Den gode smag fra gårdbutikkerne ved OdderKysten



Relaterede dokumenter
PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Klap en ged, og pluk en pose æbler. Besøg dine lokale gårdbutikker, og få sund, frisk mad direkte fra kilden

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

Månedens Smag: Oktober

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Bliv klar til turen i supermarkedet

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Modul a Hvad er økologi?

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON

Korte Nyheder. Bickel-Stumpf - Glæde i Gastronomien

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

På kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.

Opbevaring og holdbarhed

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

ØKODAG. Den 15. April 2018 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier.

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 1

Selskabskort Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference / Sdr. Ommevej 4 / 6933 Herning T / / sinatur.

Lokale produkter og fødevarer

ØKODAG. Den 23. April 2017 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

STANDARD SELECTION - Cubes 140 g

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Årstidens Smag. Mad ud af huset. Forår, sommer, efterår og vinter

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ

KROGAGERGÅRD. Slagterbutik Gårdbutik Webshop Vareudbringning Besøgsgård Husdyr Marker Oplevelser Markedsdage Naturoplevelser

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

Biodynamisk landbrug: er der kærlighed i hver en kartoffel. DEL!! Af Maria Retoft Pedersen, 05. februar 2019 kl.

- top kvalitet Rødvin - - æble-is-vin - - æblemost -

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

Bryggeri Skovlyst's nyhedsbrev november Genopfyldningssted af 1 og 2 l. flasker i Indre København

CASE 2: Lauras brunch

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Delikatesse/Slagter tilbyder - mad ud af huset!

Junior Burger 48,- med grillet tyndskåret oksefilet, salat og frugtspyd. Dertil pommes frites og mayonnaise.

Troldebo Naturbørnehus kostpolitik

ØKOLOGISK HAVTORN ØKOLOGISK HAVTORN VIN. Se hele sortimentet på ØKOLOGISK HAVTORN MARMELADE M/AGAVESIRUP

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Selskabskort Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference / Sdr. Ommevej 4 / 6933 Herning T / / sinatur.

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Bliv klar til turen i supermarkedet

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Chili og Jalapeños i haven

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

ET UNIVERS - TO VARIANTER

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg.

EN GOD FEST KRÆVER GOD FORBEREDELSE

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

CASE 1: Nikolajs lasagne

Mejeriprodukter og mere frugt

Kostpolitik ved egenproduktion

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts

HELE VERDEN I KØKKENET

Fakta om dansk gartneri 2016/17

Jyske Bank bieten Sie herzlich wilkommen. Store Smagedag i Jyske Banks kantiner

Månedens Smag: December

Skoleelevers spisevaner

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

FOOD CPH GOOD. med. r åva ren. fokus. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Bliv klar til turen i supermarkedet

Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika

Domaine De La Presidente

Tid til velsmagende sundhed

MINDRE PLADS - MERE MAD

Gammelgårdens Økologiske, Natur og Stordagpleje Velkommen til Anne og Frank`s natur og økologiske stordagpleje.

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE

Økologi, dyrevelfærd og bæredygtigt landbrug

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

*2011

Opskrift Jordskokkesuppe

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

Hjertinggårdens kostpolitik.

Menukort. VILHELMSBORG KRO Ringkøbingvej Lemvig Tlf

Vare nr. Vare nr Vare nr. Vare nr Vare nr. Vare nr Vare nr. Vare nr Vare nr. Vare nr.

