UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 19. november 2003 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Black, Niels Boesen og Elisabet Michelsen (kst.)). 22. afd. a.s. nr. B-329-02: A (advokat Lars Urup Johansen) mod Andelsselskabet Ejby Vandværk (advokat Christian Harlang) Roskilde Rets C. afd.'s dom af 21. januar 2002 (BS 6-3761/00) er anket af A med påstand om frifindelse. Indstævnte, Ejby Vandværk, har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet forklaring af A, M og H. A har supplerende forklaret, at han ikke er op-vokset på gården, men han er kommet der hele sit liv. I perioden 1986 til 1990 var han driftsleder og boede på gården.
Han har også boet på gården i kortere perioder forud. Gården har siden 1947 fungeret som avlscenter med salg af avlsdyr og dyr til slagtning. Hans forældre overtog gården i 1978 og foretog en ret omfattende udbygning af ejendommen og produktionen. Konceptet i dag er det samme som oprindeligt. Der er dog sket udvidelser og moderniseringer, og der er kommet flere svineracer til. Den i byretsdommen side 3 nævnte tilbygning på 402 m2 i 1990 skete nok rettelig i 1991. Tilbygningen blev opført og betalt af ham. Moderniseringen i 1993 bevirkede ikke produktionsstigning. Udvidelsen i 1997 skete for at opfylde lovmæssige krav om større areal til dyrene. Udbygningen i 2000 har øget produktionen. Fra hans overtagelse af gården er produktionen udvidet med 20 - max. 25 %. Da gården kun har 220 "dyreenheder", kræves ikke miljøgodkendelse. Hvis man har 250 dyreenheder eller mere, skal særlige miljøkrav opfyldes. Omkring 1996/1997 kom gården op på et vandforbrug på 5.000 m3. Kun i 2000 var der et vandforbrug på 7.000 m3. Siden 1998 har vandforbruget ellers været faldende. Dette skyldes måske, at de i staldene er gået over til at have drikketrug i stedet for haner, og at de har fået bedre højtryksvaskere. Der er ikke sket nogen nedgang i produktionen. Ved en aflæsning for-nylig kunne der konstateres et årligt vandforbrug på 6.600 m3. M har supplerende forklaret, at der med hjemmel i regulativets punkt 3.4 også er krævet ekstra anlægsbidrag hos tre virksomheder. De pågældende virksomheder har betalt for yderligere parter i forhold til deres vandforbrug. Før det nugældende regulativ var der regulativer fra vist nok
1973 og 1983, som havde bestemmelser, der svarede til det nugældende punkt 3.4. H har supplerende forklaret, at partsinddelingerne blev lavet i 1964. Den i sagen omhandlede ejendom var blandt de ejendomme, der blev kaldt "vandsænkningsramte", og som ikke skulle betale for tilslutning til vandværket, idet Københavns Vandforsyning gav tilskud. De nye ejendomme, der var opstået ved udstykning, skulle betale for tilslutning. Før 1965 havde man ikke noget anlægsbidrag. Der var 70 huse, der havde fundet ud af at dele omkostningerne. Begrebet anlægsbidrag kom ind i de første regulativer fra omkring 1970/1972. Der begyndte at komme industrier til området, og de skulle bruge meget vand. De gamle gårde kom til at betale anlægsbidrag, når de udvidede udover det fastsatte. Han mener, at andelshaverne var klar over, at anlægsbidrag blev fastsat ud fra forbruget. L kom ikke til at betale mere end det fra starten fastsatte, der var betalt af Københavns Vandforsyning, da deres vandforbrug ikke steg. Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten. Landsrettens bemærkninger. Landsretten lægger til grund, at parterne er enige om, at regulativets punkt 3.4 giver mulighed for, at vandværket kan kræve forøgede anlægsbidrag hos andelshaverne, hvis forudsætningerne for de fastsatte og betalte anlægsbidrag ændres ved senere om- eller tilbygning eller ændret anvendelse af ejendommen.
