Institutionsprofil for Hjælpemiddelcentralen September 2005
Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Hjælpemiddelcentralen...3 2. Kapacitet...4 3. Personale og økonomi...5 0. Indledning Institutionsprofilen giver en kort beskrivelse af institutionens formål og målgruppe, og beskriver institutionens størrelse i form af personale og økonomi. Samtidig afspejler profilen kommunernes anvendelse af institutionen. Institutionsprofilen indgår i det samlede materiale, som ledelsesgruppen for strukturforberedelserne har besluttet skal udarbejdes med det formål at formidle amtslige oplysninger til kommunerne på områder, hvor kommunerne overtager ansvaret 1. januar 2007. Den endelige og konkrete opgørelse af institutionernes økonomi og personale, herunder opgørelse af aktiver og passiver, vil indgå i aftaleudkastet. Der er herudover udarbejdet kommuneprofiler, der indeholder oplysninger om den enkelte kommunes forbrug på de amtslige tilbud samt forbruget på institutioner beliggende i kommunen. Kommuneprofilerne er udsendt til kommunerne medio juli 2005. Endvidere er der udarbejdet notatet Det specialiserede socialområde i Københavns Amt, der beskriver de nye rammer for opgaveløsningen på det specialiserede socialområde efter strukturreformen og giver et overblik over og indblik i den nuværende amtslige opgaveløsning i forhold til personer med særlige behov. Notatet er udsendt til kommunerne medio august. Københavns Amt har decentraliseret kompetencer og ansvar til institutionerne, og styringen foregår gennem mål- og rammestyring På baggrund af politiske målsætninger og handleplaner udarbejdes der for institutions- og forvaltningsområdet et årligt budgetforslag. Amtsrådet fastsætter hermed bevillingsniveauet, dvs. antallet af driftsbevillinger i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. På det administrative niveau indgås årligt drifts- og udviklingsaftaler mellem forvaltningen og pågældende institution, der fastsætter institutionens økonomiske rammer, opgaver og mål i det kommende år. Gennem de indgåede drifts- og udviklingsaftaler har den administrative leder ansvar og kompetence på en række felter indenfor opgave- og personaleområdet herunder også ansvaret for lønsumsstyringen. Den enkelte institutionsleder kan derfor i princippet selv afgøre antallet af ansatte, personalets faglige sammensætning, timetal m.v. Det skal ske på en sådan måde, at institutionen kan opfylde de fastsatte aktivitetsmål inden for den tildelte udgiftsramme. Det skal bemærkes, at andelen af overhead-udgifter på amtsgården, dvs. udgifter relateret i konto 6, ikke er medtaget i opgørelserne af institutionernes økonomi. På indtægtssiden indgår dog en andel af overhead i takstopkrævningen. 2
1. Beskrivelse af Hjælpemiddelcentralen Hjælpemiddelcentralen er Københavns Amts specialrådgivningsfunktion på hjælpemiddelområdet i henhold til 69,70 og 97-102 i Lov om social service. Hjemmeside forventes færdig oktober 2005. Ifølge 5 stk. 2 i Lov om Social Service, der træder i kraft 1. januar 2007, skal regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelserne medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Hjælpemiddelcentralen overgår som udgangspunkt til Region Hovedstaden den 1. januar 2007, medmindre Rødovre Kommune vælger at overtage den (jf. 190, Lov om social service af 24/06/2005). Hjælpemiddelcentralen ligger sammen med specialfritidshjemmet Espevangens afdeling Lunden og specialskolen Skovmoseskolen på Københavns Amts grund i Rødovre Kommune. Amtets tilbud er specialiserede til afgrænsede målgrupper. Specialiseringsgraden strækker sig fra en mindre grad af specialisering rettet mod befolkningsmæssigt større grupper over mellemspecialiserede til en høj grad af specialisering rette mod små grupper med komplekse og betydelige funktionsnedsættelser. Hjælpemiddelcentralen er et af amtets højt specialiserede tilbud. Hjælpemiddelcentralens målgruppe er personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Specialrådgivningen retter sig primært mod kommuner, amtets egne fagpersoner og i et vist omfang den enkelte borger. Hvis en kommune i amtet har brug for