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Transkript:

Den gode smag fra gårdbutikkerne ved OdderKysten Markens druer forædles til vin Grøntsagerne smager af dansk sommer Mølleriet maler markens korn De friskplukkede frugter er modnet på planterne www.visitodder.dk - smørblomsten

Tag på udflugt med smagssansen Kvalitetshistorier fra lokalområdet Jeg har en drøm... En skønne dag bliver Odder kendt for kvalitet, oplevelser og god smag. En velkoordineret indsats fra mange grupper i Odder og omegn kan føre til, at Odder en dag bliver kendt som området med den flotte natur, det gode og bæredygtige landbrug og den gode smag. Det skal ske ved, at man lokalt går sammen om at sætte fokus på de positive sider ved den lokale produktion af kvalitetsfødevarer. Formålet er at give forbrugerne høj kvalitet og større oplevelser og på samme tid få bevidstgjort forbrugeren om produktionskæden fra jord til bord. Omtrent sådan lød starten på et indlæg, jeg skrev i Odder Avis for et års tid siden. Klummen blev læst og kommenteret af rigtig mange, og særligt fængede den hos i forvejen aktive folk på egnen. De havde den samme drøm, som jeg. Stykket i avisen blev skrevet på baggrund af personlige oplevelser med suveræne fødevarer, produceret og solgt af lokale producenter i bl.a. Bjerager, Søby og Amstrup. Efter min klumme blev der taget initiativ til et møde, hvor en hel del lokale producenter af kvalitetsvarer dukkede op. Mødet resulterede bl.a. i en arbejdsgruppe, hvis formål det er at skabe kvalitetsbevidsthed og bæredygtighed i produktion og forarbejdning. Det skal ske gennem lokalt producerede råvarer med baggrund og historie. Producenter, forhandlere, forædlere, restauratører og andre skal animeres til at fokusere på kvalitet i forbindelse med produktion, forædling eller andet. Måske mest vigtigt er det at skabe et netværk af interesserede parter. Arbejdsgruppen har fået tilsagn på 50.000 kr. fra Odder Kommune, der kan se værdien i at markedsføre Odder som et sted, der producerer kvalitetsfødevarer. Første skridt er denne folder, der præsenterer noget af det bedste, som Odder og omegn kan byde på. Senere vil der komme fælles markedsføring via nettet, events som f.eks. efterårsmarked, æbledag og lignende. Der er masser af muligheder for at markedsføre de lokale fødevareprodukter fra Odder. Odder kan fint blive kendt for den gode kvalitet. Drømmen kan blive til virkelighed. Niels Christensen Redaktør Odder Avis Smørblomsten Med en strålende klar gul farve lyser de små blomster, som vi kalder for smørblomster, op i landskabet. På samme måde kan vi finde overraskelser på de bugtede landeveje i form af gode kvalitetsoplevelser i omådets gårdbutikker. Smørblomsten er dermed med til at skabe minder om det jyske smørhul, som vi befinder os i. Smag på OdderKystens specialiteter Folderen er udgivet i samarbejde med VisitOdder, Odder Kommune og den nedsatte arbejdsgruppe. Tryk: Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22, Odder Nær Margueritruten finder du OdderKystens gårdbutikker 2

En bid af Odder - af Søren Pedersen, Kok og indehaver af Norsminde Kro Odder Kommune ligger som en lille uberørt brik i puslespillet på Danmarkskortet. Vi har en fantastisk kyststrækning, hvor de små anløbshavne endnu ikke er lavet til ensfarvede enklaver af dårlig smag. Der er en rigtig Morten Korch stemning, hvor der er plads og frirum til høj som lav - lokal som turist. Stemningen fra den eftertragtede kyststrækning fortsætter ind gennem de bakkede landskaber med brede vidder, landbrug og små skovarealer. Al denne idyl er uhyre vigtig for mig. Jeg er jo Kok. Ja, efterhånden kok med et par år på bagen. Efter år hvor alt kalvekød var fra Piemonte, fjerkræ fra Bresse, og skaldyr fra Bretagne, har jeg fundet min egen stil i madlavningen. Den er i tråd med tidens ånd, hvor hver enkelt specialiserer sig og hvor lokalområdets produkter bruges. Da jeg startede på Norsminde kro var dette en anderledes tankegang. Det er den rene luksus at kunne vælge varer af den kvalitet, der lægges for dagen af områdets bedste leverandører. Mit tætte samarbejde med disse producenter gør, at så snart en grøntsag har den form, farve og smag, jeg ønsker, kan jeg få den leveret. Hvis jeg vil, kan jeg hver dag kontrollere marken, kødet - ja, generelt kvaliteten på alle mine varer. Vi kan stort set få leveret alle former for produkter. Vi har meget store bær- og frugtplantager, små gartnerier med spiselige blomster, krydderurter samt et utal af rodfrugter. Kommunen har altid haft Samsø som ledestjerne, men en snes lokale ildsjæle har vendt billedet. Kører man rundt på de forskellige småveje, er der altid et væld af små boder ved landevejen, hvor udvalget er meget varieret og antallet af boder stødt stigende. På det professionelle plan er der sket meget. I området har vi en mølle der producerer mel fra egne marker. Vi har producenter, der specialiserer sig i kartofler og vilde salater, én dyrker asparges, og en tredje dyrker hindbær, der vokser frem til december. Vi har tæt på kroen en produktion af Jersey kalve, hvor vores gode samarbejde kører på 5. år. Landmanden ved på dato, på vægt og på fedtprocent, hvornår vi ønsker dyrene slagtet. Vi ved samtidig, hvordan dyrene har levet, vi kender deres foder, og vi ved, hvordan vi laver den bedste forarbejdning af de forskellige kødstykker, for vi får jo leveret hele dyret. Der er ikke noget med vakuumpakning, og frost. Vi får alt rub og stub, og her er det, at det bliver sjovt at være kok! Noget er selvfølgelig til bøffer, andet til steg, noget bliver sprængt til pålæg, mens andet bliver til paté til morgenbordet. Forestil jer at kende historien, alle forløb og alle personer bag de råvarer, man arbejder med samt efterfølgende modtagelsen af vore gæsters anerkendelse ikke at forglemme. Dét er livskvalitet! Her finder du os... 1 2 3 4 5 8 7 6 1 2 3 4 5 6 7 8 Bertel Oluf Schmidt Odder Bryghus Den Økologiske Have Fru Møllers Mølleri Frugtplantagen Karensminde Holtgaard Brandbygegaard Øko Ged og Grønt 3

Bertel Oluf Schmidt - Økologiske grøntsager Økologisk landbrug med rodfrugter som speciale Lørdagsalg af grøntsager i Odder Bertel Oluf Schmidt Findalsvej 16 86 92 60 02 Fotos:Hartmann Schmidt Siden 1986, hvor jeg blev færdig som landmand fra Den Økologiske Landbrugsskole i Aabybro, har jeg ikke været i tvivl om, i hvilken retning mit landbrug skulle drives. Allerede i 1986, da jeg købte ejendommen, hvor jeg bor sammen med min kone og tre halvvoksne drenge, startede jeg omlægningen til økologisk drift. Jeg købte mælkekvote og en Jerseybesætning i 1989 og havde malkekøer frem til år 2000. Undervejs har jeg dyrket ca. 1 ha. med alsidige grøntsager, som jeg har solgt fra gården. Jeg valgte at beholde nogle køer efter kvoten blev solgt, og de kalve, der bliver født, bliver slagtet, når de er et års tid på Hårby Slagtehus, pakket og solgt til trofaste kunder. Det gælder ligeledes for lammene fra vores 45 gotlandske pelsfår. Nu dyrker jeg 2,5 ha med alsidige grøntsager, som jeg sælger lørdag formiddag foran Fri Cykler Selandia, Rådhusgade 5 i Odder fra kl. 9-13. Da jeg har valgt kun at sælge de grøntsager, jeg selv producerer, er jeg der ikke hele året, men fra midten af juli og frem til 1. marts er jeg foran porten ved Selandia. Mit speciale er rodfrugter, derudover kan I også finde porrer, kål, salat, kartofler, løg, jordskokker, fennikel, squash, Hokkaido græskar, bønner og ærter - alt efter sæsonens udbud. Odder Bryghus Her spares ikke på de gode råvarer Det skal være sjovt at brygge øl Odder Bryghus ApS Kildegade 3 46 92 82 10 frank.lund@odderbryghus.dk www.odderbryghus.dk Odder Bryghus startede i 2006 som en professionel hobby, hvor bryggeren Frank Lund bryggede øllet om aftenen og i weekenderne. Lige fra starten var det svært at følge med efterspørgslen, så efter grundige overvejelser er bryggeriet fra 1. januar 2008 blevet en fuldtidsbeskæftigelse. Det oprindelige bryganlæg var på 120L. Det blev i april erstattet af et nyt 400L bryganlæg fra England. Alt øl fra Odder Bryghus er ufiltreret, upasteuriseret og eftergæret på flasken. Der er ikke noget dørsalg fra bryggeriet, men det er muligt at bestille bryggeribesøg med smagsprøver. Læs mere om dette samt hvilke forhandlere der har øllet på hjemmesiden odderbryghus.dk Ale 5,0% En behagelig ale brygget efter engelsk forbillede. Dog er kulsyreindholdet tilpasset den danske smag. Øllet er ravfarvet. OPA 6,0% OPA står for Odder Pale Ale. Alkoholsmagen og sødmen i denne øl forsvinder næsten i den kraftige humlesmag. I dette bryg er der brugt lidt mindre bitterhumle end tidligere. Til gengæld er der ikke sparet på aromahumlen. Gæren bidrager også til øllets smag med frugt og blomst. Øllet er uklart og farven er lys kobber. Stout 6,0% En kul sort stout med sødme, syrlighed, brændt bitterhed og fylde. Bryggerens egen favorit-lænestolsøl. Ale, OPA og Stout er de tre øl i basissortimentet fra Odder Bryghus, der fås hele året. 4

Den Økologiske Have Besøgshave for hele familien Salg af specielle produkter Den Økologiske Have Rørthvej 132 86 54 54 00 post@ecogarden.dk www.ecogarden.dk Den Økologiske Have er en besøgshave på 20 tdr. land, som er inddelt i 14 emnehaver, bl.a. en stor, spændende køkkenhave, en frugthave og en urtehave med 200 forskellige lægeurter. Produkter Her finder du 200 forskellige slags økologiske frø, et stort udvalg af økologiske planter af egen produktion, grøngødningsblandinger, såjord, organisk gødning, haveredskaber og fiberdug. I perioder tilbyder vi frugttræer, læggekartofler, stikløg, jordskokker og hvidløg; i december økologiske juletræer og ænder. Du finder bøger og pjecer om økologi og havebrug. Samtlige varer sælges fra Havens butik, og de fleste sælges gennem netbutikken på www.ecogarden.dk. Aktiviteter og muligheder Hent viden og inspiration ved et besøg i Haven. I køkkenhaven er der et væld af usædvanlige grønsager, og i frugthaven dyrker vi mange spændende bær og frugter. I 2008 har vi anlagt en valnøddelund med over 20 sorter. - Tag børnene med! Der er flere dyrehold og gode legepladser. - Hver søndag kl. 14 er der tema-rundvisning om et aktuelt emne. Se kalenderen på www.ecogarden.dk Fru Møllers Mølleri Vi giver os masser af tid til arbejdet - dermed sikrer vi den gode smag Ren smag ren nydelse Fru Møllers Mølleri Bjeragervej 35 86 54 54 16 info@frumollersmolleri.dk www.frumollersmolleri.dk Den langsomtgående stenkværn hos Fru Møllers Mølleri maler kornet, så det bevarer smag, friskhed og optimalt indhold af nærende stoffer. Lægger du vejen forbi mølleriet, møder du hjemmelavede specialiteter produceret på sunde råvarer. Sunde råvarer handler om at erkende naturen som samarbejdspartner i hverdagen. Derfor kan vi ikke altid love, at vi har de samme varer på hylderne. Til gengæld garanterer vi for smag, friskhed og optimalt indhold af de nærende stoffer, der er så afgørende for menneskers trivsel og sundhed. Brød og syltetøj Hos Fru Møllers Mølleri kan du også købe friskbagt brød. Og lad os sige det med det samme, vi elsker at bage. Det er en nærmest meditativ proces, en kreativ leg, som alle kan være med til. Syltetøj er en anden hyggelig aktivitet hos Fru Møllers Mølleri. Vi sylter selv efter egne opskrifter baseret på gammeldags principper - jordbær, hindbær, stikkelsbær og solbær. Kager Er I til lækre kager? Uhmm, det er vi, især når de er bagt med nymalet mel. Vi bruger kun få og friske råvarer, så man virkelig kan smage hvad det er, man spiser - og vi bager kun med rigtigt smør! Spegepølser Vores spegepølser er lavet af svinekød eller fåre- og lammekød fra egne dyr. Af og til har vi andre spændende varer til fryseren eller grillen. Du kan også købe lammekød. Vælg mellem køller, koteletter eller hele og halve lam. Hos Fru Møllers Mølleri er vi hele tiden åbne for, hvad sæsonen kommer med af andre spændende varer. Kom og følg med i hvad naturen bringer til huse. 5

Frugtplantagen Karensminde Frugtplantagen Karensminde startede i 1932 med 1 tdl. æbletræer. Produktionen dengang omfattede udover æbler også kartofler og forskellige grøntsager. Senere voksede plantagen til 20 tdl. og produktionen blev ændret til at omfatte andre frugter og bær. Vi planter løbende nye sorter for at udvide og forny vort sortiment. Årstidens æblemost Som noget nyt får vi lavet most af egne æbler, vi har derfor en most, der smager forskellig fra presning til presning afhængig af årstiden. Varieret udvalg af frugtsorter Friskpresset most af årstidens æbler Frugtplantagen Karensminde Eriksmindevej 38 86 55 61 96 www.karensminde.dk Find din ynglingssort Vort sortiment består af både nye og gamle sorter. Af æbler har vi f.eks Pinova, Belida, Cox Orange, Ingrid Marie og Belle de Boskoop. Af pæresorter har vi bl.a. Concorde, Comice og den kendte Clara Friis. Inden for blommer kan nævnes Opal, Jubilæum, Victoria og Reine Claude. Derudover har vi både sure og søde kirsebær, brombær, ribs og hindbær. Skånsom dyrkning Plantagen dyrkes konventionelt, men vi lægger stor vægt på, at dyrkningsmetoderne er miljøskånsomme. Holtgaard - økologisk gårdbutik Mulighed for pluk-selv Danske, velsmagende og nyplukkede økologiske jordbær og ærter Holtgaard Gyllingnæsvej 24 86 55 14 31 holtgaard@post.tele.dk www.holtgaard.dk Holtgaard er et økologisk landbrug med planteavl og dyrkning af økologiske jordbær, ærter og kartofler. På udflugt med madpakken Kom ud og besøg os og få en hyggelig oplevelse for både voksne og børn. Tag madpakken med og nyd den i det grønne inden turen går hjem, og bilen dufter af friske bær og ærter. Jordbær, ærter og kartofler Du finder gårdbutikken i vores lade ved indgangen til gårdspladsen. Her finder du et friskplukket udvalg af forskellige jordbær- og ærtesorter samt nyopgravede kartofler. Vi holder åbent hver dag i sæsonen fra kl. 10-20. Honning Som noget nyt kan du også købe nyslynget honning og vores egen Holtgaard-bihonning i gårdbutikken Kom og smag I sæsonen er du altid velkommen til at kigge forbi, få en smagsprøve og nyde de landlige omgivelser her på Holtgaard med udsigt udover de farverige jordbær- og ærtemarker. 6

