Suzukiundervisning på Århus Musikskole Revideret aug. 2010 Jan Matthiesen
Velkommen Vi vil gerne byde jer velkommen til Suzukiundervisning på Århus Musikskole. Der har efterhånden været Suzukiundervisning på Århus Musikskole i mange år, og selvom vi fortsat udvikler undervisningen, såvel pædagogisk som strukturelt, mener vi at have fundet en god form. Lærerne arbejder tæt sammen og eleverne vil komme til at møde alle lærerne gennem deres undervisning. I dette lille hæfte håber vi at kunne give et indblik i filosofien og pædagogikken bag metoden, samt forklare lidt om de forskellige dele af undervisningen. Spørgsmål og kommentarer modtages gerne.
Indhold Suzukimetoden... 4 Shinichi Suzuki... 4 Små børn kan lære et helt sprog... 5 Modersmålsmetoden... 5 Et liv med musik... 7 Kvalitet frem for kvantitet... 7 Opbakning fra forældrene... 8 Det positives kraft... 8 En ting af gangen... 9 Lær at spille på gamle stykker... 10 Undervisningens bestanddele... 11 Sololektionerne... 11 Fællestimerne... 11 Huskoncerter... 12 Forældreforedrag... 12 Violinklub... 12 Music Mind Games (MMG)... 13 Orkester og kammermusik... 13 Workshops, suzukidage, koncerter, udveksling m.m.... 15 Koen Rens fra Belgien underviser i ÅrhusØvrige praktiske oplysninger... 15 Øvrige praktiske oplysninger... 16 Lærerne... 16 Forening... 16 Noder... 16 Instrumenter... 17 Mailinglisten... 18 Øvrige interessante links... 18
Suzukimetoden Shinichi Suzuki Suzukimetoden blev udviklet af den japanske violinpædagog Dr. Shinichi Suzuki. Suzuki er en gammel instrumentbyggerfamilie, og Shinichi voksede op på sin fars violinfabrik i Nagoya. Det hørte til sjældenhederne at spille violin i Japan, men efter at have hørt en indspilning med Misha Elman, tog Suzuki en violin og lærte sig selv at spille violin på den efter gehør. Han tog en handelseksamen og startede med at arbejdede på familien violinfabrik (som på det tidspunkt hørte til blandt verdens største). Sygdom tvang ham på en rekreationstur, hvor han bl.a. mødte Marquis Tokugawa, som efter at have hørt, Suzuki spille, opfordrede ham til at studere violin. Dette resulterede i, at han rejste sammen med Marquisen til Europa for at studere violin. Her endte han i Tyskland, hvor han kom til at studere hos Carl Klingler. I de otte år han var i Berlin i 1920 erne, blev han en del af det rige kulturliv og mødte en del store personligheder, bl.a. Albert Einstein. Her mødte han også sin fremtidige kone, Waltraut Prange. Pga. moderens sygdom returnerede han til Japan, hvor han blev den første japanske koncertviolinist, og sammen med sine brødre dannede han Suzuki-familiens Strygekvartet. De turnerede rundt i landet indtil depressionen. Suzuki blev udnævnt til lærer ved den Kejserlige Musikskole og Kunitachi Musikskolen i Tokyo. En dag kom en far med sin lille søn på 4 år hen til ham og spurgte, om han kunne undervise drengen. Tidligere havde han kun undervist voksne elever og måtte derfor først overveje, hvordan han kunne gribe det an. Ved en øveaften hjemme hos en af sine brødre bemærkede han, at de små børn talte flydende japansk. Han erkendte det store indlæringspotentiale hos helt små børn, og at den måde børn lærer deres modersmål på, må være en meget effektiv undervisningsmetode. 2010 Jan Matthiesen - 4
