Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen i Århus Oktober 2003

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1 1.1. Problemformulering...1 1.2. Afgrænsning...2 1.3. Kilder...3 1.4. Opbygning...3 2. ORDBOGSKONCEPT...5 2.1 Brugerprofil, funktion og ordbogstype...5 2.2. Makro- og mikrostruktur... 7 2.2.1. Makrostruktur...8 2.2.2. Mikrostruktur...8 2.3. Den generelle arbejdsproces...11 2.4. Vigtige overvejelser og beslutninger... 13 3. FAGLIGE FORKLARINGER... 15 3.1. Hvad er faglige oplysninger?... 15 3.2. Brugertype og ordbogsfunktion som retningslinie for indholdet i faglige forklaringer... 15 3.3. Hvorfor og hvornår er faglige forklaringer nødvendige?...18 3.4. Stil, omfang og sprog i faglige forklaringer...21 3.5. Eksempler på eksisterende fagordbøger...22 4. UDARBEJDELSE AF FAGLIGE FORKLARINGER I ORDBOGEN... 28 4.1. Kritik af de faglige forklaringer i Dansk Sprognævns ordliste... 28 4.1.1. Funktionen i Dansk Sprognævns ordliste... 28 4.1.2. De faglige forklaringer i Dansk Sprognævns ordliste...29 4.1.3. Tilpasning af forklaringerne til min ordbog... 31 4.2. Brugergruppens og ordbogsfunktionens indflydelse på udarbejdelsen af faglige forklaringer...32 4.3. Stil, omfang og sprog i de faglige forklaringer...33 4.4. Arbejdsprocessen med de faglige forklaringer...35

INDHOLDSFORTEGNELSE 5. DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK IT-ORDBOG (EKSEMPLARISK)...37 5.1. Introduktion...37 5.2. Dansk-spansk it-ordbog... 38 5.3. Spansk-dansk it-ordbog...55 6. KONKLUSION... 71 7. PERSPEKTIVERING...74 8. RESUMEN ESPAÑOL...76 LITTERATURLISTE...78

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK 1. INDLEDNING Faget informationsteknologi udvikler sig med hastige skridt. Der opstår konstant nye produkter, og de eksisterende produkter bliver bedre og hurtigere. I den vestlige verden er det nærmest blevet obligatorisk at have adgang til en pc, og i særdeleshed til én, der har internetadgang. Pc ens og internettet bruges i så mange forskellige situationer og af så mange forskellige mennesker, at ord og vendinger inden for faget er blevet en naturlig del af det aktuelle sprog. Men det kommer nok bag på mange, at også sproget har været i stand til at udvikle sig tilsvarende hastigt. I og med at skabelsen af de første computere (Hansen 2002: 114) og den senere udvikling af blandt andet software fra fx Silicon Valley (Hansen 2002: 567) har fundet sted i USA, er det ikke overraskende, at det er det engelske sprog, der præger faget i så stort omfang, som det gør. Det danske sprog er meget modtageligt over for fremmedord fra engelsk, og derfor er adskillige ord og vendinger blevet inkorporeret i det danske sprog (Hansen et al. 2000) - tænk blot på ord som cookie, computer og internet. Det er ord, de fleste kender, eller i det mindste har hørt omtalt. Men hvornår bruges de danske endelser på ordene, og hvornår bruges de engelske? Det er ikke altid nemt at finde frem til. Tilsvarende problem finder vi i forbindelse med spansk, der traditionelt har tendens til at oversætte ord og vendinger fra andre sprog i stedet for at låne (Preisler 1998). Hvis man står i en oversættelsessituation, hvor en tekst på spansk omhandlende informationsteknologi skal oversættes til dansk, hvilke grammatiske regler gør sig så gældende på dansk? Problematikken omkring de sproglige konventioner inden for dette fag ligger til grund for valget af mit specialeemne, som er udarbejdelse af en it-ordbog inden for sprogene dansk og spansk. Samtidig eksisterer der ikke nogen fagordbog inden for informationsteknologi i sprogene spansk og dansk, hvilket kunne være yderst ønskværdigt for brugere i diverse oversættelsessituationer. 1.1. Problemformulering Dette speciales hovedformål er derfor: 1. At udarbejde en eksemplarisk fagordbog inden for informationsteknologi i sprogene dansk og spansk. 1