Brandbygegaard Der høstes ved modenhed, derved fås den fulde smagsoplevelse Sorter udvælges for deres smagsegenskaber ikke for deres udbytte Brandbygegaard Alrøvej 77 86 55 18 52 lone@brandbygegaard.dk www.brandbygegaard.dk På vores landbrug frembringer vi råvarer, der er en oplevelse at spise. Vi kender gårdens jord nøje - ved hvor kartoflerne udvikler sig bedst, hvor æbletræerne trives, hvor hindbærerne giver intens aroma og hvor rucolabladene henter den krydrede smag uden at gå over i det bitre. Planternes udvikling og høstpotentiale er et fint samspil mellem jordbund, fugtighed, sol og pleje. Her er tid og håndværk de bærende elementer - smag og dufte skal have lov til at udvikles, og høst ved modenhed er helt afgørende for god mad. Udbudet følger selvfølgelig den naturlige sæson gennem årstiderne. Gå ind på hjemmesiden for at se, hvad Lones Landbohave netop nu har klar. Varerne sælges fra den lille vejbod i indkørslen. Gårdens husdyr er store flotte hvidbrogede Hellevadhøns. Her har en høne lov til at opføre sig som en høne helst vil. Hver morgen åbnes lågen til hønsegården. Så spæner flokken ud for at nå først frem til nattens sidste insekter. Det er flittige væsener, og dagen igennem skrabes jorden i blomsterbedene, under frugttræerne, mellem jordbærrækkerne, under hindbærplanterne o.s.v. Ikke mærkeligt at de høns kan frembringe store velsmagende æg med en flot gul blomme. Produktion af vin siden 2006 Dania er en énmarks-vin sammensat af de to røde druer Rondo og Leon Millot. Vinmarken er anlagt i 2004 på en sandleret skråning med meget kort vej til grundvandet. Markens beliggenhed tæt på havet, men i en afstand uden den salte luft, giver et enestående klima for vinstokkene året rundt. De første flasker Dania vin ventes at komme i handlen i 2009. Velkommen til Brandbygegaard Øko Ged og Grønt Økologisk smag og kraft Åbningstider Selvbetjeningssalg Alle dage 8.00 19.00 af grøntsager: Dog: Ons- & fredag 16.00 19.00 Køb af kød: Øko Ged og Grønt Edward og Alida Hoekman Trustrupvej 10 8350 Hundslund 86 55 01 11 edalida@mail.dk www.ged-gront.dk Efter aftale og når vi er hjemme. Øko Ged og Grønt ejes af Alida og Edward. Vores lille familielandbrug, der har været økologisk siden 1993, ligger pragtfuldt midt i Sondrup Bakker. Vi kom fra Holland til Danmark i 1997 og har boet på gården siden 1998. Her dyrker vi mange forskellige grøntsager de fleste på friland, men vi har også et mindre drivhus. Udover grøntsager har vi 180 malkegeder. Mælken leveres til Søvind Mejeri, hvor den bliver til tre forskellige gedeoste. Gederne får i alt 300 kid og af dem ender ca. 250 på danskernes middagsborde. Gedekød Selvom gedekød ikke ofte ender på danskernes middagsborde, er gedekød noget, der bestemt er en smagsprøve værd. Gedekød er et yderst velsmagende produkt og samtidig et magert alternativ idet det ikke indeholder nær så meget kolesterol som andet kød. Til gengæld indeholder det dobbelt så meget jern som f.eks. oksekød. Vores dyr går på dybstrøelse om vinteren, og om sommeren er de ude på græs. Grøntsager På knap 1 hektar dyrker vi bl.a. gulerødder, kartofler, løg og porrer men også hokkaido græskar, sukkermajs og rucola. I alt omkring 30 forskellige afgrøder fordelt efter årstiderne. Grøntsagerne trives godt med hjælpen af gedemøg. På gården bliver der ikke sprøjtet eller kunstgødet og grøntsagerne holdes sunde ved hjælp af sædskifte og ukrudtsfrie med radrenser og hakkejern. Grøntsagerne sælges fra vores gårdbutik og hver onsdag på Torvet i Odder. Vi sælger også økologisk frugt og grøntsager, fra andre økologiske godkendte bedrifter. 7

Frugtplantagen Karensminde Bertel Oluf Schmidt Holtgaard Odder Bryghus Brandbygegaard Den Økologiske Have Øko Ged og Grønt Fru Møllers Mølleri Smagoplevelserne venter...