Landsretten lægger endvidere til grund, at der på A s gård gennem årene er sket væsentlige om- og tilbygninger, herunder også i hans ejertid. Det lægges tillige til grund, at vandforbruget på A s ejendom er steget kraftigt siden 1965. Der foreligger ingen oplysninger om gennemsnitlige ændringer i vandforbruget for andre landbrug eller almindelige husholdninger. Efter A s forklaring har der på ejendommen stedse været drevet avanceret landbrug i form af et avlscenter og salg til slagtning. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at antage, at der er sket en sådan ændring i ejendommens karakter, at ejendommen i dag må betegnes som en virksomhed og ikke som en landbrugsejendom. Ifølge det udvidede og reviderede overslag og driftsbudget af 3. februar 1965 for Ejby Vandværk skulle de samlede udgifter på 844.000 kr. + 86.000 kr. finansieres ved tilskud på 341.000 kr. fra Københavns Vandforsyning, indskud fra ejendommene udenfor området for det oprindelige vandværk på 153.100 kr. og ved et lån på 394.000 kr. + 86.000 kr., der skulle afdrages over driften i forhold til de fastsatte par-ter. Under driftsbudget blev anført en fordelingsnøgle, hvor ejendommene indgik med parter. Enfamilieshuse blev sat til hver 1 part; parceliststeder til hver 1,5 part; gårde, en fa-brik, et gartneri, en skole og et traktørsted til hver 2 par-ter og en kro til 3 parter. Det fremgår ikke klart af det for landsretten oplyste, om tilskud og indskud blev fastsat ud fra samme partsfordelingsnøgle, og om parterne i øvrigt blev fastsat ud fra en vurdering af forventet vandforbrug. I en "supplerende liste over ejendomme, der tilsluttes Ejby Vandværk" fra formentlig ultimo 1964/prima 1965, er der ud for matrikelnumrene påført et vandforbrug pr. middeldøgn. Det
ses ikke, hvilke ejendomme, der er gårde eller en-families huse, men angivelserne af forbruget svinger så vidt ses mellem 0,5 og 2,5 m3, hvilket ikke synes at have sammenhæng med, at ejendommenes parter skulle være henholdsvis 1 eller 2. Alle gårde blev sat til 2 parter uden hensyn til gårdenes størrelse og driftens karakter. Før 1965 blev vandforbruget betalt efter antallet af vandhaner, som ikke nødvendigvis svarer til det skønnede vandforbrug. Henset til disse omstændigheder og til at vandpriserne i 1965 var ubetydelige, finder landsretten det tvivlsomt, om antallet af parter i 1965 blev fastsat helt eller delvist i forhold til det skønnede vand-forbrug. Da der ikke foreligger nærmere oplysninger om grundlaget for fastsættelsen af parterne, for fastsættelsen af Københavns Vandforsynings tilskud, og for fastsættelsen af indskuddene fra de øvrige ejendomme, findes der ikke grundlag for at kunne bedømme, hvad forudsætningerne for anlægsbidragene i 1965 var, og derfor heller ikke for at fastslå, at forudsætningerne for ejendommens anlægsbidrag er ændrede ved de senere om- og tilbygninger. Vandværkets opkrævning i henhold til regulativets punkt 3.4. findes derfor ikke berettiget. Herefter og da landsretten ikke har fundet grundlag for at anvende aftalelovens 36, tages appellantens frifindelsespåstand til følge. T h i k e n d e s f o r r e t: Appellanten, A, frifindes. I sagsomkostninger for begge retter skal indstævnte, Andelsselskabet Ejby Vandværk, inden 14 dage betale 40.000 kr. til appellanten.
