Sorgplan for Nødebo Børnehus Livets øjeblikke rummer både små og store glæder for os alle - uanset alder og erfaring. Børn kan glæde sig over de helt nære ting som er en del af deres hverdag. På samme måde kan de også sørge over f.eks. kæledyret der dør, forældres skilsmisse, eller når ens kammerat rejser væk. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Men ens nærmeste er ofte selv hårdt ramt, og det kan derfor være svært at hjælpe andre, hvor gerne man end vil. Barnet har ofte brug for ekstrahjælp fra de voksne barnet dagligt har kontakt med i institutionen. Børn, der oplever forældrenes skilsmisse, livstruende sygdomme i familien, eller at miste en far, en mor, en bror, en søster eller bedsteforældre har brug for særlig omsorg i en kortere eller længere periode. Medarbejdere kan meget let føle sig magtesløs i livets svære øjeblikke, derfor har Børnehuset forsøgt at give et redskab, der beskriver hvordan vi forholder os til børn, familier eller kolleger, der rammes af sorg. Der kan selvfølgelig ikke opstilles en færdig plan for, hvordan vi skal klare den enkelte situation, men en omsorgshandleplan vil være en god hjælp til at få afklaret, hvem der gør hvad i den enkelte situation. På den måde håber vi på, at være mere parat til at yde den rigtige omsorg, på det rigtige tidspunkt og i den rigtige mængde. Det kan bl.a. ske ved en nænsom, medfølende, åben og lyttende dialog. Vi har beskrevet en enkel handleplan på 4 områder, der hver for sig omhandler situationer med muligheder for sorg- og krisereaktioner: 1. Når barnet oplever forældres skilsmisse Familiemønstrene er under stadig forandring og mange konflikter i ægteskabet ender med en skilsmisse.
Det skønnes at hvert 3. danske barn oplever en skilsmisse i hjemmet og mange lever derfor adskilt fra den ene af forældrene. De fleste familier finder en fornuftig løsning som tager hensyn til børnene. Hvis børnene oplever adskillelsen som en psykisk belastning, vil det påvirke barnets hverdag i daginstitutionen. Barnet kan reagere med f.eks. gråd, klæbende adfærd, usædvanlig udadvendt eller indadvendt adfærd, problemer med at adskille fantasi og virkelighed, voldsomhed eller sårbarhed i forhold til konflikter, tanker om skyld. Disse signaler fra barnet må selvfølgelig tages alvorlig og snakkes igennem med forældrene. Hvis skilsmissen opleves kaotisk for barnet, kan vi gøre følgende: Handleplan: bliver bekendt med dette, for at kunne støtte barnet bedst muligt. skilsmissen. den ekstra omsorg det har behov for. formidle de nødvendige oplysninger i institutionens afkrydsningssedler og stamkort. orældrene og statsamtet derved bliver inddraget i beslutningen omkring forældremyndighed og samkvemsret, skal vi have en tydelig information om aftalerne, så misforståelser undgås.
bedt om en udtalelse om barnets trivsel. raget og vi vil blive bevilges ekstra timer til stuen, så den fornødne tid vil være til stede i en periode. 2. Når barnet mister en far, en mor eller søskende Hvert år mister over 4.000 danske børn under 18 år deres far eller mor. Derfor er det godt at være forberedt på hvordan vi skal handle, hvis situationen skulle opstå i institutionen. Hvis dødsfaldet sker pludseligt, har familien ikke haft mulighed for et sidste farvel, som ved et forventet dødsfald p.g.a. alvorlig sygdom. Ensomhed, fortvivlelse, vrede, kaos og uoverskuelighed kan derfor fylde hverdagen for de efterladte både voksne og børn. Det vil være en god hjælp, hvis vi som medarbejdere ikke er bange for at tale med de forældre og børn, der er ramt af sorg at kunne være nærværende. Vi må dog også respektere at vi som medarbejdere kan have personlige tab, der gør det ekstra svært at tale om døden. I tilfælde af en forældres død kan vi gøre følgende: Handleplan: udtrykker vor medfølelse. institutioner i området.
