Årsplan for 5.a Ann-Berit Vestergaard og Kim Windel Kahr



Relaterede dokumenter
Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Dansk årsplan 5. klasse

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Læseplan for faget matematik klassetrin

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Matematik på Humlebæk lille Skole

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Matematik - Årsplan for 6.b

Årsplan for 5. klasse, matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Fagplan for faget matematik

Fagplan for matematik

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Den moderne kulturelle skole Skolekode: Tilsynsførende: Dorthe Kirkeby Bæhrenz. Til skolens forældre og bestyrelse.

Årsplan C 2012/2013

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan for dansk i 4.klasse

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Årsplan for 5. klasse, matematik

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Dansk i 2. & 3. Klasse 18/19

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Evaluering af matematik undervisning

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Årsplan for matematik i 4. klasse

Årsplan for natur/teknik 4. klasse

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Årsplan Dansk, historie og kristendom i 3.+4.klasse

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for dansk 5.b

Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Årsplan for dansk i 6.klasse

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 7. B Lærer: Connie Bohn Fagområde/ emne

Årsplan for matematik i 1. klasse

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

MATEMATIK. Formål for faget

Det er vores mål, at undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne skal kunne:

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Formål for faget Matematik

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019

Årsplan for 5.kl. på Herborg Friskole

Matematikundervisningen i 3.A vil tage udgangspunkt i arbejdsbøgerne, Matematrix 3A og 3B, og bogsystemets dertilhørende kopiark.

Matematik Delmål og slutmål

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

14.8 Forældremøde kl Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet skolefoto

Årsplan for 5./6.klasse For skoleåret 2013/14 På Samsø Friskole

Årsplan for matematik i 2. klasse

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplaner for 8/10 c 2010/2011

Skriftlighed: der vil løbende være mindre skriveopgaver. Nogle laves på skolen, andre laves færdige derhjemme.

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Matematika rsplan for 6. kl

Matematik - undervisningsplan

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for danskundervisningen i 4. klasse 2016/2017. Læringsstil forløb og faglig læsning

Årsplan 2. klasse 09/10

Matematik i 5. klasse

Historie 4. klasse. Evaluering. Indholdsplaner undervisningens faglige indhold

Fagplan for Matematik

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2018/ klasse dansk Friskolen for Hundelev & Omegn Anni Andersen Årsplan dansk klasse 2018/2019

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Årsplan for 4. klasse (dansk)

MATEMATIK. Formål for faget

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

Uge Komptencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Aktiviteter

Undervisningsplan for matematik

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Af jord er vi kommet

Transkript:

Klasselærere KK + AV (50/50) BW (engelsk) SØ (håndarbejde) Årsplan for 5.a KLASSEPROFIL Her stod en beskrivelse af klassen. Den er slettet i denne udgave En god time: AV / KK skriver dagsorden på tavlen AV / KK henvender sig personligt til hvert barn AV / KK er konkret / forståelig Flere end 3 elever deltager aktivt Timerne fra 8.00 9.30 ( Friske børn ) En urolig time: Småsnak Flette hår Sidde med fødderne oppe Piller ved ting / banker i bordet Hænger ind over bordet Afbrydelser (råben) Svarer igen Driller hinanden / griner af hinanden Hvad giver uro? Usikkerhed overfor kammerater Manglende forståelse (tør ikke vise at de ikke forstår) Uro i kroppen (sult, træthed?) Man er ked af noget Sårbarhed (sig selv nærmest) Dårlig opførsel: - griner af andre - afbryder - snakker med hinanden - larmer (med ting/råb) - tilråb / kommentarer Klassen fungerer stadig dårligt socialt. Fagligt er de meget dygtige. Der er enkelte elever, der er under 5. klasses niveau.

