Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015



Relaterede dokumenter
Delindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1]

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Dansk Vand Konference

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014


Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

På skuldrene af 15 års grundvandskortlægning

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Bilag 1 Solkær Vandværk

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Grundvandet på Agersø og Omø

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Vandindvindingstilladelse

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

GRUMO rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Kopi fra DBC Webarkiv

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

KATRINEDAL VAND- VÆRK

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Struer Forsyning Vand

Redegørelse for Durup-Balling

5. Redegørelse for indsatserne

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

NÆSTVED KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Læsø Kommune. Kortlægningsområde 1438 Læsø. Læsø Vandværk

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

$ % ( % &!" #& ) *+, -./ 0/' /) ) / #,% 1 / 1 2% -

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden Grindsted

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Bilag 1 Kragelund Vandværk

ATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN

Grundvandskortlægning Farum Kortlægningsområde. Resumé af redegørelsesrapport. April 2010

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

As Vandværk og Palsgård Industri

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf Dato for besigtigelse: 26.

Bemærkninger til Region Syddanmarks afgørelse vedr. regionens forslag til råstofplan 2012

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Vandindvindingstilladelse til boring DGUnr Ermelundsværket

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 6. november 2014]

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Bilag 1 Løsning Vandværk

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN BILAG 1

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

SÅRBARHED HVAD ER DET?

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Bilag 1 Vandværksskemaer

Ansøgning Per Aarsleff A/S har d. 23. februar 2016 søgt om tilladelse til grundvandssænkning og udledning af grundvand på åben mark.

Bilag 1 Daugård Vandværk

1. Status arealer ultimo 2006

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Regulering af vandindvindingstilladelse til m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

3D Sårbarhedszonering

Ejendomsrapport Saldrupgård Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan. Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup

REBILD KOMMUNE. Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Rugtved Fælled Vandværk I/S, Fæbrovej 5, 9330 Dronninglund, formand Poul Erik Pedersen, Kringelhedevej 44, 9300 Sæby,

Indsatsplan for Endelave. Plan for fremtidssikring af vandforsyningen på Endelave

VVM screening vedr. VVM-pligt Bilag 4

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Kortlægning og planlægning af indsatsområder. Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Rikke Holm Sennels 2. december 2015

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Grundvandskortlægning

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

Transkript:

Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Titel: Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen Prototype: 4. udgave, version 2, april 2015 ISBN nr. 978-87-7091-969-2 Må citeres med kildeangivelse. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Vandindvinding...4 2.1 Vandforsyninger og kildepladser... 4 2.2 Andre vandindvindinger... 5 3. Grundvandsressourcen... 7 3.1 Gennemførte undersøgelser... 7 3.2 Grundvandsmagasiner og dæklag... 9 3.2.1 Geologiske forhold... 9 3.2.2 Simpel hydrostratigrafisk model... 10 3.2.3 Grundvandsmagasiner...11 3.2.4 Dæklag... 12 3.3 Hydrologiske forhold... 13 3.3.1 Overfladerecipienter... 13 3.3.2 Vandbalance og potentialeforhold... 13 3.3.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland... 15 3.4 Grundvandskvalitet... 17 3.4.1 Naturlige stoffer... 18 3.4.2 Vandtype... 19 3.4.3 Miljøfremmede stoffer... 20 3.4.4 Sammenfatning, råvand... 21 3.4.5 Rent vand... 21 3.4.6 Nitratfront og nitratreduktion... 21 3.5 Grundvandsressourcens nitratsårbarhed...22 4. Arealanvendelse og forureningskilder... 26 4.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold...26 4.1.1 Byer og råstofområder...26 4.1.2 Beskyttede naturtyper... 27 4.1.3 Skov, skovrejsningsområder og særligt følsomme landbrugsområder... 28 4.2 Landbrugsforhold... 30 4.2.1 Landbrugsbedrifter og potentiel nitratudvaskning... 30 4.3 Forureningskilder... 32 4.3.1 Kortlagte jordforureninger... 32 4.3.2 Øvrige forureningskilder... 33 5. Områdeafgrænsninger... 35 5.1 Indvindingsopland... 35 5.2 Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)...36 5.3 Indsatsområder (IO)... 37 6. Sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger... 39 7. Referencer... 41 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i Kortlægningsområde Indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland. Kortlægningsområdet i denne redegørelse omfatter indvindingsoplandet til Fraugde Over Holluf Vandværk. Redegørelsen skal danne grundlaget for Odense Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af grundvandet. Indvindingsoplandet blev sammen med en række andre kortlægningsområder oprindeligt udpeget af det tidligere Fyns Amt i Regionplanerne som ramme for kortlægning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Grundvandskortlægningen og udpegningen af drikkevandsressourcer har lovhjemmel i vandforsyningslovens 11 og 11 a /b/. Grundvandskortlægningen varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /b/ og varetages af kommunerne. Af vandforsyningslovens 11 a fremgår hvilke områder der skal udpeges: 11 a. Miljøministeren fastsætter regler, hvorved der udpeges 1) områder med drikkevandsinteresser, 2) områder med særlige drikkevandsinteresser, 3) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne i nr. 2, 4) delområder inden for de områder, der er nævnt i nr. 2 og 3, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for, og 5) delområder inden for de følsomme indvindingsområder, jf. nr. 4, på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er i perioden 2014 til 2015 gennemført en række undersøgelser i og omkring indvindingsoplandet til Fraugde Over Holluf Vandværk. Denne redegørelse sammenfatter resultaterne af undersøgelserne, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, kvalitet og naturlige beskyttelse samt arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en afgrænsning af indvindingsoplandets sårbarhed og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO). Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) afgrænses for sandjorde inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Afgrænsningen af SFI er dog ikke en del af nærværende rapport. Baggrunden for afgrænsningen findes i Naturstyrelsens rapporter fra februar 2015: Sandjordes følsomhed overfor udvaskning af sprøjtemidler og Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Rapporterne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk (fanebladet Vandmiljø > Vand i hverda- Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 1