Dette var startskuddet på udviklingen af hans metode til undervisning af små børn i violinspil. Hans undervisning fik en pause under 2. verdenskrig, hvor violinfabrikken blev omdannet til at lave pontoner til flyvemaskiner og han blev sat til at hjælpe der. Efter krigen blev han opfordret til at komme til Matsumoto for at hjælpe med at starte en musikskole. Han brugte resten af sin karriere på udviklingen af undervisning af små børn. I 1964 tog den første gruppe af unge japanske violinister til USA for at optræde, amerikanerne var begejstrede, flere rejste til Japan for at studere metoden nærmere, i dag har metoden spredt sig til hele verden og er blevet udviklet på flere instrumenter. Suzuki døde d. 17. januar 1998-99 år gammel. Små børn kan lære et helt sprog Ved en kvartetaften studsede Suzuki over, hvor godt små børn kan lære et sprog. De taler flydende i en alder af 3, - han selv derimod talte selv efter flere år i Tyskland dårligt tysk og havde et begrænset ordforråd. Der måtte altså ligge en meget effektiv indlæringsmetode til grund for tilegnelsen af modersmålet. Små børn ikke alene taler sproget, men har også fået fat i de små detaljer, som udgør dialekten. Børn i København og børn i Århus taler ikke på samme måde, selvom de taler det samme sprog. Hvis en voksen studerer et sprog, vil han være meget længere tid om at nå det samme niveau mht. ordforråd og intuitiv grammatikforståelse, og de små nuancer i sproget vil meget sjældent komme med. Små børn må altså have et utroligt potentiale for indlæring. Suzuki gav sig til at tænke over hvordan et barn lærer at tale, og hvordan principperne kunne overføres til undervisning i musik. Modersmålsmetoden Der bliver talt til barnet, lige fra det bliver født. Barnet lærer det sprog, der er i dets omgivelser, miljøet. Barnet begynder at efterligne de lyde, det hører. De første ord, der forsøges med, er de ord, der er knyttet til tryghed - mad, mor osv. Til at begynde med ligner ordene ikke særlig meget, og det er ofte kun forældrene, der kan forstå dem. Men barnet forsætter vedholdende med at forbedre på ordene, så kvaliteten bliver bedre og bedre. Det første ord er lang tid undervejs, det næste kommer hurtigere, så hurtigere og hurtigere. Til sidst går det så hurtigt, at man ikke længere kan følge med. 2010 Jan Matthiesen - 5
Efterhånden som barnet lærer nye ord, glemmer det ikke de gamle, men fortsætter derimod med at Aøve@på dem og forbedre kvaliteten af dem. Barnet lærer et helt sprog uden at kunne læse et bogstav og uden at kende til grammatik. Hvis man vil overføre disse principper til musikundervisning betyder det altså: Tidlig start. Jo yngre de er, når de starter, des mere åbne er de for indlæring, og det de lærer bliver mere naturligt for dem. Derfor er det bedst at starte så snart, det er fysisk muligt for dem. Musik i hjemmet. Barnet skal omgives af musik, høre den musik, der skal læres, så meget som muligt og så tidligt som muligt. Dette klares gennem CD=er og bånd. Jo bedre børnene kender musikken, des hurtigere går indlæringen - ligesom jo mere man taler til et barn, des hurtigere lærer det at tale. Det gælder om at føle sig tryg. Undervisningen skal foregå i en tryg atmosfære, hvilket opnås ved hjælp af opmuntringer, lege og ros, fremfor kritik og pression. Konstant forbedring af repertoire. Indstudering af nye stykker foregår samtidig med forbedring af gamle. Repertoiret udvides og forbedres vedvarende. I traditionel undervisning går man normalt videre til næste stykke og glemmer det gamle. På gehør. Indstuderingen foregår uden noder og teori. Øvelser pakkes ind som lege. Kvalitet. Der skal være kvalitet i det de hører og i øvningen. Et barn kan nemlig ligeså godt lære at synge falsk som at synge rent. 2010 Jan Matthiesen - 6