SOCIALE MÅL STATUS: Godt en måned inden skoleåret 06/07s afslutning oplevede vi uhensigtsmæssigt meget uro i klassen. Børnene opførte sig dårligt, både overfor os, andre lærere, vikarer og hinanden. De udviste manglende vilje til at høre efter. Det, at en elev flyttede på privatskole, skabet meget uro blandt børnene. De var hårde ved hinanden, også i timerne. KK + AV stod med følelsen af, at alting var kaos og at klassen, trods vores store indsats på det sociale område, ikke havde flyttet sig ret meget i løbet af skoleåret. Vi anmodede om AKT, som er blevet os bevilget. De kommer til november. MÅL: Trivsel frem for alt At eleverne blev bedre til at tage hensyn til hinanden Tryghed Ingen accept af mobning INDIKATORER: Børnene er glade, når de er i skole Børnene roser hinanden / støtter hinanden / hjælper hinanden Børnene holder øje med, om klassekammeraterne trives Børnene driller ikke hinanden HANDLINGER (AV + KK) AKT Struktur på timens indledning og afslutning Højtlæsning (giver ro fællesoplevelse) Højere grad af forældreinddragelse HANDLINGER (forældre) Afholdelse af arrangementer for klassen gerne flere forældre om et arrangement. Det behøver ikke være fester eller andre store forkromede ting. Det kan også være en eftermiddag med rundbold i parken et par timer to glas saftevand og en bolle og så hjem til aftensmaden Større åbenhed forældrene imellem. Tag mere kontakt og vær modtagelige! Ring og snak om det, der sker! Alle problemer skal frem i lyset. Både små og større. Højere grad af information mellem lærere og forældre.

SAMARBEJDE Klasseteam: Årsplan for 5.a Vi holder et ugentligt teammøde, hvor vi evaluerer klassens udvikling, har fokus på den enkelte elev, holder hinanden orienteret om det, der vedrører klassen Årgangsteam: Vi afholder ca. årgangsmøder 1 gang om måneden. Der er dagsorden, referat og tovholder til hvert møde. Opgaverne går på skift. Når vi er færdige i årgangsteamet, arbejder vi i fagteams. Vi forbereder og evaluerer fælles emner og har planlagt, at vi i løbet af året etablerer holddelingen på tværs af klasserne på årgangen. Vi diskuterer evt. problemer i klassen, omkring undervisningen m.m. og har viden- og erfaringsudveksling. Afdelingsteam Vi afholder 8 afdelingsmøder. Der er dagsorden, referat og tovholder til hvert møde. Opgaverne går på skift. Samarbejde med forældrene: Klassens forældre får nyhedsbreve efter behov, mindst én gang om måneden. Vi har afholdt ét forældremøde. Vi har to skole/hjemsamtaler i løbet af året, et uden børn og et med børn. Vi afholder ekstra forældresamtaler, hvis der er behov. Vi udfylder hver dag et glemt lektie / glemte bøger / glemt idrætstøj-kontrol-skema, som eleverne får med hjem ved hver måneds slutning. Forældrene skal underskrive og returnere sedlen til skolen. Vi oplever, at det gør en forskel, når vi kontakter forældre i forbindelse med konflikter med børnene eller børnene imellem. Det er vi meget tilfredse med. Vi har uddelt et kontakt-skema til alle forældre, som de har udfyldt og returneret, således at vi får større mulighed for at træffe dem og ikke skal bruge en masse tid på at ringe forgæves. (se bilag 1)

DANSK LÆSNING: I 5. a arbejder vi med månedens bog (se bogliste bilag 2). Hver måned får eleverne en bog med hjem, som de har en måned til at læse. Med hver bog følger en opgave, som skal løses skriftligt og afleveres sammen med bogen ved månedens slutning. Opgavernes indhold varierer, men har alle udgangspunkt i litteratur-analyse. Nogle måneder læser eleverne den samme bog, andre måneder er der differentieret læsemateriale. Bøgerne er udvalgt, så børnene kommer omkring forskellige genrer. Vi vil bruge materialet Læs med, der fokuserer på forskellige læsestrategier. Vi vil ligeledes arbejde med udvalgte afsnit af læsebogen Hver elev har en frilæsningsbog i deres klassekasse. AV / KK har en højtlæsningsbog, som kan bruges som indledning til en time, som afslutning eller i spisesituationer. Det skaber ro i klassen og giver en god fællesoplevelse. SKRIFTLIGHED: I løbet af 5. klasse strammer vi op omkring kravene til retstavning. Vi har fokus på at lære tegnsætning både komma og punktum skal helst være godt på vej, når vi går ind på 6. klassetrin. Eleverne skal lære at bruge ordbog og stavekontrol. Eleverne får forskellige skriveopgaver / stileopgaver i løbet af skoleåret i forskellige genrer. Vi vil arbejde med fokus på at træne indledning, handling, afslutning i novelleform Vi vil træne i indsamling og bearbejdning af oplysninger (med tanke på projektopgaven). I januar har vi et forløb med fokus på procesorienteret skrivning. Hver mandag har vi diktat / grammatik. Vi bruger materialet : Ny diktat for femte Vi bruger materialet Stavevejen 2 og Min femte danskbog EDB: I løbet af dette skoleår skal eleverne gerne stifte bekendtskab og afprøve følgende programmer: Word, Paint, Powerpoint. Vi bruger materialet: IT-bogen for 5. klasse

