Page 1 of 99 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 221 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven, børnefamilieydelsesloven og ejendomsavancebeskatningsloven. (Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen). Af skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling: 2009-10 Status: 2. beh./henvist til udvalg Vis alle indlæg Ordførertaler Forhandlinger Møde nr.100, mandag 31.05.2010 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven, børnefamilieydelsesloven og ejendomsavancebeskatningsloven. (Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen). Vis oversigt over samtlige taler 0 Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 221: Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven. (Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen). Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).
Page 2 of 99 (Fremsættelse 27.05.2010). 1 Kl.01:18 Forhandling Hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre. 2 Mads Rørvig (V) Kl.01:18 Ordfører (Ordfører) Mads Rørvig (V): Tak for det. 3 Kl.01:18 Jeg skal lige bede om, at man giver ordføreren mulighed for at tale rimelig uforstyrret. Vis alle (2) indlæg i denne gruppe 4 Mads Rørvig (V) Kl.01:18 Ordfører (Ordfører) Mads Rørvig (V): Vi har oplevet en økonomisk krise af historiske dimensioner, og ingen er gået ram forbi, heller ikke Danmark. Men nu er det begyndt at lysne i horisonten; de seneste kvartaler har budt på positiv vækst, arbejdsløshedskurven er knækket, og virksomhederne har igen fået noget at bestille.
Page 3 of 99 Krisen har været relativt mindre hård for Danmark end for så mange andre lande. Det skyldes vores gode udgangsposition. Dengang oppositionen krævede penge til både stort og småt, valgte vi at holde igen, og derfor var vores økonomi bedre polstret og derfor bedre rustet til krisen. Det betyder ikke, at vi er kommet upåvirkede igennem krisen. Vi holdt krudtet tørt indtil det rette øjeblik, hvor dets effekt var størst, men krudtet er skudt af, og derfor ser vores budget noget anderledes ud i dag, end det gjorde for et par år tilbage. Der var røde tal på bundlinjen, og det var mere, end vores økonomi kunne holde til på sigt, og derfor er vi nødt til at handle. Alternativet er en gæld, der blot vokser sig større og større, og udgifter til renter penge, som vi langt hellere vil investere i vækst og i velfærd. Der er unægtelig mere ved at øge bevillingerne end ved at skære i budgettet, men besparelser er desværre ikke noget, vi kommer udenom i den her situation. Ingen, der vil stå ved ansvaret for Danmarks økonomiske ve og vel, kan se sig fri for at tage aktiv del i det her arbejde. Vi har sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgået en aftale om genopretning af den danske økonomi. Aftalen indeholder en række besparelser besparelser, der langtfra er nemme, men de er nødvendige. Alle har en interesse i, at vores økonomi er holdbar, og derfor må alle bidrage til den fælles indsats, der skal til, for at få rettet op på det offentlige budget. Vi har bevidst søgt den mest lempelige løsning, men ingen kommer desværre til at slippe fuldstændig uberørt. Dette lovforslag indeholder en række aftalebesparelser, og den planlagte forhøjelse af indkomstgrænsen af topskatten udskydes i 3 år til 2014. Samtidig vil 20- reguleringen af beløbsgrænser for skatter blive suspenderet i 2011, 2012 og 2013. Desuden lægges der et loft over fradraget for faglige kontingenter og arbejdsgiverbidrag. I dag er der f.eks. stor forskel på kontingenternes størrelser i de enkelte fagforeninger. Endelig indeholder lovforslaget en ændring om børnefamilieydelsen. I dag får alle børnefamilier som bekendt det samme beløb i ydelse for hvert barn. Det forholder sig imidlertid således, at udgifterne til det første barn almindeligvis er langt højere end til de øvrige. Vi finder det rimeligt, at børnefamilieydelsen kommer til at afspejle denne sammenhæng, og af den grund lægges der et loft over det maksimale, en børnefamilie kan modtage i årlig ydelse, og loftet indføres gradvist. Det giver familierne god mulighed for at indrette deres økonomi efter de nye regler. Jublen havde jo sikkert været større, hvis vi havde brugt flere penge frem for at spare, men omstændighederne er ikke til at lege den rige onkel fra Amerika. Vi er nødt til at se i øjnene, at hullet i statskassen ikke forsvinder af sig selv, og derfor må alle bidrage til at få økonomien op at stå igen. Jeg skal meddele, at Venstre kan støtte dette forslag. 5 Kl.01:22 Der er en række korte bemærkninger, først fra hr. Nick Hækkerup. 6 Nick Hækkerup (S) Kl.01:22
Page 4 of 99 Nick Hækkerup (S): Det er sådan set bare et enkelt opklarende spørgsmål: Hvordan forholder det her lovforslag sig til skattestoppet? 7 Kl.01:22 8 Mads Rørvig (V) Kl.01:22 Mads Rørvig (V): Da regeringen fremlagde sit forhandlingsudspil til de her forhandlinger om genopretningsplanen for Danmark, lagde man klart frem, at man var nødt til at suspendere skattestoppet i den her periode, hvor vi er nødt til at genoprette dansk økonomi. Det har vi sagt, og vi har lagt åbent frem, at det er et instrument, som vi vil bruge, bl.a. ved hjælp af en 20-regulering, som jeg også i min ordførertale har gjort rede for. 9 Kl.01:22 Hr. Nick Hækkerup. 10 Nick Hækkerup (S) Kl.01:23 Nick Hækkerup (S): Så skattestoppet gælder ikke i den her periode, som vi ikke ved, præcis hvornår får ende?
