AT eksamen 2015 Elevvejledning

AT eksamen 2015 Elevvejledning LV, januar 2015 Elevvejledning AT eksamen februar marts 2015. Du skal i løbet af februar-marts udarbejde din AT eksamenssynopsis. Den tid, der skal bruges til dette er uddannelsestid plus almindeligt hjemmearbejde. Det betyder, at der i de to måneder vil være dage, hvor du kun har undervisning om formiddagen/eftermiddagen, og hvor det så er meningen, at du skal bruge resten af tiden den pågældende dag til at arbejde med dit AT-eksamenssynopsis. Oversigten sidst i dokumentet viser, hvordan AT-timerne er planlagt afviklet. Der er mødepligt til diverse orienteringer og vejledninger; men ellers bestemmer du selv, om du arbejder på skolens eller hjemme, når der står AT på skemaet. Den lille vejledning her er en gennemgang af eksamensforløbet samt en lille genopfriskning af, hvad det nu lige er, der gælder i AT. Bagerst finder du en skematisk oversigt over eksamensforløbet inkl. de skemalagte vejledninger og vejledende karakterbeskrivelser for AT. Eksamensforløbet Arbejdet med den afsluttende eksamen i AT falder i tre faser. 1. fase: 26. januar 23. februar. 26. januar får du eksamensopgaven udleveret. Du skal inden 23. februar beslutte dig for, hvilken opgave du vil besvare, og hvilke fag der skal indgå der skal indgå to fag, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.. For at sikre dig de bedst mulige vilkår i forbindelse med dette valg, har skolen udnævnt et vejlederkorps, der i starten af februar gennemfører en række vejledninger, hvor du kan blive klogere på, hvordan de forskellige fag/hovedområder kan indgå i løsning af eksamensopgaven. På grundlag af disse input udarbejder du et udkast til synopsis, hvor du i stikord redegør for, hvorledes du har tænkt dig at løse opgaven. Udkastet vil blive gennemlæst og kommenteret af et par lærere og du vil ved en individuel vejledning få mundtlig respons på dit udkast med hensyn til valg af fag og hovedområde i forhold til den valgte opgave. 1

2. fase: 24. februar 27. marts. Du har nu truffet de krævede valg vedrørende fag/hovedområder og opgave. Nu skal du udarbejde en synopsis. Synopsen skal afleveres på skolens kontor senest 27. marts. I forbindelse med udarbejdelse af synopsis har du behov for individuel vejledning. Du vil derfor blive tilbudt vejledning 2 gange i løbet af marts. Hvilke dage, det foregår, fremgår af nedenstående plan. Du vil via Lectio få nærmere besked om det præcise tidspunkt for din vejledning, idet vejledningsplanen vil blive lagt som et excel dokument på skemaaktiviteten. Så følg med i Lectio-beskeder du får besked, så snart vejledingsplanen er på plads. 3. fase: maj/juni 2015. Når du har afleveret din synopsis, må du ikke længere modtage vejledning, men det er meningen, at du i perioden marts maj selv arbejder videre med din synopsis. I maj/juni måned skal du til studentereksamen i AT fremlægge din synopsis. Inden den mundtlige fremlæggelse udarbejder du - som en del af forberedelsen et talepapir. Husk at medbringe talepapir, synopsis og studierapport til den mundtlige eksamen. HUSK - Du må gerne genbruge tidligere gennemgået stof både fra fagene og fra dine AT-forløb - Det er tilladt at forskellige elever afleverer enslydende synopser, da synopsis ikke indgår i bedømmelse. Men husk også, at det er uhyre svært at fremlægge en synopsis, man ikke selv har gennemarbejdet, og hvor man ikke er inde i det stof, der fremstilles i synopsen. - En klar og præcis fremstilling er med til at sætte klare rammer for eksaminationen. Hvis synopsis er meget tynd og faglig uklar, kan en betydelig del af eksaminationen komme til at gå med at spørge ind til uklarhederne for at udrede, hvad eleven egentlig har undersøgt. - Du må ikke skifte sag, men gerne under eksaminationen fremlægge supplerende materiale eller en lidt ændret problemformulering men husk altid begrundelse og at lærer og censor må forventes at stille spørgsmål til den synopsis, du har afleveret. - Se i øvrigt Vejledning til synopsis og talepapir. Bedømmelseskriterier (af) Læreplan for Almen Studieforberedelse stx, juni 2013 4.4 Bedømmelseskriterier Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1 2