RETTEN I ROSKILDE Udskrift af dombogen Den 21. januar 2002 blev i sag nr. BS 6-3761/2000: Under denne sag, som er anlagt den 2. januar 2001, har sagsøgeren Andels selskabet Ejby Vandværk, Lille Skensved, påstået sagsøgte A dømt til betaling af 133.343,75 kr. med tillæg af sædvanlig proces-rente fra sagsanlægget. Til støtte for påstanden har sagsøgeren overordnet gjort gældende, at sagsøgte har pligt til at betale et forøget anlægsbidrag til vandværket, i anledning af, at vandforbruget på sagsøgtes ejendom matr. X Valore by, Ejby, E1, Viby Sj (i det følgende kaldet F), er steget voldsomt_ og i dag ligger på over 5000 m3 vand pr. år, i forhold til det vand-forbrug, som var forudsat ved andelsselskabets stiftelse i midten af 1960'erne, nemlig ca. 900 m 3 pr. år. Sagsøgerens påstand er nærmere specificeret i en faktura af 11. januar 1998 fra sagsøgeren til sagsøgte, som følger: Indskud til vandværket for yderligere 8,5 parter til dækning af fremtidigt vandforbrug. Herefter er i alt betalt for 11,5 parter svarende til et vandforbrug på 5.000 m' årligt Bidrag til hovedanlæg 8,5 x 7.113,- 60.460,50 Bidrag til forsyningsanlæg 8,5 x 5.437,- 46.214,50 Moms 25% 26.668,75 Totalt at betale 133.343,75
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Andelsselskabet Ejby Vandværk er stiftet 8. marts 1965, navnlig som følge af, at Københavns Vandforsyning ved en landvæsenskommisionskendelse fik ret til vandindvinding på egnen. Som følge heraf forpligtede Københavns Vandforsyning sig til at kompensere de berørte ejendomme på den måde, at Københavns Vandforsyning gav tilskud i et nærmere bestemt omfang til oprettelse af det nye vandværk. Samtidig blev der ydet tilskud til vandværkets etablering fra ejendomme, som ønskede tilslutning til vandværket, og som ikke var "vandskadede" som følge af Københavns Vandforsynings vandindvinding. Det fremgår af et driftsbudget, dateret 3. februar 1965 og udarbejdet af civilingeniør V, Køge, at de enkelte andelshavere skulle betale de løbende driftsudgifter til vandværket efter antal parter, idet hver andels-haver blev tildelt et bestemt antal parter, nærmere således: 130 huse med I lejlighed á 1,0 part = 130,0 parter 11 - - 2 - - 2,0 - = 22,0-82 parcelliststeder - 1,5-123,0-23 gårde - 2,0-46,0.- 1 fabrik - 2,0-2,0-1 g artneri 2.0-2,0-1 kro - 3,0-3,0 - I skole - 2,0-2,0-1 traktørsted - 2,0 2,0 - i alt 332,0 parter Det fremgår af et uddrag af kassebogen for vandværket for 1973-1976, at G, som var dagældende ejer af F, stod for 3 parter, og det fremgår endvidere af en "supplerende liste over ejendomme der tilsluttes Ejby Vandværk", ikke dateret, men formentlig ultimo 1964/primo 1965, at ejendommens vandforbrug pr. middeldøgn skønnedes til 2 1/2 m 3 vand. Det fremgår af nogle fremlagte fakturaer fra september og oktober 1982 fra henholdsvis S og aut. elektroinstallatør P, at vandværket har fået installeret et "trykforøgeranlæg" i Holme Huse til en pris af ca. 82.000 kr. + moms. Det fremgår af et bestyrelsesprotokollat fra vandværkets bestyrelse den 24. juni 1992, at "Tornbjergvej har svigtende vandforsyning - øges med extra pumpe - M og T dimensionerer pumpebestykning..." Der er mellem parterne enighed om, at F s bygningsvolumen er blevet udvidet siden 1978 som følger:
