Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010



Relaterede dokumenter
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.

Forslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven 1)

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Besvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt

Samrådsspørgsmål R: Hvordan mener ministeren, at den nye akuttelefon-ordning i Region Hovedstaden påvirker tilliden til det danske sundhedsvæsen?

Fredericia på forkant

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Grøn firmabilskat August

Regeringens planer for elbiler

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

[Spørgsmål AA] Vil ministeren redegøre for, om de årelange besparelser. i SKAT giver de rette rammer for at opdage

Det talte ord på samrådet gælder

Svar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.

Fjernvarme eller hvad?

Boligejere er forberedte på rentestigninger

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Salg af færgen Jens Kofoed

Vejledning til AT-eksamen 2016

Socialudvalget L Svar på Spørgsmål 6 Offentligt

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9.

[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første.

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og I stillet af stillet af Folketingets Retsudvalg

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

APV og trivsel APV og trivsel

Håndtering af bunkning

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Variabel- sammenhænge

Førstelinjelederens rolle som gennemfører af Lean

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

1. udkast. Beretning. svindel med refusion af udbytteskat

Business case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.

Miljøudvalget MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 586 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER

Vejledning til ledelsestilsyn

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April Side 1 af 7.

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

Specialregulering i fjernvarmen

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

- - Varmeværkerne er karakteriseret ved ren varmeproduktion på biomassekedler.

Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Vejledning til rapport om udbud af spil 1/5

Energibesparelser i små og mellemstore virksomheder Mobildatalogning i restauranter

Resultatlønskontrakt for skoleåret (udkast)

Foreningen for certificerede IT-advokater

Udviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland

Direktionens strategiplan

Notat. Spørgsmål og svar på orienteringsmøde mandag den 11. januar 2016 på Ballerup Rådhus kl

Stamblad for Fjerritslev Skole og SFO praktisk miljøledelse

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

og psykiske lidelser og handicaps, og hvad vil ministeren gøre for at hjælpe disse mennesker til at få en tryg tilværelse?

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august kontor Sag nr Opgave nr. lml

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Få mere ud af fjernvarmen. og spar penge

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar NIRAS Konsulenterne A/S

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

SF budgettale, budget 2017, 1. september 2016 (Det talte ord gælder)

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

Notat om håndtering af omprioriteringsbidraget til staten

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

principper for TILLID i Socialforvaltningen

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål J fra Folketingets Skatteudvalg den 1. februar 2012

PAROC Stenuld et stensikkert valg

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik

Regeringens skattereform og boligmarkedet

Øget leveringssikkerhed i AMU

Overholdelse af forvaltningsretlige krav ved indførelse af nye offentlige IT-systemer

Bygninger i fremtidens energisystem

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Realkredittens udlån er godt sikret

Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen?

Energieffektiviseringer i bygninger

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september (Alm. del). Kristian Jensen. /Tina R.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Transkript:

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål Q: Hvordan vil ministeren sikre, at almindelige elforbrugere får adgang til at benytte intelligente elmålere? [Dato] [DEP j.nr.] Stillet af Per Clausen (EL) til besvarelse i åbent samråd. Indledning Jeg er glad for spørgsmålet. Det giver mig anledning til at redegøre for regeringens planer med at få udbredt det intelligente elforbrug. Jeg er enig med spørgeren i, at alle elforbrugere i Danmark skal have mulighed for at bidrage til det intelligente elforbrugs udbredelse og opnå en økonomisk gevinst ved at indrette sit elforbrug intelligent. En forudsætning herfor er, at forbrugeren får installeret en ny såkaldt intelligent elmåler. 1

Måleren er ikke intelligent Det er dog her vigtigt for mig at understrege, at den såkaldte intelligente elmåler ikke i sig selv er intelligent. Der har været en del misforståelser herom. Den intelligente måler som vi ser der opsættes i dag - kan måle og registrere forbruget med korte intervaller - minimum hver time. På den måde sikres det, at forbrugeren får en gevinst og har et incitament til at flytte forbrug fra de dyreste timer til billigere timer og dermed hjælpe med at udjævne belastningen i elsystemet. Derudover er der mulighed for at hjemtage måledataene fortløbende og automatisk til netvirksomheden, hvad en almindelig kendt elmåler ikke kan. Måleren kan på ingen måde styre og tilrettelægge en husstands elforbrug intelligent. For at en elmåler kan virke intelligent altså rent faktisk hjælpe private elforbrugere med at opnå reelle besparelser, skal en række forudsætninger være opfyldt: 2