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK Ved ordet eksemplarisk forstås, at ordbogen er et bud på, hvordan jeg mener, at en itordbog skal konstrueres. Herunder vil følgende underspørgsmål blive behandlet: - hvilke elementer er relevante ved udarbejdelse af en fagordbog, og hvordan får disse indflydelse på informationerne i ordbogsartiklerne? Som man vil kunne observere i løbet af specialet, er de faglige forklaringer et centralt element i min ordbog, hvorfor disse studeres nærmere. Derfor er et andet formål med specialet at diskutere: 2. Hvilke elementer har afgørende betydning for informationerne i de faglige forklaringer, og hvordan får disse elementer indflydelse på min ordbog? 1.2. Afgrænsning Ved udarbejdelsen af en faglig ordbog er sammensætningen af et tekstkorpus den mest sikre arbejdsmetode (Bergenholtz & Tarp 1994: 102). Korpusset sammensættes ved, at et omfattende antal faglige tekster scannes ind i en database, hvorefter forskellige programmer anvendes til at hente de oplysninger ud, som forekommer relevante for det pågældende fag. Dette speciales omfang tillader ikke en så omfattende arbejdsmetode, hvorfor arbejdsmetoden her har været markant anderledes. Jeg har valgt at arbejde ud fra en allerede eksisterende ordliste udarbejdet af Dansk Sprognævn. Ordlisten, som Sprognævnet kalder Definitioner og eksempler på brug af nogle almindelige it-ord (Dansk Sprognævn 2001), omfatter 100 af de mest almindelige danske it-ord. Under udarbejdelsen af konceptet til ordbogen har jeg vurderet, at ordbogen primært skal bruges i forbindelse med oversættelse. I en sådan situation er det optimalt at angive en ordliste i begge sprogretninger, hvilket betegnes som en tovejsordbog (Bergenholtz & Tarp 1994: 49). I dette tilfælde drejer det sig om ordlister fra dansk til spansk og fra spansk til 2

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK dansk. Da min ordbog bliver tovejs, begrænses den til at omfatte de første 50 lemmaer 1 fra ovennævnte ordliste, så der i alt angives 100 lemmaer, 50 i hver sprogretning. 1.3. Kilder I stedet for at arbejde med et tekstkorpus har min materialesamling til udarbejdelsen af ordbogen bestået af følgende litteratur: monolingvale, dvs. ensproglige, fagbøger og bilingvale, dvs. tosprogede, tekniske fagordbøger. Derudover har internettet, og især internetsøgemaskinen google (http://www.google.com), været et yderst brugbart arbejdsredskab. Google er brugt, da det er den søgemaskine, der søger i det største antal hjemmesider af alle søgemaskiner. Desværre er den ikke fuldendt. Man får fx samme søgeresultater, hvis man søger efter et ord, der er sammensat ved en bindestreg, som hvis man søger efter det samme ord, men delt i to. Problemet ved søgemaskinen vurderes ikke at være omfattende. Derfor benyttes google, sammen med den øvrige faglitteratur, som et brugbart alternativ til et tekstkorpus. Ved brug af internettet er det yderst vigtigt, at holde sig for øje, at alle og enhver kan lægge noget ud på internettet. I forbindelse med udarbejdelsen af min ordbog har jeg konstant skullet tage stilling til dokumenternes troværdighed. Hermed menes det, at forfatteren eller virksomheden, som står til ansvar for hjemmesiden, skal være kompetent inden for informationsteknologi, for at informationerne på hjemmesiden bruges. Derfor kommer de hjemmesider, som jeg har brugt informationer fra, fra organisationer, virksomheder eller institutter, der har en eller anden form for faglig kompetence inden for informationsteknologi. Derudover undersøges hjemmesidernes faglige relevans. Herved forstås at de konkrete informationer på hjemmesiden skal have noget med informationsteknologi at gøre. 1.4. Opbygning Specialet består af fire dele: Den første del omfatter konceptet til ordbogen (kap. 2). Her skitseres og kommenteres nærmere hvem der skal bruge ordbogen, og hvad den skal bruges til. Ordbogens struktur 1 Lemma er den videnskabelige benævnelse for, hvad der populært kaldes opslags- eller indgangsord, (Bergenholtz & Tarp 1994: 11). 3

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK og indhold beskrives, og de relevante elementer for selve ordbogsartiklerne diskuteres. Afslutningsvis beskrives den generelle arbejdsproces. Den anden del af specialet er primært et teoretisk afsnit, hvor emnet faglige forklaringer behandles i detaljer (kap. 3). Herunder diskuteres hvilke principper, der har indflydelse på udarbejdelsen af faglige forklaringer, og hvilke effekter det får på min ordbog. Derefter opstilles nogle eksempler på eksisterende faglige forklaringer. Specialets næste kapitel (kap.4) omfatter udarbejdelsen af de faglige forklaringer til min ordbog. De faglige forklaringer fra Dansk Sprognævns ordliste, og hvordan de får indflydelse på mine faglige forklaringer, diskuteres. Kapitlets sidste del omhandler andre elementers indflydelse på, hvordan mine forklaringer skal udarbejdes for at opfylde formålene. Kapitel 5 er den praktiske del, hvor resultatet af ordbogsarbejdet præsenteres i selve ordbogen. Her illustreres de elementer, som er blevet diskuteret gennem specialets fire første kapitler. Som sagt drejer det sig om en bilingval tovejs fagordbog inden for faget informationsteknologi i sprogene spansk og dansk. Afslutningsvis konkluderes der på resultaterne og perspektiveres til et fremtidigt leksikografisk arbejde. 4