Page 5 of 99 11 Kl.01:23 12 Mads Rørvig (V) Kl.01:23 Mads Rørvig (V): Altså, det er jo lagt frem i planen, præcis hvad der gælder, og hvad der ikke gælder, såfremt de her lovforslag bliver vedtaget med de ændringsforslag, der måske måtte være. Så det er da gjort rimelig klart, hvad der gælder i forbindelse med skattestoppet, og hvad der ikke gælder. Men skattestoppet står selvfølgelig ved magt, når vi er ude af den her periode. 13 Kl.01:23 Hr. Morten Bødskov. 14 Morten Bødskov (S) Kl.01:23 Morten Bødskov (S): Det her er jo bare endnu et eklatant løftebrud fra Venstres side. Flere gange har man jo garanteret børnefamilierne mod, at børnechecken skulle forringes. Man har sågar i sit regeringsgrundlag for den nuværende periode og det går jeg ud fra at Venstres støtter jo klart skrevet, at man vil forøge økonomien for børnefamilier med helt små børn. Nu kommer man så her som en tyv om natten og trækker tæppet væk under ganske mange børnefamilier. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan ordføreren mener, at de løfter, man har givet børnefamilierne i folketingsvalgkampen, i regeringsgrundlaget og efter folketingsvalget, stemmer overens med det løftebrud, man nu begår med ændringerne af børnechecken.
Page 6 of 99 15 Kl.01:24 16 Mads Rørvig (V) Kl.01:24 Mads Rørvig (V): Det, der i virkeligheden er løftebrud, vil jeg sige til hr. Morten Bødskov, er jo ikke at give en ordentlig løsning på, hvordan man kommer ud af den her krise. Vi har jo givet et klart løfte om, at vi har en ansvarlig holdning til dansk økonomi, og derfor har vi fremlagt den her plan. Vi ser jo den diametrale modsætning, når man lukker en gang øregas ud som den, jeg står med her, nemlig»en Fair Løsning«, der jo absolut intet svar giver på, hvordan vi kommer ud af den her økonomiske krise. Regeringen har afgivet et løfte til vælgerne om, at vi holder en ansvarlig økonomisk linje, og det er også det, som det her lovforslag afspejler. 17 Kl.01:25 Hr. Morten Bødskov. 18 Morten Bødskov (S) Kl.01:25 Morten Bødskov (S): Jeg forstår godt, at man er nødt til at kaste sig ud i den gang begynderretorik, som jeg mener at det er udtryk for. Socialdemokraterne og SF har fremlagt en fuldt finansieret plan, som løser de problemer, Danmark står over for. Og man må jo sige, at valget i dansk politik nu er fuldkommen klart, for det her løftebrud, man laver over for børnefamilierne, viser jo, at vi har en regering og nogle regeringspartier, der ikke er til at stole på.