Et liv med musik Suzukis mål med sin undervisning var ikke at skabe Avidunderbørn@, men at give børnene noget, de kunne bruge i deres liv, være medvirkende til, at de blev hele velfungerende mennesker. Alle delene i Suzukimetoden spiller en rolle i denne sammenhæng. Musikkens rolle i vores liv bliver ofte undervurderet. Musik påvirker os utroligt meget. Musik kan gøre os opstemte, glade, eftertænksomme. Musikken kan berolige os, men også gøre os energiske. Nu om dage bruges musikken meget til at manipulere med os, få os i bestemte stemninger. Muzakken, vi hører i supermarkedet, er ikke tilfældig musik, men specialfremstillet musik der skal gøre købelystne. Tænk også på filmmusikkens betydning. Musikken påvirker os altså, og musikundervisningen kan influere på børnenes liv, derfor er udvælgelsen af undervisningsmaterialet vigtigt. Børnenes verden er enkel, komplicerede ting kan virke forvirrende og negativt. Suzuki udvalgte derfor med omhu stykker, der var enkle i såvel struktur som harmonisering. Suzukimetodens repertoire består derfor hovedsagelig af børnesange, folkeviser og barokmusik. Kvalitet frem for kvantitet Suzukimetodens repertoire er meget koncentreret, forstået på den måde, at der gennem materialet er en hurtig progression. Dette skyldes, at man jo aldrig bliver færdig med et stykke, men forbedrer det hele tiden. Det betyder, at man kun behøver et stykke for hver ny teknik, hvor man i traditionelle metoder behøvede flere sange for at beherske den nye teknik. Til gengæld har Suzuki lavet en grundig analyse af den naturlige udvikling af teknik og musik og på det grundlag skabt Suzukihæfterne, som har en effektiv progression. Dette kræver også, at læreren har sat sig grundigt ind i materialet og sørger for, at barnet hele tiden har lært det, de skal, i de enkelte stykker og derfor har de nødvendige forudsætninger for den fortsatte udvikling. Det er altså meget vigtigere at være grundig med de enkelte stykker end at lære en masse stykker så hurtigt som muligt. 2010 Jan Matthiesen - 7
Opbakning fra forældrene For at undervisningen af så små børn (helt ned til 3-4 års alderen) kan lykkes, er det vigtigt at inddrage forældrene. Forældrene skal øve med børnene derhjemme, de skal huske, hvad børnene fik for og hvordan de skulle arbejde med stykkerne og teknikken. Det er derfor vigtigt at forældrene deltager i såvel solotimerne som fællesaktiviteterne. Læreren skal sørge for at forældrene ved præcist, hvad de skal arbejde med derhjemme. Og forældrene skal lave gode notater (Det er en god idé at have en fast lektiebog). Det er desuden vigtigt, at forældrene spørger læreren, hvis der er noget, de er i tvivl om eller usikre på. Læreren har også til opgave at hjælpe forælderen med at skabe gode rammer om øvningen, så barnet får mest muligt ud af undervisningen. Der vil derfor blive arrangeret nogle forældreaftener med foredrag o.l. Det positives kraft Det er vigtigt at skabe en rar og tryg atmosfære omkring øvningen, så barnet får lyst til at øve sig og præstere sit bedste. Det gælder om at give barnet en række sejre frem for nederlag. Hvis man hele tiden kritiserer barnet, bliver han ked af det og føler, at han ikke duer til noget. Når han forsøger at gøre noget, vil han i baghovedet have tanken, at han nok ikke kan finde ud af det, og at det nok vil mislykkes, hvilket det så også gør. Barnet har nu fået endnu et nederlag, barnets selvværd er faldet. Og man er kommet ind i en negativ spiral, der vil ende med at barnet stopper med at gå til spil. Hvis man derimod hele tiden prøver at finde noget, der kan roses (og der er