For det første skal informationer om de svingende elpriser nå helt frem til den almindelige husholdnings forbruger. Forbrugeren skal have en aftale med sin el-handler om at det sker. I dag koster el for forbrugerne det samme både dag og nat, weekend og hverdag. De kan derfor ikke opnå en reel besparelse ved at flytte rundt på forbruget. For det andet er afgifterne på el i dag de samme dag og nat. Også det bevirker, at elforbrugerne ikke kan opnå en markant besparelse ved at tilpasse forbruget. Regeringen arbejder på at gøre både afgifterne og tarifferne dynamiske. Dermed vil forbrugerens besparelse ved at flytte sit forbrug til den billige time blive større. For det tredje skal forbrugerne faktisk anskaffe sig apparater fx varmepumper og frysere og automatik, der kan tilrettelægge og styre elforbruget i forhold til fx timepriserne i markedet. Udstyret følger ikke med de målere, som netvirksomhederne i dag opsætter og vil næppe nogensinde komme til det da det betragtes og tilbydes som et kommercielt produkt ligestillet med salg af el til kunden. Intelligent udstyr, der i forskelligt omfang kan styre en husstands elforbrug, findes i dag - men er ikke færdigudviklet. Det er ikke fuldt ud tænkt 3

ind i de produkter, vi køber i dag eksempelvis hårde hvidvarer som vil gøre det nemmere og billigere at installere. Alternativt kan forbrugeren manuelt tilrettelægge sit elforbrug, ved at tænde for opvaskemaskinen eller tørretumbleren i de perioder, hvor prisen typisk er lav. Endelig spiller det en rolle for udbredelsen, at selskaberne har en økonomisk fordel af de intelligente målere, fordi det gør det meget nemmere at aflæse og afregne forbrug. Økonomien Som sagt er det regeringens intention at sikre, at det intelligente elforbrug udbredes og udvikles i Danmark. Men regeringen vil ikke her og nu stille det som et krav, at elselskaberne skal opsætte nye moderne elmålere hos alle forbrugere. Økonomien og elsystemets behov for det intelligente og prisfleksible elforbrug tilsiger ikke at foretage en målerudskiftning, der omfatter alle forbrugere i Danmark. En fuld udskiftning af alle målere der indfatter godt 3 millioner forbrugssteder - vil beløbe sig 4

til ca. 5 milliarder kroner. Dertil kommer øgede driftsomkostninger hos elselskaberne til håndtering af de betydelige flere måledata. Set i lyset af, at en almindelig husholdning med dagens udsving i elprisen - ville kunne opnå en besparelse på ca. 80 kroner årligt ved at agere fleksibelt - hænger det økonomisk ikke sammen, at pålægge elselskaberne at installere nye elmålere hos almindelige husholdningsforbrugere her og nu. Hvis myndighederne kræver, at alle forbrugere skal have en ny elmåler, vil elselskaberne kunne indregne meromkostninger og hæve forbrugerpriserne. Jeg er fuldt ud opmærksom på, at denne konklusion, er et her og nu billede. På længere sigt kan prisen på målere falde, så det bliver rentabelt for almindelige husholdningsforbrugere at investere i det. Jeg er også opmærksom på, at andre ydre forhold kan øge behovet for en større andel prisfleksibelt forbrug i systemet, og dermed gøre det lønsomt. For eksempel vil mere vindkapacitet i elsystemet øge efterspørgslen efter prisfleksibelt elforbrug. 5