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK 2. ORDBOGSKONCEPT Som sprogstuderende har jeg erfaret, at ikke alle ordbøger er lige brugervenlige. For at udarbejde en brugervenlig ordbog er det grundlæggende ifølge Tarp at fokusere på brugerne og deres behov (Tarp 1998: 124). Det er derfor vigtigt at fastsætte en brugerprofil, hvilket vil sige, at man afgør, hvem der skal bruge ordbogen, i hvilke situationer den skal anvendes, og hvordan behovene skal indfries. Disse behov får afgørende betydning for ordbogens funktioner og danner dermed rammerne for den videre udarbejdelse af ordbogen. I dette kapitel fastsættes brugergrupperne og deres behov. Dermed beskrives desuden relevante elementer i ordbogsartiklerne, der findes nødvendige for at indfri de forskellige behov. Der redegøres for hvordan selve arbejdsprocessen har fundet sted, samt hvilke afgørende overvejelser, der er blevet gjort gennem hele forløbet. 2.1 Brugerprofil, funktion og ordbogstype Ordbogen i dette speciale henvender sig til to brugergrupper: en primær og en sekundær brugergruppe. Den primære består af personer, der har stiftet mindst en smule bekendtskab med det spanske sprog. Her er eksempelvis tale om sprogstuderende. Denne gruppes behov består i assistance i forbindelse med oversættelse af især faglige tekster, men også ikke-faglige tekster, hvor it-ord indgår. Den sekundære brugergruppe består af professionelle oversættere, der fortrinsvis arbejder med faglige tekster. Det forekommer næsten usandsynligt, at en tertiær gruppe, bestående af fagfolk inden for it-verdenen, vil kunne bruge ordbogen, da de naturligvis også skal beskæftige sig med spansk. Derfor anses denne gruppe ikke som mulig bruger af ordbogen. De grundlæggende forskelle på den primære og sekundære brugergruppe er deres faglige indsigt, deres arbejdsopgaver og deres respektive beherskelse af fremmedsproget, hvilket får betydning for hvilke informationer, der medtages i ordbogen. I afsnit 2.2.2. bliver der redegjort for de forskellige elementer, der inkluderes i ordbogsartiklerne. Hvilke kommunikative funktioner skal denne ordbog opfylde? Der skelnes normalt mellem (1) reception, dvs. tekstforståelse, og (2) produktion, som både kan foregå på brugerens modersmål, eller på fremmedsproget samt (3) oversættelse til og fra modersmålet 5

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK (Bergenholtz & Tarp 1994: 18). Ordbogens primære funktion er oversættelse til og fra spansk, hvorfor ordbogen skal være tovejs. Dvs. der opstilles to ordlister, en i hver sprogretning. Tovejsfunktionen er ønskværdig, da den er optimal for at kunne løse de mange problemer, man kan støde på i oversættelsesprocessen fra modersmål til fremmedsprog (Tarp 2002: kap. 6). Det stemmer desuden overens med mine egne erfaringer som sprogstuderende, hvor jeg ofte har følt mig nødsaget til ordbogsopslag i den modsatte sprogretning af den sprogretning, som jeg arbejdede med. En sekundær funktion, som ordbogsbrugeren vil have behov for, at ordbogen opfylder, er reception på begge sprog. Reception er nødvendig, fordi den primære brugergruppe, som i øvrigt har ingen eller kun ringe faglig indsigt inden for informationsteknologien, vil have brug for mindst en smule faglig indsigt, hvis en oversættelse skal være vellykket (Bergenholtz & Tarp 1994: 146). Derfor har jeg valgt at inkludere faglige forklaringer, da de yder en stor hjælp til forståelse af de faglige tekster. Brugerens modersmål, hvilket også er et vigtigt aspekt ved udarbejdelse af ordbøger (Bergenholtz & Tarp 1994: 17), vil i dette tilfælde være dansk, hvorfor oplysningerne i ordbogen sammenfattes på dansk. Den primære brugergruppe består som nævnt af blandt andre sprogstuderende, der har ringe eller blot en smule faglig indsigt. Denne gruppe kan således betegnes lægfolk. Afsnit 3.2. omfatter blandt andet en opdeling af ordbogsbrugere efter deres faglige kompetence, hvor begrebet lægfolk diskuteres mere i detaljer. Da det som nævnt er vigtigt at have mindst en smule indsigt i faget for at kunne oversætte optimalt, vil det være nødvendigt at inkorporere faglige forklaringer i ordbogsartiklerne. I afsnit 3.3 diskuteres brugernes faglige forudsætning og hvilken indflydelse, det får på de faglige forklaringer. Den sekundære brugergruppe, dvs. oversætteren, vil ikke nødvendigvis have brug for lige så mange informationer som den primære, da oversætteren sandsynligvis har en større faglig indsigt end den primære brugergruppe. Oversætteren arbejder fx med faglige og ikke-faglige tekster inden for informationsteknologien, og vil måske blot sikre sig den 6