I 1978 blev der opført en svinestald på i alt 1128 m 2. I 1979 er der lavet en maskinhal på 254 m 2. I 1980 er der opført en svinestald på 253 m 2. Svinestaldene blev renoveret i 1990 fra fikserede til løsgående søer, og i 1990 er der igen lavet en tilbygning på 402 m 2 til produktion af svin. Svinestaldene blev atter moderniseret i 1993, og i 1997 blev der lavet en ny avls- og driftsbygning på 62 m 2. I 1997 blev svinestaldene igen renoveret og senest er der i år 2000 sket en udbygning af den eksisterende svinestald på 217 m 2. Ombygningen af svinestalden i 1993 (afsluttet i januar 1994) bestod alene af renovering af inventar m.m. Sagsøgte har vedrørende produktionen på ejendommen oplyst følgende: Perioden 1/7 1993 til 30/6 1994: Solgte avlsdyr 750 stk. Solgte slagtesvin 1751 stk. Solgte 30 kg smågrise 77 stk. Produktion 1/7 1997-30/6 1998: Solgte avlsdyr 1121 stk. Solgte slagtesvin 1441 stk. Solgte 30 kg smågrise 485 stk. Solgte 7 kg. smågrise 241 stk. Der er fremlagt et regulativ for Andelsselskabet Ejby Vandværk, udstedt med hjemmel i vandforsyningslovens 55, med ikrafttrædelsesdato 21, marts 1995. Regulativets pkt. 3.4 er sålydende: Hvis forudsætningerne for de fastsatte og betalte anlægsbidrag ændres ved senere om- eller tilbygning eller ændret anvendelse af ejendomme, kan vandværket forlange, at ejeren beta-ler den forøgelse af anlægsbidragene, der svarer til ændringen. Det medfører ikke nogen ændring i tidligere betalte anlægsbidrag, at lejlighederne i en ejendom ændres til ejerlejligheder. Vandværket kan forlange nyt anlægsbidrag i forbindelse med væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget, medmindre andet fremgår af selskabets vedtægt. Der er fremlagt et eksemplar af vejledning nr. 1/1986 fra Miljøstyrelsen til kommunalbestyrelserne om fastsættelse af takster for almene vandforsyningsanlæg. Det fremgår af pkt. 3.3 i vejledningen, at der foreslås en bestemt fordelingsnøgle for bidrag til hovedanlæg og forsyningsledninger for forskellige grupper af ejendomme. Som grundenhed foreslås forbruget i en gennemsnitlig husstand på 2,5 personer i et enfamilieshus med egen stikledning beliggende i bymæssig bebyggelse. Den foreslåede fordelingsnøgle bliver herefter følgende: Enfamiliebolig i bymæssig bebyggelse, hvor boligen har egen stikledning.1
Enfamiliehus i landsby... 1,5 Enfamiliehus i åbent land... 2 Landbrugsejendom... 3 Institutioner og erhvervsforbrug: Med årsforbrug 500-1.000 m'... 2-3,5 Med årsforbrug 1.001-2.500 rn'... 3,5-7 Med årsforbrug 2.501-5.000 m 3... 7-11,5 Med årsforbrug 5.001-7.500 m3... 11,5-15,5 Med årsforbrug 7.501-10.000 m 3... 15,5-19,5 Der er fremlagt et takstblad for det sagsøgende andelsselskab, Ejby Vand-værk, for 2001. Det fremgår af takstbladet, at en landbrugsejendom over 10 ha, som ønskes tilsluttet vandværket skal betale et anlægsbidrag på i alt 32.358 kr. Det frem-går af takstbladet, at "bidragene til landbrugsejendomme betinger, at vand-forbruget ikke overstiger 330 m 3 pr. år for ejendomme under 10 ha, og 500 m 3 pr. år for ejendomme over 10 ha". Det fremgår endvidere af takstbladet, at der i løbende vandafgift (driftsbidrag) for ejendomme med vandmålere betales: Årlig fast afgift...250 kr. Kubikmeterpris...3 25 kr. Kubikmeterprisen er ekskl. grønne afgifter m.v. Sagsøgtes advokat protesterede i et brev af 