Institutionsprofil for Boligfondens Krisecenter

Transkript

1 Institutionsprofil for Boligfondens Krisecenter September 2005

2 Indholdsfortegnelse 0. Indledning Beskrivelse af Boligfondens Krisecenter Kapacitet og belægning Personale og økonomi Venteliste Indledning Institutionsprofilen giver en kort beskrivelse af institutionens målgruppe og tilbud, og beskriver institutionens pladstal, belægning, personale og økonomi. Samtidig afspejler profilen kommunernes anvendelse af institutionen. Institutionsprofilen indgår i det samlede materiale, som ledelsesgruppen for strukturforberedelserne har besluttet skal udarbejdes med det formål at formidle amtslige oplysninger til kommunerne på områder, hvor kommunerne overtager ansvaret 1. januar Den endelige og konkrete opgørelse af institutionernes økonomi og personale, herunder opgørelse af aktiver og passiver, vil indgå i aftaleudkastet. Der er herudover udarbejdet kommuneprofiler, der indeholder oplysninger om den enkelte kommunes forbrug på de amtslige tilbud samt forbruget på institutioner beliggende i kommunen. Kommuneprofilerne er udsendt til kommunerne medio juli Endvidere er der udarbejdet notatet Det specialiserede socialområde i Københavns Amt, der beskriver de nye rammer for opgaveløsningen på det specialiserede socialområde efter strukturreformen og giver et overblik over og indblik i den nuværende amtslige opgaveløsning i forhold til personer med særlige behov. Notatet er udsendt til kommunerne medio august. Københavns Amt har decentraliseret kompetencer og ansvar til institutionerne, og styringen foregår gennem mål- og rammestyring På baggrund af politiske målsætninger og handleplaner udarbejdes der for institutions- og forvaltningsområdet et årligt budgetforslag. Amtsrådet fastsætter hermed bevillingsniveauet, dvs. antallet af driftsbevillinger i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. På det administrative niveau indgås årligt drifts- og udviklingsaftaler mellem forvaltningen og pågældende institution, der fastsætter institutionens økonomiske rammer, opgaver og mål i det kommende år. Gennem de indgåede drifts- og udviklingsaftaler har den administrative leder ansvar og kompetence på en række felter indenfor opgave- og personaleområdet herunder også ansvaret for lønsumsstyringen. Den enkelte institutionsleder kan derfor i princippet selv afgøre antallet af ansatte, personalets faglige sammensætning, timetal m.v. Det skal ske på en sådan måde, at institutionen kan opfylde de fastsatte aktivitetsmål inden for den tildelte udgiftsramme. Der budgetteres generelt med en belægningsprocent på 95 % blandt andet begrundet ved, at en 100 % belægning vil være urealistisk over hele året på grund af til- og fraflytninger. 2

3 Det skal bemærkes, at andelen af overhead-udgifter på amtsgården, dvs. udgifter relateret i konto 6, ikke er medtaget i opgørelserne af institutionernes økonomi. På indtægtssiden indgår dog en andel af overhead i takstopkrævningen. 3