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK rigtige ækvivalent 2 ved et opslag i ordbogen, eller finde informationer om sprogbrugen inden for informationsteknologi. Ofte er det tilfældet, at lægfolk ikke behersker modersmålet optimalt, når det drejer sig om et bestemt fagsprog. Derfor vil nogle sproglige oplysninger som fx grammatik, være til stor hjælp for brugeren (Bergenholtz & Tarp 1994: 17). Da informationsteknologien i meget høj grad domineres af engelsk, er der endnu større grund til at lette brugerens arbejde ved at give informationer om den danske grammatik, idet brugen af it-ord kan afvige fra de almindelige sprogkonventioner. Da brugergrupperne behersker fremmedsproget på forskellige niveauer, er det nødvendigt med forskellige typer sproginformationer i ordbogen. Nogle informationer vil forekomme overflødige, fx for de brugere der har en stor beherskelse af fremmedsproget. Da grammatiske problemer, der opstår på grund af præget fra det engelske sprog, også forekommer på spansk, finder jeg det hensigtsmæssigt at inkludere en stor del grammatiske oplysninger i begge ordlister (jf. 2.2.2.). Ordbogsbrugerne forventes at have en del kendskab til ordbogsbrug, da de mindst erfarne er sprogstuderende, hvilket indebærer en del arbejde med ordbøger. Derfor er det ikke nødvendigt at forklare brugerne, hvordan ordbogen fungerer. Dog er en oversigt over de anvendte tegn og forkortelser i ordbogen nødvendig (jf. 5.2. og 5.3.). 2.2. Makro- og mikrostruktur Inden udarbejdelsen af ordbogsartiklerne er det meget vigtigt at have fastlagt nogle klare retningslinier for at lette selve udarbejdelsen af ordbogen. Her er en fastlagt makro- og mikrostruktur hensigtsmæssig. Makrostrukturen er den overordnede struktur af alle lemmaer i selve ordlisten. Den kan enten være ordnet alfabetisk eller efter en anden systematisk opbygning. Mikrostrukuren er opbygningen af informationerne i de konkrete ordbogsartikler (Bergenholtz & Tarp 1994: 11). I dette afsnit beskrives makro- og 2 Ækvivalent er benævnelsen for oversættelsen til et andet sprog af et lemma eller et andet udtryk på udgangssproget,og ækvivalenter optræder således kun i forbindelse med bi- og polylingvale ordbøger (Bergenholtz & Tarp 1994: 11). 7

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK mikrostrukturen i min ordbog, og det diskuteres hvorfor de forskellige elementer i ordbogsartiklerne er inkluderet. 2.2.1. Makrostruktur Den anvendte makrostruktur i ordbogen opstiller lemmaerne i alfabetisk rækkefølge. Tegn, så som bindestreger, anses ikke for bogstaver, hvorfor fx lemmaet e-maile placeres før lemmaet emotikon. 2.2.2. Mikrostruktur Ordbogsartiklerne indeholder følgende elementer i nævnte rækkefølge: Ordbogsdelen dansk-spansk Lemma (DK) Dansk grammatik Spansk ækvivalent Spansk grammatik Faglig forklaring på dansk Eventuelle kollokationer Dansk eksempel Spansk eksempel Evt. danske komposita Evt. dansk synonym Evt. spansk synonym Evt. dansk antonym Evt. spansk antonym Ordbogsdelen spansk-dansk Lemma (SP) Spansk grammatik Dansk ækvivalent Dansk grammatik Faglig forklaring på dansk Eventuelle kollokationer Spansk eksempel Dansk eksempel Evt. spanske komposita Evt. spansk synonym Evt. dansk synonym Evt. spansk antonym Evt. dansk antonym Som sagt er lemmaerne i den danske ordbogsdel de 50 første ord i Dansk Sprognævns ordliste over almindelige it-ord (Dansk Sprognævn 2001). Fra spansk til dansk er lemmaerne de tilsvarende ækvivalenter, som er overført fra den dansk-spanske ordbogsdel. Ved verber og adjektiver angives ordklassen, men da de fleste lemmaer er substantiver, er oplysningen om ordklasse udeladt i disse tilfælde. Hvis der ikke anføres en ordklasse i den modsatte sprogretning, skyldes det, at der ikke er tale om ordklasseskift. 8