altid et eller andet), har man givet barnet en lille sejr. Faktisk er det bedst med en beskrivelse af noget, som barnet gjorde godt, så barnet kan rose sig selv (tænke: Ja, det gjorde jeg faktisk ret godt). Herefter er der skabt grobund for at hjælpe barnet med at finde noget, der kan gøres endnu bedre (kun noget man er 100 % sikker på, at barnet kan gøre), barnet forsøger og får endnu en lille sejr. Leg er også med til at skabe en god øveatmosfære. Pak øvelserne ind som lege, lav sjov med at spille rigtigt og forkert, lad børnene lære jer at spille... 2010 Jan Matthiesen - 8
En ting af gangen Når man øver er det vigtigt at fokusere på én ting af gangen. Når denne ene ting har den fulde opmærksomhed, øges sandsynligheden for at det lykkes betragteligt. Noget andet, som forældrene skal være meget opmærksomme på i øvningen med børnene, er deres koncentration. Jo yngre, des kortere tid kan barnet koncentrere sig af gangen. Vær meget opmærksom på børnenes øjne, de fortæller utrolig meget om koncentrationen. Et godt trick er at skabe variation i øvningen ved konstant at skifte mellem de forskellige elementer og stykker. Det kan godt være, at man ikke når at blive færdig med en ting, som man ellers er helt sikker på, at barnet ville have kunnet, hvis han bare ville koncentrere sig og prøve én gang til. Men sådan fungerer det ikke med børn. Når deres koncentration om et emne er opbrugt, ER den opbrugt, og hvis man insisterer, vil det mislykkes, og man har givet barnet et nederlag. Så er det bedre at gemme det sidste arbejde til senere i øvningen eller næste dag. I begyndelsen er barnets øvetid ret kort 5-10 min. af gangen er nok, man kan evt. øve flere gange om dagen. Øvetiden øges gradvist og umærkeligt efterhånden, som barnet får trænet sin koncentrationsevne, bliver ældre og dygtigere. Nøgleord til øvningen: Positiv, leg, ros, sejre, en ting af gangen, øv i blokke, hellere kort god og koncentreret øvning en lang dårlig øvning. 2010 Jan Matthiesen - 9
Lær at spille på gamle stykker Det, man vil vurdere ved et professionel solist, er ikke antallet af stykker, han har spillet, men hvordan han spiller dem, altså klang, frasering, intonation, udtryk, indlevelse Det er derfor disse elementer, der er vigtigst og ikke at lære så mange nye sange som muligt. Dette skal helst afspejle sig i timerne og i øvningen derhjemme. Når man øver skal der være flere elementer dækkes ind Tonalization eller klangdannelse. Start altid øvningen med at skabe en god klang. Læreren giver en øvelse og opgave, der passer til elevens niveau. Holdning er grundlaget for at alt andet kan lade sig gøre. Det er derfor vigtigt altid at lave nogle holdningsøvelser (+lidt opvarmning og udstrækning ved længere øvning/ større elever) Repertoire. Man lærer at spille på de gamle stykker, da man jo her har et overskud. Her kan man koncentrere sig om de detaljer, der virkelig betyder noget for ens spil; klang, musikalsk udtryk, holdning, frihed i spillet. Konstant forbedring af de gamle stykker vil give en solid basis for alle de nye ting, man skal lære. På de gamle stykker kan man virkelig koncentrere sig om at få det til at lyde godt, hvorimod man i de nye stykker knap nok opdager, om man spiller falsk og hakkende, fordi man har så travlt med at spille de rigtige toner. Aktuelt stykke - det stykke, som man er i gang med at lære. Her er det vigtigt at få alle tonerne, nuancer og strøg rigtig med det samme. Det gøres lettest ved at øve tilstrækkeligt små bidder så langsomt, at man er sikker på, at alt bliver rigtigt med det samme. Herefter gøres bidderne større og tempoet øges, men ikke hurtigere end man er sikker på at gøre det rigtigt. Forberedelse af kommende stykker og teknikker. Denne del vil for det meste bestå af små øvelser eller lege, som læreren viser. Det kan også være, at man skal spille et gammelt stykke på en ny måde. Det er vigtigt at følge lærerens anvisninger, da man så kan undgå de største vanskeligheder med indøvning af de svære steder og nye teknikker. Du vil på denne måde kunne alle de nye ting og svære steder, inden du skal lære stykket, hvor de optræder, så stykket vil ikke virke svært. Nodelæsning/ orkester/ tekniske øvelser vil blive aktuelt på et senere tidspunkt. Når man øver bør man hele tiden tænke på kvaliteten. Hellere øve lidt, men godt end meget og skidt. 2010 Jan Matthiesen - 10
Undervisningens bestanddele Undervisningen efter Suzukimetoden består af flere dele, som har forskellige funktioner og supplerer hinanden. Tilsammen udgør de et hele. De forskellige dele sigter på at udvikle forskellige dele i barnets spil og personlighed. Ingen af delene kan undværes. De er alle lige vigtige. Sololektionerne Her koncentrerer undervisningen sig om den enkelte. Der arbejdes med fokus på den enkelte elev og hans spil. Elevens hjælpes videre i sit individuelle spil i eget tempo. Der er trygt og rart, og man kan uden fare arbejde med de vanskelige ting. Det er også her, samarbejdet med forældrene opbygges, og der skabes et personligt forhold til barnet. I enetimerne arbejdes der med barnets koncentrationsevne, klang, holdning osv. Det er også her eleverne lærer nye stykker og teknikker. Fællestimerne Fællestimerne foregår på hold sammen med elever på nogenlunde samme niveau. Her lærer man at spille sammen og fungere i en gruppe. De lærer både at indordne sig i og at styre gruppen. Nogle af de musikalske elementer er meget lettere at øve i gruppe og vil være meget tydeligere, så derfor øves de hovedsageligt i fællestimerne. Eleverne kommer både til at skulle efterligne og at demonstrere for andre elever. For at støtte børnene i at koncentrere sig i en hel time, er det vigtigt at forældrene viser interesse og deltagelse i fællestimen. Det er derfor et forkert signal at sende til børnene, hvis man sidder og småsludrer, læser avis eller spiller skak med de andre forældre. Fællestimerne er også en vigtig kilde til børnenes inspiration. De mødes med ligesindede og kommer til at føle sig som en del af en større gruppe. Det vil derfor være til stor støtte, hvis man via f.eks. legeaftaler hjælper børnene med at skabe violinvenskaber. 2010 Jan Matthiesen - 11
Huskoncerter Huskoncerter er små, interne og hyggelige koncerter, hvor alle kan optræde uanset niveau. Det er vigtigt, at børnene på et tidligt tidspunkt bliver stolte af det, de kan og lærer at turde stille sig frem og vise, hvad de duer til. Derfor vil de allerede efter få måneders spil få deres debut. Til huskoncerterne er alle lige vigtige. Det er lige imponerende at høre en på 4 år spille en sang med én tone i, som når en 13 åring spiller en violinkoncert af Mozart. De fortjener den samme opmærksomhed og bifald. Uanset hvordan børnene spillede skal de have ros. Der er ikke noget mere ødelæggende end bemærkninger som: - Det kunne du have gjort meget bedre! - Hvad gik der galt! - Det lød meget bedre derhjemme! Find altid noget at rose - barnet har gjort sit bedste og er selv sin værste kritikker. Når barnet bliver ældre og klar til en større udfordring vil det deltage i musikskolens elevkoncerter som supplement til huskoncerterne. Forældreforedrag Der vil løbende blive holdt nogle foredrag til støtte for undervisningen. Disse vil give et indblik i pædagogikken og tankerne bag metoden og samtidig give lidt hjælp til at få øvningen godt i gang derhjemme. Der vil også blive snakket om generelle emner, som også kan overføres til andet end violinspillet, f.eks. hvordan man kommunikerer med sit barn. Desuden opfordres forældrene til at anskaffe sig et instrument, så de kan øve og lære sammen med barnet i den første tid (senere hen kan de færreste forældre følge med). Der fås meget billige instrumenter (søg på internettet), de klinger ikke så godt men så har man jo en undskyldning. Violinklub Når eleverne er nået til omkring hæfte 6 bliver repertoiret så stort, at der bliver behov for en ny struktur på fællestimerne, til dette formål har vi startet violinklubben. Her mødes eleverne tre timer en lørdag (el. søndag) i måneden. Der øves dels gamle Suzukisange (med nye krav til kvaliteten), teknik og melodier for flere violiner. Der vil være koncerter og ture. 2010 Jan Matthiesen - 12
Music Mind Games (MMG) Selvom børnene ikke spiller efter noder til at begynde med, må vi ikke glemme at denne side. På længere sigt er det vigtigt at de kan spille og orientere sig efter noder, f.eks. under indstuderingen af nye stykker og til orkester og kammermusik. Derfor har vi oprettet Music Mind Games hold, som eleverne starter på, når de typisk har spillet i 2-3 sæsoner. Music Mind Games er udviklet af den amerikanske Suzukiklaverlærer Michiko Yurko og er en metode til at bygge nodelæsningen og den teoretiske forståelse op på en sjov og legende måde i en gennemtænkt progression. Ved at anvende de lækre materialer til spil og morsomme øvelser trænes nodelæsning, rytmelæsning og teoretisk forståelse. MMG foregår uden instrument det første lange stykke tid for at etablere en solid basis. For at støtte overførslen af nodelæsningen til instrumentet anbefales det at anvende Fiddle Time- serien eller lignende. Eleverne har MMG i 2-3 år, hvorefter de kan fortsætte med frivillig hørelære, som supplement til orkester. Orkester og kammermusik Vi har på Musikskolen en del orkestre. Disse har en gennemtænkt progression: Triumfbuerne Eleverne er typisk midt i hæfte 3 eller starten af hæfte 4, når de starter i dette orkester. De har gået til Music Mind Games og har derfor basale færdigheder i nodelæsning. Der spilles enklere flerstemmige arrangementer. Nedstrygerne Eleverne har typisk spillet i Triumfbuerne i 2 år og har gode nodelæsningsfærdigheder. De spiller typisk i slutningen af hæfte 5 eller starten af hæfte 6, når de starter her. Her spille enklere klassiske satser. JUSO Eleverne er ude af Suzukihæfterne og læser flydende noder. Dette er også det orkester, hvor de som går på MGK (konservatorieforberedende kursus), spiller. Her spilles avancerede klassiske stykker. Kammermusik Der arrangeres med jævne mellemrum kammermusikdage. Disse henvender sig til de samme elever som spiller i orkestre. Tilmeldingsfristen ligger for det meste 3 uger før dagen, så der kan inddeles i grupper og udleveres noder. 2010 Jan Matthiesen - 13
Individuelle lektioner Violinklub Fællestimer Orkestre MMG Suzukiundervisning på Århus Musikskole Grafisk overblik over undervisningens struktur 2010 Jan Matthiesen - 14