ællen. 3. Alvorlig ulykke eller dødsfald i institutionen En daginstitution er normalt et meget trygt sted at opholde sig og vi gør en stor indsats for at forebygge ved at være et skridt foran og ved opsyn. Bestyrelse, ledelse og medarbejdere har ansvaret for en optimal sikkerhed på legepladsen og at ture ud af huset foregår på betryggende måde. Derudover skal medarbejderne være rustet til førstehjælp og forebyggelse af brand. Ingen kan dog gardere sig 100% imod at ulykker. Hvis "det, der ikke må ske, sker" - er der flere ting, der skal gøres: Handleplan: for at sikre at de børn og voksne der ikke er kommet til skade, for at ulykken ikke skal blive større end den er. Skab overblik om der er nogen der skal have livgivende førstehjælp. hos den tilskadekomne + Sikre cirkulationen hos den tilskadekomne.(se. Falck Førstehjælp) du ringer fra, samt navn og adresse. Hvor er ulykken sket. Hvad er sket. Hvor mange tilskadekomne. Yd førstehjælp indtil hjælpen når frem. (se Falck førstehjælp)
underretter forældrene. Pedersen) underrettes af børnehusets leder ykken på en enkel måde. børnene hurtigst muligt. Der ringes også til hjem med børn, der er fraværende. år med ved afhentningen. Brevet/E-mail sendes til fraværende børn. mødes med de øvrige. Situationen tales igennem. evt. en sang som den dræbte godt kunne lide. på halv. Et lys tændes, stilhed i kort tid. Syng I tiden efter dødsulykken, er det vigtigt af holde kontakt med familien. 4. Alvorlig sygdom og død blandt medarbejdere
Ingen vil være uberørt, hvis en kolleger bliver alvorlig livstruende syg og siden dør. Det vil fylde meget i institutionen og der vil være behov for at der tales åbent om situationen. Medarbejderes indbyrdes relationer er forskellige og derfor vil man også opleve smerten med forskellig styrke. Hvis medarbejdere har andre tab i livet der ikke er færdigbearbejdet, så vil et dødsfald ofte aktivere en ny dyb smerte, som skal have tid til at læges. Handleplan: Under sygdom: er på personale stamkortene, som står sammen med børnenes stamkort. Nye medarbejdere skal sørge for at lave et sådant stamkort. vigtigt, at kollegerne fastholder kontakten til den syge ved besøg, breve, telefonsamtaler samt sende nyhedsbreve fra institutionen. og hvordan stuen kan støttes. Efter aftale med den sygemeldte underrettes forældre og børn i den form og det omfang, der skønnes nødvendigt. Ved dødsfald: hejser flaget på halv, tænder et lys, holder stilhed i kort tid. Syng evt. en sang som den døde godt kunne lide. - måske er det på stuen senere på dagen. Alle børn får et brev/ e-mail der sendes brev til de børn som er fraværende.
institutionen. Mange bliver overraskede over, hvor længe det kan vare, før de kommer sig efter et dødsfald. Men erfaringen viser, at sorg oftest tager tid, og det ikke nytter at flygte fra den. Ved at acceptere de tanker og følelser der kommer, kan sorgen langsomt lindres, og der vil igen være plads til glæde i livet. Relevante telefonnumre: Ambulance 112 Kræftens Bekæmpelse: 35 25 75 00 Falck Kriseberedskab: 70102012 Forældreforeningen "Vi har mistet et barn": 36 70 77 76 Leder Jette Malmross Streander 72 32 41 53 Litteratur: Fredman, Glenda: Samtaler om døden -Psykologisk forlag Jacobsen, Anne: Børn og sorg - om børns reaktioner på tab og død Hans Reitzels Forlag Sterlund, Jette: Må man få legetøj med i himlen? -Thorup Kübler-Ross, Elisabeth: Om børn og døden - Hans Reitzels Forlag
Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten? -Gyldendals Undervisning Dam, Anette m. fl.: Vi har mistet et barn -Idons Forlag Petersen, Hans Lauge: Kære Anne Stine -Jelling Bogtrykkeris Forlag Davidsen-Nielsen, Marianne: Den Nødvendige smerte -Gyldendal Davidsen-Nielsen, Marianne: Blandt løver -Socialpædagogisk Bibliotek Sønderbo, Susanne: Når Håbets Grene Bliver livets træ -Unitas forlag Brørup Mogens m. Flere: Den nye psykologihåndbog Gyldendals forlag Børnebøger: Du vil altid være min far;:de Bode, Ann -Flachs: Sådan var det, da Petras forældre blev skilt Gydal, Monica -Carlsen Far bor i Borgergade nu: Maar, Nele -Gyldendal Allerkæreste søster: Lindgren, Astrid -Gyldendal Musen Malle Knudsen, Per Holm Farvel Rune Kaldhol, MaritGyldendal Liv og død Velthuijs, Max alma
Når man dør, får man det så bedre? Breebaart, Joeri & Piet Forum Marvi Myrebjørn fatter håb O Toole, Donna Ørnens Forlag Farfars Lajka Wahl, Mats Carlsen