9. februar 1998 mod sagsøgerens opkrævning af 11. januar 1998. I et brev af 18. december 2000 fra sagsøgerens advokat fastholdt sagsøgeren sit krav med angivelse af, at der ville blive udtaget stævning, hvis ikke sag-søgte havde indbetalt beløbet senest 27. december 2000. M, har som vidne forklaret, at han er formand for det sagsøgende andelsselskabs bestyrelse. Han har været bestyrelsesmedlem siden februar 1990. Andelsselskabet består i dag af 1520 andelshavere, heraf ca. 35 industrivirksomheder og 81 landbrug. Resten er boliger. Sagsøgerens samlede produktion af vand ligger på ca 265.000 m 3. I 1994 ops a t t e man vandmålere. Tidligere betalte man blot efter parter en gang halvårligt. Med vandmålerne kunne man konstatere, at et par ejendomme, herunder F, havde et meget betydeligt vandforbrug udover det forudsatte. Vandværket har efterreguleret anlægsbidragene for 3-4 virksomheder. Alle på nær sagsøgte har betalt de forøgede anlægsbidrag. F s forbrug ligger i dag på ca. 7000 m 3 og har været jævnt stigende, siden målerne blev sat op.
Det er vidnets umiddelbare opfattelse, at den svigtende vandforsyning på Tornbjergvej, som blev omtalt på bestyrelsesmødet i 1992, havde sammen-hæng med F s vandforbrug, og at det samme har været tilfældet i 1982, hvor man blev nødt til at opsætte et trykforøgeranlæg. I 1992 var man nødsaget til at opsætte en yderligere trykforøger. Vandværkets takster er fastsat af kommunalbestyrelsen efter forhandling med vandværket, jf. vandforsyningslovens 53. Kubikmeterprisen må ikke overstige de faktiske produktionsomkostninger, det vil sige oppumpning af råvandet og behandling af råvandet frem til forsyningsnettet. Den årlige faste afgift på 250 kr. pr. vandmåler skal derfor dække alle andre omkostninger til vandværkets drift, det vil sige vedligeholdelse, lønudgifter. afskrivninger og nye investeringer. Hvis en landbrugsejendom af F s størrelse i dag ønsker tilslutning til vandværket, ville man efter en konkret vurdering af ejendommens vandforbrug fastsatte anlægsbidraget ud fra et skøn sammenholdt med miljøstyrelsens vejledning fra 1986. Sagsøgte A, har som part forklaret, at G, som ejede ejendommen i 1965, er sagsøgtes morfar. Sagsøgtes far købte ejendommen i 1978, og sagsøgte købte selv ejendommen i 1990/1991. Jordtilliggendet er på 90 ha, og som er forpagtet ud. Ejendommens besætning i dag er ca. 260 søer med afkom og drives i øvrigt som en specialiseret virksomhed, hvor der foretages genetiske forsøg efter aftale med Danske Slagte-rier. Sagsøgte vil ikke bestride, at tryknedgangen i 1992 kan have haft sammenhæng med udvidelsen af staldfaciliteterne i 1990. Vandværket ønskede dengang undersøgt, om der var brud på sagsøgtes stikledning, som går fra vejen og ca. 350 meter op til ejendommen, men det var der ikke. Vandværket talte ikke på det tidspunkt om udvidelse af anlægsbidragene. Første gang, sagsøgte har hørt herom, var da han fik fakturaen i januar 1998. Sag-søgte har ikke kendskab til, om hans far har anmeldt de forskellige bygningsudvidelser til vandværket. Sagsøgte har ikke selv i forbindelse med de seneste bygningsudvidelser rettet henvendelse til vandværket. Sagsøgte ved ikke, om bygningsudvidelserne er direkte synlige fra vejen. men ejendom-men kan jo ses mange steder fra på lang afstand.