gen og efterfølgende valg af Drikkevand > Initiativer til rent drikkevand > Bedre beskyttelse af følsomme sandjorde mod sprøjtemidler ). Områdeafgrænsningerne er først formelt gyldige, når de er udpeget i en bekendtgørelse med hjemmel i vandforsyningsloven. Forud for vedtagelsen skal bekendtgørelsen offentliggøres i 8 uger. Redegørelsen bliver ikke opdateret i forhold til eventuelle ændringer som følger af høring af bekendtgørelsen. Efter høringen vedtages bekendtgørelsen med de endelige områdeudpegninger. Umiddelbart efter vedtagelsen vises områdeudpegningerne på Danmarks Miljøportal. Senest et år efter at kortlægningen er afsluttet skal kommunen udarbejde en beskrivelse af udkast til foranstaltninger rettet mod de direkte berørte parter, jf. indsatsplanbekendtgørelsens 4 /c/. Kortlægningen regnes for afsluttet, når kommunen har modtaget den færdige redegørelse. Kortlægningsområdet i denne redegørelse omfatter indvindingsoplandet til Fraugde Over Holluf Vandværk, beliggende i Odense Kommune. På figur 1.1 er vist vandværkets beliggenhed i Odense Kommune. På de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises indvindingsoplandet, som de fremtræder efter de er tilpasset kortlægningsresultaterne. Se også kapitel 3. Figur 1.1. Fraugde Over Holluf Vandværks beliggenhed i Odense Kommune. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 beskriver vandindvindingsstrukturen i området, mens kapitel 3 er et grundlæggende kapitel, som giver et lokalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 4 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne, mens kapitel 5 omhandler de forskellige områdeafgrænsninger. Endelig er der i kapitel 6 givet en sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger i området. 2 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Referencerne til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger fremgår af kapitel 7. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og undersøgelser er nummereret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 3

[m³] 2. Vandindvinding I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding i kortlægningsområdet, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på de almene vandforsyningers indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er i kortlægningsområdet i 2014 tilladt en samlet vandindvinding på 100.000 m³. Der blev i 2014 indvundet i alt 92.832. m³, heraf udgjorde indvindingen til Fraugde Over Holluf Vandværk 91.340 m³. 2.1 Vandforsyninger og kildepladser Figur 2.1 giver et overblik over vandværkets aktive indvindingsboringer, tilladelse samt indvundet mængde. Vandforsyning Aktive boringer (DGU nr.) Tilladt indvinding (m³) Indvinding i 2014 (m³) Fraugde Over Holluf Vandværk 146.2133, 146.1985 og 146.2394 Figur 2.1. Vandværkets tilladte og aktuelle indvinding. 100.000 91.340 Udviklingen i vandværkets indvinding er vist på figur 2.2. 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Indvundet mængde Tilladt mængde Figur 2.2. Udvikling i årlige indvindingsmængde samt tilladt mængde for Fraugde Over Holluf Vandværk. Af figuren ses at den årlige indvinding fra slutning af 1980 erne har være faldende indtil midt i 1990 erne og herefter har ligget stabilt omkring 60.000 m 3 /år indtil 2006, hvorefter den årlige indvindingsmængde er steget til et niveau omkring 80.000 m³/år. Fraugde Over Holluf Vandværks placering samt indvindingsopland fremgår af figur 2.3. 4 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Figur 2.3. Kortlægningsområdet omfatter indvindingsoplandet til Fraugde Over Holluf Vandværk. På kortet ses også placeringen af vandværket samt dets indvindingsboringer angivet med DGU nr. 2.2 Andre vandindvindinger Figur 2.4 og 2.5 viser henholdsvis indvindingsanlæg og -boringer, hvor der er tilladt indvinding til forskellige formål i området inden for og omkring kortlægningsområdet. Ud over indvinding af grundvand til vandværket er der i kortlægningsområdet et indvindingsanlæg af typen V90 (andet enkeltanlæg) med tilladelse til indvinding af 1.000 m 3 grundvand årligt, se figur 2.4. Anlægget er beliggende i den nordlige del af indvindingsoplandet og øst for Fraugde Over Holluf Vandværk. Anlægget har en boring DGU nr. 146.3027, med anvendelse som privat husholdning tilknyttet (ligger bag ved vandværksboringerne på figur 2.5). Ud over boringerne tilknyttet Fraugde Over Holluf Vandværk findes yderligere to indvindingsboringer, DGU nr. 146.125 og DGU nr. 146.3036. DGU nr. 146.125 er en pejleboring tilknyttet Vandcenter Syd. Således sker der ingen indvinding fra boringen. Boringen er angivet med en grå prik (tilhørende kategorien anden indvinding) øst for vandværkets indvindingsboringer. DGU nr. 146.3036 er en boring tilknyttet et indvindingsanlæg af typen anden erhvervsvirksomhed, uden gældende indvindingstilladelse. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 5

Figur 2.4. Beliggenhed af indvindingsanlæg inden for og omkring kortlægningsområdet. Figur 2.5. Beliggenhed af indvindingsboringer inden for og omkring kortlægningsområdet. 6 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

3. Grundvandsressourcen I dette kapitel foretages en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Data sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i området. 3.1 Gennemførte undersøgelser Denne redegørelse bygger på både nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet de undersøgelser, der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. På www.geus.dk, under fanebladet Data og kort, kan følgende findes: Rapporter: Vælg Database med grundvandsrapporter. Geofysisk data: Vælg National geofysisk database (GERDA). Boringsoplysninger og vandkemi: Vælg National boringsdatabase (Jupiter). Hydrostratigrafisk og hydrologisk model: Vælg Model-databasen. Den gennemførte grundvandskortlægning er herudover baseret på oplysninger fra Region Syddanmark, Odense Kommune og Fraugde Over Holluf Vandværk. Endvidere er baggrundsdata for kortlægningsområdet hentet på Miljøportalen. Trin 1-kortlægningen, som blev afsluttet i foråret 2014, omfattede indsamling og tolkning af eksisterende data /1/. Den geografiske udbredelse af de gennemførte undersøgelser, som er refereret i det følgende, fremgår af figur 3.1. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 7

