Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Relaterede dokumenter
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Kommunerne og det frivillige arbejde. CIFRI-seminar 15. januar 2013

Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune?

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

kultur og fritid folkeoplysningspolitik

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Missionen Hvorfor er Coding Pirates?

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Fritidspolitik Langeland Kommune

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Visionen Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads

Direktionens strategiplan

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Integrationsstrategi. Det aktive medborgerskab

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne. Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme

Medborgerskabspolitik

Aktive medborgere i Greve Kommune. Politik for aktivt medborgerskab og frivillighed

FOLKEOPLYSNING I TAL. Kommunerne og foreningslivet. Folkeoplysning i forandring og Idrættens største udfordringer. Vejen Idrætscenter, 25/05/2016

Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018

Kultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.

Mini-projektbeskrivelse. Cykling uden alder. Holbæk Kommune

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Forslag til ny folkeoplysningspolitik på Frederiksberg

Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

GUIDE Udskrevet: 2016

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Politik for integration

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Talentstrategi

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Frivilligpolitik. 1. Hjørring Kommunes frivilligpolitik - et tilbud til den frivillige verden om støtte og samarbejde. 2.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Skoletjenesten version 2.0

Vilje til vækst ASSENS KOMMUNES VISION 2018

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.

Om besvarelse af skemaet

GUIDE. Regler for frivillige på offentlige

Solaris Værdigrundlag

1 Job og organisering: Indeks

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

Fremtidens velfærd - Kulturudvalgets delfortælling

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Fredericia på forkant

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i Denne handicappolitik er nu blevet revideret

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

3 Godkendelse af forslag og dertilhørende procesplaner til konsensusvalgte indsatsområder for fritidsrådet i 2015

Administrationsgrundlag for tildeling af 18-midler

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Sammenhængende børnepolitik

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr P Dato:

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Strategiplan Administration og Service

Borgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune. 5. oktober 2012

Den aktive borger hvordan kan vi genopfinde kvaliteten i velfærdssamfundet?

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Det frivillige arbejde.

Transkript:

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Store politiske forventninger til foreninger og frivillige

XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et trygt liv for den enkelte (.) et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv er vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger. YYY STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund

BLÅ STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et trygt liv for den enkelte. (.) et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv er vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger. REGERINGSGRUNDLAGET 2015 RØD STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund REGERINGSGRUNDLAGET 2011

Odense Kommune er i gang med et eksperiment Vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, involvere og inddrage borgere, foreninger, frivillige, organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen.

Store kommunale forventninger til at foreninger og frivillige kan bidrage til at løse de mange kommunale opgaver Frivillighed Civilsamfund Partnerskaber Kært barn har mange navne Medborgerskab Samskabelse

Hvordan står det til med frivilligheden?

SANDT eller FALSK? Danmark er foreningernes land! Foreningerne skranter! Det frivillige arbejde er i tilbagegang!

SANDT eller FALSK? Danmark er foreningernes land! FALSK Foreningerne skranter! FALSK Det frivillige arbejde er i tilbagegang! FALSK???

Procentuel andel af voksne i EU-lande, som udfører frivilligt eller godgørende (charitable) aktiviteter (2008)

INGEN ÆNDRING I HVOR MANGE DER ARBEJDER FRIVILLIGT FRA 2004 2012 MEN I GENNEMSNIT BRUGE VI LIDT MINDRE TID PÅ DET. Andel af voksne der arbejder frivilligt (2012) N = 2809 Pct.

Vækst og tilbagegang i antal foreninger på Fyn, Langeland og Ærø - 2004-2010 Bolig og lokalsamfund Kultur og kunst Social hjælp og støtte Idræt og motion Fritid og hobbies Religion Sundhed og forebyggelse Miljø og natur Internationalt Skole, uddannelse og forskning Arbejds-relaterede foreninger Politik Samlet vækst på 2 pct. 2004: 5.764 foreninger 2010: 5.886 foreninger -200-150 -100-50 0 50 100 150 200 2. maj 2013 12

Andel af den voksne befolkning, som har udført et frivilligt arbejde inden for det seneste år i 2012, opdelt på aldersgrupper (pct.)

Frivilligheden udvikles i et dynamisk samspil mellem engagerede borgeres visioner og interesser (det som optager dem) og det omgivende samfunds påvirkning, krav og muligheder.

Sammenhængen skaber et frivilligt engagement Vi engagerer os frivilligt i sammenhænge og situationer, hvor det er meningsfuldt for os Det handler derfor om at skabe sådanne kontekster samt tillade og forvente et frivilligt engagement

Forskellige samarbejds- og samspils-former

Ingen offentlig støtte Gælder de fleste foreninger Driftsaftaler med selvejende institutioner, frie skoler foreninger mv. Formaliseret aftale om udførelse af opgaver Forskellige samarbejdsformer Især støtte efter Folkeoplysningsloven Offentlig støtte uden indblanding Typisk en særlig aftale mellem en kommunal institution og en forening, fx inden for Åben skole Samarbejde om specifikke mål og aktiviteter Fx den kommunale støtte på det sociale område Offentlig støtte til specifikke formål

Måske udtryk for et skifte fra. Parallel leg med en klar opdeling mellem den offentlige og den frivillige sektor. Hver sektor gør sit parallelt uden meget samspil. til Rolleleg hvor foreninger (og frivillige) arbejder sammen - men med forskellige roller om forskellige velfærdsopgaver Styret leg, hvor det er kommunen, som bestemmer, hvad og hvordan der skal leges. Til gengæld vil foreningerne tage sig betalt derfor.