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK Genus angives altid. Pluralisbøjningerne på spansk angives kun, hvis det afviger fra det normale bøjningsmønster. Brugeren forventes at have kendskab til almindelig pluralisbøjning, eftersom brugeren har mindst en smule kendskab til sproget (jf. 2.1). Som tidligere nævnt finder jeg det relevant at inkludere mange grammatiske informationer, som er brugbare i en oversættelsessituation. De faglige forklaringer, der, som tidligere nævnt er udarbejdet på dansk, er inkluderet i begge ordlister for at øge brugervenligheden i ordbogen. Ordbogsbrugeren tvinges hermed ikke til at foretage endnu et opslag i den anden sprogretning, hvis de faglige forklaringer fx kun blev angivet i den danske ordliste. Dermed er de faglige forklaringer i de to ordlister identiske. En længere diskussion af faglige forklaringer findes i kapitel 3. Kollokationer, dvs. ordforbindelser, er inkluderet i ordbogsartiklerne for at hjælpe ordbogsbrugeren til en oversættelse, der ikke blot er sproglig korrekt, men som også svarer til fagets sprogkonventioner. Desuden er tilstedeværelsen af kollokationer med til at opfylde ordbogsbrugernes eventuelle behov ved produktion af faglige tekster på både dansk og spansk (Bergenholtz & Tarp 1994: 118). Det er dog blot de kollokationer, som synes relevante for faget, der er opgivet. Hermed menes der, at de kollokationer, som er inkluderet i ordbogen skal være kollokationer, der er karakteristiske for fagsproget inden for informationsteknologi. Det skal nævnes, at it-sproget inkorporeres mere og mere i almensproget, hvorfor nogle kollokationer kan virke banale som fx: skrive en e-mail escribir un correo electrónico (jf. 5.2. e-mail) Komposita, dvs. sammensatte ord, er relevante i samme grad som kollokationer, da de ligeledes kan være et behjælpeligt redskab for ordbogsbrugeren. Ved udarbejdelsen af disse opstod der dog en problematik. Adskillige gange var det vanskeligt at finde frem til, om der var tale om flere ord i en kollokation, eller om det var et sammensat ord, dvs. et kompositum. Der opstår jævnligt nye informationsteknologiske ord, og det er ikke umiddelbart nemt at gennemskue hvilke regler, der gør sig gældende for, hvordan et ord skal skrives. Denne problematik gjorde sig især gældende på internettet. I afsnit 2.3 vedr. den generelle arbejdsproces skitseres, hvordan jeg har udvalgt de angivne kollokationer og komposita. 9

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK Eksempler hjælper også ordbogsbrugeren ved oversættelse og tekstreception. Det skyldes, at sproglige og faglige informationer kommer til udtryk i eksemplerne, hvilket gør det nemmere for ordbogsbrugeren at oversætte eller forstå den faglige tekst. Eksempler kan også assistere ved tekstproduktion, da de indikerer, hvordan lemma kan bruges. Da den primære funktion i min ordbog som tidligere nævnt er oversættelse i begge sprogretninger, er det ifølge Bergenholtz og Tarp anbefalelsesværdigt at angive både danske og spanske eksempler (Bergenholtz & Tarp 1994: 142). Da min ordbog er tovejs, og idet jeg forsøger at skabe en så brugervenlig ordbog som muligt, har jeg angivet både danske og spanske eksempler i begge ordbogsdele. Dog skal det understreges, at eksemplerne er forskellige i de to ordbogsdele, så hvis brugeren har behov for endnu et eksempel, på enten dansk eller spansk, kan dette findes i ordlisten i den modsatte sprogretning. Den type eksempler, som er anvendt i denne ordbog, er belægseksempler. De består af autentiske eksempler fra faglige tekster, men er korrigeret for irrelevante oplysninger som fx personnavne eller fyldord (Bergenholtz & Tarp 1994: 141). Jeg har så vidt muligt forsøgt at undgå eksempler, hvori virksomheders eller programmers navne indgår, da disse ikke er relevante for formålet. Dog har det ikke altid kunnet lade sig gøre, da der har været tilfælde, hvor jeg har anset eksemplerne for at indeholde uddybende informationer. Et eksempel herpå er lemmaet e-maile : Este nuevo servicio permite que el cliente de Vodafone que se encuentre en movilidad pueda gestionar de forma sincronizada las funciones de calendario, tareas y contactos de su agenda; consultar, crear, borrar y enviar correo electrónico, como si lo hiciera desde la oficina; ser avisado mediante un SMS de que ha recibido un nuevo correo o recibir alertas sobre acontecimientos importantes. (jf. 5.2. e-maile) Eksemplet afspejler, at mobiltelefoni også åbner op for muligheder for blandt andet at e- maile, selvom man ikke er i nærheden af en computer. Dette anses for at være uddybende informationer til den faglige forklaring eller lemma, hvilket har været det egentlige udgangspunkt for valget af eksemplerne. De uddybende informationer øger således brugerens faglige indsigt. Det er her vigtigt at pointere, at tilstedeværelsen af eksempler, kollokationer, komposita og faglige forklaringer medvirker til, at brugergruppen får langt flere informationer om lemma, hvad der resulterer i større indsigt. Det hjælper ikke blot til en bedre oversættelse, 10