Figur 3.1. Kort over de geofysiske undersøgelser i modelområdet, samt afgrænsning af modelområdet for den hydrologiske model. Boringsregistrering I forbindelse med Trin 1-kortlægning af vandværket i foråret 2014 er der foretaget en boringsregistrering af vandværkets indvindingsboringer, DGU nr. 146.1985, 146.2133 og 146.2394/1/. I den forbindelse er boringerne pejlet. Geofysiske kortlægninger I Trin 1 /1/er det anbefalet, at der udføres supplerende geofysisk kortlægning i form af PACES i det område, som et nyberegnet indvindingsopland forventes at dække. På grund af blandt andet nybebyggelse i området, hvor den supplerende geofysiske kortlægning i Trin 2 skulle finde sted, er arealet, hvor gennemførelse af supplerende geofysik ved PACES er muligt, reduceret betydeligt. På denne baggrund er det vurderet, at gennemførelse af supplerende geofysik på de tilgængelige arealer ikke vil give en fladedækkende kortlægning, og hermed vil datagrundlaget til løsning af opgaven ikke blive forbedret betydeligt. Der er således ikke udført ny geofysisk kortlægning inden for modelområdet. Kemiske undersøgelser Der er, som en del af Trin 2 i grundvandskortlægningen, i begyndelsen af 2015 foretaget en grundvandskemisk tolkning af råvandskvaliteten inden for kortlægningsområdet /3/. Der er i forbindelse med kortlægningen ikke udført supplerende vandprøvetagning. 8 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Undersøgelsesboringer Ingen. Hydrostratigrafisk model Der er opstillet en simpel hydrostratigrafisk model for området/2/. For at den hydrostratigrafiske tolkning kan anvendes til en efterfølgende hydrologisk strømningsmodel, strækker den hydrostratigrafiske model sig ud over modelområdets afgrænsning. Med den simple hydrostratigrafiske model har det bl.a. været muligt at afgrænse grundvandsmagasinerne og beregne tykkelsen af lerdæklagene. Hydrologisk strømningsmodel På baggrund af den hydrostratigrafiske model /2/ er der opstillet en simpel hydrologisk model, som bl.a. er anvendt til at bestemme det nye indvindingsopland og grundvandsdannende opland til vandværket samt grundvandets strømnings- og potentialeforhold i grundvandsmagasinerne /2/. Modelområdet dækker et større område omkring Fraugde Over Holluf Vandværk og udgør et areal på 44,3 km², se figur 3.1. Modelområdet afgrænses mod nordvest af Lindved Å og mod syd af Vindinge Å. Den østlige og vestlige modelrand følger jf. figur 3.1 et vandskel. 3.2 Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på den simple hydrostratigrafiske model, der er opstillet for modelområdet i 2014/2/. 3.2.1 Geologiske forhold Kortlægningsområdet er beliggende centralt på Fyn sydøst for Odense i et småbakket morænelandskab præget af den seneste istid. De kvartære aflejringer er afsat i forbindelse med forskellige isfremstød og består af lerede, siltede og sandede aflejringer. Vandværkets indvindingsboringer indvinder fra de kvartære smeltevandsaflejringer i en dybde af 15 30 m u.t. Begravede dale i området omkring kortlægningsområdet ses på figur 3.2. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 9

Figur 3.2. Begravede dale i området omkring modelområdet /4/. 3.2.2 Simpel hydrostratigrafisk model Trin 1-kortlægningen omfattede bl.a. en undersøgelse af de geologiske forhold og er beskrevet i en geologisk forståelsesmodel, som blev opstillet i Trin 1 /1/. Med udgangspunkt i den geologiske forståelsesmodel for kortlægningsområdet, er der opstillet en 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning. Modellen er en hydrostratigrafisk model, som er opbygget med gennemgående lag, der mere tager sigte på at skelne mellem lagenes hydrauliske egenskaber end på den geologiske dannelse af de enkelte lag. Profilsnit gennem indvindingsoplandet ses i figur 3.3. 10 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Figur 3.3. Profil fra den hydrostratigrafiske model, som går igennem indvindingsoplandet. De tolkede hydrostratigrafiske lag fremgår af figur 3.4. Profillinjens orientering ses på figur 3.5. Pilene angiver vandets strømningsretning i det primære magasin og de blå trekanter angiver vandværksboringer. Koten er angivet i meter. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i to modellag bestående primært af enten sand eller ler svarende til et magasinlag eller et dæklag. Lithologierne silt, ler, tørv og gytje, glimmerler, glimmersilt, kul samt betegnelsen vekslende lag er indeholdt i de hydrostratigrafiske lerlag. Tilsvarende er betegnelserne sand, grus og sten indeholdt i de hydrostratigrafiske sandlag, se figur 3.4. Lag nr. Lag Lithologi 1 KL1, Øvre ler Kvartært ler: Moræneler, Smeltevandsler 2 KS1, Øvre sand Kvartært sand: Smeltevandssand, smeltevandsgrus, morænesand Herunder overvejende ler Moræneler, smeltevandsler, Paleocæn ler Figur 3.4. De tolkede hydrostratigrafiske modellag /2/. Der er anvendt benævnelser fra Fyns Amt modellen. 3.2.3 Grundvandsmagasiner Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model (se figur 3.4) er udbredelsen af det primære grundvandsmagasin her nærmere gennemgået og præsenteret. Fraugde Over Holluf Vandværk indvinder udelukkende fra KS1, Øvre Sand, lag 2, hvorfor dette magasin er defineret som det primære grundvandsmagasin. Vandværkets indvindingsdybde ligger generelt mellem 15 og 30 meter under terræn. Det primære grundvandsmagasin, KS1, Øvre Sand, lag 2, er til stede i hele kortlægningsområdet. Magasinet har en mægtighed på 15 20 meter i den nordlige halvdel, mens mægtigheden aftager mod syd til under 5 meter i spidsen af indvindingsoplandet. På figur 3.5 ses udbredelsen (tykkelsen) af grundvandsmagasinet. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 11

Figur 3.5. Omtrentlig udbredelse og tykkelse af det primære grundvandsmagasin ( KS1, Øvre Sand, lag 2). Endvidere ses profillinje fra figur 3.3. Magasintykkelse er ikke vist uden for modelområdet for den hydrostratigrafiske model. 3.2.4 Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af dæklaget over grundvandsmagasinet beskrevet og præsenteret. Det primære grundvandsmagasin udgøres af laget KS1, Øvre Sand, lag 2. Dæklaget over dette magasin udgøres af KL1, Øvre ler, lag 1. I forhold til grundvandsbeskyttelsen af magasinet er det de lerede dæklag, der er de væsentligste. På figur 3.6 er vist den omtrentlige tykkelse af akkumuleret ler over grundvandsmagasinet KS1, Øvre Sand, lag 2, som udgør lerlaget KL1, Øvre ler, lag 1. 12 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Figur 3.6. Akkumuleret lertykkelse over KS1, Øvre Sand, lag 2. Akkumuleret ler er ikke vist uden for modelområdet for den hydrostratigrafiske model. Der ses et meget varierende lerdække over det primære grundvandsmagasin i indvindingsoplandet. Således har det akkumulerede lerdække i den nordlige del af indvindingsoplandet, omkring indvindingsboringerne, en begrænset mægtighed på under 5 meter. I den resterende del af indvindingsoplandet findes mellem 5 og 15 meters lerdække. 3.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse af de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Beskrivelsen bygger på data fra Jupiterdatabasen, Naturstyrelsens temakort med bl.a. vandløb og ikke mindst på den hydrologiske model, der er opstillet for området. 3.3.1 Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. I den nordlige del af indvindingsoplandet til Fraugde Over Holluf Vandværk løber Fraugde Bæk, som løber mod vest til Vejrup Å. Vejrup Å løber mod nord til Odense Fjord. Vandløbets beliggenhed fremgår af figur 3.7. 3.3.2 Vandbalance og potentialeforhold Med udgangspunkt i den opstillede hydrostratigrafiske model, jf. afsnit 3.2.2, er der opstillet en hydrologisk model i området omkring Fraugde Over Holluf Vandværk/2/. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 13

Den gennemsnitlige nettonedbør i modelområdet er 215 mm/år. Modellen viser, at afstrømningen af vand fra området primært fjernes via vandløb (68 %), mens 31 % fjernes over randen. Kun godt 1 % af infiltrationen oppumpes via indvinding i modelområdet. Grundvandsdannelse til KS1, Øvre Sand, Lag 2, hvorfra Fraugde Over Holluf Vandværk indvinder, og som samtidig er øverste magasin i modellen, kan ses af figur 3.7. Figur 3.7. Grundvandsdannelse til KS1, Øvre Sand, lag 2. Positive værdier angiver grundvandsdannelsen i mm/år. Negative værdier viser opadrettet grundvandsstrømning. 14 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Af figur 3.7 ses, at der sker grundvandsdannelse til KS1, Øvre Sand, lag 2 i stort set hele kortlægningsområdet. Langs vandløbet ved indvindingsboringerne sker opadrettet gradient. Ved hjælp af den hydrologiske model er potentialet (vandtrykket) i det primære grundvandsmagasin beregnet. Det simulerede potentiale for KS1, Øvre Sand, lag 2, fremgår af figur 3.8. Figur 3.8. Simuleret potentialekort i en indvindingssituation svarende til den tilladte indvindingsmængde for det primære grundvandsmagasin KS1, Øvre Sand, lag 2, ved Fraugde Over Holluf Vandværk. Grundvandsstrømningen i det primære grundvandsmagasin er fra syd mod nord mod vandværkets indvindingsboringer. 3.3.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Med udgangspunkt i den opstillede hydrologiske model, er indvindingsoplandet til vandværket beregnet og optegnet. Indvindingsoplandet er det område på jordoverfladen, hvorunder grundvandet strømmer hen til den givne indvindingsboring. Som grundlag for optegning af indvindingsoplandet til Fraugde Over Holluf Vandværk er der i den hydrologiske model gennemført beregning af grundvandets strømningsvej fra vandspejlet ned til vandværksboringernes filtre. Denne beregning angiver, hvor lang vandets transporttid er til boringen. Indvindingsoplandet er begrænset til kun at omfatte strømningsvejen for det vand, der når til boringerne på 200 år. Indvindingsoplandet er ved optegningen tillagt en buffer på 25 meter, svarende til cellestørrelsen i den hydrologiske model og en 300 meter zone omkring vandværksboringerne. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 15

Det grundvandsdannende opland definerer de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag og strømmer til indvindingsboringerne. Det grundvandsdannende opland er dog kun optegnet inden for indvindingsoplandet. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for vandværket. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland til Fraugde Over Holluf Vandværk fremgår af figur 3.9. Der er optegnet et grundvandsdannende opland til Fraugde Over Holluf Vandværk, da der sker grundvandsdannelse inden for en transporttid på 200 år og således inden for indvindingsoplandet. Figur 3.9. Indvindingsopland og grundvandsdannende opland til Fraugde Over Holluf Vandværk. Indvindingsoplandet strækker sig i sydlig retning, hvilket er i overensstemmelse med potentialekortet på figur 3.8 der viser, at grundvandet strømmer mod nord mod Odense Fjord. Det grundvandsdannende opland dækker næsten hele 200 års oplandet. Der er udtrukket data fra den hydrologiske model, der viser hvor mange år vandpartiklerne er undervejs fra vandspejlet til boringerne. Transporttiden viser kun det antal år, som vandpartiklerne strømmer i de vandmættede jordlag. Infiltrationstiden fra terræn til det øverste vandmættede jordlag er ikke indregnet. Under alle omstændigheder bør transporttiden ikke antages at være eksakt, men giver en god indikation for, hvorvidt der generelt er tale om ungt vand, dvs. vand fra de sidste 50 år, eller gammelt vand, der er hundrede år eller mere. Transporttiden fremgår af figur 3.10 og viser, at vandet til Fraugde Over Holluf Vandværk er op til 50 år undervejs, hvormed der er tale om ungt vand. 16 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Figur 3.10. Transporttid i grundvandsmagasinet, som viser det antal år som vandpartiklerne er undervejs fra vandspejlet til boringerne. Infiltrationstiden fra terræn til det øverste vandmættede jordlag er ikke indregnet Indvindingsoplandets afgrænsning er en smule anderledes end afgrænsningen af aldersfordelingen. Dette hænger sammen med, at en buffer på 25 meter omkring 200 års indvindingsoplandet og 300 meter zonen omkring vandværksboringerne indgår i indvindingsoplandets afgrænsning. 3.4 Grundvandskvalitet Dette afsnit beskriver grundvandskemien i de boringer, der ligger inden for det nyberegnede indvindingsopland. Beskrivelsen bygger på den grundvandskemiske rapport, der er udarbejdet for området /3/. Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Fra afsnit 3.4.2 beskrives de væsentligste kemiske parametre, herunder de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer, der kræver opmærksomhed i forhold til grundvandskvaliteten. Grundvandskemien i indvindingsoplandet til Fraugde Over Holluf Vandværk er beskrevet ud fra data udtrukket af Jupiter-databasen den 4. november 2014, dog er data for miljøfremmede udtrukket den 11. februar 2015. Boringer med grundvandskemiske analyser ses af figur 3.11. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 17

Figur 3.11. Aktive vandværksboringer med grundvandskemiske analyser tilhørende Fraugde Over Holluf Vandværk samt andre boringer med kemiske analyser. Vandværkets aktive indvindingsboringer er angivet med DGU nr. 3.4.1 Naturlige stoffer Nitrat Nitrat er væsentligt i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets nitratsårbarhed. Kvalitetskravet for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Er der målt nitrat i grundvandet, kan grundvandsmagasinet karakteriseres som sårbart over for påvirkninger fra overfladen, hvilket kan betyde, at magasinet også kan være sårbart over for andre stoffer som f.eks. sprøjtemidler. Nitrat stammer overvejende fra gødning, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet. Råvandet i boringerne beliggende inden for indvindingsoplandet til Fraugde Over Holluf Vandværk viser indhold under 5 mg/l i de seneste år. I indvindingsboringerne DGU nr. 146.2133 og 146.1985 er observeret et fald eller et konstant indhold af nitrat siden 1995. Indholdet af nitrat viser dog, at grundvandsmagasinet er påvirket af aktiviteter på overfladen. Sulfat Indholdet af sulfat i grundvandet er vigtigt i forhold til vurdering af et grundvandsmagasins sårbarhed over for især nitrat. Et forhøjet og/eller stigende sulfatindhold kan stamme fra iltning af mineralet pyrit, som forekommer i mange jordlag. Iltningen sker enten med ilt eller nitrat fra det vand, der trænger ned til magasinet. Kvalitetskravet for sulfat i drikkevand er 250 mg/l. 18 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Der er i seneste analyse påvist indhold af sulfat mellem 75 og 100 mg/l, dvs. et forhøjet indhold af sulfat. Indholdet har vist et fald siden 1995 til i dag i indvindingsboringerne. Indvindingsmængden har været faldende fra omkring 120.000 m³/år fra slutningen af 1980 erne til omkring 60.000 m³/år i 1995. Herefter har indvindingen ligget ret konstant indtil 2006, hvorefter den årlige indvindingsmængde er steget til et niveau omkring 80.000 m³/år. Det faldende indhold af sulfat kan således relateres til et fald i indvindingsmængden. Det vurderes således at der foregår pyritoxidation som følge af iltning af jordlagene pga. vandspejlssænkningerne ved vandindvindingen. Pyritoxidationen er i dag væsentlig mindre end i 1980 erne. Øvrige naturlige stoffer Området er også undersøgt for en række andre naturligt forekommende stoffer i grundvandet. Kloridindholdet i boringerne ligger mellem 34 og 75 mg/l, hvilket er højere end det normale niveau i grundvand, som ligger på 20 til 40 mg/l. Indholdet af klorid har været stigende siden 1990, navnlig i vandværksboringen DGU nr. 146.1985, hvor indholdet er steget fra omkring 40 mg/l i begyndelsen af 1990 erne til 75 mg/l i 2014. Indholdet af natrium er lavt, og der er ikke tale om ionbyttet vand. Det stigende indhold af klorid vurderes at være relateret til overfladeaktiviteter, formodentlig vejsaltning, da boringerne er beliggende terrænnært og i bynært område tæt på vej. Indholdet af nitrit overskrider kvalitetskravet i vandværkets indvindingsboringer. Nitrit er en forholdsvis ustabil kvælstofforbindelse, der vil opstå som et mellemprodukt, enten under dannelse af nitrat ved iltning af ammonium eller under reduktion af nitrat til frit kvælstof. I grundvandsmæssig sammenhæng ses nitrit ofte i den zone, der optræder mellem iltfronten og nitratfronten. Der er i to boringer påvist indhold af fosfor over kvalitetskrav på 0,5 og 0,56 mg/l. Fosfor er et næringsstof, der i dybe grundvandsmagasiner typisk har geologisk oprindelse, mens det i højere liggende og overfladenære magasiner kan være tegn på påvirkning med f.eks. spildevand eller gødning. Et forhøjet fosforindhold kan medføre uønsket biologisk vækst i ledningsnettet. Fosfor fjernes normalt uproblematisk på vandværkerne, idet fosfat udfælder sammen med jern efter beluftning, men fjernelsen forudsætter, at der er opløst jern i råvandet. I oplandet til Fraugde Over Holluf vurderes fosfor at være relateret til aktiviteter på overfladen. I hovedparten af boringerne er der målt ammoniak+ammonium, jern og/eller mangan samt methan i to boringer over kvalitetskrav for drikkevand. Der er ikke umiddelbart overensstemmelse med påvisning af ammoniak+ammonium, jern, mangan og methan som viser svagt reducerede forhold, samtidig med at der et målt indhold af nitrat og forhøjet indhold af sulfat. Dette er sandsynligvis relateret til at der indvindes blandingsvand i boringerne. Ved indvindingsboringerne er der ikke truffet beskyttende lerdække og redoxgrænsen er beliggende omkring eller under top af filteret. Lokalt indvindes der således oxideret råvand i dette område, mens der i oplandet forventes mere reducerede forhold da der her findes et lerdække og de grundvandskemiske parametre også viser svagt reducerede forhold. Koncentrationerne af disse stoffer bringes dog under kvalitetskravet i drikkevand ved vandværkets vandbehandling. Ingen af disse naturligt forekommende stoffer udgør derfor en egentlig grundvandsmæssig problemstilling. 3.4.2 Vandtype Ud fra en række af de redoxfølsomme hovedstoffer og beregnede parametre: ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og forvitringsgrad, har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i 4 vandtyper /d/. Der er i Geo-vejledning nr. 6 /f/ opstillet en algoritme på baggrund af denne klassifikation. Vandtyperne i kortlægningsområdet er bestemt med udgangspunkt i denne algoritme. På figur 3.12 er vist fordelingen af vandtyperne i området. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 19

Figur 3.12. Vandtyper i området. Vandtypen er i boringerne bestemt til type B og Bx samt vandtype C i to boringer. Vandtype C indikerer, at det er et mindre sårbart grundvandsmagasin, hvor der kun sker en indirekte påvirkning fra overfladen, mens vandtype B indikerer sårbare forhold, hvor magasinet er direkte påvirket fra overfladen. Vandtype Bx fremkommer pga. indhold af jern samtidig med nitrat. I KS1, Øvre Sand, lag 2 er bestemt vandtype A, B og C i området. I boringer, filtersat dybere end KS1, Øvre Sand, lag 2 er bestemt vandtype C og D. Grundvandet bliver som forventet mere reduceret med dybden. Der er overensstemmelse mellem de bestemte vandtyper i indvindingsoplandet og i området. 3.4.3 Miljøfremmede stoffer Boringer som er undersøgt for indhold af grupperne af miljøfremmede stoffer: sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter, klorerede opløsningsmidler og olieprodukter kan ses på figur 3.13. De benyttede temaer for grupperne af miljøfremmede stoffer stammer fra GEUS /7/. Der opdeles i alt i fem statuskategorier: Aktuelt fund under grænseværdi Aktuelt fund over grænseværdi Fund under grænseværdi, før over Intet nu, intet tidligere Intet nu, men tidligere fund Der er fundet sprøjtemidler i boringerne DGU nr. 146.1906 og 146.1985. Der er ikke påvist indhold af sprøjtemidler i boringerne DGU nr. 146.2133 og 146.2394. Ligeledes er der ikke påvist oliestoffer eller klorerede opløsningsmidler i boring DGU nr. 146.1985. 20 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Stofgruppe Status DGU nr. Årstal senest analyse Sprøjtemidler Aktuelt over grænseværdi 146.1906 1993 Fund under grænseværdi, før over 146.1985 1 2014 Intet nu, intet tidligere 146.2133 1 2014 146.2394 1 2014 Oliestoffer Intet nu, intet tidligere 146.1985 1 2014 Klorerede opløsningsmidler Intet nu, intet tidligere 146.1985 1 2014 Figur 3.13. Boringer, der er analyseret for miljøfremmede stoffer: Sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter, klorerede opløsningsmidler og oliestoffer samt status for fund. 1 DGU nr. på aktive indvindingsboring. I figur 3.14 findes en oversigt over hvilke sprøjtemidler, der er påvist i boringerne i seneste analyse. Der er påvist indhold af atrazin i boring DGU nr. 146.1906, tilhørende KS1, Øvre Sand, lag 2, over grænseværdi, indholdet ligger på 0,16-0,18 µg/l i de 3 analyser. Endvidere er der påvist simazin på 0,01 µg/l i alle tre analyser, hvilket er en faktor 10 under grænseværdien. I boring DGU nr. 146.1985 er påvist indhold af BAM, en faktor 10 under grænseværdien på 0,1 µg/l i seneste analyse i 2014. Indholdet har været meget svingende, mellem 0,03 og 0,23 µg/l i perioden 1995 til 2003 og derefter faldende til et indhold på 0,012 µg/l i 2014. DGU nr. Indhold Stof Status for stoffet Dato for µg/l 2 seneste fund Antal prøver med fund af stoffet / antal foretagne analyser 146.1906 0,18 Atrazin Forbudt 1997 21/01/1993 3 / 3 0,01 Simazin Forbudt 2005 3 / 3 146.1985 1 0,012 BAM Dichlobenil forbudt 1997 02/06/2014 29 / 29 Figur 3.14. Fund af sprøjtemidler i boringer beliggende inden for indvindingsoplandene til Fraugde Over Holluf Vandværk. 1 DGU nr. på aktive indvindingsboringer. 2 Overskridelse af kvalitetskrav er markeret med fed. 3.4.4 Sammenfatning, råvand Inden for indvindingsoplandet til Fraugde Over Holluf Vandværk findes i alt seks boringer med grundvandskemiske analyser. Tre af disse boringer er aktive indvindingsboringer. Den vandkemiske sammensætning vidner om et sårbart grundvandsmagasin. Råvandet indeholder nitrat og forhøjet indhold af sulfat, som vurderes at skyldes pyritoxidation, som er relateret til indvindingen. Vandtypen i KS1, Øvre Sand, Lag 2 er bestemt til B, Bx og C, og viser et sårbart magasin, som er indirekte påvirket fra overfladen. Der er ligeledes påvist sprøjtemidler i to boringer, som begge tilhører KS1, Øvre Sand, Lag 2. Der indvindes blandingsvand i indvindingsboringer bestående af oxideret vand og mere reduceret råvand. Sårbare forhold stemmer overens med, at det lerede dæklag over grundvandsmagasinet har begrænset mægtighed og er fraværende visse steder. 3.4.5 Rent vand I seneste rentvandsprøver er der ikke observeret problemer med overholdelse af kvalitetskrav for hovedbestanddele ved afgang fra vandværket. Der er et konstant niveau for sulfat omkring 100 mg/l og nitrat på 5-10 mg/l i rentvandet. Der er ikke fund af hverken sprøjtemidler, oliestoffer eller klorerede opløsningsmidler i rentvandet. 3.4.6 Nitratfront og nitratreduktion Der er foretaget en vurdering af dybden til redoxgrænsen, som adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde den nitrat, som siver ned fra overfladen. Dybden til denne grænse øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges. Dybden til redoxgrænsen er bestemt som den dybde, hvor der sker et farveskift i jordlagene fra f.eks. gullige, røde og Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 21

brune farvenuancer til grålige, sorte, grønlige og grå farvenuancer. Fastlæggelsen af farveskiftet er foretaget ved en manuel gennemgang af alle borejournaler. De boringer, hvor farveskiftet ikke sikkert kan identificeres, fordi farvebeskrivelserne er mangelfulde eller tvetydige, er ikke medtaget. Der findes 27 boringer inden for indvindingsoplandet, hvoraf det er muligt at bestemme en redoxgrænse i 6 boringer. Redoxgrænsen i disse boringer er bestemt til mellem 1,8 og 20,5 meter under terræn. I én af boringerne er redoxgrænsen bestemt til 10 meter under terræn i KL1, Øvre Ler, lag 1. I de andre boringer er redoxgrænsen bestemt i boringer, hvor KL1, Øvre Ler, lag 1 er fraværende og derfor beliggende i KS1, Øvre Sand, Lag 2. Redoxgrænsen er således beliggende i både KL1, Øvre Ler, Lag 1, hvor dette lag træffes og i KS1, Øvre Sand, lag 2, hvor KL1, Øvre Ler, lag 1 er fraværende eller har mindre udbredelse. Redoxgrænsen i KL1, Øvre Ler, lag 1 er omkring 10 meter under terræn, hvor dette lag har større mægtighed. Figur 3.15 viser vurderingen af dybden til redoxgrænsen i området. Figur 3.15. Dybden til redoxgrænsen bestemt ved farveskift i boringer. 3.5 Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Grundvandsmagasinernes sårbarhed vurderes i forhold til nitrat. Der tages udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes. I forhold til vurdering af grundvandsmagasinets nitratsårbarhed er udbredelsen og tykkelsen af lerede dæklag over grundvandsmagasinet af stor betydning. I indvindingsoplandet er det primære magasin defineret som det magasin, der indvindes fra. I Fraugde Over Holluf Vandværks indvindingsopland består det primære grundvandsmagasin af smeltevandssand, smeltevandsgrus og morænesand, svarende til lag 2 i den hydrostratigrafiske model og KS1 i Fyns Amt Modellen. 22 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Vurderingen af det primære magasins sårbarhed baseres på Zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten /d/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder/e/, se figur 3.16. Nitratsårbarhed Lille Nogen Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Tykkelse af reducerede (grå)sammenhængende lerdæklag >15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Grundvandskvalitet Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C og D Grundvand fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C Stor Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag <5 m og Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale. Grundvand fra ilt- og nitratzonerne. Vandtype A og B Figur 3.16. Kriterier for nitratsårbarhedszoneringen. Opstillet ud fra Zoneringsvejledningen /d/. I det følgende redegøres for nitratsårbarhedsvurderingen af det primære magasin. Det bemærkes, at indvindingsoplandets sydlige spids strækker sig ind i OSD, som allerede er kortlagt /8/. Da det primære magasin i OSD er dybereliggende end det primære grundvandsmagasin i indvindingsoplandet til Fraugde Over Holluf Vandværk, bestemmes sårbarheden for KS1, Øvre sand, lag 2, i den del af indvindingsoplandet, som strækker sig ind i OSD. Det akkumulerede reducerede lerdæklag over det primære grundvandsmagasin samt vandtyper i boringer i området fremgår af figur 3.17. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 23

Figur 3.17. Omtrentlig tykkelse af akkumuleret reduceret ler over det primære grundvandsmagasin ( KS1, Øvre Sand, lag 2) og vandtyperne i grundvandsmagasinerne. Ud fra beskrivelsen af dæklaget i afsnit 3.2.4 og vurdering af dybden til redoxgrænsen i afsnit 3.4.6 vurderes det, at der findes reduceret lerdække på under 5 meter over magasinet i hele indvindingsoplandet. Fraugde Over Holluf Vandværks boringer indvinder grundvand med nitrat og forhøjet indhold af sulfat. Vandtypen er bestemt til B, Bx og C. På denne baggrund afgrænses nitratsårbarheden i hele kortlægningsområdet til stor, ud fra kriterierne i figur 3.16 Nitratsårbarheden i kortlægningsområdet er vist på figur 3.18. 24 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Figur 3.18. Sårbarhedszonering i forhold til nitrat ved Fraugde Over Holluf Vandværk. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 25

4. Arealanvendelse og forureningskilder I dette kapitel redegøres der for arealanvendelsen og de potentielle forureningskilder i kortlægningsområdet. Redegørelsen indgår sammen med resultaterne fra den øvrige kortlægning i en sammenfatning af problemstillinger i forhold til at beskytte grundvandet i området (kapitel 6). 4.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet, mens skov- og naturarealer oftest vil medføre en god beskyttelse af grundvandet. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består primært af landbrug og i mindre grad af befæstet/bebygget arealer, ferskvand og skov, se figur 4.1. Figur 4.1. Arealanvendelsen inden for og omkring kortlægningsområdet. Langt hovedparten af arealanvendelsen i kortlægningsområdet udgøres af landbrugsarealer (ca. 9/10), mens ca. 1/10 udgøres af bebyggede/befæstede områder. Mindre områder med ferskvand og skove ses spredt i indvindingsoplandet. 4.1.1 Byer og råstofområder Byområder kan udgøre en potentiel forureningstrussel i forhold til grundvandet. Anvendelse, opbevaring og håndtering af sprøjtemidler, olie og kemikalier samt eventuel udsivning fra kloakker udgør de største trusler over for grundvandet. 26 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

I forhold til råstofområder er det afgørende for grundvandsbeskyttelsen, at de efterbehandlede råstofgrave ikke anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Efter råstofloven udarbejder regionerne en råstofplan, hvori der fastlægges en kortlægning og planlægning af råstofgraveområder og fremtidige råstofinteresseområder. Det er Region Syddanmark, der udarbejder råstofplaner i dette område. På figur 4.2 er vist byzoner, sommerhusområder, råstofgrave- og råstofinteresseområderne i området omkring indvindingsoplandet. Figur 4.2. Byzoner, sommerhusområder, råstofgrave- og råstofinteresseområder. Der er udpeget byzone i henholdsvis den nordlige (Fraugde by) og den sydlige del (Årslev by) af indvindingsoplandet. Der er udlagt råstofgraveområder i et bånd gående vest-øst igennem kortlægningsområdets sydlige del, og som strækker sig uden for indvindingsoplandet i både vestlig og østlig retning. 4.1.2 Beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller kun med begrænset brug af kvælstof og sprøjtemidler. Figur 4.3 viser, hvor der findes beskyttede naturtyper inden for og omkring kortlægningsområdet. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 27

Figur 4.3. Beskyttede naturtyper. Der findes fem beskyttede naturområder, alle i form af søer, der er beliggende inden for kortlægningsområdet. Herudover findes det beskyttede vandløb Fraugde Bæk. 4.1.3 Skov, skovrejsningsområder og særligt følsomme landbrugsområder Skovarealer, bortset fra juletræskulturer, giver som udgangspunkt en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområderne er derfor vigtige i forhold til indsatsplanlægningen. Naturstyrelsen administrerer tilskudsordninger til skovrejsning. For yderligere oplysninger henvises til Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. På figur 4.4 ses eksisterende skov, skovrejsningsområder samt områder hvor skovrejsning er uønsket. 28 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

Figur 4.4. Eksisterende skovområder, skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. I den sydlige del af indvindingsoplandet til Fraugde Over Holluf Vandværk er udpeget et område hvor skovrejsning er ønsket. Området er del af større sammenhængende områder strækkende sig både mod vest og øst i forhold til kortlægningsområdet. I den nordlige del af indvindingsoplandet, syd for indvindingsboringerne, er et område udlagt som fredskov. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt. Skovrejsning er uønsket i et område i den sydlige spids af indvindingsoplandet nogenlunde svarende til området med råstofgraveområde, se figur 4.2. Endvidere er skovrejsning uønsket i den nordlige del af indvindingsoplandet ved indvindingsboringerne og Fraugde by. De særligt følsomme landbrugsområder (SFL) er udpeget af de tidligere amter, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Inden for disse områder var det til og med 2006 muligt at få tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). De sidste tilsagn til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udløber i 2023. Inden for de særligt følsomme landbrugsområder er MVJ-ordningen erstattet af en række andre muligheder for at opnå støtte til en række miljøvenlige dyrkningsmuligheder. For oplysning om støttemulighederne inden for SFL, og i øvrigt også inden for Natura 2000 og de 3 beskyttede naturtyper, henvises til NaturErhvervstyrelsen hjemmeside www.naturerhverv.dk På figur 4.5 ses de særligt følsomme landbrugsområder. Data er hentet fra www.miljøportalen.dk. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 29

Figur 4.5. Særligt følsomme landbrugsområder (SFL). I selve indvindingsoplandet er der udpeget SFL for både natur og grundvand. SFL udpeget i forhold til grundvand er beliggende i den nordlige del af indvindingsoplandet omkring indvindingsboringerne. SFL udpeget i forhold til natur ligger i og langs med vandløbene. 4.2 Landbrugsforhold Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af landbrugsforholdene i kortlægningsområdet. Beskrivelsen skal altså forstås som en screening af den potentielle belastning i området og ikke som grundlag for konkrete tiltag i mindre delområder. Beskrivelsen bygger på landbrugsdata fra det Generelle Landbrugsregister (GLR) og Register for Gødningsregnskab. Placeringen af de enkelte bedrifter (punktdata) stammer fra de adresser som den enkelte bedrift har meldt ind i enten det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), Register for Gødningsregnskab eller Enkeltbetalingsordningen. Landbrugsdataene er som udgangspunkt registerdata fra år 2012. For beregningen af den potentielle nitratudvaskning er der dog tale om registerdata for perioden 2009-2012. De benyttede landbrugsdata er leveret til Naturstyrelsen af ConTerra /5/. Ved punkttemaet er det væsentligt at være opmærksom på, at hele bedriftens areal og dyrehold bliver gentaget på alle steder, hvor bedriften har aktiviteter (adresser). Landbrugsdata er dels koblet til en bedrift, det vil sige en punktplacering, dels til markblokke. Markblokke er en opdeling af landbrugsarealer i blokke, bestående af en eller flere marker. Grænserne følger typisk faste grænser i landskabet, som f.eks. hegn og vandløb. Bemærk dog, at det kan variere fra år til år, hvilke marker, der indgår i en markblok samt, at der i en markblok kan være marker tilhørende forskellige bedrifter. 4.2.1 Landbrugsbedrifter og potentiel nitratudvaskning Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både som fladekilder og punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof, sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være 30 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune

opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), påfyldnings- og vaskepladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsanlæg. Landbrugsarealer udgør som nævnt den største arealanvendelse i området. Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes ud fra gødningsregnskaberne, som er indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør det gennemsnitlige kvælstofoverskud for hele bedriften. På figur 4.6 er vist fordelingen af de forskellige landbrugsbedrifter i området sammen med den potentielle nitratudvaskning fra rodzonen inden for de enkelte markblokke som et gennemsnit for perioden 2009-2012. Figur 4.6. Placeringen af landbrugsbedrifterne samt antal dyreenheder (DE) ved hver bedrift samt den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning opgjort på markblokniveau for perioden 2009-2012. Hvor flere ejendomme drives sammen, fremgår det samlede antal DE ved hver af de aktuelle ejendomme. Antallet af dyreenheder (DE) er beregnet ud fra gødningsregnskaberne. Bedrifter uden dyreenheder vil være planteavlsbrug eller små, ekstensive landbrugsbedrifter. Anvendelsen af sprøjtemidler vil som udgangspunkt være uafhængig af bedriftstype. For hver landbrugsbedrift foreligger der oplysninger om bl.a. dyreenheder og dyrket areal. En del af dyrkningsarealet kan ligge uden for kortlægningsområdet. Ligeledes kan bedrifter, der ligger uden for kortlægningsområdet, have dyrkningsarealer inden for området. Der findes fire bedrifter inden for kortlægningsområdet. To bedrifter har over 350 DE (hhv. 363 og 626 DE), mens de resterende to bedrifter har under 5 DE. Vest for indvindingsoplandet findes flere landbrugsbedrifter Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odense Kommune 31