Page 7 of 99 Hvordan skal børnefamilierne tro, at man ikke kommer som en tyv om natten igen, når man har lovet børnefamilierne før folketingsvalget, at man faktisk ikke engang bare vil bevare, men vil forbedre det økonomiske grundlag for børnefamilier med helt små børn, og så nu kommer og fjerner det? Så valget er totalt klart. På den ene side står der et regeringsflertal støttet af Dansk Folkeparti, som man ikke kan stole på, og på den anden side står der et alternativ, som siger sandheden, nemlig at velfærden koster. Det er det valg, der er. Men løftebruddet er klokkeklart, og jeg fik ikke svar på, om det ikke tilfældet med det, man fremlægger i dag. 19 Kl.01:26 20 Mads Rørvig (V) Kl.01:26 Mads Rørvig (V): Hr. Morten Bødskov har jo ret i, at vi har et fuldstændig klart valg. Udfordringen er det lidt uklart om vi er enige i, altså om vi skal konsolidere den danske økonomi med 24 mia. kr. inden for de næste 3 år. Hr. Morten Bødskov siger, at Socialdemokraterne og oppositionen giver en klar valgmulighed, men når man læser på side 14 i det, man kalder en løsning,»en Fair Løsning«, står der, at planen ikke går i detaljer med effekterne på de offentlige finanser på kort sigt. Hvordan kan man så påstå og love danskerne, at man har en løsning på Danmarks økonomiske udfordringer? Det hænger jo ikke sammen. 21 Kl.01:26 Hr. Jesper Petersen. 22 Jesper Petersen (SF) Kl.01:27
Page 8 of 99 Jesper Petersen (SF): Siden regeringen kom til i 2001 er der blevet væsentlig flere børn, der vokser op i familier, der decideret kan kaldes fattige. Vi er nu oppe på 65.000 børn, der lever i fattigdom i Danmark. Det er ca. 30.000 mere, end der var i 2001, da regeringen kom til. Man vil nødig snakke om det, men det er altså sådan, forholdene rent faktisk er. Nu har regeringen givet ufinansierede skattelettelser i indtil flere omgange, og nu skal regningen altså betales. En væsentlig del af den regning havner altså så hos børnefamilierne. Kan Venstres ordfører bekræfte, at vi vil se en yderligere stigning i antallet af børn, der kommer til at vokse op i en familie præget af fattigdom, fordi man altså også nu forringer børnechecken for de familier, der er hårdt trængt og har brug for børnechecken? 23 Kl.01:27 24 Mads Rørvig (V) Kl.01:27 Mads Rørvig (V): Der er ingen, der påstår, at den ydelse, vi er ude i nu, er nem. Hvis det forholdt sig sådan, at man bare kunne love, at dansk økonomi ville blive reddet af, at man arbejdede 12 minutter mere om dagen, så ville man løse det hele, men nej, vi må stå skulder ved skulder, når vi skal løse fremtidens udfordringer. Alle er nødt til at bidrage. Med hensyn til den sociale balance i forslaget kan man jo kigge på bemærkningerne til forslaget, hvordan det påvirker i forhold til rig og fattig. Der ser man, at det selvfølgelig er dem, der tjener mest, der også kommer til at holde mest for i den øvelse, vi lige nu er ude i. 25 Kl.01:28 Hr. Jesper Petersen.
Page 9 of 99 26 Jesper Petersen (SF) Kl.01:28 Jesper Petersen (SF): Ordføreren præsterer en fuldstændig afkobling fra virkeligheden og formår overhovedet ikke at svare på spørgsmålet. Han tillader sig endda at sige, at nu skal danskerne stå skulder ved skulder. Det er da besynderligt, at der er så mange velstillede danskere, der har brug for en fattig mands skulder at græde ud ved. Det er jo det, der er tilfældet. Det kan godt være, at man kan komme med alle mulige sammenlagte beregninger, men man bedes forholde sig til spørgsmålet: Er det ikke sådan, at der ikke er nogen form for differentiering? I familierne lige nu, hvor de tæller den yderste krone for at få regnskabet til at hænge sammen, vil vi nu se, at de får en lavere børnecheck, og at de dermed skal finansiere de ufinansierede skattelettelser, som regeringen har givet, for at man kan få regnskabet til at stemme. Den seneste skattereform kan man påstå er finansieret, de to forrige skattelettelser er decideret ufinansierede. Nu kommer regningen, og bl.a. børnefamilierne skal betale for den. Er faktum så ikke, at børnefamilier, der i dag er afhængige af børnechecken, kommer til at opleve, at den bliver mindre, og at det kommer til at betyde, at der er endnu flere børn, der kommer til at vokse op i fattigdom i Danmark? 27 Kl.01:29 28 Mads Rørvig (V) Kl.01:29 Mads Rørvig (V): Altså, børnechecken bliver mindre, det kan man læse ud af lovforslaget, så det kan jeg fuldstændig bekræfte. Jeg kan også bekræfte, at regeringens linje er, at det her ikke er nemt. Det er ikke for sjov, at vi gør det her. Vi skal konsolidere vores økonomi med 24 mia. kr. over de næste 3 år, og det er en svær udfordring. Det kræver, at vi alle holder for i Danmark. Der har vi fremsat et lovforslag, der bl.a. lægger et loft over børnefamilieydelsen, som jeg finder meget retfærdigt. Det her er altså ikke en nem udfordring, men det er nødvendigt, for vi kan komme ud af krisen.