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK men produktion af faglige tekster vil desuden forekomme nemmere med en større indsigt i faget. Det er sandsynligvis overvejende den sekundære brugergruppe, der vil producere tekster, da der kræves en større faglig kompetence for at produktionen bliver vellykket. Dog skal det nævnes, at tekstproduktion ikke i sig selv er en prioriteret funktion i ordbogskonceptet til min ordbog. Men den muliggøres hermed ved tilstedeværelsen af de mange elementer i ordbogsartiklerne. Synonymer og antonymer er angivet for at øge såvel ordbogens brugervenlighed som ordbogsbrugerens faglige indsigt. Der forekommer dog artikler, hvor der er flere end et synonym eller antonym. Men ved tekstproduktion vil synonymer og antonymer kun være til hjælp for den sekundære brugergruppe, da kun denne vil være i stand til at vurdere, om det er det pågældende synonym eller ækvivalenten, der fx er den bedste løsning i brugerens konkrete tilfælde (Bergenholtz & Tarp 1994: 131). Hvis synonymet er mere brugt end lemma, angives det i ordbogsartiklen. Henvisninger forekommer, når ordbogsbrugeren kan opnå yderligere informationer ved at konsultere et andet lemma, som derved letter forståelsen af det oprindelige lemma. Et eksempel herpå er lemmaet internetudbyder (jf. 5.2. internetudbyder): internetudbyder <-en, -e, -ne> proveedor de acceso <mask> Dette fænomen dækker en organisation, som tilbyder internetadgang med dertilhørende e-mail adresse. Kunden betaler som regel et beløb, og udbyderen leverer den nødvendige software, som gør opkoblingen mulig. internet 2.3. Den generelle arbejdsproces I afsnit 1.2. blev det nævnt, at der ikke er blevet udarbejdet et tekstkorpus, da specialets omfang ikke gør det muligt. Derfor består min materialesamling af monolingvale fagbøger, bilingvale tekniske ordbøger - bl.a. dansk-engelsk og engelsk-spansk - samt internettet. Sidstnævnte var en særdeles tidskrævende kilde, da jeg konstant skulle tage højde for hjemmesidernes faglige relevans og troværdighed. I første omgang blev hvert enkelt lemma fra Dansk Sprognævns ordliste undersøgt nærmere. Lemmas betydning blev undersøgt, og da jeg ikke er ekspert på området, skulle 11

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK min egen faglige indsigt øges, for at jeg kunne finde frem til en faglig forklaring. Efter adskillige opslag i bøger og søgning på internettet, kunne jeg efterhånden udarbejde de faglige forklaringer, der passede til min brugergruppes behov. I kapitel 4 behandles udarbejdelsen af de faglige forklaringer mere i detaljer. Efter at have sammensat de 50 forklaringer, var den næste opgave at finde frem til de spanske ækvivalenter. Heri bestod processen i opslag i bilingvale tekniske ordbøger, hvorefter de mulige ækvivalenter blev kontrolleret gennem søgning i spansk faglitteratur og på internettet. Derefter fulgte udarbejdelsen af kollokationer og komposita. Da der ikke forekom mange af slagsen i den faglige litteratur i parpirform, gik søgningen videre på internetsøgemaskinen google: (http://www.google.com). Under avanceret søgning blev det præciseret, at jeg kun ønskede forekomster på danske hjemmesider. Lemmaet blev indtastet i søgningsfeltet, og ofte var der et meget højt antal forekomster, ud af hvilke de første 500 forekomster blev undersøgt nøjere. Hvis en kollokation eller et kompositum var fagligt relevant, dvs. karakteristisk for fagsproget og derfor potentiel, blev den noteret. Senere blev der søgt på de individuelle kollokationer og komposita. De forekomster, der her dukkede op, blev undersøgt for faglig relevans og troværdighed, hvor mange blev kasseret, da de ikke levede op til kriterierne (jf. 1.3.). Efterfølgende oversatte jeg de relevante forekomster til spansk, og så fortsatte søgningsprocessen på google, men nu kun på spanske hjemmesider. Igen blev der taget højde for faglig relevans og troværdighed, og dem, der ikke var brugbare, blev kasseret. Den samme proces blev foretaget den modsatte vej, dvs. hvor udgangssproget var spansk. Ved brug af denne metode (Bergenholtz & Tarp 1994: 122), hvor der tages udgangspunkt i begge sprog, er det normal kutyme, at de kollokationer, der findes, hvor dansk er udgangssprog, overføres til ordlisten fra dansk til spansk. Modsætningsvis overføres de kollokationer, der findes hvor udgangssproget er spansk, til ordlisten fra spansk til dansk. Således vil de samme kollokationer ikke være angivet i begge ordbogsdele. Dette er dog ikke optimalt for ordbogsbrugeren, da denne måske ikke finder frem til den ønskede kollokation i den ene af ordlisterne. Brugeren tvinges dermed til et ekstra opslag den modsatte vej for at finde den ønskede kollokation (Bergenholtz & Tarp 1994: 123). Dette ønsker jeg at undgå, hvorfor jeg har inkluderet alle kollokationer og komposita i begge ordlister. 12

