Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse



Relaterede dokumenter
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i 0. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i klasse

Læsning og skrivning i klasse

Læsning og skrivning i klasse

Sprog og læsning 2016

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Raketten - klar til folkeskolereformen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Alf og Alfabetet. - lær bogstaver, ord og begreber. Vejledning

Raketten - klar til folkeskolereformen

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

LUS LæseUdviklingsSkema

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Hvordan kan forældrene

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Målstyret undervisning og tegn på læring

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Forståelse af sig selv og andre

Job i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Overvåget samvær. En pjece til forældre

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Når katastrofen rammer

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE

Læsefolder til forældrene i 5. og 6. klasse

Go On! 7. til 9. klasse

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster

Glidende overgang Vonsild SFO

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Vi passer på hinanden

Konfirmationsprædiken: Store bededag

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S En baby dreng. Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15. Budskabet: Vi kan hjælpe andre.

Victor, Sofia og alle de andre

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Brune af Håkon Øvreås

14 glade børn Mudder overalt

Timon og Pumbas råd om badesikkerhed

Bilag F - Caroline 00.00

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Hvad lærer børn når de fortæller?

OM VOLD TIL KLASSE

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Godt at vide, når man skal i 3. klasse

Stormøde onsdag d. 9. juni 2011

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Billedpolitik i Dagplejen

Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Læsehandleplan for Højdevangens Skole

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Ikke-voldelig kommunikation Bliv på egen banehalvdel

Motorik og sprog regler

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

Miniguide for oplægsholdere

Smørum Bibliotek Flodvej Smørum Tlf.: Ølstykke Bibliotek Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.:

Værktøj for fællesskab og relationer. Rundt om relationer. FDF har fokus på fællesskab mellem børn og positive relationer mellem børn og ledere.


Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Transkript:

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud

FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor de fleste ord er lydrette eller hører til gruppen af de mest almindelige ikke-lydrette ord ( lydret betyder, at ordet staves, som det lyder). De fleste børn kan også stave lydret og anvende enkelte staveregler. Så i 3. 4. klasse drejer læseundervisningen sig om, at eleverne bliver endnu hurtigere og sikrere læsere og endnu bedre til at stave. Det betyder, at dit barn skal lære at læse og skrive ord, der ikke helt staves, som de lyder, fx hvor, mand, komme. Dit barn skal også læse rigtigt meget, så han/hun hurtigt kan genkende flere og flere af de trykte ord eller dele af ord som fx endelser. Når dit barn bliver en hurtig og sikker læser, kan han/hun bedre læse en tekst for at lære om et emne. Dit barn vil i disse skoleår sikkert være bedre til at læse end til at stave. Men efterhånden vil dit barn kunne stave mere og mere korrekt. Men alle børn udvikler ikke deres læsning, stavning og skrivning i samme tempo. Det er vigtigt, at dit barn får undervisning på netop det niveau, som han/hun er kommet til i sin skriftsproglige udvikling. Kære forælder Dit barn er nu godt i gang med at læse og skrive. Dit barn kan måske allerede nu læse små bøger selv og skrive små historier. Dit barn skal stadig undervises i at læse, så dit barn bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. I skolen vil lærerne i alle fag undervise dit barn i at læse og skrive for at kunne tilegne sig viden og få gode oplevelser, men dit barn har også brug for din støtte derhjemme. I folderen kan du læse om børns læse- og skriveudvikling i 3. og 4. klasse, og om hvordan du kan støtte dit barn bedst muligt. Sådan kan du støtte dit barn: Børn med et stort ordforråd og viden om mange ting kan nemmere læse og forstå tekster Lad dit barn deltage i mange forskellige aktiviteter, ture osv. Læs bøger for dit barn og/eller se fjernsynsudsendelser om et bestemt emne. Tal altid sammen om de erfaringer/oplevelser, som

dit barn har fået N.B. I skal tale sammen på jeres eget modersmål. Børn får mere lyst til at læse og skrive, hvis forældrene viser vejen Vis, at det er vigtigt for dig selv at læse og skrive. Forær dit barn bøger og/eller gå på biblioteket sammen. Brug enhver chance for at opfordre dit barn til at læse sig til viden fx om dit barns fritidsinteresse. I kan også læse på internettet. Når dit barn staver og skriver Husk at rose og opmuntre, så dit barn bevarer lysten til at skrive! ordbogen. Leg med ord derhjemme, fx - Hvem kan finde det længste / sjoveste / mærkeligste ord i avisen (eller i en reklame, et ugeblad). - Hvem kan lave flest ord ud af ordet fx teaterkulisse. Der må byttes om på bogstaverne, men man må kun bruge de bogstaver, som er i ordet. - Scrabble er et godt spil for hele familien. - små kryds-og-tværsopgaver Lad dit barn skrive tit, fx huskesedler, ønskesedler, små hilsener, mail, små historier på computer eller ipad Forvent ikke dit barn staver alle ord korrekt. Hvis ordet kan læses op og lyder som et rigtigt ord, er det et godt tegn. Hvis dit barn har lært om stumme bogstaver (fx h i hvor) og derfor i en periode sætter h foran v i mange ord, er det et godt tegn på, at dit barn er ved at lære en staveregel. Ros dit barn, men fortæl også den rigtige stavemåde. Fotograf: Annemette Bitsch Herdel Vis dit barn, hvordan man kan slå ords stavemåde op i