4 1. Beskrivelse af Boligfondens Krisecenter Boligfondens Krisecenter er et midlertidigt botilbud til kvinder, med og uden børn. Krisecentret er en selvejende institution med en bestyrelse, der har driftsaftale med Københavns Amt og drives efter 93a i Lov om social service (efter ). Amtets driftsaftale overgår som udgangspunkt til Region Hovedstaden den 1. januar 2007 med mindre beliggenhedskommunen vælger at overtage driftsaftalen (jf. Lov om social service 190). Boligfondens Krisecenter er et mellemspecialiseret tilbud. Boligfonden for enlige mødre og fædre ejer huset. Krisecentret er normeret til 11 døgnpladser. Kvinden kan rette henvendelse direkte eller henvises af andre offentlige myndigheder. Forstanderen har optagekompetencen. Krisecentret er indrettet i en ældre herskabsvilla i Hellerup. I haven er der en lille legeplads til børnene. Der er i alt 11 møblerede værelser fordelt på 3 afdelinger. Der forefindes køleskab og tv på værelserne. Hver afdeling har fælles køkken og fælles bad. Huset har fælles opholdsstue med tv. Der er møntvaskeri, computerrum og legerum til børnene. Derudover er der PC-adgang, mønttelefon, og udlån af cykler, barnevogne og klapvogne. Kvinderne skal være selvhjulpne, da de selv skal forestå rengøring af eget værelse samt indkøb og madlavning til egen familie. Krisecentret har døgnåbent. Målgruppen er kvinder, med og uden børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. De fleste kvinder henvender sig med problemstillingen partnervold, fra en kæreste, ægtefælle eller en tidligere samlever, som stadig er en trussel for kvinden. Nogle kvinder henvender sig med en voldsproblemstilling fra deres biologiske families side, herunder tvangsægteskaber eller udsigt til dette. En del af kvinderne er af anden etnisk oprindelse, end dansk. De primære kerneydelser i krisecentrets opgavevaretagelse er visitation, husly, støtte og omsorg, handleplaner og efterfølgende hjælp. Barnet er den absolutte taber i voldsproblematikken mellem dets voksne omsorgspersoner. Derfor er børneperspektivet fremherskende i krisecenters arbejde med kvinder og deres børn. I de tilfælde hvor en kvinde med børn søger ophold på Boligfondens Krisecenter vil børnene i høj grad være i fokus. Den pædagogiske målsætning er bl. a. at støtte mødrene til at se/genopdage barnet og styrke relationen mellem mor og barn. Boligfondens krisecenters opgave er, via rammer og indhold i ydelserne, at give kvinderne mulighed for at forandre deres livssituation til et liv uden vold, til gavn for dem selv og ikke mindst, som ovenfor nævnt, børnene. Krisecentret bestræber sig derfor på at sikre gode, trygge rammer for kvinder og børn og hjælper og støtter dem i at skabe orden i kaos. Kvindernes og børnenes muligheder for at udvikle selvtillid og selvværd søges optimeret via de socialpædagogiske tilbud på krisecentret, som bla. omfatter: Kontaktpædagoger, der forestår den tætte, individuelle kontakt til både kvinder og børn, under hele opholdet. Individuelle samtaler med kvinder Individuelle samtaler med mødre 4

5 Individuelle samtaler med børn Mor/barn-samtaler (brobygningssamtaler) Børnegrupper, hvor børnene inddelt efter alder, får mulighed for at dele deres historie med ligesindede. Samtalegrupper for kvinder, hvor deltagerne får et dybere kendskab til hvordan volden påvirker deres oplevelse af sig selv, kontrol over eget liv, deres tro på sig selv og på fremtiden. Madgrupper/netværksgrupper med henblik på at støtte kvinderne i at fastholde et netværk efter fraflytning fra krisecentret. Diverse aktiviteter i hverdagen, som omfatter fællesmøder, motion, udflugter, tema aftener og lignende. Derudover tilbydes socialrådgivning til alle kvinder efter behov, af husets socialrådgiver. Handleplaner for kvindens og børnenes ophold på krisecentret udarbejdes i et tæt samarbejde med kvinden og den kommunale sagsbehandler. Den udgør således et væsentligt omdrejningspunkt i samarbejdet mellem socialforvaltning og krisecentret. Efter fraflytning tilbydes kvinderne efterværn i 3 måneder. Dette tilbud kan udvides iht. Lov om Social Service 73, i tilfælde af, at en kommunal forvaltning, i samarbejde med krisecentret finder det relevant. Et særligt tilbud om børne-efterværn, udviklet på Boligfondens Krisecenter i årene 2003 til 2005, via midler fra socialministeriet, udbydes ligeledes til de kommunale forvaltninger. Efter Servicelovens 93a sker visitation til Boligfondens Krisecenter ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Afgørelse om indskrivning træffes samme dag, anmodningen er rejst. Krisecentret lægger vægt på en grundig visitation for at sikre, at tilbuddet matcher kvinder og børns behov. I modsat fald henvises til mere relevant tilbud. Såfremt der er tale om en ikke-kommunal henvisning eller anmodning, tager krisecentret initiativ til at inddrage hjemkommunen i et samarbejde inden indskrivningen - eller snarest muligt efter. Dette for at sikre det bedst mulige samarbejde, og derved en hurtig og effektiv indsats i forhold til kvinder og børn. Af hensyn til kvindens oplevelse af kvalitet er det vigtigt, at den kommende beboer føler sig velinformeret om krisecentret og de støttemuligheder, der tilbydes. Hun skal ligeledes opleve at blive hørt og forstået i forhold til den aktuelle voldsepisode, der har udløst hendes henvendelse til krisecentret, samt i forhold til egen socialhistorie og individualitet. Det seneste bygningssyn fandt sted d