Dvs. din vurderes på din evne til at: - Tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder - Foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf - Perspektivere sagen - Vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag - Demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. Karakterbeskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af de faglige mål i AT, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af de faglige mål i AT, med en del mangler 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de faglige mål i AT Med relation til en sag afgrænser og behandler eksaminanden en problemformulering fremragende med ingen eller få uvæsentlige mangler og kombinerer og anvender sikkert relevant viden, begreber, teori og metoder fra de indgående fag. Eksaminanden vurderer nuanceret de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den valgte sag, gør sig på sikker vis elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag og perspektiverer sagen indsigtsfuldt. Med relation til en sag afgrænser og behandler eksaminanden en problemformulering godt og kombinerer og anvender overvejende sikkert relevant viden, begreber, teori og metoder fra de indgående fag. Eksaminanden vurderer nogenlunde nuanceret de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den valgte sag, gør sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag og perspektiverer sagen. Med relation til en sag afgrænser og behandler eksaminanden en problemformulering usikkert og kombinerer og anvender relevant viden, begreber, teori og metoder fra de indgående fag på et minimalt acceptabelt niveau. Eksaminanden vurderer usikkert de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag, gør sig ikke egentlige elementære videnskabsteoretiske overvejelser og perspektiverer kun i yderst begrænset omfang sagen. Generelt om hovedområder, materialer, metoder og teorier. Følgende afsnit er ikke som sådan møntet på eksamen, men er en generel gennemgang af nogle centrale ATbegreber. I læreplanen for almen studieforberedelse står under faglige mål bl.a.: - - Vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag. Dvs. hvad er det de enkelte fag kan bidrage med i forhold til belysning af min sag Demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i henhold til den konkrete sag. Dvs. kendskab til og forståelse af videnskabelig tankegang demonstrer dette i forhold til din sag. 3

Det forventes altså ikke, at du kommer med videnskabsteoretiske udredninger. Derimod forventes en konkret og ligefrem sammenligning af de måder, man tænker og arbejder på i de forskellige fag. Hvad kendetegner de tre hovedområder (af Almen Studieforberedelse Vejledning/Råd og Vink, 2013) De humanistiske fags empiri består af kulturprodukter i videste forstand fra fortid og nutid; produkter og begivenheder, der indgår i menneskers aktiviteter som historiske væsener og er udtryk for de måder, hvorpå mennesker giver omverdenen betydning, og bearbejder historie og tradition i nutiden. De humanistiske fag beskæftiger sig med fem hovedfelter: historie og hverdagskultur; litteratur, kunst og æstetik; bevidsthed og erkendelse; sprog, medier og kommunikation; værdier og etik. De humanistiske fags teorier og metoder er i første række knyttet til beskrivelse, analyse og fortolkning af kulturprodukter og deres betydning, intentioner og konsekvenser. Fagene inddrager opbygning, tilblivelse og virkning af de opfattelser, fortolkninger og omformninger, hvormed mennesker møder den virkelighed, de selv indgår i og bidrager til med deres virksomhed. Derudover indgår der i mere begrænset omfang kvantitative metoder i forbindelse med kortlægning af udbredelse af vaner, kulturnormer og medieforbrug. Humanistisk viden vedrører forudsætningerne for og resultaterne af menneskers aktivitet, og hvordan denne aktivitet forholder sig både nyskabende og traditionsbærende til sociale og historiske livsbetingelser. De samfundsvidenskabelige fags empiri består af de elementer og strukturer, der opbygger og udtrykker menneskeskabte fællesskabers organisation, funktion og relationer til det enkelte individ og til andre fællesskaber eller samfund, i samarbejde eller konflikt. Det drejer sig om overordnede og formelle fællesskaber som stater og internationale fællesskaber, og mere afgrænsede fælleskaber af privat, offentlig og halvoffentlig art som virksomheder og institutioner, og om uformelle fællesskaber som aldersgrupper eller interessebestemte netværk og halvformelle fællesskaber som familier. De samfundsvidenskabelige fags teorier består af generaliseringer herom. De samfundsvidenskabelige fags metoder består af kvalitative og kvantitative metoder, som sikrer en empirisk forankring af teorier om sociale, økonomiske og politiske forhold og sammenhænge. De kvalitative metoder knytter sig ofte til interview, deltagerstyrede undersøgelser og observationer, men de kvantitative knytter sig til statistiske og beskrivende undersøgelser. Begge grupper af metoder kan sigte både på samtidsanalyse og fremtidsprognoser. De naturvidenskabelige fags empiri omfatter alle fænomener, der kan iagttages enten direkte med de menneskelige sanser eller gennem forsøgsapparatur og eksperimentelle opstillinger. De naturvidenskabelige fags metoder forener hypotetisk-deduktive metoder, der bygger på matematikkens og andre formelle sprogs logik samt på tidligere observationer, og empiriske-induktive metoder med eksperimentet som udgangspunkt. Trial and error -metoder samt forskernes intuitive evner til at gøre opdagelser spiller også en betydelig rolle inden for både teknologisk udvikling og naturvidenskabelig forskning. Naturvidenskaben involverer en helhed af observationer, dataindsamling og databehandling, beskrivelse, klassifikation og generalisering, som kan lede til teoridannelse og nye hypoteser. Videnskabelige hypoteser opnår større troværdighed, når forudsigelser stemmer overens med eksperimenter og observationer. Naturvidenskabelige teorier vurderes dog ikke alene på deres empiriske forudsigelser, men også på kriterier som konsistens, plausibilitet, enkelhed og formel skønhed. 4