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK Undervejs i den omfattende proces med at finde relevante kollokationer og komposita var jeg opmærksom på at finde relevante eksempler. I mange tilfælde blev eksempler noteret i forbindelse med udarbejdelsen af de faglige forklaringer, hvis det drejede sig om en uddybende eller ekstra oplysning, som kunne øge brugerens faglige viden. Når jeg stødte på potentielle synonymer, antonymer samt eksempler blev disse også noteret og senere undersøgt nærmere ved søgning på google, hvor forekomsternes faglige relevans og troværdighed blev undersøgt. 2.4. Vigtige overvejelser og beslutninger Nogle af de lemmaer som var fastsat af Dansk Sprognævn, valgte jeg at slette eller erstatte med andre. En søgning på google viste, at lemmaet brugervenlighedsafprøvning ikke bruges, hvorfor det blev erstattet med synonymet brugervenlighedstest, som Dansk Sprognævn selv har opgivet som synonym til lemma. Datamat bruges heller ikke, da det er en forældet betegnelse (Hansen 2002: 115). Derfor blev dette lemma slettet. Verbet ftp e blev også slettet, da det blev brugt i alt andet end faglige tekster. Enkeltstående præfikser, dvs. forstavelser, blev også slettet, da de forklares i forbindelse med de lemmaer, hvor præfikserne indgår. Til min ordbog er der ikke blevet udarbejdet en fagsystematik, hvor faget deles systematisk op for blandt andet at danne overblik over fagets omfang. Det skyldes, at jeg finder det uhensigtsmæssigt af to årsager. For det første repræsenterer de 50 lemmaer i min ordbog en meget lille del af informationsteknologiens samlede terminologi. For det andet ville en udarbejdet fagsystematik desuden virke meget tilfældig, da den netop kun ville være baseret på de 50 lemmaer, som i øvrigt blot er den ene halvdel af en ordliste på 100 almindelige it-ord. Dog skal det nævnes, at fx i forbindelse med udarbejdelsen af lemmaet link, kunne en afgrænsning af faget have lettet udarbejdelsen af den faglige forklaring, da lemma kan dække mange områder. Et ikke-kulturbundet fag defineres som et fag hvor genstandsområdet ikke forandrer sig fra land til land, fra sprogområde til sprogområde (Bergenholtz & Tarp 1994: 58) 13

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK hvorfor der som oftest eksisterer fuld ækvivalens mellem fagtermerne på de to sprog (Bergenholtz & Tarp 1994: 50). Derfor må informationsteknologi anses for at være et ikke-kulturbundet fag. Dog viste det sig ved udarbejdelsen af ordbogen, at der kan forekomme forskelle mellem Danmark og Spanien på ordniveau inden for dette fag. Lemmaerne hjemmeside og browser er polyseme lemmaer på dansk, hvilket betyder, at der findes mere end én spansk ækvivalent. Disse to har begge to ækvivalenter på spansk. Den ene ækvivalent til hjemmeside er página inicial, som henviser til den første side, dvs. indgangssiden på en hjemmeside. Den anden ækvivalent er página web, som dækker alle sider på internettet (jf. 5.2. hjemmeside). Browser kan, udover at betyde det samme på spansk som på dansk, også henføre til det der på dansk svarer til stifinderfunktionen inden for styresystemet Windows (jf. 5.2. browser). Efter udarbejdelsen af selve ordbogskonceptet og efterfølgende analyse af de nødvendige informationer til tilfredsstilles af mine brugergruppers behov, vil der i det følgende kapitel blive sat fokus på faglige forklaringer. 14