Page 10 of 99 29 Kl.01:30 Det er hr. Frank Aaen. 30 Frank Aaen (EL) Kl.01:30 Frank Aaen (EL): Så vidt jeg har forstået den seneste variant af regeringens forslag, som vi dog ikke har set i Folketinget endnu, men kun læst om i medierne, så vil man skære i børnechecken til alle, og derudover fastholder man et loft over børnechecken, så man særlig rammer dem, der har mange børn. Der er to elementer i forringelsen af børnechecken. De samme familier oplever i øvrigt også, at personfradraget, som jo er mest værd for de fattigste, altså dem, der tjener mindst, også bliver reduceret. Det vil sige, at man tager pengene hos børnefamilierne og hos dem, der tjener mindst. Samtidig fastholder man og det er jo det, der er valget de skattelettelser, man har givet til de rigeste her i samfundet. Kan vi ikke godt lige få at vide: Hvorfor skal børnefamilierne og dem, der tjener mindst, undgælde for at opretholde de skattelettelser, man har givet til de rigeste? 31 Kl.01:31 32 Mads Rørvig (V) Kl.01:31 Mads Rørvig (V): Den skattereform, der har været, og de skatteomlægninger, der har været og det ved hr. Frank Aaen også er selvfølgelig fuldt finansieret. Man kan ikke stille regnestykket op på sådan en måde. Hvis hr. Frank Aaen gør sig umage og læser bemærkningerne til lovforslaget, kan hr.
Page 11 of 99 Frank Aaen også se, at det er dem, der tjener mest, der kommer til at holde mest for med den 20-regulering, som hr. Frank Aaen også nævner. Men jeg savner hr. Frank Aaens indlæg i debatten om, og det har vi så til gode senere, hvordan vi kommer ud af krisen, og hvordan vi kommer ud af de konvergenskrav, som vi skal opfylde de næste 3 år. Jeg har ikke endnu hørt et bud på, heller ikke i medierne, hvordan hr. Frank Aaen vil komme med et svar på det. Der er ikke nogen nem vej til at gøre det. Hvis der havde været det, havde vi selvfølgelig valgt den vej. 33 Kl.01:32 Hr. Frank Aaen. 34 Frank Aaen (EL) Kl.01:32 Frank Aaen (EL): Altså, jeg har faktisk gang på gang her i Folketingssalen fremlagt, hvor vi synes pengene skal tages fra. F.eks. kan man jo bare fjerne skattelettelserne til de 10 pct. allerrigeste i Danmark, og så har man tjent mere end 7 mia. kr., altså meget mere, end det her lovforslag går ud på. Og det er jo det, der er valget: Vil man skære hos børnefamilierne, vil man skære hos dem, der tjener allermindst, eller vil man genoverveje skattelettelserne til de allerrigeste? Det er jo valget, og jeg kan ikke forstå, at man synes, det er en god idé, at det er børnefamilierne, der skal undgælde, jeg kan ikke forstå, at man synes, det er en god idé, at de, der har mindst, skal undgælde. Hvorfor skal man ikke tage pengene der, hvor der er allerflest? Hvorfor kan Straarup ikke miste de 0,5 mio. kr., han har fået i skattelettelse? Var det ikke klogere og mere socialt at gå den vej? 35 Kl.01:33 36 Mads Rørvig (V) Kl.01:33
Page 12 of 99 Mads Rørvig (V): Altså, det lovforslag, vi nu diskuterer her i Folketingssalen, er jo ikke noget, der kun rammer en bestemt gruppe af befolkningen, som hr. Frank Aaen nu lægger op til. 20-reguleringen rammer jo, som hr. Frank Aaen kan læse ud af bemærkningerne, alle over en bred kam; alle indkomstgrupper bliver ramt af det her. 37 Kl.01:33 Hr. Simon Emil Ammitzbøll. 38 Simon Emil Ammitzbøll (LA) Kl.01:33 Simon Emil Ammitzbøll (LA): Tak. Jeg forstår godt, hvis ordføreren synes, at det kan være lidt besværligt at skulle svare på alle de noget underlige spørgsmål, som bliver stillet, for de går i en helt anden retning end den virkelige verden. Sandheden er jo, at det her forslag handler om at indføre massive skattestigninger. Regeringen indfører med sin pakke samlede skattestigninger for over 10 mia. kr. Det vil sandsynligvis koste i omegnen af 10.000 danske arbejdspladser. Når situationen er så alvorlig, som ordføreren selv forklarede, vil det så ikke være en god idé at tage initiativer, der giver arbejdspladser og bevarer arbejdspladser, i stedet for initiativer, der koster arbejdspladser? 39 Kl.01:34 40 Mads Rørvig (V)