specialrådgivning i en sag om hjælpemidler, kan den anmode HMC at bistå ved rådgivningsarbejdet. Når kommunen har brug for særlig sagkyndig bistand ved valg af et hensigtsmæssigt hjælpemiddel eller ved specielle løsninger kan kommunen aftale tid til afprøvning på HMC. Ved en afprøvning deltager en terapeut fra kommunen og en terapeut fra HMC. Hjælpemiddelcentralens tekniker deltager, når der er brug for teknisk specialviden og når der behov for specielle løsninger. Specialeområder: A. Specialrådgivning - konsulentbistand ved afprøvning af hjælpemidler til voksne. B. Specialrådgivning - konsulentbistand ved afprøvning af hjælpemidler til børn. C. Siddestillingsanalyse - konsulentbistand hvor Hjælpemiddelcentralens terapeuter afdækker den enkelte klients forudsætninger for at sidde optimalt. Tilbuddet er rettet mod klienter med skævheder og fejlstillinger, smerter, tryksår og sår. Hjælpemiddelcentralen udarbejder en rapport om undersøgelsens fund og forslag til løsning af klientens siddeproblemer. En siddestillingsanalyse bliver i de fleste tilfælde efterfulgt af en afprøvning f.eks. af kørestole på Hjælpemiddelcentralen. D. Boligindretning - konsulentbistand f.eks. om hensigtsmæssig boligindretning, om pladskrav til hjælpemidler og om målkrav til badeværelser, køkkener m.v. i forhold til brugere med forskellige funktionsevner. E. Specialrådgivning - uden personregistrering - ved fremmøde eller pr. telefon - til fagpersoner og privatpersoner. F. Studiebesøg - undervisning - informationsvirksomhed. G. Netværk på landsplan med alle hjælpemiddelcentraler. H. Specialrådgivning om særlige informationsteknologiske eller optiske synshjælpemidler foregår på amtets Center for Syn og Kommunikation. Udstillingen består af: stokke og rollatorer, 3
kørestole, stole til arbejdsbrug og hvile, plejesenge og lifte, puder og madrasser til forebyggelse af tryksår og rygsmerter, hjælpemidler til køkken, toilet og bad, hjælpemidler til påklædning og personlig pleje, hjælpemidler til blinde og svagsynede De amtslige hjælpemiddelcentraler har et landsdækkende netværk, hvor den faglige udvikling på området bliver koordineret. Der er oprettet specialgrupper hvor formålet er udvikling af deltagernes faglighed gennem erfarings- og vidensudveksling, uddannelse af deltagerne i grupperne, kvalitetsudvikling af hjælpemiddelcentralernes specialeydelser, samt at udvikle ny viden. Seneste bygningssyn er gennemført d. 6. juli 2005. 2. Kapacitet En del af Hjælpemiddelcentralens specialrådgivning kan ikke henføres til cpr-nummer eller kommune. I 2004 var der 2126 henvendelser uden cpr-registrering og 190 henvendelser med cprregistrering. I tabel 2.2 er fordelingen af de 190 kommunehenførbare henvendelser opgjort. Tabel 2.2: Antal henvendelser fordelt på kommuner Kommuner Henvendelser Beliggenheds kommune: Rødovre 16 Albertslund 12 Ballerup 20 Brøndby 12 Dragør 8 Gentofte 10 Gladsaxe 28 Glostrup 12 Herlev 8 Hvidovre 18 Høje-Taastrup 2 Ishøj 7 Ledøje-Smørum 4 Lyngby-Taarbæk 3 Søllerød 8 Tårnby 12 Vallensbæk 0 Værløse 10 Københavns Amt i alt 190 Ikke CPR-/kommune-fordelt 2.126 I alt 2.316 Region Hovedstaden 4
3. Personale og økonomi I tabel 3.1 ses amtets samlede forbrug og budget 2004 for Hjælpemiddelcentralen, heri indgår direkte henførbare omkostninger såsom planlagt vedligeholdelse. Tabel 3.1: Samlet budget og forbrug på Hjælpemiddelcentralen 2004 1.000 kr. Budget Forbrug Lønudgifter 3.280 2.866 Driftsudgifter 1.576 1.299 Øvrige indtægter* -697-33 I alt 4.159 4.132 * Hjælpemidler i enkeltsager faktureres direkte fra forhandler til kommune og ikke som tidligere først til Hjælpemiddelcentralen, der så fakturerer til kommunen. I tabel 3.2 ses personalesammensætningen. Tabel 3.2: Personalegrupper på Hjælpemiddelcentralen 2004 Personalegrupper Antal årsværk Ledelse og administrativt personale 3,0 Psykolog, Fysioterapeut, socialrådg. o.l. 3,9 Pedel og teknisk personale 1,2 I alt 8,1 Data er fremkommet ved udtræk i Silkeborg Data. I tabel 3.3 fremgår fordelingen af ansættelsesforhold. Tabel 3.3: Ansættelsesforhold i 2004 Antal årsværk Overenskomst-/fastansatte 8,1 Tjenestemandsansatte 0,0 I alt 8,1 5