Pensionist H. har som vidne forklaret, at han har været smedemester i Ejby fra 1963 og til 1984 og har indtil et par år efter 1984 været tilsynsførende for vandværket og har stået for en hel del af rørsystemerne i området. Vandværket er oprindeligt oprettet i 1909 som et lille privat vandværk med vindmotor til Ejby by. Landbrugsejendommene i området havde egne vandforsyningsanlæg, det vil sige egne brønde. Oprindeligt betalte man efter antal vandhaner. I 1964 startede der et udstykningsprojekt i Ejby by, og omtrent på samme tid fik Københavns Vandforsyning ret til vandindvinding på stedet. Heraf fulgte, at Københavns Vandforsyning gav tilskud til oprettelse af det nuværende Ejby Vandværk. Hvis en virksomhed udvidede sit vandforbrug ved tilbygning eller lignende, fik vandværket ikke automatisk besked herom, men typisk foregik det på den måde, at vandværket fra kommunen modtog kopi af eventuel byggetilladelse eller lignende eller modtog meddelelse fra den VVS-mand, som havde udført vandinstallationerne. Vidnet bekendt er der ikke siden 1978 kommet besked til vandværket om udvidelse af bygningsfaciliteterne på F. Forskellige af de øvrige virksomheder her derimod givet meddelelse til vandværket. Det gælder således det gamle mejeri, som først blev til en bogbinderivirksomhed og derefter til en virksomhed, som omdanner slagteriaffald til tørstof. Det gælder også et børnehjem, som ejes af Københavns kommune, Å og Ejby skole. Der blev herefter optaget forhandling med de pågældende virksomheder om forøgelsen af der-es anlægsbidrag til vandværket, og alternativet var lukning for vandforsyningen. G ønskede i 1965 en stikledning, som var større dimensioneret end de almindelige stikledninger ind til sin ejendom for at have sikker-hed for en ordentlig vandforsyning. 1 1982 indløb der en klage fra en lodse-jer, der boede på toppen af en bakke langs Tornbjergvej, og som havde svigtende vandtryk. Efter vidnets skøn havde det ikke nødvendigvis noget med F s vandforbrug at gøre, men kunne muligvis skyldes vedkommende ejendoms beliggenhed i terrænet. Det endte med, at der blev sat et trykforøgeranlæg på den ledning. der gik langs Tornbjergvej. Bestemmelsen i regulativets pkt. 3.4., om forøgelse af anlægsbidragene ved ændret anvendelse af en ejendom, er efter vidnets hukommelse en gentagelse af, hvad der har stået i de tidligere regulativer for vandværket. Til støtte for påstanden har sagsøgeren anført følgende: Sagsøgerens krav er beregnet på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 1986. pkt. 3.3, ud fra et årsforbrug på maksimalt 5000 m 3. I første række har sagsøgeren gjort gældende, at det var en forudsætning på tilslutningstidspunktet, at ejendommens årlige vandforbrug lå på omkring 900 m 3, at denne forudsætning i dag er bristet, idet det årlige vandforbrug ligger på ikke under 5.000 m. 3 årligt, at forudsætningen klart har været bestemmende for sagsøgeren, idet vurderingen af det årlige vandforbrug var helt afgørende for, hvor stort et indskud, der skulle betales, at dette har været kendeligt for løftemodtageren, det vil sige ejeren af ejendommen, og at risikoen for denne forudsætnings svigten bør påhvile sagsøgte, som har her-