Men meget forskellige forventninger 50 45 40 35 30 25 20 Foreninger Politikere 15 10 5 0 Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver 1 2 3 4 5 Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

En undersøgelse af samspillet

Undersøgelse i Odense Kommune 1. Undersøgelse af politikker, strategier, projekter mv. på området i alle danske kommuner 2. Undersøgelse af udviklingen i politikken på området, dvs. de politiske ideer, mål og strategier på området 3. En kortlægning af foreninger og frivilligt arbejde i og samspillet med kommunen. 4. Dybdegående undersøgelse af 8 projekter (i to år). 5. Sammenligning med andre kommuner 6. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Casestudier i Odense Frivillige og foreninger i Den åbne skole Samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige (Home-Start) Frivillige på biblioteket Frivillige på det grønne område Frivilliges betydning for lokalsamfundets udvikling Forebyggende sundhedsindsatser (Frivillige madguider) Frivilliges rolle for integration Bruger-hjælper-bruger projekter (Odense-værkstederne)

Kommunale institutioners og afdelingers samarbejde med foreninger og frivillige i Odense: Foreløbige resultater

2.100 foreningers fordeling på samfundsområder i Odense Kommune Kultur Idræt Fritid (inkl. børne- og ungdomskorps) Uddannelse og forskning (inkl. aftenskoler) Socialt Sundhed Internationalt arbejde Boligforening, lokalsamunf mv. Miljø og natur Politik Religion Arbejde Andet 8,4 4,7 6,5 3,3 1,2,1,9 1,0 6,8 4,4 13,5 20,4 28,5 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0

Kommunale institutions samarbejde med foreninger og frivillige

Har et samarbejde med foreninger eller frivillige, opdelt på indsatsområder Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre 73,7 88,2 93,3 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 50 Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg 100 Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt 53,5 0 20 40 60 80 100 Ja Nej, men har tidligere haft det Nej Ved ikke

Hvem samarbejder de kommunale institutioner med? Sociale foreninger 26,3 Sundhedsforeninger 14,7 Idrætsforeninger 29,5 Kulturforeninger Børne- og Ungeforeninger Beboer- og Grundejerforeninger Anden type 18,4 13,2 22,1 10,5 Frivillige uden foreningstilknytning 30 0 5 10 15 20 25 30 35

Samarbejde med sociale foreninger, opdelt på indsatsområder (pct.) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 17,6 10,5 31,3 35,3 Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg 80 Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt Alle 22,1 26,3 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Samarbejde med sundhedsfremmende foreninger, opdelt på indsatsområder (pct.) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) 23,5 Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov 0 Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre 6,3 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 20,6 Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg 50 Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt Alle 9,1 14,7 0 10 20 30 40 50 60

Holdningen til et samarbejde fra de kommunale institutioner

Institutionen ser positivt på et større samarbejde med foreninger og frivillige (pct. andel af alle foreninger) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) 71,9 Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov 47,4 Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre 92,3 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt Alle 50 62,5 52,4 58,7 0 20 40 60 80 100 Helt enig Delvis enig Hverken / eller Delvis uenig Helt uenig

Samarbejde med foreninger og frivillige bidrager til at fremme institutionens / indsatsområdets formål (pct. andel af de indsatsområder, der har et samarbejde) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) 71,4 Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov 42,9 Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre 81,8 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 12,5 Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg 87,5 Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt Alle 62,5 58,7 0 20 40 60 80 100 Helt enig Delvis enig Hverken / eller Delvis uenig Helt uenig

Det er inspirerende for personalet at inddrage foreninger og frivillige i institutionens aktiviteter (pct. andel af de indsatsområder, der har et samarbejde) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre 42,9 55,2 55,6 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 18,8 Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt Alle 44,4 40,6 43,1 0 20 40 60 80 100 Helt enig Delvis enig Hverken / eller Delvis uenig Helt uenig

Inddragelsen af foreninger og frivillige i institutionens aktiviteter har bidraget til at løfte det faglige niveau (pct. andel af de indsatsområder, der har et samarbejde) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) 14,3 Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov 14,3 Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre 0 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt Alle 18,8 11,1 15,6 13,8 0 20 40 60 80 100 Helt enig Delvis enig Hverken / eller Delvis uenig Helt uenig

Kritiske spørgsmål

Kritiske spørgsmål Vil de frivillige været et frivilligt hjul i kommunen? Er det kompensation for kommunale besvarelser? Går det ud over fagligheden? Styrker det demokratiet? Går det ud over foreningernes rolle som vagthund?