Page 13 of 99 Kl.01:34 Mads Rørvig (V): Jeg mener, at vi har fundet en meget afbalanceret løsning. Nu har hr. Simon Emil Ammitzbøll selv tidligere på dagen givet udtryk for glæde over den dagpengereform, som er blevet behandlet her i Folketingssalen. Jeg mener, at man gør begge dele, hvor det er nødvendigt. Og man sikrer med den her plan, at Danmark kan komme ud af krisen, og at vi kan konsolidere med de 24 mia. kr., der er nødvendige, over de næste 3 år. 41 Kl.01:35 Hr. Simon Emil Ammitzbøll. 42 Simon Emil Ammitzbøll (LA) Kl.01:35 Simon Emil Ammitzbøll (LA): Det er meget afbalanceret, får vi at vide igen og igen og igen. Altså, den balance består åbenbart i, at man laver en dagpengereform, som sikrer nogle arbejdspladser, og så laver man en skattereform, der sørger for, at man så mister dem igen. Så har man skabt balance i tingene. Det er fuldstændig tåbeligt. Vi ved, at det koster danske arbejdspladser, at regeringen sætter skatten op. OECD har kritiseret, at man sætter skatten op i Danmark, der i forvejen har verdens højeste skattetryk. Gør det slet ikke indtryk på en borgerlig skatteordfører? 43 Kl.01:35 44 Mads Rørvig (V) Kl.01:35
Page 14 of 99 Mads Rørvig (V): Jeg vil sige, at hele den her økonomiske krise har gjort indtryk. Det er også det, som afspejles i den genopretningsplan, vi står og forhandler en række punkter vedrørende i dag her i Folketingssalen. Som jeg tidligere har nævnt over for hr. Simon Emil Ammitzbøll, har vi fundet en balanceret løsning. Vi bruger forskellige instrumenter, dels for at komme ud af krisen, dels selvfølgelig også for at konsolidere med de 24 mia. kr., der er behov for inden for de næste 3 år. 45 Kl.01:36 Hr. Niels Helveg Petersen. 46 Niels Helveg Petersen (RV) Kl.01:36 Niels Helveg Petersen (RV): Jeg skal gerne bekende fra starten, at jeg anser dette lovforslag for at være helt meningsløst, for det rammer fuldstændig vilkårligt. Der er ingen som helst fornuftig begrundelse for forslaget. Der er ingen logik i det. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Er der overhovedet nogen sammenhæng mellem krisen, vi er i, og antallet af børn i et ægteskab? Kan man overhovedet finde en gruppe, og det er mit hovedspørgsmål, i samfundet, der har mindre ansvar for krisen, end gruppen af børnefamilier? 47 Kl.01:36 48 Mads Rørvig (V)
Page 15 of 99 Kl.01:36 Mads Rørvig (V): Jeg er meget uenig med ordføreren i, at dette lovforslag er meningsløst. Og jeg er faktisk skuffet over, at hr. Niels Helveg Petersen tager det ord i sin mund, for hvis der er noget, der ikke er meningsløst, er det, at man kommer med et bud på, hvordan vi kommer ud af krisen. Vi benytter en række forskellige økonomiske incitamenter her i dette lovforslag for at kunne konsolidere med de 24 mia. kr. Jeg ved ikke, om hr. Niels Helveg Petersen anerkender, at vi skal have fundet de 24 mia. kr. over de næste 3 år i statens finanser, det gør vi, og det mener jeg og Venstre absolut ikke er meningsløst. 49 Kl.01:37 Hr. Niels Helveg Petersen. 50 Niels Helveg Petersen (RV) Kl.01:37 Niels Helveg Petersen (RV): Jamen vi skal jo sådan set finde mere end 24 mia. kr. De løser jo ikke opgaven. Vi skal længere, og vi kommer til at gå længere i de kommende år, også med hensyn til mere vidtgående reformer, end regeringen lægger op til. Men jeg kan ikke forstå følgende ræsonnement: Vi skal stå sammen skulder ved skulder, og derfor skal børnefamilierne betale. Det forstår jeg ikke. 51 Kl.01:38 52