redømmet over vandforbruget. I anden række har sa g søgeren gjort gældende, at pkt. 3.4 i vandværkets regulativ indeholder fornøden hjemmel for sagsøgeren til at opkræve supplerende indskud/anlægsbidrag, hvis der sker om- eller tilbygning, eller ændret anvendelse af ejendommen. En stigning i vandforbruget fra 900 m 3 årligt til over 5.000 m 3 årligt er i sig selv udtryk for en markant ændret anvendelse af ejendommen, hvor der ligeledes er foregået en stadig udbygning med hen-blik på en forøgelse af svineproduktionen gennem årene. I tredje række har sagsøgeren gjort gældende, at den oprindelige aftale mellem sagsøgeren og sagsøgtes morfar bør ændres eller tilsidesættes delvist i medfør af aftalelovens 36, idet aftalen er urimelig, når sagsøgte belaster vandværkets kapacitet og forsyningsnet ved et næsten fem gange så stort vandforbrug som oprindeligt forudsat. I fjerde række har sagsøgeren gjort gældende, at det i forhold til de øvrige andelshavere er en urimelig tilsidesættelse af den andelsretlige lighedsgrundsætning. at sagsøgte har gratis kapacitet til rådighed, idet dette nødvendigvis sker på bekostning af de øvrige andelshavere. Sagsøgeren bestrider at have udvist passivitet, eller at der foreligger forældelse, eller at kravet er ekstingveret som følge af manglende tinglysning. Til støtte for frifindelsespåstanden har sagsøgte nærmere gjort følgende gældende: Sagsøgte A har ikke forud for sagsanlægget været bekendt med de oprindelige forudsætninger for, at hans morfar blev tilsluttet vand-værket i 1965. Da disse forudsætninger ikke har været kendelige for A, er det ikke rimeligt at lægge risikoen for disses svigten på ham. Pkt. 3.4 i vandværkets regulativ må fortolkes indskrænkende og må forudsætte, at der er sket en så markant ændring i en ejendoms anvendelsesområde, at ejendommen er flyttet til en anden kategori af ejendomme, jf. pkt. 3.3. i vejledningen fra Miljøstyrelsen om vandværkstakster. F var imidlertid allerede i 1965 kategoriseret i øverste kategori, jf. civilingeniørs V s driftsbudget fra 1965, hvorefter F kategoriseres som landbrugsejendom med 2 parter, og jf. kassebogen, hvoraf fremgår, at man er enedes om, at G skulle hæfte for 3 parter. Det frem-går af samme kassebog, at den eneste ejendom, som havde flere parter var L, hvor der gjorde sig særlige forhold gældende. De oprindelige forudsætninger er derfor ikke ændret for F s til-slutning til vandværket. I øvrigt må ethvert krav overfor den til en hver tid værende ejer af F, in casu A, være ekstingveret i medfør af tinglysningslovens 1, idet vandværket ikke har tinglyst sine rettigheder over ejendommen. I anden række har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgeren har udvist passivitet ved først i 1998 at kræve anlægsbidragene forhøjet. Allerede i 1978 bur-de vandværket have rettet henvendelse til sagsøgtes far med henblik på at af-tale en forhøjelse af anlægsbidraget. 1 øvrigt har vandværket også udvist passivitet overfor sagsøgte selv. idet vandværket allerede i 1994, da den første måling via vandmåler var foretaget, burde have rettet henvendelse til sagsøgte A. Endelig er der udvist passivitet fra vandværkets side i tidsrummet fra, at vandværket sender sin faktura i januar 1998 og frem til sagsanlægget, som først fandt sted i begyndelsen af år 2001.