Workshops, suzukidage, koncerter, udveksling m.m. Alle de mange aktiviteter der er i undervisning er med til at give børnene ny inspiration og noget at øve hen mod. Det er metodens fodboldkampe. Det er meget godt at komme til træningen, men hvis man aldrig kommer med til en kamp, kan det godt ende med at blive lidt trivielt. Der vil med fællestimeplanen altid følge en kalender over arrangementer i den nærmeste fremtid, snak med læreren om, hvad der kunne være godt og aktuelt. Koen Rens fra Belgien underviser i Århus 2010 Jan Matthiesen - 15
Øvrige praktiske oplysninger Lærerne Her er telefonnumre og mailadresser på lærerne. Vis hensyn og overvej om det kan vente til næste time. Lærere skal også have fri ind imellem. Århus Musikskole, 89 40 99 21, musikskolen@aarhus.dk violin Charlotte Hald Lauridsen, 22 95 45 41, charlotte.h.lauridsen@gmail.com Ina Tagmose, 41 43 68 02, inatagmose@stofanet.dk Jan Matthiesen, 60 14 07 99, post@janmatthiesen.dk Mads Bo Falk, 30 26 55 85, mail@madsbofalk.dk Søren Steensgaard, 25 21 10 92, s.steensgaard@mail.dk cello Dorte Rolff-Petersen, 22 13 44 15, cellodorte@webspeed.dk klaver Nanna Mikkelsen, 26 81 20 80, ntm@jubii.dk Forening Dansk Suzuki Forbund, suzukimetoden.dk@gmail.com Nogle arrangementer kræver at eleverne er medlemmer af DSF. DSF arrangerer hvert år en national workshop med førende pædagoger fra ind- og udland. Desuden står foreningen for uddannelsen af nye Suzukilærere. Ved at melde sig ind støtter man Suzukimetodens udvikling i Danmark. Noder Noder er desværre ret dyre og vanskelige at få fat i. Fra tid til anden samler en lærer bestillinger, ellers anbefales der, at man bestiller dem over internettet. Husk det skal være de reviderede udgaver. Den billigste løsning er at købe en sampak (hæfte+cd) Noder www.musicroom.com/da-dk/ www.britishsuzuki.org.uk www.chappellofbondstreet.co.uk 2010 Jan Matthiesen - 16
Instrumenter Violiner er som regel billigere at eje end at leje, forstået således, at de, hvis man behandler dem ordentligt, har en god gensalgsværdi. Vi samler tilbuddene på brugte instrumenter et par gange om året og sender en liste ud til alle (se mailinglisten). Hvis man er interesseret i et nyt instrument har vi aftaler med: Jens Stenz Christiansgade 25, 2. th., åbningstider 13-17, fred.- sønd. lukket. Kinesisk håndbyggede, pris 5000 kr Hertz-violiner (rabatten fås ved at sige, man er elev på Århus Musikskole Hertz 100, Ny fabriksviolin, alle størrelser, fint begynder instrument 1895 kr http://www.hertzmusic.dk/webshop/violin/violin-hertz-violin- 100/product_info.php/cPath/71_33/products_id/88 Rabatten 10 % Hertz 200, Ny fabriksviolin, alle størrelser, bedre og pænere, 2995 kr, http://www.hertzmusic.dk/webshop/violin/violin-j-hertz-model- 200/product_info.php/cPath/71_33/products_id/89 Rabatten 15 % Woodworks, Silkeborg Hertz 300 og Gewa Rabat 10 % til elever på Århus Musikskole (har flest større instrumenter) http://www.woodworks.dk/?gclid=cmadhov1skmcfzy_3godjwz33q Buer Desuden bestiller Jan Matthiesen med jævne mellemrum kulfiberbuer af mærket Aileen hjem. Disse kan bestilles/ købes ved henvendelse på post@janmatthiesen.dk 2010 Jan Matthiesen - 17
Mailinglisten Vi har en mailingliste, hvor alle oplysninger mailes ud. Hvis du gerne vil optages på listen, sendes en mail med teksten; Jeg går hos lærer og vil gerne på mailinglisten, til post@janmatthiesen.dk Du vil herefter få en bekræftelse på, at du er kommet med på listen. Du kan til enhver til bede om at blive fjernet igen Øvrige interessante links Århus Musikskole, www.aarhusmusikskole.dk Århus Symfoniorkester, www.aarhussymfoni.dk Musikhuset, www.musikhusetaarhus.dk European Suzuki Association, www.europeansuzuki.org Musikhistorier på nettet, www.sys-matthiesen.dk 2010 Jan Matthiesen - 18