Page 16 of 99 Mads Rørvig (V) Kl.01:38 Mads Rørvig (V): Børnefamilierne er ikke de eneste, der skal betale. Vi har en praktisk regering, der løser problemerne i den rækkefølge, de opstår. Vi har et problem i øjeblikket, det anerkender man i begge sider af Folketinget, og det er, at vi skal konsolidere det offentliges økonomi med 24 mia. kr. inden for de næste 3 år. Det fremlægger vi en løsning på her, og det er der åbenbart ikke andre, der kan fremlægge en løsning på her i Folketingssalen. 53 Kl.01:38 Hr. Benny Engelbrecht. 54 Benny Engelbrecht (S) Kl.01:38 Benny Engelbrecht (S): Hr. Mads Rørvig taler meget om fordelingen i den her sammenhæng. Det er det, det her forslag handler om, nemlig hvordan finansieringen tilvejebringes for en stor dels vedkommende. Og man kan stille sig selv spørgsmålet: Hvilke skuldre skal egentlig bære mest, når nu det skal være så afbalanceret? Lad mig tillade at citere en fuldstændig tilfældig bestyrelsesformand i Bavarian Nordic, som til Ekstra Bladet udtaler:»forliget får overhovedet ingen betydning for mig. Det rammer mig ikke. Jeg er ikke arbejdsløs og får i forvejen ikke børnepenge. At lettelserne i topskatten for sådan nogle som mig først træder i kraft om tre år, jamen, altså, det er jo småting. Det betyder intet.«citatet er af Asger Aamund i Ekstra Bladet. Er dette udtryk for en afbalanceret måde at betale regninger på? 55 Kl.01:39
Page 17 of 99 56 Mads Rørvig (V) Kl.01:39 Mads Rørvig (V): En person med en indtægt på ½ mio. kr. årligt i 2013 vil blive ramt med 7.763 kr. som en følge af 20-reguleringen, ændringen af topskattegrænsen og en række andre forhold, mens en person med en indtægt på omkring 100.000 kr. vil blive ramt med 969 kr. Det mener jeg er en velafbalanceret løsning. Og regeringen fremsætter her et forslag, der netop sikrer, at vi konsoliderer det offentliges økonomi med 24 mia. kr. over de næste 3 år. Det, som Socialdemokraterne og hr. Benny Engelbrecht kan byde på, er, at man fremlægger en plan, der ikke går i detaljer med effekterne på de offentlige finanser på kort sigt, da indfasningen af de enkelte elementer er ukendt. Det er et citat fra SF og Socialdemokratiets plan. 57 Kl.01:40 Hr. Benny Engelbrecht. 58 Benny Engelbrecht (S) Kl.01:40 Benny Engelbrecht (S): Hør her: En person, som ikke får en topskattelettelse i et par år kan ikke sammenlignes med børnefamilier, som kommer til at miste tilskuddet for altid. Der er en væsentlig forskel. Der er en væsentlig forskel på nogle topskattelettelser, der kommer på et senere tidspunkt, og en permanent ændring i en børnecheck. Lad mig bare lige gentage den ene del af citatet fra Asger Aamund, der siger, at det forslag, der ligger her, intet betyder for hans vedkommende. Med andre ord er der altså skuldre i dette samfund, som ikke kan mærke den såkaldt afbalancerede løsning, som regeringen og Dansk Folkeparti fremsætter. Dette er ikke afbalanceret. Dette er et spørgsmål om at lægge regningen i børneværelset. 59
Page 18 of 99 Kl.01:41 60 Mads Rørvig (V) Kl.01:41 Mads Rørvig (V): Hvis der er nogen, der lægger regningen i børneværelset, er det da hr. Benny Engelbrecht. Der er kommet en rudekuvert ind ad døren, hvor der står, at der skal betales 24 mia. kr. over de næste 3 år. Man kan vælge at betale den, eller man kan vælge at gemme dem væk. Hr. Benny Engelbrecht vælger at gemme dem væk, og så er det jo netop, at den havner på børneværelset, for så løber der renter på, som man kunne have brugt til alt muligt andet. 61 Kl.01:41 Fru Sophie Hæstorp Andersen. 