Børn der læser meget hjemme bliver ofte gode læsere For at blive en god og sikker læser har børn brug for at læse meget, dvs. 3 til 4 frilæsningsbøger om måneden. Lad derfor dit barn få en halv times læsetid hver dag, hvor han/hun læser i sin frilæsningsbog. Sørg for, at dit barns læsetid bliver hyggelig, og at der er ro omkring dit barn. Spørg dit barns lærer om, hvor lette bøger dit barn skal læse selv. Det er vigtigt, at dit barn ikke læser for svære bøger. Dit barn skal hurtigt og uden besvær kunne læse over 90% af ordene i sin frilæsningsbog. Ellers er bogen for svær endnu og hjælper ikke dit barn videre i sin læseudvikling. De svære bøger kan du i stedet læse højt for dit barn. Vis altid interesse for de bøger, dit barn læser. Når dit barn læser sin lektie op for dig Tal med dit barn om, hvad det er for en slags tekst, hvordan den skal læses og med hvilket formål. Er det for at opleve en handling, lære noget eller gøre noget? Vær interesseret i at høre dit barn læse op, så du kan følge med i, hvor dygtig dit barn er blevet. Husk at opmuntre og rose og det er allerbedst, når både mor og far roser. FAKTA Det er i skolen, barnet skal have sin læseundervisning ingen tvivl om det. Men som forælder viser du vejen! Barnets læsning påvirkes nemlig af, at de voksne viser, at læsning er en fælles og vigtig sag. Du er hovedperson, når dit barn lærer at læse, og når dit barn skal have gode læse- og skrivevaner! Husk altid at rose og opmuntre dit barn!

Gode råd til oplæsning for dit barn Læs for eller med dit barn hver dag. Selv om de fleste børn i 3. 4. kl. godt kan læse selv, kan de stadigvæk godt lide at få læst bøger højt. Det er vigtigt at vælge bøger, som dit barn er interesseret, og som også kan udvikle dit barns sprog, viden om verden m.m. - før du læser Vælg sammen med dit barn forskellige typer bøger - også små fagbøger. Kig bogen igennem sammen med barnet, før du læser den op. Se også på bagsiden, indholdsfortegnelsen, titel og billeder. Tal om, hvad bogen mon handler om. Hvis du læser en fagbog, så tal om, hvad dit barn ved i forvejen om bogens emne, og spørg dit barn om, hvad han/hun gerne vil have at vide i bogen. Hvis du læser en fagbog om et bestemt emne, kan du bede dit barn om at lede efter overskrifter med tekst under, som han/hun gerne vil have læst op. - mens du læser Læs tydeligt og udtal alle ordene præcist og fuldt ud. Bed dit barn om at gætte på betydningen af ukendte ord ud fra den sammenhæng, de står i. Snak om handlingen eller emnet undervejs, fx spørg dit barn, når du har læst en side: Hvad mon der sker nu? - når du har læst Nu kan I tale om bogen. Du kan for eksempel spørge sådan: N.B. Hvad kunne du bedst lide i bogen? Hvorfor? Hvad kunne du ikke lide? Hvorfor? Var der noget der var svært at forstå? Hvad? Forestil dig, hvad der sker, efter at historien er slut. Fik bogen dig til at tænke på noget bestemt eller på andre bøger? Hvis du har læst en fagbog, så spørg dit barn, om hvad hun/han fik ud af bogen. Fik dit barn svar på det, han/hun ville vide? Hvis du ikke har mulighed for at læse op for dit barn, kan I låne bog og lydbånd på biblioteket. Det er allerbedst, hvis I kan lytte til bogen sammen, for så kan I lave de fleste af aktiviteterne ovenfor.

Udarbejdet juni 2009 og revideret juni 2012 af læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning NOTATER:

NOTATER:

Kontakt Spørgsmål kan stilles til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Center for Skoler og Dagtilbud Fredensborg Kommune Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Tlf. 7256 5000 fredensborg@fredensborg.dk