6 2. Kapacitet og belægning På Boligfondens Krisecenter er der normeret med 11 døgnpladser I tabel 2.1 er belægningen i 2004 opgjort. Tabel 2.1: Belægning på Boligfondens Krisecenter i 2004 Helårspladser 2004 Antal normerede pladser Samlet antal helårspladser i 2004 Belægningsprocent 2004 Døgnpladser 11 10,8* 98,2% *Belægningen i institutionsprofilen er højere end i kommuneprofilen, hvilket skyldes, at der er divergenser når tallene trækkes i PCD-klientsystemet og manuael optælling (dette er manuel optælling).. I tabel 2.2 er anvendelsen af pladser opgjort ud fra kvindens tidligere opholdskommunes placering i og uden for regionen. Tabel 2.2: Antal helårspladser 2004 fordelt på kommuner* Kommuner Helårspladser Beliggenheds kommune: Gentofte 0,0 Albertslund 1,2 Brøndby 0,5 Dragør 0,1 Gladsaxe 1,2 Herlev 0,1 Hvidovre 0,7 Høje-Taastrup 0,1 Ishøj 0,1 Lyngby-Taarbæk 0,1 Søllerød 0,1 Tårnby 0,2 Værløse 0,1 Københavns Amt i alt 4,5 Københavns Kommune 2,6 Frederiksberg Kommune 0,4 Karlebo Frederikssund Frederiksborg Amt i alt 0,4 Vestsjællands Amt Roskilde Amt Fyn Ringkøbing Storstrøm Øst -Jylland Vejle Ubekendt Andre Regioner, i alt 2,9 * Det er kvindens tidligere opholdskommune, der er opgjort. Region Hovedstaden Øvrige 6

7 3. Personale og økonomi I tabel 3.1 ses amtets samlede forbrug og budget 2004 for Boligfondens Krisecenter, heri indgår direkte henførbare omkostninger såsom planlagt vedligeholdelse, kørsel, ledsagerordninger m.m. Tabel 3.1: Samlede budget og forbrug på Boligfondens Krisecenter kr. Budget Forbrug Lønudgifter Driftsudgifter Takstindtægter 0 0 Øvrige indtægter I alt I tabel 3.2 ses personalesammensætningen opdelt på personalegrupper. Tabel 3.2: Personalegrupper på Boligfondens Krisecenter 2004 Personalegrupper Antal årsværk Administrativt personale 1,8 Pædagogisk personale 8,6 Psykolog, Fysioterapeut, socialrådg. o.l. 0,9 Andet personale, herunder køkken 1,0 I alt 12,2 NB: Data er fremkommet ved udtræk i Silkeborg Data I tabel 3.3 fremgår fordelingen af ansættelsesforhold. Tabel 3.3: Ansættelsesforhold i 2004 Antal årsværk Overenskomst-/fastansatte 11,8 Tjenestemands ansatte 0,0 Vikarer 0,4 I alt 12,2 Takster Der er ikke takstopkrævning på krisecenterområdet. Boligfondens Krisecenter finansieres med 50 % fra amtet og 50 % fra staten. 4. Venteliste Der er ikke venteliste til Boligfondens Krisecenter, da borgeren optages ved henvendelse såfremt der er plads og den pågældende falder indenfor målgruppen, og ellers viderehenvises den pågældende til andet relevant tilbud. 7