I tredje række har sagsøgte gjort gældende, at hvis retten måtte nå frem til, at sagsøgte A er retligt forpligtet af pkt. 3.4. i vandværkets regulativ må bestemmelsen i forhold til sagsøgte A tilsidesættes i med-før af aftalelovens 36, idet det forekommer urimeligt at opkræve et anlægsbidrag til vandværket 35 år efter, at sagsøgtes ejendom blev tilsluttet vandværket, uden at vandværket kan dokumentere, at der reelt er en anlægsudgift eller lignende, som modsvarer en ekstra opkrævning. Det forekom-mer endvidere urimeligt, hvis vandværket ganske frit kan vælge, på hvilket tidspunkt man ønsker at opkræve yderligere indskud i medfør af regulativets pkt. 3.4. af en tilfældig andelshaver. Endelig har sagsøgte gjort gældende, at eventuelle krav fra vandværkets side må være undergivet den almindelige forældelsesfrist, jf. 1, nr. 2, i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer, og at den i denne lov omhandlede 5-årige forældelsesfrist er begyndt at løbe fra vandværkets installation af målere på ejendommen, det vil sige senest fra 1, januar 1995, jf. forældelseslovens 3. Sagsøgerens fordring er derfor forældet. Retten skal udtale: Sagsøgte A er tilsluttet det sagsøgende vandværk som almindelig aftager af vand. Retten finder at sagsøgte derfor må anses for bundet af vandværkets til enhver tid gældende regulativer. i det omfang disse regulativer er lovligt tilblevet efter reglerne i vandforsyningslovens kapitel 9. Retten finder som følge heraf ikke, at sagsøgte kan påberåbe sig, at sagsøgerens krav indebærer en ændring af den oprindelige aftale, som sagsøgtes morfar i sin tid indgik med sagsøgeren, og at en ændring af denne aftale vil være i strid med aftalelovens 36. Genstanden for rettens vurdering under denne sag er ikke den oprindelige aftale, men derimod den - udtrykkelige eller stiltiende - aftale som aktuelt er indgået mellem sagsøgeren på den ene side, og sagsøgte på den anden side, som forbruger af sagsøgerens ydelser. Retten finder under disse omstændigheder ikke grundlag for at antage, at sagsøgerens krav kan anses for ekstingveret efter reglerne i tinglysningslovens 1, idet sagsøgerens mulige krav på forøgede anlægsbidrag ikke skal vurderes i forhold til den oprindelige aftale, der ubestridt ikke er tinglyst på ejendommen, men derimod i forhold til det nuværende aftalegrundlag, herunder bestemmelserne i sagsøgerens regulativ. Retten finder ej heller grundlag for at antage, at sagsøgerens krav er undergivet forældelse efter 1908-loven, da kravet ikke ses at være omfattet af nogen af bestemmelserne i denne lovs 1. Retten er herefter enig med sagsøgeren i, at regulativets pkt. 3.4. giver sagsøgeren fornøden hjemmel til at opkræve forøgede anlægsbidrag hos sagsøgte, i det omfang det må antages. at forudsætningerne for de anlægsbid-rag, som allerede er indbetalt til sagsøgeren for F s vedkommende, er ændret ved senere om- eller tilbygning eller ændret anvendelse af ejendommen. Efter de oplysninger der foreligger om den nuværende produktionskapacitet i, og karakteren af den af sagsøgte drevne virksomhed, finder retten, at sagsøgtes virksomhed i dag er en specialiseret virksomhed med henblik på udvikling og produktion, delvist på videnskabelig basis, af højt forædlede slagtesvin og -grise, under industrilignende forhold.
Retten finder herefter at virksomheden må antages at falde ind under betegnelsen "Institutioner og erhvervsforbrug" i pkt 3.3. i Miljøstyrelsens vejledning nr 1/1986. Ejendommens anvendelse er herefter ændret i et sådant omfang, at sagsøgeren er berettiget til at kræve forøgede anlægsbidrag af sagsøgte i medfør af regulativets pkt 3.4. Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at sagsøgeren har udvist retsfortabende passivitet, ved først at udsende opkrævning i januar 1998, selvom der blev opsat vandmålere allerede i 1994, eller ved at sagsøgeren først har udtaget stævning ca. to år efter at opkrævningen blev sendt til sagsøgte. Sagsøgte har ikke anfægtet selve den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens krav som er beregnet med udgangspunkt i pkt. 3.3. i Miljøstyrelsens vejledning. Der gives herefter sagsøgeren medhold i påstanden. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, A, skal inden 14 dage fra dato betale 133.343,75 kr med tillæg af procesrente fra 2. januar 2001 til sagsøgeren Andelsselskabet Ejby Vandværk. Endvidere skal sag-søgte inden samme frist betale sagomkostninger til sagsøgeren med 17.650 kr.