62 Sophie Hæstorp Andersen (S) Kl.01:41 Sophie Hæstorp Andersen (S): På den ene side kommer det ikke som den store overraskelse, at regeringen igen lægger regningen i børneværelserne. Gang på gang har vi hørt regeringen sige, at den ville komme med børnepakker. I 2007 var der en familieminister, som også ville komme med en stor børnepakke, og allerede dengang var den hullet som en si. Men det, jeg synes er interessant, er, at nu er man decideret børnefjendsk. Altså, nu er det sådan, at folk, der får mange børn, decideret skal miste penge på regeringens politik, og det, samtidig med at vi alle sammen inde i det her Folketing er enige om, at der bliver født for få børn i Danmark, og at vi har behov for flere børn i fremtiden. Vil Venstres ordfører ikke godt forklare, hvordan det her forslag kom ind i udspillet, for jeg erindrer rent faktisk ikke, at det var en del af det første udspil, som regeringen lagde frem?
Page 19 of 99 63 Kl.01:42 64 Mads Rørvig (V) Kl.01:42 Mads Rørvig (V): Vi forhandler det lovforslag, der er på dagsordenen i dag, og det er det, jeg vil forholde mig til. Og så vil jeg forholde mig til, at regeringen fremlægger en løsning på, hvordan regningen netop ikke ender i børneværelset. Vi anviser konkrete løsninger på, hvordan man konsoliderer økonomien nu og ikke ender som Grækenland om 1 år, fordi man ikke har styr på de offentlige finanser. Hr. Villy Søvndal sagde på SF og Socialdemokratiets pressemøde, at vi ikke kan anvise konkrete løsninger. Som jeg tidligere har refereret, går den plan, man har fremlagt om at bilde danskerne ind, at den løser Danmarks problemer, ikke i detaljer med effekterne på de offentlige finanser. Så lægger man jo netop regningen i børneværelset. 65 Kl.01:43 Fru Sophie Hæstorp Andersen. 66 Sophie Hæstorp Andersen (S) Kl.01:43 Sophie Hæstorp Andersen (S): Jamen Socialdemokratiet og SF har fremlagt en plan på omkring 100 sider, der også går ned i, hvordan man kan investere i fremtiden, hvordan man sikrer, at flere unge bliver pisket gennem uddannelsessystemet. Vi beder jo netop de unge om at komme hurtigere gennem uddannelserne, vi beder danskerne om at arbejde mere igennem en trepartsaftale, vi går ind og
Page 20 of 99 prioriterer i sundhedsvæsenet for at få råd til flere ting, vi finder faktisk penge 48,5 mia. kr. over 4 år for at løse den krise, som den her regering har bragt os ud i. Det drejer sig ikke bare om den internationale finanskrise, men om, at man med ufinansierede skattelettelser fra den her regerings side ødslede en vækst i Danmark væk. Og nu går man igen ned og siger: Det er børnene, der skal betale. Besparelserne i forbindelse med børnechecken og forslag vedrørende kunstig befrugtning, som vi skal behandle til efteråret, er bare nogle af elementerne i, hvordan man netop lægger den her regning i børneværelset. Men ordføreren svarede ikke på mit spørgsmål. Jeg spørger igen: Hvordan sikrer vi, at der bliver født flere børn i Danmark i de kommende år, som vi jo brændende ønsker os, når man ikke engang kan gå ind og belønne de mennesker, som netop føder børnene? 67 Kl.01:44 Tak. 68 Mads Rørvig (V) Kl.01:44 Mads Rørvig (V): Jamen jeg kan konstatere, at hvis fru Hæstorp Andersen var finansminister, havde hun forudset finanskrisen, og så havde vi undgået alle de her problemer. Så stor tiltro har jeg dog ikke til fru Sophie Hæstorp Andersen. At investere sig ud af det her, er selvfølgelig en mulighed. Men vi skal konsolidere vores økonomi med 24 mia. kr. inden for de næste 3 år. Og jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at i opgangstider er løsningen fra Socialdemokraterne, at vi skal bruge flere penge, og når det går ned ad bakke, skal vi også bruge flere penge. Hvornår er det så, vi skal spænde bæltet ind og konsolidere vores økonomi? 69 Kl.01:44 Det er hr. Klaus Hækkerup.