ÅRETS DANSKFORLØB GYS (SEPTEMBER / OKTOBER) Aktiviteter Undervisning i gysergenrens virkemidler Forfatterskabslæsning: Peter Mouritzen Læsning Skriftlighed: medskabende og omskabende Børnene skal blive opmærksomme på tekstens formside i stedet for at være indholdsfikserede. Levendegørelse af litteraturen. Forberedelse til besøg af forfatteren Peter Mouritzen på skolens bibliotek d. 30./10. Læselyst, træne sikkerhed og læsehastighed, at blive en bedre læser Eleverne tvinges til at forholde sig til et tekstindhold, der ligger uden for deres eget univers NORSK & SVENSK (NOVEMBER) Aktiviteter Vi bruger materialet Okej & kul Vi bruger syntetisk tale Vi ser svensk film (evt. Emil fra Lønneberg) Vi hører Boten Anna og andre svenske sange, som børnene forsøger at oversætte til dansk. Kendskab til norsk og svensk. Kendskab til sprogfællesskabet. Lytte til sproget Lytte til sproget

KORTFILM Aktiviteter Undervisning i filmiske virkemidler / analyse Berettermodel Samtale om tema Billedsprog Eleverne skal blive opmærksomme på filmens sprog, historiens opbygning, begyndende analytisk tilgang til det at se film. PROCESORIENTERET SKRIVNING Aktiviteter Vi arbejder med materialet : Skriv varieret Responsarbejde At lære at fordybe sig i sit arbejde, at forholde sig til det. TEMA: KULTURMØDE (tværfagligt : dansk, kristendom) Aktiviteter Se filmen: Kald mig bare Aksel Arbejde med filmens tema; venskab, kærlighed, medmenneskelighed, forståelse for hinandens forskellighed Læse relevant novelle Arbejde tematisk med kulturelle forskelligheder Læse faglitteratur Øjenåbner Tematisk belysning af emnet Forståelse for hinandens forskelligheder og ligheder. Den interkulturelle dimension. TEATER Vi har fravalgt skolekomediegenren til fordel for noget mere ekspressivt. Uddybes senere. SKAGEN Aktiviteter Lejrskole : Danhostel Skagen A + B C + D Kulturhistorisk indsigt Kendskab til guldalderens markante personligheder Styrke samværet i og på tværs af klasserne

MATEMATIK Status 5.a er en klasse, der ligger stabilt i matematik. Der er tre elever, der kræver ekstra hjælp og til tider vil få større udbytte af at sidde med matematik på et lavere niveau end resten af klassen. et med matematikundervisningen i 5.a er, at eleverne får kendskab til og kundskaber inden for følgende fagområder: Arbejde med tal og algebra Kendskab til de hele tal, decimaltal og brøker Benyttelse af erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse. Kendskab til tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire regningsarter benyttelse hovedregning, overslag og skriftlige udregninger anvendelse af lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger kendskab til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger arbejde med "forandringer" og strukturer, som de indgår i bl.a. talfølger, figurrækker og mønstre kendskab til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning Arbejde med geometri benyttelse geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen kendskab til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet undersøge de enkelte tegnemetoders anvendelighed til beskrivelse af form og afstand måle og beregne omkreds og areal tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer. Perspektivtegning Matematik i anvendelse vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge anvendelse af og forstålse for enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk arbejde tværfagligt med andre fag Kommunikation og problemløsning kendskab til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning

undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. Indikatorer Vil være at eleverne viser forståelse inden for hvert fagområde ved at være aktiv deltagende i undervisningen, have rigtige resultater i hjemmeregning og lektier, udviser sikkerhed i brug af regnemetoder. Handlinger Undervisningen tager udgangspunkt matematikbogsystemet: Kolorit for fjerde, som består af en grundbog og 2 arbejdsbøger, en rød og en grøn. Undervisningen vil følge bogsystemets opbygning og vil undervejs blive udskiftet eller suppleret med andet materiale. Eleverne vil hver 14. dag skulle aflevere hjemmeregning, som vil indeholde opgaver med emner, de har haft eller er i gang med. Der vil med hjemmeregning blive sat fokus på elevens kundskab inden for hvert område og på opstilling af opgaverne. Tabeller vil dagligt være på programmet. Lektiemængden vil være på tid, men moderat dvs. lektier, der skal bruges ca. 10 til 15 min. på. Differentiering af sværhedsgraden for eleverne vil komme løbende. Evaluering Sidst på skole år laver eleverne en MG-prøve, som vil give et billede af, hvor hver enkelt elev ligger niveaumæssigt.

I undervisningen vil grundbogen Ind i historien og tilhørende lydbånd blive anvendt. Bogen går tematisk frem for kronologisk til værks, og vi vil fokusere på de store fællestræk i menneskehedens historie. I 4. klasses historieundervisning var temaerne samfundsbetingede og danske nu i 5. klasse vender vi blikket ud mod verden, og på tværs af perioder og geografi skal vi arbejde med grundlæggende træk i menneskers adfærd. Bogen er inddelt i 7 kapitler, og til hvert kapitel hører en reportage eller et lyd-dokument som forsmag på kapitlets tema. Her bliver bogens tekst ikke blot læst højt, men dramatiseret med baggrundslyde og effekter. Så kommer selve temaets udfoldning via historiske eksempler fra hele verden. Kapitlerne sluttes hver gang med klassens valg, som giver muligheder for videre arbejde i klassen i selvvalgte aktiviteter. Bogens 7 temaer er: Overgangen fra barn til voksen Transportmidlernes historie Kropsudsmykning gennem tiderne Våbnenes verdenshistorie Smerte, tapperhed og grusomhed i gamle dage At forestille sig fortiden Sproget og vores trang til historiefortælling

KONTAKT (bilag 1) Dette brev sendes med eleven tilbage til AV eller KK hurtigst muligt. Barnets navn: Ved små-problemer foretrækker vi at skolen: ringer sender e-mail skriver et brev Ved større konflikter ringer vi altid hjem. Skriv herunder, hvornår det er bedst vi ringer: Vi er lettest at træffe i tidsrummet: Telefonnummer / -numre: e-mail-adresser:

Bilag 2 : Månedens bog Årsplan for 5.a August: September: Oktober: November: December: Januar: Billedromanen Engelbert H og den sidste chance Sølvblomst af Cecilie Eken Haltefanden + diverse bøger af Peter Mouritzen Herlinutternes historie af Linda Lassen 3 blå dingobøger i Jack Stump-serien af Henrik Einspor Hønsepigen af Bent Haller Klassikere i Dingo-versioner: Ivanhoe - af Walter Scott Kaptajn Grants børn - af Jules Verne Oliver Twist - af Charles Dickens Robin Hood - af Howard Pyle Skatteøen af R.L.Stevenson Februar/marts: April: Maj: Juni: Troldtinden af Ida Jessen Blod snot og tårer af Ingeborg Arvola Ikke noget af være bange for af Dorthe Roholte Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren Heksefeber af Leif Esper Andersen

September 2007 (bilag 3) Afkrydsning ved manglende lektier / glemte bøger + fravær Sedlen bedes underskrevet og afleveret til klasselærer Dansk Matematik Engelsk Nat / tek Historie / kristendom Idræt (glemt tøj) Fravær 11. 12. 13. Markedsdagsforberedelse 14. Markedsdagsforberedelse 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. Elevens navn: Lærernes kommentar: Forældrenes underskrift: