Kartoffelcystenematoder Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder Juni 2016
Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Planter & Landbrugslov Grafiker/bureau: - Tryk: - Fotos: EPPO Oplag: - ISBN: 978-87-7120-795-8 2 NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder
Indhold 1. Indledning 4 2. Kartoffelcystenematoder skal bekæmpes 4 3. Hvordan bekæmpes kartoffelcystenematoder? 4 3.1 Bekæmpelsesmetode over seks år (kun konsumavlere) 7 3.2 Bekæmpelsesmetode over tre år (skal benyttes af autoriserede læggekartoffelavlere) 7 4. Resistente kartoffelsorter 8 Tabel 1. Resistensniveau i forhold til kartoffelsorters relative modtagelighed overfor kartoffelcystenematoder 9 5. Opdeling af mark, hvor der kun er fundet kartoffelcystenematoder i en del af marken 10 6. Forebyggelse af spredning af kartoffelcystenematoder 11 6.1 Sådan håndterer du restprodukter 11 6.2 Du må ikke oplagre kartofler på marken 11 6.3 Du skal afgrænse den angrebne mark 11 6.4 Du skal rengøre maskiner, der har været i en angrebet mark 12 7. Hvordan bliver marken erklæret fri for kartoffelcystenematoder? 12 8. Hvis du ikke overholder reglerne 13 Bilag 1. Bekæmpelsesplan m.m. for kartoffelcystenematoder 13 NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder 3
1. Indledning Denne vejledning handler om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder. Kartoffelcystenematoder er en alvorlig planteskadegører, der kan medføre store udbyttetab for kartoffelavlen på de marker, hvor den findes. Denne vejledning beskriver, hvilke regler der gælder i tilfælde af fund af kartoffelcystenematoder. Du kan læse om, hvordan kartoffelcystenematoder bekæmpes, og hvordan opformering og spredning undgås. Du kan læse mere om kartoffelcystenematoder på fakta-arket, der ligger på www.naturerhverv.dk under landbrug, planteavl, kartofler, læggekartofler Kartoffelcystenematoder. 2. Kartoffelcystenematoder skal bekæmpes Kartoffelcystenematoder er en såkaldt karantæneskadegører. Det betyder, at hvis de konstateres på din bedrift, har du pligt til bekæmpe dem. Det gør du ved at hindre, at kartoffelcystenematoder opformeres og ved at sikre, at de ikke spredes til andre marker eller bedrifter. Kartoffelcystenematoder spredes primært med jord og kartofler. Derfor skal du sikre dig, at jord fra smittede marker ikke spredes til andre marker eller bedrifter via maskiner, redskaber, planter eller plantedele. Kartoffelcystenamatoder kan opformeres hos andre værtplanter. Derfor er det ikke tilladt at dyrke værtplanterne peber, tomat og aubergine i smittede marker. Det er tilladt at dyrke planter af bl.a. porre, rødbede, sennep, jordbær og asparges til plantning, hvis planternes rødder vaskes eller børstes grundigt fri for jord, når de er taget op 3. Hvordan bekæmpes kartoffelcystenematoder? Hvis der bliver fundet kartoffelcystenematoder på din bedrift, skal du bekæmpe dem i den mark, hvor de er fundet. Der er to godkendte metoder til at bekæmpe og hindre opformering af kartoffelcystenematoder. 1. Du dyrker ikke kartofler eller andre værtplanter på marken i seks år. 2. Inden for en treårig periode dyrker du resistente kartoffelsorter to år i træk og en anden afgrøde end kartofler enten året før eller året efter kartoffelavl. 4 NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder
Hvis du er konsumkartoffelavler (avler af spisekartofler, kartofler til industri m.m.), kan du vælge mellem metode 1 og 2. Hvis du er autoriseret læggekartoffelavler, skal du benytte metode nr. 2. Hvis du er konsumavler og benytter bekæmpelsesmetode to, skal du være opmærksom på, om du i din kontrakt om avl af kartofler har krav om sædskifte på minimum to kartoffelfrie år mellem avl af kartofler. Har du det, kan du delvis efterkomme dette kontraktkrav og samtidig opfylde reglerne for bekæmpelse efter metode to ved at have to år i træk uden kartoffelavl på smittede marker, inden de to år i træk med avl af resistente kartoffelsorter til bekæmpelse. I afsnittet Hvordan bliver marken erklæret fri for kartoffelcystenematoder kan du læse om, hvordan din mark bliver erklæret fri for kartoffelcystenematoder. Bliver der fundet tomme cyster uden levende kartoffelcystenematoder, betragtes det ikke som et fund, og du bliver ikke pålagt at bekæmpe kartoffelcystenematoder på din mark. Kartoffelcystenematoder angriber kartoffelplantens rødder. De små kartoffelcystenematoder borer sig ind i rødderne og stopper for næringstransporten rundt i planten. Kun ved kraftige angreb viser kartoffeltoppene symptomer på at være angrebet, fx ved at plantetoppen vokser langsommere og bliver lysere. Ved et voldsomt angreb vil der ofte være pletter i marken, hvor væksten er hæmmet. På plantens rødder kan fra midten af juli ses små, kuglerunde, hvide cyster. Angreb af kartoffelcystenematoder medfører udbyttetab allerede ved milde angreb, hvor plantetoppen ikke har symptomer. Symptomer på angreb NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder 5
Figur 1. To metoder til at bekæmpe kartoffelcystenematoder. Uanset hvilken bekæmpelsesmetode du benytter, er det dit ansvar at have dokumentation for, at du har levet op til de krav, som gælder for den bekæmpelsesmetode, du benytter. Derudover skal du være opmærksom på følgende regler, som har til formål at hindre opformering og spredning af kartoffelcystenematoder: Du må ikke: Bruge marken til avl af læggekartofler med henblik på salg, hvis du er autoriseret læggekartoffelavler Bruge marken til opformering af kartofler til egen anvendelse som læggemateriale Dyrke værtplanterne peber, tomat og aubergine Oplagre kartofler på marken. Du må: Dyrke konsumkartofler på marken hvis det er et led i bekæmpelsen Du skal: Lave barrierer omkring den angrebne mark (se afsnit om barrierer) Søge tilladelse hos NaturErhvervstyrelsen forud for fjernelse af kartofler, planter og jord fra marken Rengøre maskiner og redskaber efter de har været brugt i marker, hvor der er fundet kartoffelcystenematoder Oplyse om, at der er fundet kartoffelcystenematoder i marken, hvis du sælger, bortforpagter, udlejer eller på anden måde overdrager marker, hvor der er fundet kartoffelcystenematoder, Du har også pligt til at oplyse, hvilke regler der gælder for brug af marken. Det er tilladt at dyrke visse planter til plantning i marker, hvor der er fundet kartoffelcystenematoder, hvis planterne vaskes eller børstes grundigt efter optagning, således at der ikke er nogen påviselig risiko for spredning af kartoffelcystenematoder. Det gæl- 6 NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder
der eksempelvis for planter af porre, almindelig beder, asparges arter af brassica, arter af fragaria (jordbær) og visse arter af løg. Du kan henvende dig til NaturErhvervstyrelsen, hvis du er i tvivl, om du må dyrke en bestemt art som plante til plantning på din jord. 3.1 Bekæmpelsesmetode over seks år (kun konsumavlere) Hvis du som avler af konsumkartofler vælger at bekæmpe over seks år, må du ikke dyrke kartofler eller andre værtsplanter i de seks år. Hvis marken fremover ikke vil være en del af din bedrift, skal du udfylde og indsende skemaet i bilag 1. 3.2 Bekæmpelsesmetode over tre år (skal benyttes af autoriserede læggekartoffelavlere) Hvis du vælger at bekæmpe over tre år, skal du udfylde og indsende skemaet i bilag 1. Du skal også udfylde og indsende skemaet i bilag 1, hvis marken fremover ikke vil være en del af din bedrift. Du skal følge disse regler, hvis du vælger at bekæmpe kartoffelcystenamatoder over tre år: To år i træk skal du dyrke konsumkartofler af sorter, der har høj resistens mod den fundne type af kartoffelcystenematode. Du skal bruge forskellige kartoffelsorter i de to år med så bred resistens som mulig - det vil sige resistent mod flere patotyper Du skal dyrke en anden afgrøde end kartofler i dit kartoffelfrie år Du skal bruge den samme kartoffelsort i hele marken. Du må altså ikke bruge blandinger af kartoffelsorter De læggekartofler, du bruger, skal være certificerede læggekartofler. Du skal kunne dokumentere dette. Du har dog mulighed for at anvende læggekartofler af egen opformering, hvis de er opformeret i marker, der forud for dyrkning er officielt undersøgt uden fund af nematoder. Marken skal være testet fri for at undgå en eventuel spredning af kartoffelcystenematoder Hvis du er autoriseret læggekartoffelavler, må du ikke dyrke samme kartoffelsorter i de marker, hvor du bekæmper kartoffelcystenematoder, og i marker hvor du dyrker læggekartofler Når du dyrker resistente kartoffelsorter i din mark for at bekæmpe kartoffelcystenematoder, er det vigtigt at holde avlen fra smittede marker adskilt fra ikkesmittede marken. Derfor skal du: o o optage kartoflerne fra smittede marker, inden du optager læggekartofler, eller optage kartofler fra smittede marker, efter alle læggekartofler er optaget i. NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder 7
Hvis du vil sælge kartofler dyrket på en angrebet mark, skal du meddele NaturErhvervstyrelsen, hvordan de afsættes. Det gør du ved at udfylde del D i bilag 1 og sende det til os. Bilag 1 er vedlagt det brev, du har modtaget, hvis vi konstaterer kartoffelcystenematoder på din bedrift. For at sikre at der ikke sker en spredning af kartoffelcystenematoder ved salg af kartofler dyrket på marker angrebet af kartoffelcystenematoder, skal du overholde en af følgende regler ved salg af kartofler: Kartoflerne afhændes som spisekartofler i pakninger til den endelige forbruger, eller Kartofler afhændes til forarbejdningsvirksomhed, eller Kartoflerne afvaskes, inden de omsættes i løs vægt som spisekartofler til den endelige forbruger. Du skal kunne dokumentere, at du har overholdt reglerne. Dokumentation kan være kvitteringer/underskrifter for, at du fået vasket kartoflerne, at kartoflerne er solgt til forarbejdning eller andet. 4. Resistente kartoffelsorter En resistent kartoffelsort er en kartoffelsort, der hæmmer udviklingen af kartoffelcystenematoder ii. Når der ikke dyrkes kartofler på en smittet mark, klækkes ca. 20 % af de cyster, der er i jorden. Når der dyrkes kartofler, klækkes ca. 60 % af cysterne, fordi kartofler i jorden stimulerer klækningen af cysterne. Da kartoffelcystenematoderne ikke kan angribe de resistente kartoffelsorter, dør de, uden at de opformeres. Du kan læse mere om kartoffelcystenematoder på fakta-arket, som du finder du på hjemmesiden www.naturerhverv.dk under landbrug, planteavl, kartofler, læggekartofler, kartoffelcystenematoder. Resistente kartoffelsorter skal have en bred og høj resistens over for den fundne art af kartoffelcystenematoder. Der findes flere forskellige patotyper af de to arter af kartoffelcystenematoder. Der er tre patotyper af den hvide (Globodera pallida) og fem patotyper af den gule (Globodera rostochiensis) kartoffelcystenematod. At en kartoffelsort har en bred resistens betyder, at den er resistent overfor flere patotyper af den samme art. At en kartoffelsort har høj resistens betyder, at den er meget lidt modtagelig over for kartoffelcystenematoder. For at en kartoffelsort har høj resistens, skal den have et resistensniveau mellem 7 og 9 (angivet som R-7, R-8 eller R-9 på sortslisten). Bemærk, at kartoffelsorter testet før 2010 ikke har deres resistensniveau angivet med en talværdi, men kun med et R. Sorter med resistensangivelsen R på sortslisten regnes også for resistente. 8 NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder
På sortslisten kan du se, hvilke sorter der er resistente mod G. pallida og/eller G. rostochiensis, resistensniveau, og hvilke patotyper af G. pallida og/eller G. rostochiensis de enkelte kartoffelsorter har resistens overfor. Tabel 1. Resistensniveau i forhold til kartoffelsorters relative modtagelighed overfor kartoffelcystenematoder Resistensniveau Relativ modtagelighed i % 9 Under 1 8 Mellem 1,1 og 3 7 Mellem 3,1 og 5 6 Mellem 5,1 og 10 5 Mellem 10,1 og 15 4 Mellem 15,1 og 25 3 Mellem 25,1 og 50 2 Mellem 50,1 og 100 1 Over 100 Tabel 1 viser sammenhængen mellem resistensniveau og kartoffelsorternes modtagelighed over for angreb af kartoffelcystenematoder. En lav relativ modtagelighed betyder, at kartoffelsorten er meget lidt modtagelig over for angreb af kartoffelcystenematoder. Dermed har sorten en høj resistens. Til bekæmpelse skal du skal bruge en sort, der er officielt registreret som resistent i et EU-medlemsland. På vores hjemmeside www.naturerhverv.dk under landbrug, planteavl, kartofler, læggekartofler, kartoffelcystenematoder kan du finde en liste med resistente kartoffelsorter. Der findes flere end tusind kartoffelsorter, der må sælges i EU. Derfor omfatter listen kun de sorter, der hidtil er anvendt til bekæmpelse af kartoffelcystenematoder i Danmark. Hvis du ønsker at benytte en kartoffelsort til bekæmpelse, der ikke er på listen, kan du kontakte NaturErhvervstyrelsen (på mail: planterlandbrugslov@naturerhverv.dk). Når du skal finde egnede resistente kartoffelsorter ud fra sortslisten, skal du vide, om det er den hvide (G. pallida), den gule (G. rostochiensis) kartoffelcystenematod eller begge, der er fundet i din mark. Det kan du se på analysebeviset, der er vedlagt det brev, du har modtaget, hvis der er fundet nematoder i din mark. Det kan være en god ide, at du i din bekæmpelse bruger kartoffelsorter, der er resistente mod begge arter af kartoffelcystenematoder. Hvis du får mistanke om, at en kartoffelsort ikke længere er resistent mod kartoffelcystenematoder, skal du meddele det til NaturErhvervstyrelsen. NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder 9
5. Opdeling af mark, hvor der kun er fundet kartoffelcystenematoder i en del af marken Hvis der kun er fundet kartoffelcystenematoder i en del af marken, kan det være en mulighed at opdele marken i en angrebet og en fritaget del. Det sker ved at bestille en afgrænsende jordprøvetagning i den del af marken, hvor du vurderer, at der ikke er angreb af kartoffelcystenematoder. Ved afgrænsende jordprøver udtages der 1500 ml jord pr. ha. Det er ikke muligt at reducere antallet af jordprøver ved afgrænsende jordtagning - hverken for læggekartoffelavlere eller konsumkartoffelavlere. Vi vurderer ud fra din ansøgning, om marken kan opdeles. For at en mark kan opdeles, er der to krav, der skal opfyldes. Hvis vi vurderer, det er mulig at opdele marken, tager vi afgrænsende jordprøver. 1. Der skal være en separat adgangsvej til den del af marken, der ønskes fritaget for dyrkningsrestriktioner 2. Mellem den angrebne og fritagne mark skal der være en permanent barriere. I afsnittet Du skal afgrænse den angrebne mark kan du læse om hvilke regler, der gælder for barrierer. NaturErhvervstyrelsen kontakter dig, hvis vi vurderer, at marken ikke kan opdeles. En afgrænsende jordprøvetagning er en rekvireret ydelse. Det betyder, at du skal betale for at få taget jordprøverne. Hvis du er konsumkartoffelavler, skal du betale for både prøvetagning og laboratorieanalyse. Hvis du er læggekartoffelavler, og det er i en mark, du har anmeldt til læggekartoffelavl, skal du betale den samme takst, som du betaler for jordprøver ved anmeldelse af arealer til læggekartofler som dækker jordprøvetagning og analyse. Hvis du både er læggekartoffelavler og konsumkartoffelavler, og det er i en konsumkartoffelmark, du vil have taget afgrænsende jordprøver i, skal du betale som konsumavler. 10 NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder
Der kan være mellem 200 og 600 nematoder i en cyste, der ligger frit i jorden, efter den er faldet af kartoffelplantens rødder. Cysterne er meget hårdføre og nematoder kan overleve inde i cysterne op til 30 år. Når cysterne klækkes, strømmer nematoderne ud i jordvandet og søger mod kartoffelplantens rødder, hvor de borer sig ind. Her sætter nematoderne sig fast, svulmer op og forhindrer næringsstrømmen i plantens rødder, som medfører et udbyttetab for de enkelte kartoffelplanter. 6. Forebyggelse af spredning af kartoffelcystenematoder For at undgå spredning af kartoffelcystenematoder, er der en række regler, du skal følge: 6.1 Sådan håndterer du restprodukter Restprodukter kan være en kilde til smitte for kartoffelsygdomme. Derfor skal affaldsknolde, jord, vaskevand m.m. håndteres med omtanke, så kartoffelcystenematoder og andre kartoffelsygdomme ikke spredes. 6.2 Du må ikke oplagre kartofler på marken For at mindske spredningsrisikoen af kartoffelcystenematoder er det ikke tilladt at opbevare eller kule kartofler på en angrebet mark. 6.3 Du skal afgrænse den angrebne mark Den angrebne mark skal i hele bekæmpelsesperioden være afgrænset fra omgivende marker for at hindre spredningen af kartoffelcystenematoder. Afgrænsningen kan være naturlige barrierer i form af åer, læhegn, grøfter eller veje. Hvis den angrebne mark ikke er naturligt afgrænset, skal der oprettes barriere mellem den angrebne mark og tilstødende marker. Der er disse krav ved etablering af barrierer omkring angrebne marker: Barrieren skal være permanent i hele bekæmpelsesperioden Barrieren kan enten være et mindst 5 meter bredt bælte tilplantes /tilsået med varig vegetation, som eksempelvis græs, og som ikke i perioden må udsættes for jordbearbejdning, eller Danne en fysisk barriere, som ikke kan gennemkøres (eksempelvis en dyb agerrende, grøft, levende hegn eller lignende.) NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder 11
Vær opmærksom på, at du muligvis kan søge tilskud til etablering af barrierer omkring smittede marker. På hjemmesiden www.naturerhverv.dk under fanen tilskud & selvbetjening, tilskudsguide, grundbetaling og grøn støtte, kan du læse om evt. tilskudsmuligheder. 6.4 Du skal rengøre maskiner, der har været i en angrebet mark For at hindre spredning af kartoffelcystenematoder skal du rengøre de traktorer, landbrugsmaskiner, redskaber, lagerrum, transportmidler m.m., som har været i kontrakt med jord, kartofler eller andet materiale fra den angrebne mark. Rengøringen skal ske før traktorer, landbrugsmaskiner og redskaber m.m. skal bruges i andre marker. Rengøringen skal sikre, at jord og rester af kartoffelknolde og planter fra den angrebne mark ikke bliver transporteret til andre marker og/eller bedrifter og derved spreder smitten. 7. Hvordan bliver marken erklæret fri for kartoffelcystenematoder? For at få marken slettet fra det officielle register og få den frigivet til kartoffeldyrkning uden restriktioner, skal marken findes fri for kartoffelcystenematoder. Det sker ved, at NaturErhvervstyrelsen undersøger marken, når bekæmpelsen er gennemført. Hvis du er læggekartoffelavler, kommer vi ud og tager jordprøver i din mark efter tre år - med mindre du tidligere har meddelt os andet, fx at marken ikke længere er en del af din bedrift. Hvis du er konsumkartoffelavler, kommer vi ud og tager jordprøver i din mark efter seks år. Hvis du har meddelt os, at du bekæmper kartoffelcystenematoder ved at dyrke resistente kartoffelsorter i to år kombineret med et eller flere år uden avl af kartofler, tager NaturErhvervstyrelsen jordprøver når din bekæmpelse er afsluttet. Hvis der ikke findes kartoffelcystenematoder i marken, sletter vi den fra det officielle register, og restriktionerne ved dyrkning af marken falder bort. Du vil få besked om resultatet. Inden en ny undersøgelse af marken gennemføres, skal du dokumentere, at du har udført bekæmpelsesforanstaltninger. Det skal du gøre ved: At fremvise markplaner, der dokumenterer, at du har bekæmpet efter reglerne Hvis du har valgt at bekæmpe kartoffelcystenematoder ved at bruge resistente kartoffelsorter, skal du kunne dokumentere dette ved at fremvise plantepas og fakturaer for indkøbt, certificeret læggemateriale 12 NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder
Hvis du har brugt læggemateriale af egen opformering, skal du kunne dokumentere, at marken, hvor opformeringen er sket, er jordprøvetaget og fundet fri for kartoffelcystenematoder. Du skal kunne dokumentere, at det læggemateriale, som du har opformeret på grundlag af, er certificeret læggemateriale. 8. Hvis du ikke overholder reglerne Overholder du ikke de påbud og forbud, der fremgår af den afgørelse, som du får tilsendt, hvis der bliver fundet kartoffelcystenematoder på din bedrift, kan du straffes med bøde. NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder 13
Bilag 1. Bekæmpelsesplan m.m. for kartoffelcystenematoder Center for Planter & Landbrugslov Nyropsgade 30 1780 København V Avlers navn og adresse: Avler nummer: Markbloknummer Marknummer: A A1 Oplysninger om ejer og brugerforhold Jeg er ejer og bruger af nævnte mark Jeg er bruger af nævnte mark, ejers navn og adresse er: B Strategi for bekæmpelse af nematoder: Læggekartoffelavlere skal udfylde enten B1 eller B2 Konsumkartoffelavlere skal udfylde enten B2 eller B3 B1 Marken indgår ikke fremover i min omdrift af arealer. Marken dyrkes af (angiv oplysninger om navn, adresse, telefonnr. og e-mail): B2 Jeg udfører bekæmpelse af kartoffelcystenematoder ved dyrkning af resistente sorter, som angivet her: Første år dyrker jeg Andet år dyrker jeg Tredje år dyrker jeg Husk: minimum ét kartoffelfrit år og to år i træk, hvor der dyrkes kartofler, der er resistente mod den pågældende art af kartoffelcystenematoder. Angiv kartoffelsorten. B3 Kun muligt for konsumkartoffelavlere Jeg dyrker ikke kartofler i mindst 6 vækstår. Mail til: xkar@naturerhverv.dk Udfyldes og sendes til NaturErhvervstyrelsen senest 14 dage efter modtagelse. 14 NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder
C Barrierer til nabomarker C1 Jeg etablerer barriere til disse nabomarker: (angiv marknumre, og hvordan barrieren etableres) D Tilladelse til at fjerne og afhænde konsumkartofler fra denne mark. Skal udfyldes når B2 er udfyldt. D1 Jeg anmoder om tilladelse til, at kartofler avlet på denne mark kan afhændes som konsumkartofler. Dyrkning, optagning, optagning og afhændelse vil ske på følgende måde, der hindrer spredning af kartoffelcystenematoder (benyt gerne ekstra sider eller bagside ved udfyldelse): Dato Avlers underskrift NaturErhvervstyrelsen / Kartoffelcystenematoder / Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder 15
Miljø og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Nyrupsgade 30 DK-1780 København V Denmark Tel +45 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk www.naturerhverv.dk NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V www.naturerhverv.dk