Derfor holder vi også løbende øje med, om forudsætningerne ændrer sig. Vi må selvfølgelig være helt sikre på, at investeringen er fornuftig, før vi kræver installation af målerne og dermed beder forbrugerne betale for den. Regeringens vision om intelligent elforbrug Men som sagt er det regeringens intention, at udbrede det intelligente og prisfleksible elforbrug. Det er regeringens vision, at det kan realiseres fuldt ud inden for en 10-årig periode frem mod 2020. Regeringen planlægger en trinvis udrulning. Det prisfleksible og intelligente elforbrug skal i første fase udbredes dér, hvor det giver god mening og størst gevinst for forbrugerne og samfundet. Det gælder for nogle større elforbrugende forbrugere, som har et forbrug, der kan gøres fleksibelt, fx gartnerier, frysehuse, fjernvarmeværker, ejere af elbiler og forbrugere med varmepumpe, etc. 6

Disse forbrugskategorier har et potentiale, hvor der kan opnås en gevinst ved at flytte forbrug, og de batter i det hele taget noget mere i forhold til elsystemets behov for at balancere den fluktuerende vindproduktion. Konkrete initiativer Som jeg også redegjorde for på samrådet om energiforsyningssikkerhed den 24. marts, har regeringen igangsat en række initiativer vedrørende udrulning af det intelligente elforbrug. Der er igangsat drøftelser med brancheorganisationen Dansk Energi om at sikre, at grænsen for, hvem der timemåles, sænkes, og at ejere af elbiler og forbrugere med eldrevne varmepumper sikres en intelligent måler. Vi arbejder desuden på, at der hen over sommeren kan udmeldes minimumskrav til de intelligente målere, som elselskaberne allerede opsætter. Der er fremsat forslag til lovændring, der efterfølgende vil blive fulgt op af en bekendtgørelse herom. Inden den 1. juni 2010 fremlægger skatteministeren og jeg redegørelser om mulighederne for at indføre såkaldte dynamiske tariffer og afgifter. Dynamiske tariffer og afgifter, der afspejler belastningen, kan 7

eventuelt medvirke til at øge forbrugernes incitament til at flytte forbrug fra timer i døgnet, hvor elprisen - og dermed belastningen - er høj, til billigere timer. Energinet.dk undersøger mulighederne for at udvikle rammerne for regulerkraftmarkedet, så også mindre el-forbrugende enheder kan indgå i op- og nedreguleringen af el-forbruget. Den såkaldte elpatronlov, der reducerer el-afgiften for produktion af fjernvarme ved hjælp af el-patroner eller varmepumper, bliver gjort permanent med det ændringsforslag, som skatteministeren har fremsat. Formålet er at kunne bruge fjernvarmeværkerne bedre til hurtigt at kunne op- og nedregulere el-forbruget. Endelig fremlægger jeg inden udgangen af 2010 en plan for rammerne for opstilling af ladestationer til elbiler. Med disse mange initiativer er vi godt i gang med at skabe rammerne for det fleksible og intelligente elforbrug. Selskaber sætter allerede målere op Selvom det ikke er et krav fra myndighedernes side, ser vi allerede i dag mange elselskaber, 8

der på eget initiativ har besluttet at udskifte de gamle elmålere med intelligente målere også hos de helt almindelige elforbruger. Omkring 1,5 million forbrugere ud af 3 millioner forventes således at have en ny måler om ganske få år. Nogle selskaber vælger frivilligt og altså på egen regning at udskifte målere, fordi de nye målere kan give fordele for selskaberne. De får fx lettere adgang til aflæsning af forbruget. Forsøg med intelligent elforbrug Hos nogle af de selskaber, hvor der er sket en udskiftning af målere, gennemføres der forsøg med det intelligente elforbrug. Et sted har man fx undersøgt, hvordan løbende information om det faktiske energiforbrug påvirker forbruget. Et andet sted undersøges det, om de svingende priser i markedet påvirket forbruget. Det er meget positivt med disse initiativer, for der er i denne fase brug for erfaringer at bygge videre på. Jeg følger udviklingen tæt, så erfaringerne sammen med de initiativer, regeringen har 9

iværksat kan bruges som et grundlag for det videre arbejde på området. Afslutning Alt i alt er vi på vej mod at kunne realisere regeringens vision om en fuld udrulning af det intelligente elforbrug i den næste 10-årige periode. Det er vigtigt, at vi på denne måde forbereder os på at kunne håndtere mere vedvarende energi i elsystemet. Men det er ligeså vigtigt, at vi ikke tager forhastede beslutninger, hvor vi risikerer at lave store fejlinvesteringer på den almindelige forbrugers regning. 10