Oversigt over forløbet januar marts Dato og tid Hvad? Og med hvilket indhold? 26/1 Eksamensopgaven offentliggøres. I forbindelse med udlevering af eksamensopgaven deltager alle elever i 1. orientering vedrørende ressourcerummets indhold. 27/1-28/1 Hjemmearbejde efter skoletid Efter den 1. orientering fortsætter du hjemme med at orientere dig i det udleverede materiale, gør dig de første overvejelser om valg af fag, og begynder evt. at lede efter yderligere materialer 28/1 Mulighed for vejledning i samfundsfag 29/1 Alle 3.g elever deltager i to kollektive vejledninger. 30/1 Alle 3.g elever deltager i to kollektive vejledninger. 2/2 Du udarbejder hjemme et udkast til synopsis. 3/2 Eleverne afleverer 2 eksemplarer af Udkast til synopsis på skolens kontor 18/2-19/2 Du arbejder videre med dine idéer og møder til vejledning, hvor du får respons på udkast. 23/2 Du meddeler kontoret dit endelige valg af fag - udfyld den udleverede forside 2/3 Du arbejder med sag og synopsis Foregår i 7. + 8. lektion Foregår på klassen Foregår som AT-basar i kantinen. Alle supervejledere er til stede og eleverne undersøger mulige sammenhænge mellem fag og sag. Udkastet skal indeholde valg af fag, overskrift, problemformulering og inddragelse af viden og metoder (stikordsform) Skolen udnævner det nødvendige antal vejledere. HUSK på forsiden tydeligt at angive - Navn og klasse - fag/hovedområde. Du får får feed-back fra vejlederkorpset. Enten begge vejledere eller en af vejlederne, der forinden har talt med medvejlederen. Der afvikles 10 minutters vejledning pr. elev. Der vil også være undervisning disse dage. I dine lectio dokumenter kan du finde ATeksamen forside, som du skal bruge. På grundlag af dit valg af fag udpeger skolen, hvem der skal være dine vejledere. 5

marts du udarbejder synopsis 3/3-4/3 Det meste af 3g ernes normale skema er ryddet. Du arbejder på din synopsis. Du møder på en af de to dage til vejledning (begge vejledere deltager) Du præsenterer dine vejledere for udkast til endelig problemformulering samt et antal problemstillinger/underspørgsmål. Vejlederne giver dig kritisk respons i forhold til, hvorvidt dette egner sig i forhold til den mundtlige eksamination, herunder om det åbner mulighed for at evaluere de faglige mål i AT. Der afvikles 15 minutters vejledning pr. elev begge vejledere er til stede. 18/3 Der er afsat 2 lektioner til arbejde med synopsis 19/3-20/3 Det meste af 3.g ernes skema er ryddet. Du arbejder på din synopsis og møder til vejledning tidspunkt meddeles senere. 27/3, senest kl. 12:00 Eleverne afleverer i 2 eksemplarer eksamenssynopsis på skolens kontor Materialet sammenfattes i synopsis. Du præsenterer vejlederne for nogle af de valg, du har truffet mht. hvilke problemstillinger og konklusioner, der hovedsageligt udfoldes i synopsen, hvilke der hovedsageligt reserveres til den mundtlige fremlæggelse, og hvilke idéer der er til samtaledelen. Der afvikles 15 minutters vejledning pr. elev begge vejledere er til stede. April maj Marts juni: Mundtlig eksamen Du arbejder videre på synopsis. Du må ikke længere modtage vejledning. Ultimo maj Du deltager i et arrangement vedrørende talepapir. Du udarbejder et talepapir som forberedelse til den mundtlige eksamen. Maj-juni Mundtlig eksamen HUSK: Talepapir, synopsis og studierapport. 6