Page 21 of 99 70 Klaus Hækkerup (S) Kl.01:45 Klaus Hækkerup (S): Jeg har lyttet meget til den debat, der har været. Jeg er fuldkommen enig med dem, der siger, at vi er i en situation, hvor regeringen har givet ufinansierede skattelettelser i 2003 og i 2007, i alt ville de i dag beløbe sig til omkring 22 mia. kr., altså stort set det beløb, vi skal finde en årlig konsolidering for. Så placerer man udgiften ved bl.a. at skære i børnechecken. Så siger Venstres ordfører: Jamen dem, der betaler topskat, bliver også ramt af, at topskattegrænsen ikke bliver sat op i 3 år. Jeg vil godt sige, at det synes jeg godt nok er en argumentation, der er som at vende det hele på hovedet. Bliver de ikke ramt af, at man ikke sætter topskattegrænsen yderligere op? Bliver de ikke ramt af, at man ikke sætter topskattegrænsen op fra 409.000 til 420.000 eller 430.000 eller 440.000 kr.? Hvad er det for en tankegang? Det er helt omvendt, når man siger, at de bliver ramt af, at man ikke sætter topskattegrænsen op. 71 Kl.01:46 72 Mads Rørvig (V) Kl.01:46 Mads Rørvig (V): Jamen jeg kan forstå, at de skatteomlægninger, som regeringen har lavet i regeringsperioden, er så forfærdelige. Det, jeg så ikke forstår, er, hvorfor Socialdemokraterne så ikke vil rulle dem tilbage igen. Det må være, fordi man også synes, at de skatteomlægninger, der så er lavet, er fornuftige. Så må jeg bare sige, at regeringen her fremlægger en seriøs, konkret løsning på, hvordan vi kommer ud af den økonomiske krise. Og det eneste svar, man kan få fra oppositionen, er, at de ikke vil beregne effekterne af deres forslag på kort sigt. Det er da pinligt. 73 Kl.01:46
Page 22 of 99 Hr. Klaus Hækkerup. 74 Klaus Hækkerup (S) Kl.01:46 Klaus Hækkerup (S): To ting. Lad mig for det første sige, at den reform, regeringen gennemførte med forårspakke 2.0, er så skadelig for dansk erhvervsliv, fordi de energiintensive virksomheder ikke kan få at vide, om de bliver omfattet af fritagelsen eller ej, og derfor ikke investerer. Når Venstres ordfører siger, at Socialdemokraterne ikke foreslår at rette op på den sociale skævhed, der helt klart og åbenlyst og vedgået er i den skattereform, som blev gennemført med forårspakke 2.0, er det jo forkert. Vi har foreslået, at man indfører en millionærskat på 6 pct. Den vil da genoprette en del af den sociale balance, der er gået tabt. Jeg forstår ikke, hvorfor Venstres ordfører ikke kan forholde sig til bare den smule realiteter, som man dog skulle synes var let at læse klart ud af vores forslag»fair Forandring«. 75 Kl.01:47 76 Mads Rørvig (V) Kl.01:47 Mads Rørvig (V): Jeg synes, at det ville klæde hr. Klaus Hækkerup at forholde sig til realiteterne, nemlig at vi skal konsolidere vores økonomi med 24 mia. kr. de næste 3 år. Det giver regeringen et bud på, og det giver oppositionen, S og SF, intet bud på. Man har en masse fine tanker i sine planer, som man er kommet frem med, og man har båndlagt en del af sin beslutningskraft hos fagbevægelsen, der i øvrigt allerede har afvist, at de vil være med til, at folk skal arbejde 12 min. mere om dagen. Altså, de eneste, der fremlægger en konkret plan, for, hvordan vi kan komme ud af den økonomiske krise her og ikke ende med græske tilstande, er regeringen. Vi har ikke set noget fra oppositionen.