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK 3. FAGLIGE FORKLARINGER Dette afsnit vil bygge på teorier om faglige forklaringer. Det vil desuden blive diskuteret, hvorfor og hvornår de faglige forklaringer anses for at være nødvendige. Dermed vil de faktorer, der har indflydelse på, hvordan faglige forklaringer bør udarbejdes, blive skitseret. Det sidste afsnit redegør for nogle eksisterende fagordbøgers angivelse af faglige forklaringer. 3.1. Hvad er faglige oplysninger? Faglige oplysninger består af informationer om et lemma eller et fagligt område. Informationerne kan gives på forskellige måder i en fagsproglig ordbog. De kan angives i de konkrete ordbogsartikler enten som faglig forklaring eller endnu kortere som markering 3, eller der kan udarbejdes en selvstændig faglig introduktion. Sidstnævnte kan give et systematisk overblik over faget, men kan ikke bruges til direkte lemmasøgning (Bergenholtz & Tarp 1994: 145). I min ordbog har jeg valgt at bruge faglige forklaringer, hvilket uddybes i det følgende afsnit (jf. 3.2.). Derfor begrænses afsnittet til kun at behandle faglige forklaringer og ikke faglig indledning og markering. 3.2. Brugertype og ordbogsfunktion som retningslinie for indholdet i faglige forklaringer Hvad afgør, hvilken type informationer der skal sammenfattes i en faglig forklaring? Inden for de seneste år er indholdet af de faglige forklaringer blevet diskuteret meget inden for leksikografiens verden. Dog har fokus ændret sig. Før drejede det sig om, hvorvidt de forskellige informationer i opslagsværker kan deles op i semantiske (sproglige) eller encyklopædiske (faglige) informationer 4. Flere leksikografer mener, at dette er en irrelevant diskussion. I stedet fokuseres der nu mere på ordbogens brugergruppe og funktion 5 ved udarbejdelsen af informationerne i opslagsværkerne (Rasmussen 1998: 23-36). 3 En faglig markering er en kortere faglig kommentar til et lemma eller en ækvivalent (Bergenholtz & Tarp 1994: 154) 4 For nærmere diskussion se Rasmussen 1998: 23-36 5 Det der præcist forstås ved ordbogsfunktioner er de kommunikative funktioner (jf. 2.1): reception, som betyder forståelse, produktion og oversættelse af tekster. 15

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK Bergenholtz & Kaufmann skrev i 1997 en artikel med titlen Terminography and Lexicography. A Critical Survey of Dictionaries from a Single Specialised Field. Forfatterne anskuer ordbøger ud fra, hvad ordbøgerne forsøger at informere om, og ikke ud fra, hvilken type information (semantisk eller encyklopædisk) de indeholder. De underopdeler leksikografiske og ikke-leksikografiske opslagsværker i tekstafhængig og ikke-tekstafhængig anvendelse. For en illustration se nedenstående figur. Figur fra Bergenholtz & Kaufmann 1997: 100 De følgende ordbogsfunktioner i ovenstående figur betragter forfatterne som værende tekstafhængige: (1) reception og (2) produktion på både fremmedsproget og modersmålet samt (3) oversættelse til og fra fremmedsproget. De funktioner, der er ikke-tekstafhængige, er tilegnelse af enten encyklopædiske eller sproglige informationer (Bergenholtz & Kaufmann 1997: 99). Samme typologi benyttes af Tarp, dog med mere præcise betegnelser, nemlig kommunikationsorienterede og vidensorienterede funktioner (Tarp 1998: 123). Således inkorporeres det vigtige aspekt vedrørende ordbogens funktioner i diskussionen om, hvilke informationer en ordbog skal indeholde. Bergenholtz & Kaufmann fokuserer ikke blot på ordbogsfunktionerne, men lægger også vægt på brugergruppens faglige 16

UDARBEJDELSE AF IT-ORDBOG DANSK-SPANSK/SPANSK-DANSK forudsætninger, som nødvendigvis opdeles, da der er tale om LSP, hvilket står for language for special purposes, hvilket også kan betegnes fagsprog. Figur fra Bergenholtz & Kaufmann 1997: 100 Som det ses af ovenstående figur deler forfatterne brugergrupperne op i lægmand, semiekspert og ekspert. Forfatterne analyserer nogle ordbøger inden for bioteknologi, hvor de definerer en lægmand som: potential dictionary users who have no knowledge of the basic theories of biotechnology, or the basic knowledge only, which corresponds with the general understanding with the part of the population that has obtained a higher education (Bergenholtz & Kaufmann 1997: 101). Således mener forfatterne, at informationerne i opslagsværkerne skal afhænge af hvilke ordbogsfunktioner, der skal opfyldes, og hvilke forudsætninger brugergruppen har. En mere detaljeret diskussion af, hvad der kan have indflydelse på brugergruppens forudsætninger, findes i afsnit 3.3. Der findes stor variation i forbindelse med hvordan de faglige informationer er sammenfattet i de forskellige ordbøger. Nogle ordbøger har korte og præcise forklaringer, mens andre fortæller både om lemmas oprindelse, udvikling osv., hvis det fx drejer sig om naturvidenskab. Det er forståeligt, at ordbøgerne varierer i indhold, omfang mv., da det centrale aspekt i behovet for de forskellige informationer afgøres af hvilke behov, 17