.2 % P i biochar

D. Müller-Stöver Biochar tilførsel

Resultater Kg grain DM ha -1 3000 2500 Tendens til udbyttestigninger ved 90 kg P/ha 2000 som biochar 1500 Mineral K-tal og total kulstof forøget efter tilførslen STR af 1000 SLASH halm-biochar i højere mængder 500 SL 0 0 kg P 15 kg P 30 kg P 60 kg P Phosphorus applied (ha -1 )

Foreløbigt resumé Ingen konsistent udbytteforøgelse ved tilførsel af biochar til lerjord, kun positive tendenser (forsøg 1) målrettet tilførsel Biochar kan have en positiv effekt på jordens evne til at holde på vand (forsøg 1) Jordens kulstofindhold forøget, signifikant på lav-c jorde (forsøg 1 og 3) Biochar kan substituere kalk (forsøg 2) Gødningseffekt af halm-biochar (og halm/slambiochar) fra forgasning: især K, men også P (forsøg 2 og 3) Tak for opmerksomheden!